Sagen vedrørte det forhold, at en ansat ved Europa-Kommissionens lønkontor (PMO) ved et uheld sendte en e-mail til klageren, som han fandt fornærmende.

Ombudsmanden fandt, at indholdet af den pågældende e-mail faktisk var upassende, men fandt, at Kommissionen havde truffet passende foranstaltninger til at behandle sagen, navnlig ved at undskylde over for klageren og træffe foranstaltninger til at forhindre sådanne hændelser i fremtiden, navnlig ved at minde de ansatte om deres forpligtelse til at kommunikere høfligt.

Ombudsmanden afsluttede sagen og fandt, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser.  

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på at yde støtte til en ansat til dækning af hans barns særlige uddannelsesbehov, hvilket er en mulighed, der er fastsat i EU's personalevedtægt. Kommissionen baserede sin afgørelse på interne regler, som EU-institutionerne havde vedtaget vedrørende støtten. Reglerne fastsætter, at børn, hvis handicap anses for at ligge under en vis tærskel (20 %), ikke anses for at være støtteberettigede. I sager, der vedrører et barns skolegang, kræver Kommissionen også, at en ansøger fremlægger en attest fra Europaskolerne om, at skolen ikke kan imødekomme barnets behov, hvilket klageren ikke havde gjort. 

Ombudsmanden fandt, at der ikke var nogen åbenbar fejl i den måde, hvorpå Kommissionen håndterede sagen, og afsluttede sagen, idet der ikke blev konstateret fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Ombudsmanden var imidlertid af den opfattelse, at bestemmelserne i reglerne vedrørende handicaptærsklen på 20 % kan være i strid med Kommissionens forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (FN's handicapkonvention). Ombudsmanden fremsatte derfor et forslag om, at Kommissionen skulle indlede processen med at revidere reglerne under hensyntagen til resultaterne af denne undersøgelse. Dette indebærer en beslutningsproces, der involverer de øvrige EU-institutioner.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på at tildele en ansat med et handicappet barn et "dobbelt børnetilskud", som er fastsat i EU's personalevedtægt for bistand til pasning af børn med handicap. Kommissionen baserede sin afgørelse på interne regler, der er vedtaget af EU-administrationen vedrørende ydelsen, i henhold til hvilke børn, hvis handicap anses for at være under en vis tærskel, ikke anses for at være berettigede.

Ombudsmanden var af den opfattelse, at anvendelsen af tærskler for graden af handicap til automatisk at udelukke visse børn med handicap er i strid med den relevante bestemmelse i personalevedtægten. Godtgørelsen skal dække »tunge udgifter«, uden at der i tjenestemandsvedtægten henvises til graden af handicap. Selv om fastsættelse af tærskler for graden af handicap med henblik på at fastslå berettigelsen til finansiel støtte kan gøre forholdene mere enkle og forudsigelige ud fra et administrativt perspektiv, synes det desuden at være i strid med EU-administrationens forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD).

I løbet af undersøgelsen fremsatte Ombudsmanden et løsningsforslag til Kommissionen om at indlede processen med at revidere de gældende regler, som vil involvere de øvrige EU-institutioner. Hun opfordrede også indtrængende Kommissionen til at revurdere klagerens anmodning om dobbelt børnetilskud under hensyntagen til ovenstående konklusion, dvs. ikke at afvise det alene på grund af den grad af handicap, som hans barn er blevet anset for at have. Da processen med at revidere de gældende regler kan tage nogen tid og sikre ligebehandling, opfordrede Ombudsmanden også indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til denne undersøgelse, når den overvejer alle verserende og fremtidige anmodninger om dobbelt børnetilskud. Dette indebærer en vurdering af hver enkelt ansøgning om dobbelt børnetilskud fra sag til sag og ikke udelukkelse af ansøgninger, blot fordi barnets handicap anses for at ligge under en vis tærskel.

Som reaktion på løsningsforslaget har Kommissionen indledt en proces med henblik på at revidere de regler, der fastsætter tærskeltilgangen, hvilket kan føre til en revision heraf. Ombudsmanden glæder sig over, at Kommissionen har reageret på dette aspekt af hendes løsningsforslag.

Kommissionen anførte imidlertid også, at den ville afvente resultatet af denne proces, inden den revurderede klagerens anmodning eller andre anmodninger. Da dette kan tage nogen tid, og i betragtning af resultaterne af denne undersøgelse, er Ombudsmanden fortsat utilfreds med dette aspekt af sagen. Hun anmoder endnu en gang Kommissionen om at overveje at anvende reglerne mere fleksibelt på anmodninger fra nu af. Ombudsmanden er fortsat overbevist om, at de pågældende regler burde have været revideret meget tidligere for at gennemføre de forpligtelser, som EU har indgået. Ombudsmanden anmoder derfor Kommissionen om at følge op inden for tre måneder og agter at tage sagen op igen, hvis resultatet af revisionen ikke er hensigtsmæssigt eller tager for lang tid. Ombudsmanden vil også henlede de øvrige institutioners opmærksomhed på hendes resultater.

 

Undersøgelsen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen overvåger, at medlemsstaterne anvender EU's struktur- og investeringsfonde (ESI-midler) til at fremme handicappedes og ældres ret til en uafhængig tilværelse og inklusion i samfundet (afinstitutionalisering), og om Kommissionen anvender sanktioner, hvis de ikke gør det.

I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden bidrag fra nationale ombudsmænd og civilsamfundsorganisationer.  

Ombudsmanden fandt, at Kommissionen kunne give klarere vejledning om behovet for at fremme afinstitutionalisering i forbindelse med anvendelsen af ESI-fondene. Hun mente også, at Kommissionen kunne tage skridt til at forbedre overvågningen af ESI-finansierede aktiviteter, og at den bør anlægge en mere proaktiv tilgang til håndhævelse, navnlig når der gives udtryk for bekymring over, at ESI-finansierede aktiviteter er i strid med forpligtelsen til at fremme afinstitutionalisering. Ombudsmanden påpegede også behovet for at være særlig årvågen i forbindelse med midler, der anvendes under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen og fremsatte ti forslag med henblik på at forbedre Kommissionens vejledning og overvågningsprocessen. Hun understregede behovet for, at Kommissionen handler hurtigt i betragtning af de yderligere finansieringsprogrammer, der er oprettet som reaktion på covid-19-pandemien, samt de seneste ændringer af de gældende regler.

Ombudsmanden vil overveje at vende tilbage til dette spørgsmål i fremtiden for at vurdere fremskridtene.