Klageren anmodede Europa-Kommissionen om at give aktindsigt i dokumenter vedrørende dens lovgivningsforslag til "naturgenopretningsloven", navnlig vedrørende input, som den modtog om forslaget fra interessenter. Kommissionen identificerede 27 dokumenter som værende omfattet af anmodningen og gav aktindsigt i dele af syv af disse. Ved at give afslag på aktindsigt i de øvrige dokumenter påberåbte sagsøgeren sig en undtagelse i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt og gjorde gældende, at udbredelse kunne underminere en igangværende beslutningsproces. Kommissionen svarede derefter ikke inden for den gældende frist på klagens anmodning om, at den skulle tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse ("genfremsat begæring"), hvilket indebærer stiltiende afslag i henhold til lovgivningen.

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelsesholds inspektion af dokumenterne var Ombudsmanden ikke overbevist om, at Kommissionen havde været berettiget til at nægte aktindsigt i dokumenterne i deres helhed. Ombudsmanden delte sine foreløbige synspunkter med Kommissionen og opfordrede den indtrængende til at genoverveje sin oprindelige holdning og give den videst mulige aktindsigt i dokumenterne.

Tre måneder efter udløbet af fristen for vedtagelse af en bekræftende afgørelse gav Kommissionen bred aktindsigt i dokumenterne og redigerede kun begrænsede personoplysninger. Da naturgenopretningsloven imidlertid var blevet vedtaget i mellemtiden, kunne klageren ikke længere anvende dokumenterne til det formål, de havde til hensigt, nemlig at deltage aktivt i EU's lovgivningsmæssige beslutningstagning.

I lyset af den klare retspraksis, der kræver, at EU-institutionerne anvender en særlig høj standard for gennemsigtighed i lovgivningsdokumenter, fandt Ombudsmanden, at Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dokumenterne, selv delvist, inden lovgivningsproceduren var afsluttet, udgjorde fejl eller forsømmelser. Da dokumenterne imidlertid var blevet offentliggjort, kunne det ikke tjene noget formål at fremsætte en henstilling.