Klageren, et medlem af Europa-Parlamentet, gav udtryk for betænkeligheder over for Europa-Kommissionen med hensyn til bestemmelserne i adfærdskodeksen for gennemførelsen af AI-forordningen i forbindelse med AI til almen brug, navnlig vedrørende energiforbrug. Han påpegede navnlig påståede uoverensstemmelser mellem de krav, som loven pålægger udbydere af AI-systemer til almen brug, og de tilsvarende bestemmelser i adfærdskodeksen, som har til formål at bistå disse udbydere med lovens gennemførelse.

Efter en undersøgelse fandt Ombudsmanden, at Kommissionen med rimelighed havde forklaret, hvordan dens AI-kontor har til hensigt at vurdere energiforbruget i AI-systemer til almen brug i situationer, hvor deres udbyder mangler de oplysninger, der er nødvendige for at foretage et skøn. Hun konstaterede, at Kommissionen derfor havde givet de nødvendige garantier for, at den ville opfylde det underliggende mål med AI-forordningen i denne henseende. Ombudsmanden bemærkede også, at adfærdskodeksen er tænkt som en midlertidig løsning, som kan forbedres yderligere og sandsynligvis vil blive erstattet af målrettede instrumenter såsom harmoniserede standarder. Som følge heraf afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen.