Kære G.

Den 31. august 2000 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EASHW), hvori De hævdede, at Deres indplacering som lokalt ansat ikke havde overholdt vedtægten for lokalt ansatte.

Den 11. september 2000 videresendte jeg klagen til agenturets direktør. Jeg modtog den spanske udgave af agenturets udtalelse den 25. januar 2001, som jeg sendte til Dem den 14. februar 2001 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Jeg modtog Deres bemærkninger den 19. marts 2001.

Jeg skriver nu for at fortælle dig resultatet af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren var de faktiske omstændigheder følgende:

Den 2. juni 1998 blev klageren ansat som lokalt ansat af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EASHW) [herefter agenturet]. Kontraktens artikel 3 bestemte, at bestemmelserne i Kommissionens forordning om ansættelsesvilkårene for dens lokalt ansatte i Spanien [vedtægten for lokalt ansatte] skulle finde anvendelse. Disse bestemmelser fastsætter i artikel 4, stk. II, at der skal tages hensyn til den lokale repræsentants alder ved den første indplacering. Klageren hævdede, at agenturet havde tilsidesat dette kriterium, da det traf afgørelse om hans første lønklasse og løntrin.

Den 13. december 1999 fremsendte klageren sammen med andre lokalt ansatte et notat til Konkolewsky, direktør for agenturet, hvori han anmodede om en effektiv anvendelse af artikel 4, stk. II, litra a), i vedtægten for lokalt ansatte med henblik på indplaceringen af dets lokalt ansatte og følgelig om en revision af de afgørelser, der allerede var truffet i denne henseende. I sit svar til klageren af 13. marts 2000 forklarede agenturets direktør, at alder ikke kunne tages i betragtning ved hans oprindelige indplacering, da en sådan praksis ville være i strid med den spanske retsorden.

Klageren anmodede derefter om et møde med agenturets ressourceansvarlige, som blev afholdt den 27. marts 2000. Da agenturet nægtede at ændre sin holdning, indgav klageren den 28. marts 2000 en intern administrativ klage som fastsat i vedtægten for lokalt ansatte. Den 17. april 2000 afviste agenturets direktør klagerens anmodning. Hans notat indeholdt også flere overvejelser om de klagemuligheder, der er til rådighed for lokalt ansatte, og om en eventuel mægling fra Den Europæiske Ombudsmands side. Bestemmelsens punkt 1 har følgende ordlyd:

Sammenfattende hævdede klageren, at agenturets klassificering af ham som lokalt ansat ikke var i overensstemmelse med vedtægten for lokalt ansatte, navnlig artikel 4. II .a hvorved der bør tages hensyn til den ansattes alder ved fastsættelsen af hans første lønklasse og løntrin.

Forespørgslen

Udtalelsen henviste først til agenturets ansættelsespolitik for lokalt ansatte samt de gældende bestemmelser. Den forklarede, at agenturet havde været forpligtet til at ansætte lokalt ansatte, da dets stillingsfortegnelse på budgettet kun indeholdt et lille antal C-stillinger, som ikke var tilstrækkelige til at opfylde agenturets behov. Agenturet gjorde gældende, at det ved fastsættelsen af ansættelsesvilkårene for dets lokale agenter havde til formål at tilbyde attraktive vilkår. Med henblik herpå besluttede det at anvende de eksisterende ansættelsesvilkår for lokalt ansatte i EU, der gør tjeneste i Spanien, som fastsat i Europa-Kommissionens forordning for lokalt ansatte, der er ansat på dens kontorer i Spanien. Disse regler gennemførte afsnit IV (art. 79-81) i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, som giver hver institution mulighed for at fastsætte ansættelsesvilkårene for sine lokalt ansatte i overensstemmelse med gældende regler og praksis på det sted, hvor de lokalt ansatte udfører deres opgaver.

For så vidt angår agenturets ansættelsesmyndigheds afgørelser vedrørende indplaceringen af lokalt ansatte blev det i udtalelsen forklaret, at den ikke fandt det hensigtsmæssigt at tage hensyn til alder, da denne praksis ville have været i strid med den spanske retsorden. Agenturet bemærkede, at vedtægten for lokalt ansatte er underlagt den spanske lovgivning, navnlig den spanske lov om arbejdstagere, som fastsætter princippet om ligebehandling som et af sine grundlæggende principper. Anvendelsen af forskellige klassificeringskriterier på grund af alder ville derfor være diskriminerende og i strid med spansk ret, således som det fremgår af de spanske domstoles faste praksis. Agenturet anførte i sin udtalelse, at det bør erindres, at Kommissionens forordning om lokalt ansatte i øjeblikket er ved at blive revideret.

Agenturet redegjorde også for sin holdning til klagerens klager og navnlig til hans klage til Ombudsmanden. Den bemærkede, at klageren havde indgivet en klage uden at overholde den klageprocedure, der er omhandlet i artikel 29 og 31 i vedtægten for lokalt ansatte. I henhold til denne procedure skulle han have indgivet en klage til agenturets direktør gennem sin umiddelbart overordnede og senest tre måneder efter afgørelsen om indplacering. Selv om fristen for gennemførelsen af denne interne procedure var udløbet, besluttede direktøren at besvare klagerens klage og forklare ham agenturets synspunkt vedrørende dets politik for ansættelse af lokalt ansatte. Han foreslog også i replikken, at den retlige procedure, der skulle følges, hvis klageren besluttede at forfølge sagen yderligere, var at indgive en klage til den kompetente spanske domstol som fastsat i artikel 31 i vedtægten for lokalt ansatte.

Agenturets direktør understregede i udtalelsen, at han havde forsøgt at behandle sagen på en konstruktiv måde ved at underrette klageren om den korrekte retlige fremgangsmåde, nemlig den kompetente spanske arbejdsretlige jurisdiktion, for at få tvisten løst. Efter hans opfattelse "var der for agenturets vedkommende ingen sager om fejl eller forsømmelser, der skulle behandles ved Deres [Den Europæiske Ombudsmands] høje instans".

Udtalelsen blev afsluttet med nogle baggrundsoplysninger vedrørende forholdet mellem klageren og agenturet i hans ansættelsesperiode. Den indeholdt også et memorandum med en detaljeret juridisk analyse af den relevante spanske arbejdsmarkedslovgivning vedrørende forskelsbehandling på grund af alder.

I sine bemærkninger takkede klageren Ombudsmanden for hans undersøgelse og gav udtryk for sin uenighed med udtalelserne i agenturets udtalelse.

Han mente for det første, at det var uregelmæssigt, at agenturet havde ansat lokalt ansatte til opgaver, der ikke var egnede til denne type personale. Han påpegede også, at den midlertidige karakter af kontrakterne for lokalt ansatte gjorde dem uvillige til at konfrontere deres arbejdsgiver i tilfælde af tvister.

Med hensyn til hensyntagen til alder i forbindelse med hans oprindelige indplacering forklarede klageren, at agenturet havde valgt at vedtage Kommissionens vedtægt for lokalt ansatte, som var vedlagt hver enkelt kontrakt med en lokalt ansat. Agenturet kunne have udarbejdet sin egen forordning eller ændret Kommissionens forordning, men besluttede ikke at gøre det. Ved at handle på denne måde havde agenturet efter klagerens opfattelse ensidigt misligholdt sine kontraktlige forpligtelser. Han tilføjede, at Kommissionen stadig i dag anvender sin egen forordning.

Klageren tilbageviste også agenturets udtalelser vedrørende hans arbejdsindsats. Han mente, at agenturets negative vurdering af hans erhvervsmæssige karriere havde til formål at sprede det reelle problem.

Afgørelsen

1.1 Agenturet anførte i sin udtalelse, at selv om klageren ikke havde overholdt klagefristen i henhold til klageproceduren i artikel 29 og 31 i vedtægten for lokalt ansatte, havde agenturet besvaret klagerens klage. Som led i sit svar rådede den klageren til at forelægge tvisten for den spanske arbejdsret. Agenturet meddelte også klageren, at det efter dets opfattelse ville være helt upassende for klageren at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand.

1.2 I henhold til artikel 2, stk. 8, i Ombudsmandens statut kan der ikke klages til Ombudsmanden over arbejdsforholdene mellem Fællesskabets institutioner og organer og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, medmindre den pågældende har udtømt alle muligheder for at indgive interne administrative anmodninger og klager. Det var derfor nødvendigt for klageren at anvende klageproceduren i henhold til vedtægten for lokalt ansatte, inden han indgav en klage til Ombudsmanden. Selv om agenturet hævder, at klageren ikke overholdt fristen i klageproceduren, behandlede det klagerens klage. Ombudsmanden mener derfor, at klagen opfylder betingelserne for at kunne antages til realitetsbehandling i statuttens artikel 2, stk. 8.

1.3 Ombudsmanden mener, at det var rimeligt, at agenturet rådede klageren til at forelægge tvisten for den spanske arbejdsret, når den interne klageprocedure var udtømt. Ombudsmanden beklager imidlertid, at agenturet synes at have forsøgt at afskrække klageren fra at udøve sin ret til at klage til Ombudsmanden, og at det burde have beskrevet udøvelsen af denne ret som "fuldstændig upassende".

2.1 Klageren hævdede, at agenturet ikke overholdt artikel 4. II.a i vedtægten for lokalt ansatte ved afgørelsen af, om han skal klassificeres som lokalt ansat. Artikel 4. II.a fastsætter, at der skal tages hensyn til den ansattes alder ved fastsættelsen af den første lønklasse og det første løntrin.

2.2 Agenturet har gjort gældende, at de regler, der er fastsat i vedtægten for lokalt ansatte, er underlagt spansk ret. Den har ligeledes gjort gældende, at spansk ret gør det ulovligt at tage hensyn til alder som et klassificeringskriterium.

2.3 Ombudsmanden bemærker, at agenturet har vedtaget Kommissionens vedtægt for lokalt ansatte vedrørende ansættelsesvilkårene for dets lokalt ansatte i Spanien. Den vedlagde forordningen, herunder artikel 4, stk. 2, litra a), som bilag til klagerens kontrakt.

2.4 Principperne om god forvaltningsskik kræver, at agenturet handler lovligt og konsekvent. Inden agenturet indgik sin kontrakt med klageren, burde det have sikret sig, at kontrakten var i overensstemmelse med spansk arbejdsret. Ved at indgå en kontrakt med klageren og derefter nægte ham fordelen af en af dens bestemmelser handlede agenturet inkonsekvent. Ombudsmanden konstaterer derfor et tilfælde af fejl eller forsømmelser, og der vil blive rettet en kritisk bemærkning til agenturet.

2.5 Spørgsmålet om, hvorvidt klageren kunne håndhæve artikel 4. II.a i vedtægten for lokalt ansatte mod agenturet som en bestemmelse i hans ansættelseskontrakt kunne kun behandles effektivt af en kompetent domstol, som ville have mulighed for at høre parternes argumenter vedrørende fortolkningen og anvendelsen af spansk ret.

På grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage forekommer det nødvendigt at fremsætte følgende kritiske bemærkning:

Da dette aspekt af sagen vedrører procedurer vedrørende specifikke begivenheder i fortiden, er det ikke hensigtsmæssigt at søge en mindelig løsning på sagen. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Direktøren for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

Jacob SÖDERMAN