Baggrunden for klagen

1. Den 26. maj 2021 anmodede klageren, en ikkestatslig organisation [1] ^{Europa-Kommissionen} om aktindsigt i dokumenter vedrørende en revision af en ekstern italiensk flåde, som Kommissionens Generaldirektorat for Maritime Anliggender og Fiskeri (GD MARE) havde gennemført i 2019. Klageren var især interesseret i oplysninger om overvågningen af den italienske fiskerflåde i kystfarvande ud for afrikanske lande.

2. Den 14. juli 2021 traf Kommissionen sin afgørelse. Den identificerede et dokument, revisionsrapporten, som værende omfattet af anmodningens anvendelsesområde. Den gav delvis aktindsigt i rapporten og redigerede de personoplysninger, den indeholdt, såsom navne og initialer på de nævnte personer og fartøjernes navne og identifikationsnumre.^[2] Kommissionen tilføjede, at den også havde redigeret visse andre dele, da den fandt, at de ikke var omfattet af anmodningen.

3. Den 30. juli 2021 anmodede klageren Kommissionen om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse (ved at indgive en »genfremsat begæring«)^[3]. Klageren præciserede, at den ønskede at få adgang til hele rapporten. Den fremførte også flere argumenter for, hvorfor den fandt, at der var en »mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen«.

4. Den 23. august 2021 forlængede Kommissionen svarfristen med 15 arbejdsdage ^[4].

5. Den 13. september 2021 sendte Kommissionen et foreløbigt svar.

6. Den 30. november 2021 sendte Kommissionen endnu et afventende svar.

7. Da klageren ikke havde hørt fra Kommissionen, henvendte han sig til Ombudsmanden i december 2021.

Undersøgelsen

8. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens forsinkede svar på klagerens anmodning om en fornyet undersøgelse. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden Kommissionens bemærkninger til den forsinkelse, der var opstået.

9. Den 23. marts 2022 traf Kommissionen sin endelige afgørelse om klagerens anmodning om aktindsigt (»bekræftende afgørelse«)^[5] og undskyldte den forsinkelse, den havde pådraget sig.

Fremlagte argumenter

af klageren

10. Klageren sagde, at han stolede på Kommissionens ord og ventede i god tro på et svar, idet han var overbevist om, at Kommissionen snart ville vedtage en bekræftende afgørelse. Klageren blev især forurettet over, at Kommissionen efter mere end tre måneders ventetid fremsendte endnu et afventende svar uden nogen reel garanti for et svar.

11. Klageren sagde, at det ikke er første gang, at Kommissionen i væsentlig grad overskrider fristerne for at besvare en begæring om aktindsigt. Det er bekymret over Kommissionens praksis mere generelt.

af Kommissionen

12.  I sin korrespondance med klageren sagde Kommissionen, at den gjorde sit yderste for at behandle den genfremsatte begæring hurtigt, og henviste til sine begrænsede menneskelige ressourcer og arbejdsbyrden som følge af andre udestående anmodninger.

13. Som svar til Ombudsmanden sagde Kommissionen, at den var blevet forsinket, fordi:

• Den skulle sikre, at EU-lovgivningen om aktindsigt blev anvendt på en måde, der var forenelig med anden relevant lovgivning ^[6]. Kommissionen tilføjede, at hverken EU-lovgivningen om aktindsigt eller den anden lovgivning havde forrang for den anden.
• Den skulle overveje, om den skulle høre de italienske myndigheder om en eventuel fremlæggelse ^{af oplysninger [7],} da visse dele af revisionsrapporten stammede fra dem.
• Kommissionen var nødt til at revurdere anmodningens omfang, da klageren i sin genfremsatte begæring præciserede, at den ønskede at få adgang til hele revisionsrapporten.
• Den skulle kontrollere, om revisionsrapporten vedrørte en EU-pilotprocedure ^[8], og i bekræftende fald, om denne procedure stadig var i gang. Dette ville have haft afgørende betydning for, om der kunne gives adgang ^[9];
• Kommissionen var nødt til at vurdere flere argumenter, som klageren fremsatte i sin genfremsatte begæring, om, hvorfor den mener, at der er en "tvingende offentlig interesse i offentliggørelse".
• Kommissionens Generalsekretariat, som behandler den genfremsatte begæring, skulle høre GD MARE, som behandlede den oprindelige begæring, om udkastet til svar. Kommissionen oplyste, at den først kunne høre sin juridiske tjeneste, når der var indgået en aftale mellem disse to tjenestegrene.

14. Kommissionen fandt, at forlængelsen af fristen for at besvare klagerens genfremsatte begæring var berettiget og forholdsmæssig i lyset af disse omstændigheder.

Ombudsmandens vurdering

15. Aktindsigt er en grundlæggende rettighed, der bidrager til at sikre gennemsigtigheden og legitimiteten af EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer. For at sikre meningsfuld adgang er det afgørende, at EU-administrationen behandler alle anmodninger om offentlig adgang så hurtigt som muligt.

16. I dette tilfælde tog det Kommissionen mere end syv måneder at besvare klagerens genfremsatte begæring. Forsinkelsen går langt ud over de frister, der er fastsat i EU-lovgivningen om aktindsigt.

17. Ombudsmanden bemærker, at anmodningen ikke var omfattende og tilsyneladende ikke kompleks. Det er også vanskeligt at identificere ekstraordinære omstændigheder, der ville have krævet, at Kommissionen skulle fravige standardproceduren for behandling af genfremsatte begæringer.

18. Kommissionen har i løbet af denne undersøgelse og efter Ombudsmandens udtrykkelige anmodning herom vedtaget sin bekræftende afgørelse i denne sag. Som sådan er yderligere undersøgelser ikke berettigede.

19. Når det er sagt, finder Ombudsmanden det forståeligt, at klageren er utilfreds med den tid, det tager Kommissionen at behandle hans anmodning. Kommissionens resultater i denne sag lever ikke op til de standarder, som borgerne med rette kan forvente af en moderne, borgervenlig og gennemsigtig forvaltning.

20. Da der i stigende grad opstår forsinkelser i klager på dette område, indledte Ombudsmanden for nylig en undersøgelse på eget initiativ af den tid, det tager Kommissionen at behandle begæringer om aktindsigt ^[10].  Selv om denne undersøgelse er i gang, opfordrer Ombudsmanden indtrængende Kommissionen til at behandle anmodninger om aktindsigt inden for de gældende frister.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Selv om Ombudsmanden konstaterede mangler i Kommissionens behandling af denne sag, er yderligere undersøgelser ikke berettigede, da spørgsmålet om forsinkelser nu behandles som et systemisk spørgsmål.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 21. april 2022

[1] I overensstemmelse med forordning 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?uri=CELEX%3A32001R1049.

[2] Under påberåbelse af undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning 1049/2001, nemlig beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet.

[3] I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[4] I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[5] Som fastsat i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[6] Kommissionen henviste bl.a. til forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik og forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

[7] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[8] EU-pilotprojektprocedure (EUP(2020)9562).

[9] Jf. artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[10] Ombudsmanden indledte undersøgelse på eget initiativ OI/2/2022/MIG den 4. april 2022: https://www.ombudsman.europa.eu/da/opening-summary/da/154404.