Baggrunden for klagen

1. I maj 2017 ændrede den tyske lovgiver den tyske byggelov for at give mulighed for på visse betingelser at udarbejde planer for arealanvendelse i områder uden for eksisterende urbaniserede områder uden at skulle foretage en formel miljøvurdering.

2. I september 2017 indgav en miljøsikkerhedsorganisation en overtrædelsesklage til Europa-Kommissionen. Den hævdede, at denne ændring er i strid med EU's direktiv om strategisk miljøvurdering ^[1], ifølge hvilket offentlige myndigheder er forpligtet til at foretage en miljøvurdering, inden de udarbejder en arealanvendelsesplan.

3. Klageren anmodede Kommissionen om en ajourføring af behandlingen af denne klage i februar 2019. Kommissionen forklarede i sit svar fra marts 2019, at den var i kontakt med de tyske myndigheder, og at den i øjeblikket var i færd med at evaluere det seneste svar fra de tyske myndigheder. Klageren sendte yderligere to e-mails til Kommissionen i maj og juni 2019, men modtog ikke yderligere svar. Han henvendte sig derfor til Ombudsmanden i december 2019.

Undersøgelsen

4. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagerens bekymring over den tid, det tog Kommissionen at behandle traktatbrudsklagen mod Tyskland.

5. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden Kommissionens svar på en anden anmodning om oplysninger, som klageren havde sendt til Kommissionen i december 2019. Ombudsmandens undersøgelseshold mødtes også med Kommissionens team i denne sag.

Argumenter forelagt Ombudsmanden

6. Ifølge klageren har Kommissionen ikke handlet. Han anfører, at Kommissionen endelig bør træffe afgørelse om klagen. Den bør enten afvise den eller indlede en traktatbrudsprocedure mod Tyskland. Efter klagerens opfattelse er der også et presserende behov for en afgørelse fra Kommissionen, fordi den tyske regering havde til hensigt at fremlægge et lovforslag om ændring af den tyske byggelov inden udgangen af 2019 og forlænge den omtvistede lovs gyldighedsperiode ud over 2019.

7. Kommissionen gav detaljerede oplysninger til Ombudsmandens undersøgelseshold om, hvordan den effektivt behandler denne traktatbrudsklage. Kommissionen præciserede navnlig, at den i øjeblikket er i regelmæssig kontakt med de tyske myndigheder i forbindelse med denne traktatbrudsklage.

Ombudsmandens vurdering

8. Kommissionen er ansvarlig for at føre tilsyn med medlemsstaternes effektive anvendelse, gennemførelse og håndhævelse af EU-retten. Hvis en medlemsstat ikke opfylder en forpligtelse i henhold til EU-traktaterne, kan Kommissionen som traktaternes vogter træffe foranstaltninger (traktatbrudsprocedurer) for at bringe denne overtrædelse til ophør.

9. Kommissionen har vide skønsbeføjelser med hensyn til at afgøre, om og hvordan der skal indledes en traktatbrudsprocedure. Ombudsmandens rolle på dette område omfatter undersøgelse af Kommissionens administrative og proceduremæssige behandling af traktatbrudssager, herunder med hensyn til den tid, det tager, og begrundelsen for eventuelle forsinkelser. Ombudsmanden finder kun, at der foreligger fejl eller forsømmelser i denne forbindelse, hvis den tid, Kommissionen har brugt på at behandle sagen, er blevet forlænget unødigt som følge af Kommissionens uagtsomhed eller ubegrundede udsættelser ^[2].

10. Kommissionen har forklaret Ombudsmandens undersøgelseshold præcist, hvordan den effektivt behandler denne traktatbrudssag, og i detaljer forklaret karakteren af de igangværende kontakter med de tyske myndigheder. Detaljerne i disse kontakter kan på nuværende tidspunkt ikke offentliggøres. En offentliggørelse af flere detaljer vil forhindre Kommissionen i at træffe afgørelse om sin holdning uden udefrakommende indflydelse og risikerer at underminere dialogen med de tyske myndigheder, for hvilken samarbejdsklimaet og den gensidige tillid er afgørende. Dette kan have en negativ indvirkning på Kommissionens evne til at udføre sit arbejde med at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten.

11. Efter at have gjort brug af sine omfattende undersøgelsesbeføjelser til at kontrollere præcist, hvad der finder sted, kan Ombudsmanden forsikre klageren om, at Kommissionen behandler denne sag omhyggeligt.

12. Ombudsmanden understreger også over for Kommissionen, at den bør underrette klageren tilstrækkeligt om resultatet af proceduren, så snart dette bliver muligt.

13. I lyset af de fortrolige oplysninger fra Europa-Kommissionen forsikrer Ombudsmanden klageren om, at undersøgelsen ikke har afsløret nogen tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Der er ingen fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side.

Klageren og Europa-Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Fergal Ó Regan

Forespørgselschef - Enhed 2

Strasbourg, den 19. juni 2020

[1] Klagepunktet vedrørte nærmere bestemt artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 2001/42.

[2] Se f.eks. afgørelse i sag 369/2018/JAP, som findes på https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/119020#_ftn12.