Kære C.
Den 10. april 1997 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand på vegne af foreningen Save Our Shoreline Southport Association (SOS). Klagen vedrørte Europa-Kommissionens påståede undladelse af at håndhæve Fællesskabets miljølovgivning i Det Forenede Kongerige samt påståede procedurefejl i behandlingen af klager indgivet af den nævnte sammenslutning.
Den 30. april 1997 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen.
Den 15. maj 1997 sendte De mig endnu et indlæg. Den 9. juli 1997 fremsendte foreningen et indlæg til mig.
Kommissionen sendte sin udtalelse den 18. juli 1997, og jeg fremsendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Jeg modtog Deres bemærkninger den 1. oktober 1997.
Den 5. november 1997 sendte De mig endnu et indlæg. Den 24. november, den 12. og 23. december 1997 samt den 8., 10. og 26. januar 1998 indgav SOS indlæg til mig. Den 8. og 30. januar 1998 fremsendte De yderligere bemærkninger til mig.
Den 18. marts 1998 meddelte Kommissionen mig, at den havde indledt en undersøgelse af visse forhold vedrørende genstanden for klagen. Den 16. april 1998 sendte De mig endnu et indlæg. Den 4. maj 1998 fremsendte foreningen endnu et indlæg til mig. Den 23. juni 1998 fremsendte De endnu en skrivelse.
Efter at have gennemgået udtalelsen, bemærkningerne og de supplerende bemærkninger anmodede jeg ved skrivelse af 13. august 1998 Kommissionen om endnu en udtalelse. Kommissionens svar blev modtaget den 26. oktober 1998, og jeg videresendte det til Dem med en opfordring til at fremsætte yderligere bemærkninger, hvis De ønskede det. Samme dag indgav De endnu et indlæg, som også vedrørte en anden klage, 813/98/PD. Dette andet klagepunkt rejser spørgsmål, der er forbundet med dette klagepunkt. Den 21. december 1998 modtog jeg Deres yderligere bemærkninger til Kommissionens anden udtalelse.
Den 8. marts 1999 modtog jeg yderligere materiale og indlæg, som De fremsendte på vegne af SOS og en anden forening.
Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.
Jeg beklager den tid, det har taget at behandle Deres klage.

Komplekset

Baggrunden for klagen er kort sagt følgende: Den 10. december 1995 indgav den klagende sammenslutning en klage til Europa-Kommissionen. I klagen til Kommissionen blev det gjort gældende, at de britiske myndigheder havde overtrådt fællesskabsretten ved at opføre en konkret havbeskyttelsesmur i Southport, Det Forenede Kongerige. Foreningen mente, at den lokale myndighed, der gav byggetilladelserne i 1993 og 1995, ikke overholdt Fællesskabets miljølovgivning. Foreningen havde kontaktet de centrale myndigheder i Det Forenede Kongerige, som valgte ikke at revidere eller omstøde den lokale myndigheds beslutning om at udstede byggetilladelser.
I klagen henviste foreningen til den beskyttede status for det område, hvor den konkrete havmur skulle opføres, en status, der er fastsat i direktiv 92/43 om levesteder og direktiv 79/409 om vilde fugle. Sammenslutningen mente, at den konkrete havmur ville forårsage direkte skader på fauna og flora samt indirekte skader ved at lette en kraftig stigning i trafikken. Foreningen anmodede derfor Kommissionen om at vurdere, om den lokale myndighed havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til ovennævnte direktiver. Artikel 6 i direktiv 92/43 bestemmer for så vidt angår beskyttede områder:

"Enhver plan eller ethvert projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendigt for lokalitetens forvaltning, men som kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt [...] , vurderes med hensyn til sine virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten og med forbehold af stk. 4 giver den kompetente nationale myndighed først sin tilslutning til en plan eller et projekt, når den har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når den/det i givet fald har hørt offentligheden." (Understregning tilføjet; Den samme bestemmelse gælder for direktiv 79/407, jf. artikel 7 i direktiv 92/43).

Foreningen mente, at havmuren ville have en betydelig indvirkning på området. Tværtimod havde den lokale myndighed vurderet, at havmuren ikke "sandsynligvis ville få en væsentlig indvirkning", og havde derfor ikke foretaget en fuldstændig vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Foreningen anfægtede kommunens konklusioner og fremførte, at et naturligt alternativ til betonhavmuren burde have været overvejet. Et passende alternativ ville ifølge foreningen være klitter. Foreningen gav også udtryk for deres mistanke om, at en konkret havmur bevidst var blevet valgt for at muliggøre øget trafik, et mål, der ville forårsage skade på områdets miljø. Denne skade burde have været taget i betragtning i forbindelse med vurderingen af indvirkningen på miljøet i henhold til direktiv 85/337.
Den 4. juli 1996 anmodede Kommissionen de britiske myndigheder om at fremsætte deres bemærkninger hertil. Den britiske myndighed, der fremsatte bemærkningerne, var English Nature, et vedtægtsmæssigt organ under ministeriet for miljø, transport og regioner. I udtalelsen fra English Nature blev det konkluderet, at det omtvistede projekt vedrørende en havmur ikke ville være i strid med Fællesskabets miljølovgivning. Ud over oplysningerne fra English Nature foretog Kommissionen et kontrolbesøg på stedet i begyndelsen af september 1996. Den 30. september 1996 konkluderede Kommissionen, at Fællesskabets miljølovgivning ikke var blevet overtrådt. Den 3. februar 1997 blev foreningen underrettet om denne beslutning.
Da sammenslutningen var utilfreds med Kommissionens konklusioner og dens behandling af klagen, skrev den til sit lokale medlem af Europa-Parlamentet, som videresendte sagen til Den Europæiske Ombudsmand. Sammenslutningen gjorde i det væsentlige gældende:
- Kommissionen undlod at inddrage sammenslutningen i sin kontrol på stedet i begyndelsen af september 1996.
- Kommissionen underrettede ikke sammenslutningen i god tid om resultaterne af sin undersøgelse.
- Kommissionen fortolkede EF's miljølovgivning forkert. Planlægningstilladelserne burde have været anset for ulovlige, fordi der i planlægningsprocessen ikke blev taget hensyn til naturlige klitsikringer i overensstemmelse med bevaringsmålsætningerne og kravene i direktiv 92/43 og 85/337.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse
Med hensyn til det første klagepunkt anførte Kommissionen, at Kommissionens repræsentanters besøg var uformelt og blev gennemført på anmodning af kommunalbestyrelsen. Kommissionens interesse i at foretage et sådant besøg bestod kun i på første hånd visuelt at fastslå kystområdet og projektets nøjagtige placering. I betragtning af besøgets begrænsede rolle blev en drøftelse med sammenslutningen ikke anset for hensigtsmæssig. Kommissionen tilføjede, at den havde modtaget en omfattende korrespondance og materiale vedrørende projektets potentielle indvirkning på miljøet fra sammenslutningen og fuldt ud forstod dens betænkeligheder med hensyn til den foreslåede udvikling.
Med hensyn til det andet klagepunkt erkendte Kommissionen, at forsinkelsen var for stor, og underrettede Ombudsmanden om, at der var truffet foranstaltninger for at undgå lignende forsinkelser i fremtiden.
Med hensyn til det tredje klagepunkt anførte Kommissionen, at den udløsende faktor for anvendelsen af beskyttelsesforanstaltningerne i henhold til ovennævnte direktiver er sandsynligheden for, at en plan eller et projekt vil have en væsentlig indvirkning på den pågældende lokalitet. Denne sandsynlighed skal ikke kun ses i forhold til selve planen eller projektet, men også i forhold til andre planer eller projekter. Efter at have gennemgået bemærkningerne fra de britiske myndigheder havde Kommissionen konkluderet, at projektet ikke ville være i strid med Fællesskabets miljølovgivning eller -politik, da der ikke var nogen negativ vurdering af virkningerne på lokaliteten i lyset af bevaringsmålsætningerne for lokaliteten.
Klagerens bemærkninger
Sammenslutningen fastholdt i det væsentlige sin klage.

Yderligere oplysninger

Efter en omhyggelig gennemgang af Kommissionens udtalelse og sammenslutningens bemærkninger viste det sig, at der stadig var udestående forskelle mellem Kommissionen og sammenslutningen, navnlig med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen undersøgte muligheden for at tillade sandklitter at udvikle naturlige havbeskyttelsesområder, og med hensyn til spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen fandt, at projektet ikke ville have en væsentlig indvirkning på det pågældende område i henhold til artikel 6 i direktiv 92/43. Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om at afgive en udtalelse om disse spørgsmål.
Kommissionen svarede mere detaljeret og anførte, at den efter at have undersøgt den dokumentation, som de britiske myndigheder havde fremlagt, fandt, at ingen af faserne i udviklingen af havmuren ville have en betydelig negativ indvirkning på det beskyttede område. Den havde også været i stand til at kontrollere, at de britiske myndigheders vurdering var blevet gennemført korrekt. Med hensyn til den påståede manglende overvejelse af alternativer gentog Kommissionen, at artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 kun pålægger myndighederne at søge efter alternativer, når det er blevet vurderet, at det foreslåede projekt vil have en betydelig indvirkning på det beskyttede område. I denne sag blev det vurderet, at projektet ikke havde væsentlige miljøvirkninger på det pågældende område, og det havde derfor ikke været et lovkrav at søge alternativer. Kommissionen tilføjede, at de britiske myndigheder på trods af denne manglende retlige forpligtelse faktisk havde undersøgt muligheden for at tillade sandklitter at udvikle havbeskyttelse. De havde forklaret Kommissionen, at de efter at have undersøgt sagen nøje var nået frem til den konklusion, at et naturligt forsvar hverken på kort eller mellemlang sigt kunne yde den grad af oversvømmelsesbeskyttelse, som hårde (konkrete) forsvarsværker giver.
For at underbygge og fremlægge dokumentation for disse konklusioner og bemærkninger fremsendte Kommissionen den relevante fortrolige korrespondance mellem Kommissionen og de britiske myndigheder til Ombudsmanden.
Klagerens yderligere bemærkninger
Sammenslutningen fastholdt i det væsentlige sin klage.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkning
1.1 I sine indlæg rejste sammenslutningen spørgsmål, som ikke blev rejst i den oprindelige klage, navnlig betænkeligheder ved planerne om at styrke og øge brugen af kystveje i Southport.
1.2 Ombudsmanden skal bemærke, at han har modtaget en klage fra en anden sammenslutning vedrørende planerne om at styrke og øge brugen af kystveje i Southport, klage 813/98/PD.
Ombudsmanden finder, at substansen i disse nye spørgsmål bedre kan undersøges i forbindelse med undersøgelsen af denne anden klage, hvorfor der ikke vil blive taget stilling til dem i denne undersøgelse.
2 Klagerens deltagelse i mødet på stedet
2.1 Sammenslutningen mente, at Kommissionen burde have sikret sammenslutningens deltagelse i det møde på stedet, som de britiske myndigheder afholdt.
2.2 Udelukkelsen af en klager fra et møde, der har til formål at forhandle eller på anden måde drøfte klagens genstand, ville umiddelbart være urimelig i en normal administrativ procedure, hvor klageren er part. Ud over klagerens individuelle interesse i at deltage i sådanne møder kan deltagelsen desuden bidrage til at tilvejebringe de mest relevante oplysninger og drøftelser og dermed sikre større tillid til rigtigheden af Kommissionens endelige konklusioner.
I den foreliggende sag havde kontrolbesøget på stedet imidlertid meget begrænsede formål og blev desuden gennemført på opfordring af den lokale myndighed i Det Forenede Kongerige. På denne baggrund mener Ombudsmanden ikke, at Kommissionen handlede urimeligt ved ikke at sikre sammenslutningens deltagelse. Dette aspekt af klagen har imidlertid fået Ombudsmanden til at fremsætte yderligere bemærkninger til Kommissionen.
3 Den manglende rettidige underretning af klageren om resultaterne af Kommissionens undersøgelse
3.1 Sammenslutningen mente, at Kommissionen ikke havde underrettet klageren rettidigt om resultaterne af sine undersøgelser.
3.2 I 1997 foretog Den Europæiske Ombudsmand en undersøgelse på eget initiativ 303/97/PD vedrørende Kommissionens administrative procedurer med klager som den foreliggende. Som følge heraf forpligtede Kommissionen sig til at holde klagerne underrettet om behandlingen af deres klager, navnlig om dens eventuelle hensigt om at afslutte sagen, således at den pågældende klager kan fremsætte bemærkninger hertil, jf. Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 1997, kapitel 3.7, EFT 1998 C 380/1). Denne virksomhed ligger imidlertid efter de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag. administrationen ikke kan anmodes om at overholde tilsagn, som ikke var blevet afgivet på tidspunktet for de omtvistede faktiske omstændigheder. Endvidere har Kommissionen i den foreliggende sag erkendt, at den forsinkede underretning af sammenslutningen om dens endelige beslutning om at henlægge sagen var for stor. Den underrettede også Ombudsmanden om, at der var truffet foranstaltninger for at undgå lignende forsinkelser i fremtiden. Ombudsmanden finder derfor, at det ikke er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser af denne del af klagen.
4 Kommissionens konklusioner om, at der ikke foreligger en krænkelse
De centrale punkter, som sammenslutningen har fremført, er for det første, at Kommissionen med urette konkluderede, at projektet med havmuren ikke kunne påvirke den pågældende beskyttede lokalitet væsentligt, og for det andet, at naturlige alternativer til en betonhavmur burde have været overvejet. Sammenslutningen har henvist til direktiv 92/43 og 85/337.
4.2 Kommissionen har anerkendt, at der skal overvejes alternativer i henhold til direktiv 92/43, hvis det pågældende projekt anses for at være "sandsynligt at få en væsentlig indvirkning". Det overordnede spørgsmål afhænger derfor af Kommissionens vurdering af, om en sådan "betydelig virkning" var sandsynlig eller ej. Ombudsmandens nuværende undersøgelse har til formål at undersøge, om Kommissionen har handlet korrekt og omhyggeligt i forbindelse med denne vurdering.
I sager som den foreliggende er Kommissionens vurdering normalt begrænset til at kontrollere, om de nationale myndigheder har overholdt procedurereglerne, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, og om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning. Dens undersøgelse har således ikke til formål at afgøre, om en national skønsmæssig afgørelse skal erstattes eller ej.
4.3 Foreningen bestrider rigtigheden og relevansen af de faktiske omstændigheder, som de britiske myndigheder har fremlagt. Den fortrolige korrespondance, som Kommissionen gav Ombudsmanden adgang til, tyder på, at bemærkningerne fra de britiske myndigheder indeholdt relevante og objektive kriterier. Den foreliggende undersøgelse har således ikke frembragt beviser, der tyder på, at Kommissionens påberåbelse af de faktiske omstændigheder, som de nationale myndigheder har fremlagt, var irrationel eller urimelig og dermed udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.
5 Konklusion På
grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage synes der ikke at være tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Yderligere bemærkninger:

I den foreliggende sag fremgår det, at en lokal sammenslutning havde indgivet en klage til Kommissionen vedrørende et lokalt byggeprojekt med påstand om, at projektet var i strid med Fællesskabets miljølovgivning. I forbindelse med behandlingen af klagen deltog Kommissionens ansvarlige tjenestegrene i en kontrol på stedet af projektet efter opfordring fra den pågældende myndighed. Ombudsmanden finder, at de ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen i en sådan situation, hvor de er på stedet på grund af klagen, bør tage skridt til også at mødes med klageren.
Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige
Jacob SÖDERMAN