Kære S.

Jeg skal først meddele Dem, at Jacob Söderman, som De tidligere har kontaktet vedrørende Deres klage, er gået på pension, og at jeg fra den 1. april 2003 er hans efterfølger som europæisk ombudsmand.

Den 23. september 2002 indgav du en klage til Den Europæiske Ombudsmand på vegne af Nordic Centre for Water Products and Technology (NCW). Din klage vedrørte udelukkelsen af NCW fra et projekt finansieret af Europa-Kommissionen gennem Asia Urbs-programmet.

Du har sendt en klage til Ombudsmanden vedrørende samme emne (ref.: 1066/2002/JMA) den 4. juni 2002. Da det fremgik af de foreliggende oplysninger, at klagen ikke var rettet mod en EF-institution eller et EF-organ, afviste jeg den 20. juni 2002 klagen.

På baggrund af de nye oplysninger, De fremsendte den 23. september 2002, fastslog jeg, at Deres klage opfyldte betingelserne for behandling, og registrerede den under et nyt klagenummer: 1786/2002/JMA. Den 29. oktober 2002 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen. Kommissionen afgav udtalelse den 24. januar 2003. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 31. marts 2003.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

I september 2002 klagede den administrerende direktør for Nordic Centre for Water Products and Technology (NCW) til Den Europæiske Ombudsmand over udelukkelsen af NCW fra et projekt finansieret af Europa-Kommissionen gennem Asia Urbs-programmet.

Ifølge klageren er sagens faktiske omstændigheder kort sagt følgende:

Klageren var blevet kontaktet af Loew fra Wien den 4. februar 1999. I sit brev opfordrede Loew NCW til at blive partner i projektet "Bæredygtig socioøkonomisk byudvikling i byen Hanoi i Vietnam baseret på fornyelse af vand- og spildevandssystemet i West Lake Network Area", der finansieres gennem Asia Urbs-programmet. NCW blev bedt om at påtage sig en ledende rolle i 11 ud af de 26 projektaktiviteter. Den 4. februar 1999 tilsluttede NCW sig forslaget og begyndte at foretage de nødvendige forberedelser.

Den 10. februar 1999 anmodede Loew NCW om at indgå en formel associeringsaftale med en svensk regeringspartner. Efter denne anmodning kontaktede klageren kommunen Dals-Ed i Sverige, som accepterede forslaget og fremsendte en tilsagnserklæring til byen Wien. Det blev angiveligt aftalt, at NCW skulle være ansvarlig for de svenske aspekter af projektet, mens Dals-Ed kommune skulle påtage sig yderligere opgaver.

Den 16. februar meddelte Loew klageren, at NCW som følge af en række ændringer i projektets udformning nu ville være ansvarlig for 7 opgaver/aktiviteter med et budget på 200 000 EUR. Den 26. februar 1999 indgav byen Wien formelt sit forslag med en anmodning om finansiering af Asia Urbs-programmet. Klageren bemærkede, at NCW's rolle og handlinger var medtaget i forslaget. I maj 2000 blev Asia Urbs-programmet enigt om at finansiere forslaget. I januar 2001 meddelte byen Wien NCW, at den havde indgået en formel aftale med Asia Urbs-programmet.

På det tidspunkt, hvor projektet skulle påbegyndes, meddelte Dals-Ed kommune klageren, at den havde til hensigt at udelukke NCW fra projektet og søge en erstatning gennem et offentligt udbud. På trods af NCW's indvendinger fremsatte Dals-Ed kommune en indkaldelse af forslag med henblik på at udføre de opgaver, der oprindeligt var betroet klageren. Selv om klageren gjorde byen Wien opmærksom på sagen, blev Dals-Ed kommunes afgørelse ikke anfægtet. Som følge af Dals-Ed kommunes initiativer blev NCW således udelukket fra projektet.

Klageren hævder, at Kommissionen som ansvarlig for Asia Urbs-programmet burde have overvåget den forberedende proces og fjernet de administrative uregelmæssigheder, urimeligheder og magtmisbrug, der fandt sted. Han hævder, at hans virksomhed mistede 40 000 EUR, som var blevet investeret i projektet, og hævder derfor, at Asia Urbs-programmet bør tilbagebetale dette beløb.

Forespørgslen

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

Efter en indkaldelse af forslag i forbindelse med Asia Urbs-programmet underskrev Kommissionen en tilskudskontrakt ("Asia Urbs" nr. ALA/95/21-B7-3010/18) med byen Wien som støttemodtager. Det nordiske center for vandprodukter og -teknologi (NCW) var med til at udarbejde det forslag, som byen Wien fremlagde den 25. februar 1999. På et senere tidspunkt besluttede projektpartnerne imidlertid at udelukke NCW. Klageren mener derfor, at de omkostninger, som hans virksomhed har afholdt i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget, bør refunderes af Kommissionen.

Kommissionen bemærkede, at projekter, der indsendes som svar på indkaldelsen af forslag til dette program, skal udarbejdes i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i retningslinjerne for anvendelse, hvor de eneste organer, der kan fungere som partnere, er lokale myndigheder. I overensstemmelse med dette kriterium blev Dals-Ed kommune i Sverige præsenteret som partner for byen Wien. Kommunens deltagelse i projektet blev bekræftet ved en "tilsagnserklæring". Tredjeparter er ikke bundet til Kommissionen af dette brev, som ikke pålægger institutionen nogen retlig forpligtelse over for nogen tredjepart i kontrakten.

Institutionen påpegede, at det i de almindelige og administrative bestemmelser for kontrakter er fastsat, at Fællesskabet ikke anerkender nogen kontraktmæssig forbindelse mellem sig selv og modtagerens partner(e) eller mellem sig selv og en underleverandør. Kommissionen påpegede i sine skrivelser af 9. juli og 8. oktober 2002 til NCW, at der ikke var nogen kontraktmæssig forbindelse med eller noget ansvar for Kommissionen. Endvidere rådede Kommissionen ved brev af 9. juli 2002 klageren til at rette sin klage til en national domstol, der var kompetent i disse sager.

Som fastsat i programmets generelle bestemmelser skal omkostningerne være afholdt under gennemførelsen af foranstaltningen for at være støtteberettigede. Kommissionen var ikke bekendt med de vanskeligheder, som klageren oplevede i sit forhold til Dals-Ed kommune. Da klageren indgav sin klage og underrettede Kommissionen, var projektet allerede afsluttet, og kontrakten var udløbet.

På grundlag af ovenstående mener Kommissionen, at den har handlet i overensstemmelse med alle relevante regler.

I sine bemærkninger fastholdt klageren sin påstand. Han medgav imidlertid, at NCW’s udelukkelse fra projektet var en direkte følge af de foranstaltninger, som Dals-Ed kommune havde truffet.

Afgørelsen

1.1 Klagen vedrører udelukkelsen af Nordic Centre for Water Products and Technology (NCW) fra et projekt finansieret af Europa-Kommissionen gennem Asia Urbs-programmet. Klageren hævder, at Kommissionen som ansvarlig for Asia Urbs-programmet burde have overvåget den forberedende proces og fjernet de administrative uregelmæssigheder, urimeligheder og magtmisbrug, der fandt sted. Han kræver tilbagebetaling af de 40 000 EUR, som han har investeret i det forberedende arbejde til projektet.

1.2 Kommissionen har gjort gældende, at den ikke havde nogen retlig forpligtelse over for klageren, da han var tredjepart i den kontrakt, der var indgået med byen Wien. Institutionen forklarede, at Fællesskabet i overensstemmelse med retsgrundlaget for programmet ikke anerkendte nogen kontraktmæssig forbindelse mellem sig selv og modtagerens partner(e) eller mellem sig selv og en underleverandør.

Kommissionen påpegede, at den rådede klageren til at henvende sig til en national domstol, som kunne være kompetent til at behandle denne type sager.

1.3 Ombudsmanden bemærker på baggrund af de dokumenter, som klageren og Kommissionen har fremlagt, at Kommissionen den 5. april 2001 indvilligede i at yde finansiering til et projekt om "Bæredygtig socioøkonomisk udvikling af byer og landdistrikter i Hanoi, Vietnam". Kontrakten blev indgået mellem Kommissionen og byen Wien, som ifølge kontrakten var den eneste støttemodtager.

I henhold til kontraktens artikel 6, stk. 1, udgør de almindelige betingelser for Det Europæiske Fællesskabs tilskudskontrakter om ekstern bistand en integrerende del af kontrakten. Disse almindelige betingelser, der indgår som bilag II til kontrakten, fastsætter i artikel 1.1.4, at:

1.4 På grundlag af den foreliggende dokumentation mener Ombudsmanden derfor, at Kommissionen ikke har noget kontraktligt ansvar over for NCW, da denne organisation ikke var part i den kontrakt, der blev indgået mellem institutionen og byen Wien som modtager. Endvidere er der i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse ikke fremkommet noget bevis for, at Kommissionen burde have været bekendt med eller faktisk var bekendt med de problemer, som klageren oplevede, eller at Kommissionen forsømte enhver forpligtelse i forbindelse med forberedelsen af det pågældende projekt. Ombudsmanden finder derfor ikke, at Kommissionen har begået fejl eller forsømmelser.

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

P. Nikiforos DIAMANDOUROS