Kære
R. Den 9. januar 1998 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionens manglende svar på flere af Deres skrivelser vedrørende et problem med dobbeltbeskatning i forbindelse med den franske CSG (Contribution Sociale Généralisée) og CRDS (Contribution pour le Recouvrement de la Dette Sociale).
Den 12. februar 1998 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen sendte sin udtalelse den 11. juni 1998, og jeg sendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Jeg modtog Deres bemærkninger den 3. juli 1998.
Jeg skriver nu for at fortælle dig resultatet af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Den 1. november 1997 indgav klageren en klage over den franske CSG (Contribution Sociale Généralisée) og CRDS (Contribution pour le Recouvrement de la Dette Sociale) til Europa-Kommissionen. Da han ikke modtog noget svar, kontaktede han Europa-Kommissionens repræsentation i Paris. Han spurgte endvidere Kommissionens repræsentation i Marseille, hvordan han kunne gribe ind over for dette manglende svar. Til sidst henvendte klageren sig til nonprofitorganisationen "La Maison de l'Europe" i Perpignan.
Efter disse kontakter modtog klageren aldrig noget svar, bortset fra to brochurer (navnlig en om Den Europæiske Ombudsmand) fra "Centre d'Informations sur l'Europe - Sources d'Europe" i Paris.
Den 9. januar 1998 anmodede klageren Den Europæiske Ombudsmand om at undersøge, om hans oprindelige klage til Kommissionen var blevet besvaret, og om han ikke havde modtaget de ønskede oplysninger.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse Kommissionens
udtalelse om klagen er sammenfattende følgende:
Det spørgsmål, som klageren rejste i sit brev til Kommissionen, og som var genstand for en traktatbrudsprocedure ved EU-Domstolen, blev samtidig behandlet af Kommissionens Generaldirektorat (GD) XV og GD V. Da sagerne stadig verserede ved EU-Domstolen, blev det indholdsmæssige svar på klagerens anmodning udsat. Kommissionen beklagede imidlertid, at der i mellemtiden ikke var blevet sendt noget afventende svar til klageren.
Med hensyn til de oplysninger, der blev anmodet om fra Kommissionens repræsentation i Marseille, anførte Kommissionen, at klageren ikke boede inden for dette kontors geografiske kompetenceområde. Som følge heraf blev anmodningen sendt til Paris, og klageren blev sendt de relevante oplysninger via "Sources d'Europe".
Kommissionen vedlagde i sit svar på Ombudsmandens anmodning af 12. februar 1998 en kopi af en skrivelse, som blev sendt til klageren den 20. februar 1998, og som informerede ham om traktatbrudsproceduren mod Frankrig.
Klagerens bemærkninger
Den Europæiske Ombudsmand fremsendte Kommissionens udtalelse til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. I sit svar af 3. juli 1998 anførte klageren, at han efter Kommissionens svar af 20. februar 1998 havde henvendt sig til Kommissionen to gange, den 2. marts 1998 og som en påmindelse den 8. juni 1998. Han ønskede at vide, om hans klage var blevet endeligt registreret, eller om han skulle indgive en ny klage, og om han ville blive underrettet om forløbet af proceduren.
Den 30. august 1998 meddelte klageren Den Europæiske Ombudsmand, at han endnu ikke havde modtaget noget svar på hans skrivelser af 2. marts og 8. juni 1998, og udtrykte alvorlig tvivl om de beklagelser, som Kommissionen havde nævnt i sin udtalelse til Ombudsmanden.
Efter
klagerens yderligere vanskeligheder kom Ombudsmanden i kontakt med Kommissionen den 10. september 1998. Den 30. september 1998 bekræftede Kommissionen modtagelsen og registrerede klagerens oprindelige klage af 1. november 1997. Den 5. oktober 1998 blev klageren underrettet om forløbet af traktatbrudsproceduren mod Frankrig.

Afgørelsen

1 Manglende svar på klagen
1.1 Klageren gjorde gældende, at han ikke havde modtaget noget svar på en klage, han havde indgivet til Europa-Kommissionen. Kommissionen forklarede, at forsinkelserne skyldtes, at det emne, som klageren havde rejst, på daværende tidspunkt var ved at blive undersøgt af EU-Domstolen. Ikke desto mindre undskyldte Kommissionen, at den ikke havde modtaget noget afventende svar.
1.2 Ifølge oplysningerne i Kommissionens udtalelse om dens egne procedurer for behandling af klager (sendt til Ombudsmanden som led i dennes undersøgelse på eget initiativ, ref. 303/97/PD):

"Alle klager, der når frem til Kommissionen, registreres i Generalsekretariatet. Der gøres ingen undtagelser. (...) Når Kommissionen modtager en klage, er det første, den gør, at anerkende modtagelsen. Brevet, der bekræfter modtagelsen, ledsages af et bilag med angivelse af formålet med og nærmere oplysninger om traktatbrudsproceduren."

1.3 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen den 11. juni 1998 i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse udtrykkeligt anerkendte problemet og undskyldte forsinkelsen og det manglende svar. På trods af disse beklagelser og to yderligere anmodninger fra klageren blev den klage, der blev indgivet den 1. november 1997, imidlertid først formelt registreret den 30. september 1998 og krævede en yderligere indgriben fra Ombudsmandens side.
1.4 Ifølge Kommissionens egne bemærkninger i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ 303/97/PD gøres der ingen undtagelser fra reglen om, at alle klager, som Kommissionen modtager, registreres, og at der sendes en rettidig kvittering for modtagelsen. Den omstændighed, at Kommissionen i den foreliggende sag, efter at den var blevet gjort bekendt med, anerkendt og undskyldt for forsinkelsen, stadig ikke skyndte sig at registrere klagen, udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.
2 Undladelse af at give klageren de nødvendige oplysninger
2.1 Klageren hævder, at han ikke modtog nogen oplysninger, da han henvendte sig til Kommissionens repræsentation i Marseille. Kommissionen forklarede, at hans anmodning var blevet overført til den geografisk kompetente repræsentation, og at han havde modtaget de relevante oplysninger fra "Centre d'Informations sur l'Europe - Sources d'Europe" i Paris.
2.2 Kommissionens repræsentation i Marseille kontaktede de kompetente tjenestegrene for at give klageren fyldestgørende oplysninger om de mulige klager over Kommissionens manglende svar. Der synes således ikke at have været noget tilfælde af fejl eller forsømmelser vedrørende dette aspekt af klagen.
3 Konklusion På
grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af det andet aspekt af sagen synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Med hensyn til det første aspekt af sagen forekommer det nødvendigt at fremsætte følgende kritiske bemærkning:

Ifølge Kommissionens egne bemærkninger i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ 303/97/PD gøres der ingen undtagelser fra reglen om, at alle klager, som Kommissionen modtager, registreres, og at der sendes en rettidig kvittering for modtagelsen. Den omstændighed, at Kommissionen i den foreliggende sag, efter at den var blevet gjort bekendt med, anerkendt og undskyldt for forsinkelsen, stadig ikke skyndte sig at registrere klagen, udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Da disse aspekter af sagen vedrører procedurer vedrørende specifikke begivenheder i fortiden, er det ikke hensigtsmæssigt at søge en mindelig løsning på sagen. Ombudsmanden har derfor besluttet at afslutte sagen.
Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige,
Jacob SÖDERMAN