Kære
C. Den 8. november 1999 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen vedrørende Deres udelukkelse fra udvælgelsesprøve KOM/A/12/98.
Den 17. november 1999 videresendte jeg klagen til Kommissionen og anmodede denne om at fremsætte sine bemærkninger senest den 29. februar 2000.
Ved skrivelse af 2. februar 2000 meddelte Kommissionen, at den ville sende Ombudsmanden en kopi af sin afgørelse vedrørende den klage, som De havde indgivet i henhold til artikel 90 i personalevedtægten. Ifølge Kommissionen ville denne beslutning indeholde alle de oplysninger, jeg havde brug for.
Den 13. marts 2000 mindede jeg Kommissionen om, at der endnu ikke var modtaget yderligere oplysninger.
Den 20. marts 2000 sendte Kommissionen mig en kopi af det brev (på engelsk), den havde skrevet til Dem den 9. februar 2000, og en kopi af dens beslutning (på fransk) om Deres klage i henhold til artikel 90, som var blevet vedtaget den 9. februar 2000.
De fik tilsendt disse to dokumenter til orientering den 27. marts 2000. Samtidig kontaktede jeg Kommissionen for at anmode om en engelsk oversættelse af dens beslutning af 9. februar 2000. Denne oversættelse blev stillet til rådighed af Kommissionen den 14. april 2000.
Den 26. april 2000 fremsendte jeg Kommissionens udtalelse og de dokumenter, der var vedlagt den, til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønskede det. Den 30. maj 2000 sendte De mig Deres bemærkninger til Kommissionens udtalelse.
Jeg skriver nu for at fortælle dig resultatet af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Klageren, der er midlertidigt ansat i Kommissionen, deltog i Kommissionens udvælgelsesprøve KOM/A/12/98. Ved skrivelse af 30. april 1999 blev han underrettet om, at han ikke havde bestået en af de fire stopprøver og derfor ikke kunne få adgang til de skriftlige prøver. Nærmere bestemt havde klageren opnået 14,619 point i stopprøve b), mens det krævede antal point var 15. Den 18. maj 1999 sendte klageren en e-mail til Kommissionen, hvori han satte spørgsmålstegn ved resultatet. Han gjorde navnlig gældende, at det var matematisk umuligt at opnå det resultat, der var blevet meddelt ham. I sit svar af 17. juni 1999 bekræftede Kommissionen de point, der var blevet tildelt klageren. Den forklarede endvidere, at visse spørgsmål i stopprøverne havde vist sig at være tvetydige og derfor var blevet fjernet for at sikre, at alle ansøgere blev behandlet ens.
Den 29. juni 1999 indgav klageren en klage i henhold til vedtægtens artikel 90. Han pegede på de oplysninger, der var blevet givet til kandidaterne, ifølge hvilke der "kun var ét korrekt svar for hvert spørgsmål". Klageren hævdede, at de ansøgere, der havde undersøgt de tvetydige spørgsmål, var blevet forsinket, forvirret og understreget af tvetydighederne med den deraf følgende indvirkning på deres resultater. Han hævdede, at dette i hans eget tilfælde havde haft den konsekvens, at han kun havde besvaret 32 af de 40 spørgsmål i stopprøve b). Klageren kritiserede endvidere, at udvælgelseskomitéen havde set bort fra alle svar på tvetydige spørgsmål.
Da der ikke var truffet afgørelse om denne klage inden den 1. november 1999, henvendte klageren sig til Ombudsmanden og hævdede, at han uretmæssigt var blevet udelukket fra konkurrencen.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse
I sin beslutning om afvisning af klagerens artikel 90-klage, som var vedlagt udtalelsen, fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:
Ifølge fast retspraksis rådede udvælgelseskomitéerne over et vidt skøn, og deres afgørelser kunne kun annulleres eller ændres, hvis der forelå en åbenbar retlig eller faktisk fejl. De vurderinger, som udvælgelseskomitéerne foretager i forbindelse med bedømmelsen af ansøgernes kvalifikationer, er kun undergivet Fællesskabets retsinstansers kontrol, såfremt der foreligger en åbenbar tilsidesættelse af de regler, der gælder for deres arbejde. I overensstemmelse med denne retspraksis kunne gennemførelsen af en prøve kun undersøges i det omfang, det var nødvendigt for at sikre, at ansøgerne blev behandlet ens, og at valget af ansøgere var objektivt. Dette betød, at det detaljerede indhold af en prøve ikke kunne undersøges, medmindre det gik ud over de grænser, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller ikke var i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven.
Prøverne som de pågældende stopprøver krævede, at ansøgerne hurtigt besvarede en række spørgsmål uden at spilde værdifuld tid på et bestemt spørgsmål, som de altid kunne vende tilbage til, hvis de havde tid, efter at de havde besvaret alle de andre spørgsmål. Det forhold, at klageren brugte for lang tid på at søge svar på nogle spørgsmål frem for andre, var helt hans eget ansvar. Det var også vanskeligt at besvare argumenter baseret på generelle betragtninger (som f.eks. ansøgerens tilstand af forvirring), som ikke var underbygget af objektive beviser, og som under alle omstændigheder vedrørte omstændigheder, der berørte alle ansøgere.
Klagerens bemærkninger
Som svar på Kommissionens udtalelse sendte klageren Ombudsmanden en kopi af en skrivelse, som han havde sendt til Kommissionens formand den 30. maj 2000, og hvori han havde anmodet om en objektiv voldgift af den klage, han havde indgivet i henhold til vedtægtens artikel 90. I dette brev fastholdt klageren sit synspunkt og bestræbte sig på ved at give eksempler at bevise, at udvælgelseskomitéens beslutning om at fjerne de tvetydige spørgsmål havde diskrimineret mod ansøgere, der havde opnået resultater nær grænsen mellem bestået/ikke bestået.
I sin ledsagende skrivelse til Ombudsmanden anmodede klageren Ombudsmanden om at presse på for at få adgang til alle relevante oplysninger, inden han afsluttede sin undersøgelse. Klageren henviste i denne forbindelse til et brev, som han havde skrevet til Kommissionen den 13. september 1999, og hvori han havde anmodet om adgang til alle statistikker vedrørende stopprøverne og udvælgelseskomitéens afgørelser.

Afgørelsen

1 Urimelig udelukkelse fra udvælgelsesprøve
1.1 Klageren, der er midlertidigt ansat ved Kommissionen, og som deltog i udvælgelsesprøve KOM/A/12/98 afholdt af Kommissionen, hævder, at han uretmæssigt blev udelukket fra denne udvælgelsesprøve som følge af udvælgelseskomitéens beslutning om at fjerne visse spørgsmål, der havde vist sig at være tvetydige, fra stopprøven (b).
1.2 Kommissionen har bestridt denne påstand under henvisning til følgende argumenter i Kommissionens afgørelse af 9. februar 2000 om afslag på den klage, som klageren havde indgivet i henhold til vedtægtens artikel 90:
Ifølge fast retspraksis rådede udvælgelseskomitéerne over et vidt skøn, og deres afgørelser kunne kun annulleres eller ændres, hvis der forelå en åbenbar retlig eller faktisk fejl. De vurderinger, som udvælgelseskomitéerne foretager i forbindelse med bedømmelsen af ansøgernes kvalifikationer, er kun undergivet Fællesskabets retsinstansers kontrol, såfremt der foreligger en åbenbar tilsidesættelse af de regler, der gælder for deres arbejde. I overensstemmelse med denne retspraksis kunne gennemførelsen af en prøve kun undersøges i det omfang, det var nødvendigt for at sikre, at ansøgerne blev behandlet ens, og at valget af ansøgere var objektivt. Dette betød, at det detaljerede indhold af en prøve ikke kunne undersøges, medmindre det gik ud over de grænser, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller ikke var i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven.
I det foreliggende tilfælde havde udvælgelseskomitéen som følge af flere ansøgeres henvendelser efter stopprøverne konstateret, at visse spørgsmål havde været tvetydige. Den havde derfor besluttet at se bort fra disse spørgsmål for alle ansøgere for at sikre ligebehandling. Dette havde ændret værdien af alle de andre spørgsmål i den pågældende test, som forklarede de resultater, der blev sendt til klageren. Den nye vægtning var ikke i strid med ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøven, hvorefter alle spørgsmål skulle have samme værdi. Der var således hverken sket en tilsidesættelse af ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøven eller åbenbare retlige eller faktiske fejl.
Prøverne som de pågældende stopprøver krævede, at ansøgerne hurtigt besvarede en række spørgsmål uden at spilde værdifuld tid på et bestemt spørgsmål, som de altid kunne vende tilbage til, hvis de havde tid, efter at de havde besvaret alle de andre spørgsmål. Det forhold, at klageren brugte for lang tid på at søge svar på nogle spørgsmål frem for andre, var helt hans eget ansvar. Det var også vanskeligt at besvare argumenter baseret på generelle betragtninger (som f.eks. ansøgerens tilstand af forvirring), som ikke var underbygget af objektive beviser, og som under alle omstændigheder vedrørte omstændigheder, der berørte alle ansøgere.
1.3 Ombudsmanden mener, at disse forklaringer fra Kommissionen er rimelige, og at klageren ikke har været i stand til at tilbagevise dem. Det er derfor ikke nødvendigt at anmode Kommissionen om at fremlægge yderligere oplysninger som foreslået af klageren. Under disse omstændigheder konkluderer Ombudsmanden, at klageren ikke har godtgjort, at hans udelukkelse fra konkurrencen var urimelig.
1.4 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.
2 Konklusion På
grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.
Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige
Jacob SÖDERMAN