Kære S.

Den 5. marts 2002 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende to kontrakter mellem Dem og henholdsvis Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. I henhold til disse kontrakter forberedte De den daglige gennemgang af den franske presse for begge institutioner.

Den 29. april 2002 videresendte jeg Deres klage til formanden for Europa-Parlamentet. Samme dag meddelte jeg Dem også, at jeg ikke kunne undersøge Deres klage over Europa-Kommissionen, fordi De ikke havde foretaget nogen forudgående administrative henvendelser til Kommissionen.

Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 6. juni 2002. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 15. juli 2002. Den 14. oktober 2002 anmodede jeg Europa-Parlamentet om at afgive en supplerende udtalelse om Deres sag. Europa-Parlamentet sendte sin tillægsudtalelse den 5. november 2002, og jeg videresendte den til Dem. Jeg modtog Deres supplerende bemærkninger den 14. februar 2003.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Med Deres brev af 13. februar meddelte De mig, at De ikke har nogen indvendinger mod at modtage denne afgørelse på engelsk.

Komplekset

Klageren er journalist og bogskriver. I 1995 underskrev hun en kontrakt med Europa-Kommissionen om at forberede den daglige gennemgang af den franske presse. I 1999 iværksatte Kommissionen en udbudsprocedure vedrørende en ny kontrakt. Ifølge klageren var den pris, hun skulle foreslå for at være konkurrencedygtig, så lav, at hun ikke havde råd til kun at arbejde for Kommissionen. Klageren kontaktede derfor Europa-Parlamentet. Sidstnævnte brugte allerede klagerens pressegennemgang. Tjenestemænd fra Parlamentets informationskontor i Paris (i det følgende benævnt "informationskontoret") kopierede den anmeldelse, der blev afleveret til Kommissionens repræsentation i Paris. Klageren foreslog Europa-Parlamentet en kontrakt og tilbød at tilpasse pressegennemgangen til Parlamentets behov. Parlamentet accepterede, og både kontrakten med Kommissionen og Parlamentet blev underskrevet.

Kontrakten med Europa-Parlamentet udløb den 31. december 2001. I henhold til en forsikring fra informationskontorets tjenestemænd om, at der ville blive indgået en ny kontrakt, fortsatte klageren sit arbejde uden kontrakt indtil den 15. januar 2002. På denne dato meddelte informationskontoret klageren, at Parlamentet hverken ville være i stand til at underskrive en ny kontrakt eller betale for det arbejde, der blev udført i de første dage af 2002. Som følge heraf måtte klageren også opsige kontrakten med Kommissionen, hvilket ikke længere var levedygtigt.

Klageren modsætter sig opsigelsen af kontrakten og mener, at hun bør aflønnes for arbejde, der er udført efter den dato, hvor den oprindelige kontrakt udløb. Efter at have kontaktet Parlamentet i denne henseende indgav klageren en klage til Den Europæiske Ombudsmand.

Hun hævdede, at Europa-Parlamentets tjenestemænd gentagne gange havde forsikret hende om, at hun ville indgå en ny kontrakt. Efter den 31. december 2001 fortsatte klageren derfor med at sende sin daglige pressegennemgang til Europa-Parlamentet og betragter dette som en stiltiende forlængelse af sin kontrakt.

Klageren hævder, at hendes kontrakt, der stiltiende blev forlænget i januar 2002, blev opfyldt for en periode svarende til den oprindelige kontrakt og i det mindste for et helt år.

Forespørgslen

Europa-Parlamentet afgav følgende udtalelse om klagen:

Europa-Parlamentet indgik en kontrakt med klageren om overvågning af Nicole Fontaines formandskabs dækning i den franske presse. Kontrakten løb fra den 1. oktober 1999. Denne kontrakt var i sagens natur tidsbegrænset og nævnte specifikt den dato, hvor den udløb. Klageren burde på grundlag af kontraktens artikel 2 have været fuldt ud klar over, at denne dato var den 31. december 2001, og at kontrakten retligt set blev opsagt samme dag.

Som konklusion anførte Parlamentet, at det ikke har misligholdt nogen af sine kontraktlige forpligtelser over for klageren.

Parlamentet vedlagde en kopi af kontrakten som bilag til sin udtalelse.

Den Europæiske Ombudsmand fremsendte Parlamentets udtalelse til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. I sit svar af 15. juli 2002 fastholdt klageren sin klage.

Klageren erklærede, at hun var utilfreds med Parlamentets udtalelse. Hun anmodede Ombudsmanden om at fortsætte sin mægling for at få Parlamentet til at forstå, at ingen i Frankrig kan få folk til at arbejde for ingenting eller afbryde kontraktforhold, der er blevet forlænget efter kontraktens udløb.

Efter nøje overvejelse af Europa-Parlamentets udtalelse og klagerens bemærkninger viste det sig, at der var behov for yderligere undersøgelser. I sin udtalelse af 6. juni 2002 havde Parlamentet ikke behandlet en påstand, der allerede var blevet fremsat i den oprindelige klage af 5. marts 2002. Tjenestemænd fra informationskontoret anmodede angiveligt udtrykkeligt klageren om at fortsætte sit arbejde for Parlamentet efter kontraktens udløb. Klageren gjorde dette indtil den 15. januar 2002.

Parlamentet anførte, at informationskontoret i modsætning til klagerens påstand ikke anmodede hende om at fortsætte sit pressearbejde efter udløbet af hendes officielle kontrakt. Som allerede nævnt var den aftalte dato for kontraktens ophør den 31. december 2001. Det er korrekt, at klageren frem til den 15. januar 2002 sendte informationskontoret den pressegennemgang, hun var i færd med at udarbejde til Kommissionens repræsentation. Men hun gjorde det på eget initiativ og uden at blive bedt om det.

Klageren erklærede, at hun i betragtning af Europa-Parlamentets manglende goodwill havde mistet håbet i mæglingsproceduren. Klageren meddelte Ombudsmanden, at hun alvorligt overvejede muligheden for at indbringe sagen for Domstolen.

Afgørelsen

1.1 Europa-Parlamentet indgik en kontrakt med klageren om overvågning af dækningen i den franske presse. Kontrakten udløb den 31. december 2001. Klageren hævder, at Europa-Parlamentets tjenestemænd gentagne gange har forsikret hende om, at hun ville indgå en ny kontrakt. Efter den 31. december 2001 fortsatte klageren derfor med at sende sin daglige pressegennemgang til Europa-Parlamentet og betragter dette som en stiltiende forlængelse af sin kontrakt.

1.2 Parlamentet gjorde gældende, at kontrakten efter sin art var tidsbegrænset og udtrykkeligt angav datoen for dens udløb. Klageren burde på grundlag af kontraktens artikel 2 have været fuldt ud klar over, at denne dato var den 31. december 2001, og at kontrakten retligt set blev opsagt samme dag. Klageren fortsatte med at levere sit arbejde til informationskontoret på eget initiativ og blev ikke bedt om at gøre det af Parlamentets tjenestemænd.

1.3 I henhold til EF-traktatens artikel 195 har Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at modtage klager "over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer". Ombudsmanden mener, at der foreligger fejl eller forsømmelser, når et offentligt organ undlader at handle i overensstemmelse med en regel eller et princip, der er bindende for det. Der kan således også konstateres fejl eller forsømmelser i forbindelse med opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af kontrakter indgået af Fællesskabernes institutioner eller organer.

1.4 Ombudsmanden mener dog, at omfanget af den kontrol, han kan foretage i sådanne tilfælde, nødvendigvis er begrænset. Ombudsmanden er navnlig af den opfattelse, at han ikke bør forsøge at fastslå, om en af parterne har misligholdt kontrakten, hvis sagen er omtvistet. Dette spørgsmål kan kun behandles effektivt af en kompetent domstol, som vil have mulighed for at høre parternes argumenter vedrørende den relevante nationale lovgivning og vurdere modstridende beviser om eventuelle omtvistede faktiske omstændigheder.

1.5 Ombudsmanden er derfor af den opfattelse, at det i sager om kontraktlige tvister er berettiget at begrænse sin undersøgelse til at undersøge, om fællesskabsinstitutionen eller -organet har givet ham en sammenhængende og rimelig redegørelse for retsgrundlaget for sine handlinger, og hvorfor den mener, at dens opfattelse af den kontraktlige situation er berettiget. Hvis dette er tilfældet, vil Ombudsmanden konkludere, at hans undersøgelse ikke har afsløret et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Denne konklusion påvirker ikke parternes ret til at få deres kontraktlige tvist undersøgt og autoritativt afgjort af en kompetent domstol.

1.6 Ombudsmanden har gennemgået den kontrakt, som Europa-Parlamentet har fremsendt til ham. Parlamentets forståelse af kontrakten, navnlig af artikel 2, som fastsætter udløbsdatoen og knytter den til Nicole Fontaines formandskab, synes at være korrekt.

1.7 Ombudsmanden bemærker, at det ikke kunne fastslås, at Parlamentet havde pålagt klageren at levere sit arbejde til informationskontoret efter den aftalte opsigelse af kontrakten.

1.8 Ombudsmanden mener således, at Parlamentet har givet en sammenhængende og rimelig redegørelse for retsgrundlaget for sine handlinger, og hvorfor det mener, at dets opfattelse af den kontraktmæssige stilling er berettiget. Den foreliggende undersøgelse har derfor ikke afsløret et tilfælde af fejl eller forsømmelser fra Europa-Parlamentets side med hensyn til dette aspekt af klagen.

2.1 Klageren hævder, at hendes kontrakt, der stiltiende blev forlænget i januar 2002, blev opfyldt for en periode svarende til den oprindelige kontrakt og mindst for et helt år.

2.2 I lyset af Ombudsmandens ovennævnte konklusioner er det ikke nødvendigt at fortsætte sin undersøgelse af dette aspekt af klagen.

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Parlamentets side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Formanden for Europa-Parlamentet vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

Jacob SÖDERMAN