Disclaimer: Sagen er afsluttet. Afgørelsen vil ikke blive offentliggjort for at beskytte de berørte personers personoplysninger. Ombudsmanden offentliggør dette sammenfattende dokument i stedet for den fuldstændige afgørelse.

Forslag til forbedringer

Den Europæiske Ombudsmand har anmodet Europa-Kommissionen om at forbedre sin støtte til ansatte med handicap med henblik på at overholde De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), som Den Europæiske Union er part i.

Ombudsmandens forslag til forbedringer stammer fra en klagebaseret undersøgelse, der undersøgte, hvordan Europa-Kommissionen behandlede en anmodning om bistand indgivet i henhold til personalevedtægten, der rejste påstande om psykisk chikane i forbindelse med handicaprelaterede bekymringer.

Ombudsmanden har anmodet Kommissionen om at styrke sit centrale handicapteams rolle som kontaktpunkt for handicaprelaterede spørgsmål ved at sætte det i stand til at bidrage til en mere holistisk behandling af handicaprelaterede klager og bekymringer. Dette bør ikke kun omfatte dens nuværende rolle med hensyn til at yde støtte i forbindelse med anmodninger om tilpasninger i rimeligt omfang, men også kapaciteten til at yde specialiseret ekspertise og vejledning, når anmodninger eller klager, uanset om de er fremsat i henhold til personalevedtægtens artikel 24 eller 90, rejser spørgsmål om handicap eller påstået handicaprelateret forskelsbehandling.

Med henblik herpå bør Kommissionen overveje, hvordan der kan udvikles klarere og mere holistiske mekanismer til behandling af handicaprelaterede klager. Disse mekanismer bør sikre, at de tjenester, der er ansvarlige for at behandle handicaprelaterede klager og påstande om chikane, systematisk hører det centrale handicapteam — eller andet personale med ekspertise i handicapspørgsmål — inden de færdiggør afgørelser i sager, der indeholder handicapelementer. En sådan tilgang vil bidrage til at sikre, at handicaprelaterede klager behandles i deres bredere sammenhæng og på en måde, der er i overensstemmelse med Kommissionens forpligtelser i henhold til UNCRPD.

Parallelt hermed foreslog Ombudsmanden, at Kommissionen sikrer, at dens interne vejledning til personalet klart forklarer det centrale handicapteams rolle i situationer, hvor en medarbejder med et handicap støder på vanskeligheder med gennemførelsen af tilpasninger i rimeligt omfang eller opfatter forskelsbehandling. Denne vejledning bør præcisere, hvordan det centrale handicapteam kan støtte personalet i at navigere i tilgængelige procedurer og søge effektiv klageadgang.

Baggrund og Ombudsmandens vurdering

Sagen vedrørte en klage fra en ansat i Europa-Kommissionen. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde sikret en effektiv gennemførelse af rimelige tilpasningsforanstaltninger, hvilket førte til ulige behandling og chikane. Efter at Kommissionen havde afvist den ansattes ansøgning om bistand i henhold til vedtægtens artikel 24 og en efterfølgende administrativ klage i henhold til vedtægtens artikel 90, henvendte den ansatte sig til Den Europæiske Ombudsmand.

I henhold til personalevedtægten kan en ansat indgive en anmodning om bistand, hvis vedkommende hævder, at der er tale om chikane. I den foreliggende sag indeholdt anmodningen om bistand påstande om psykisk chikane. Kommissionen undersøgte derfor anmodningen inden for rammerne af sin ramme for bekæmpelse af chikane og vurderede den i overensstemmelse med de gældende retlige standarder, herunder kravet om, at en ansat, der søger bistand, skal fremlægge umiddelbare beviser eller en "begyndelse af bevis" for chikane. Ombudsmanden fandt, at Kommissionen anvendte den relevante ramme, og at der ikke var tegn på en åbenbar fejl i dens konklusion om, at den retlige tærskel, der var nødvendig for at fastslå, at der var indledt bevis for chikane, ikke var opfyldt.

Samtidig undersøgte Ombudsmanden de handicaprelaterede spørgsmål, der var rejst i sagen. Den Europæiske Union er bundet af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, som kræver, at EU-administrationen sikrer ikkeforskelsbehandling og lige muligheder for personer med handicap, herunder gennem tilpasninger i rimeligt omfang. Disse forpligtelser understreger behovet for at undersøge påstande om handicaprelateret forskelsbehandling til en passende retlig standard.

Undersøgelsen viste, at Kommissionen tog de rejste handicapspørgsmål til efterretning, for så vidt som de var relevante for vurderingen af, om der havde fundet chikane sted. Denne undersøgelse var imidlertid nødvendigvis begrænset til det specifikke spørgsmål om, hvorvidt disse elementer kunne godtgøre, at beviset for chikane var begyndt. Ombudsmanden fandt, at den korrekte anvendelse af rammen for bekæmpelse af chikane ikke udtømmer Kommissionens forpligtelser med hensyn til påstande om forskelsbehandling på grund af handicap.

Sagen rejste også bredere spørgsmål vedrørende de proceduremæssige rammer, der er til rådighed i henhold til personalevedtægten. Anmodninger om bistand vedrørende påstået chikane behandles inden for rammerne af bekæmpelse af chikane, mens tvister vedrørende administrative afgørelser, der berører en ansat, herunder afgørelser vedrørende tilpasninger i rimeligt omfang, kan anfægtes gennem de procedurer, der er fastsat for administrative anmodninger eller klager.

Disse procedurer er imidlertid ikke udformet med henblik på at imødegå bredere mønstre af påstået forskelsbehandling på grund af handicap, som ikke er knyttet til en specifik og identificerbar beslutning om tilpasninger i rimeligt omfang. Som følge heraf kan det være nødvendigt at undersøge beviser for forskelsbehandling gennem særskilte udfordringer for individuelle retsakter snarere end gennem en holistisk vurdering af påstået forskelsbehandling, der finder sted over tid.

Ombudsmanden bemærkede også, at handicaprelaterede situationer på arbejdspladsen kan omfatte en række processer, herunder lægelige udtalelser, mæglingsbestræbelser, administrative afgørelser og klager. Sådanne processer kan blive langvarige og besværlige. Mens nogle tilpasningsforanstaltninger kan egne sig til en objektiv vurdering, kræver andre, navnlig dem, der vedrører arbejdspraksis, en vedvarende dialog og kan være mindre modtagelige for håndhævelse gennem isolerede formelle afgørelser.

Selv om Kommissionen har truffet foranstaltninger med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til konventionen og styrke støtten til medarbejdere med handicap ved at styrke sit centrale handicapteam og mæglingskapaciteten i de seneste år, viser sagen, at klarere proceduremæssige ordninger kan bidrage til at sikre, at handicaprelaterede klager behandles i deres bredere sammenhæng. I den forbindelse mente Ombudsmanden, at større proceduremæssig klarhed og synlighed med hensyn til, hvordan klager over forskelsbehandling på grund af handicap behandles, er et vigtigt element med hensyn til at sikre, at retsmidlerne reelt er tilgængelige og effektive i praksis i overensstemmelse med konventionen, og fremsatte forslag til forbedringer i denne henseende.