Kære
X, Den 24. juni 1998 indgav De på vegne af et tysk selskab en klage over en kommissionsafgørelse om afslutning af en antidumpingprocedure. De har fremsendt yderligere oplysninger om Deres klage i Deres brev af 6. juli 1998.
Den 14. juli 1998 videresendte jeg klagen til Europa-Kommissionen med henblik på dens bemærkninger. Kommissionen afgav udtalelse den 23. september 1998. Den 30. november 1998 sendte De mig Deres bemærkninger til Kommissionens udtalelse.
Den 27. maj 1999 anmodede jeg Kommissionen om yderligere oplysninger. Kommissionen svarede den 27. juli 1999.
Den 27. september 1999 fremsendte De Deres bemærkninger til Kommissionens skrivelse af 27. juli 1999.
Jeg skriver nu til Dem for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Klageren, en tysk virksomhed, er en af kun to virksomheder i hele verden, der fremstiller den pågældende vare.
Klageren fremsætter følgende påstande:
1) Kommissionens vurdering af de faktiske omstændigheder var forkert,
2) Kommissionen manipulerede beviserne, og
3) Kommissionen fortolkede eller ignorerede enten bemærkningerne og beviserne forkert.
Disse påstande er baseret på følgende påstande fremsat af klageren:
Definitionen af det relevante produkt var utilfredsstillende og burde have været udvidet. Der havde været import til EF fra tredjelande i den relevante periode, og Kommissionen havde undladt at tage de relevante beviser i betragtning eller undersøge sagen. Folkerepublikken Kina havde afgivet tilbud om at levere den pågældende vare til kunder i Fællesskabet. Kommissionens påstand om, at den kinesiske producent fremstillede flere andre varer og derfor sandsynligvis ikke var interesseret i den pågældende vare, blev ikke underbygget af de anvendte beviser. Der var ingen beviser til støtte for argumentet om, at et skift til produktion af den relevante vare ville medføre betydelige omkostninger for den kinesiske producent. Det forhold, at den kinesiske eksportør havde anmodet om en fornyet undersøgelse af sit tilsagn, viste, at den pågældende havde en interesse i at eksportere til EF.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse
I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger til klagen:
Ifølge de tilsagnsrapporter, som eksportøren havde fremlagt, og de tal fra Eurostat, som Kommissionen havde til rådighed, havde der ikke været nogen import af den pågældende vare siden 1989. Under den fornyede undersøgelse havde klageren nægtet at fremlægge visse væsentlige oplysninger for Kommissionen. Kommissionen havde undersøgt alle de foreliggende beviser og konkluderede, at antidumpingforanstaltningerne ikke længere var berettigede på grundlag af følgende kendsgerninger: For det første havde der været en betydelig diversificering i forhold til den pågældende vare som følge af indførelsen af substitutionsprodukter. Dette fald i efterspørgslen var hovedårsagen til den skade, som klageren måtte have lidt. Denne konklusion blev forstærket af den manglende import siden 1989. For det andet havde priserne på den pågældende vare vist en vis relativ forbedring, selv om produktionen og salget var faldet, og prisen på det vigtigste råmateriale var faldet. Klageren havde således været i stand til at opnå en tilfredsstillende rentabilitet. Endelig havde der ikke været sandsynlighed for fornyet dumping eller skade, hvis antidumpingforanstaltningerne fik lov at udløbe.
Med hensyn til den angiveligt forkerte vurdering af de faktiske omstændigheder havde klagerens afvisning af at fremlægge visse væsentlige oplysninger ikke givet Kommissionen anden mulighed end at anvende de oplysninger, der allerede fandtes i sagsakterne. Klageren havde ikke fremlagt noget bevis for, at Kommissionens konklusioner var forkerte.
Det samme gjorde sig i vid udstrækning gældende for påstanden om, at Kommissionen havde manipuleret beviserne. Det var rimeligt at antage, at da der ikke havde været nogen import siden 1989, var eventuelle problemer, som klageren kunne have oplevet, blevet mindre, hvis ikke forsvundet. Enhver antydning af, at beviserne blev manipuleret med henblik på bevidst at konstruere et resultat, der var ugunstigt for klageren, kunne således ikke accepteres.
Med hensyn til den tredje påstand måtte klagerens manglende fremlæggelse af oplysninger betragtes som væsentlig. Det var vanskeligt at forsømme eller fejlfortolke oplysninger, der ikke var blevet givet. De beviser, der var blevet fremlagt, var irrelevante. Udvidelsen af undersøgelsen til at omfatte forskelligt definerede produkter ville have krævet en ny undersøgelse på grundlag af en klage. De fremlagte beviser vedrørende importen blev afvist som utilstrækkelige. Antidumpingforanstaltningerne havde ikke til formål at hindre samhandelen, men at afhjælpe den skade, der var forvoldt af varer, som var genstand for illoyal handelspraksis. De fremlagte beviser indeholdt ingen tegn på, at den pågældende import enten fandt sted til dumpingpriser, i tilstrækkelige mængder eller til priser, der kunne anses for at være skadevoldende, eller i strid med tilsagnsbetingelserne. Der var heller ikke nogen acceptabel dokumentation for, at den påståede import var af kinesisk oprindelse. Visse oplysninger fra klageren kunne ikke tages i betragtning, fordi den henviste til en periode uden for den undersøgte periode. Ingen relevante beviser var bevidst blevet forsømt eller fejlfortolket.
Kommissionen understregede også, at klageren kunne have anfægtet den anfægtede beslutning ved Fællesskabets retsinstanser.
Klagerens bemærkninger
I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage. Den understregede, at det forhold, at den pågældende vare var blevet importeret til Fællesskabet i den pågældende periode, efter dens opfattelse også blev bekræftet af Eurostat-tallene selv.

Yderligere oplysninger

På grundlag af
ovenstående fandt Ombudsmanden, at han havde brug for yderligere oplysninger for at kunne gå videre med behandlingen af klagen. I sin skrivelse af 27. maj 1999 anmodede Ombudsmanden derfor Kommissionen
(1) om at oplyse, om den var af den opfattelse, at den pågældende vare var (eller ikke var) blevet importeret til EF siden 1989, og i bekræftende fald hvorfor den havde fundet, at det ikke var godtgjort, at denne import var af kinesisk oprindelse, og om at kommentere klagerens påstand om, at Eurostat-tallene (og tallene fra det tyske statistiske kontor) viste, at en sådan import faktisk havde fundet sted, og om at fremlægge Eurostat-tallene, som den baserede sig på,
(2) om at kommentere klagerens påstand om, at de forskellige varer, som Kommissionen henviste til, ikke var fremstillet af den kinesiske producent, men af en anden virksomhed, og
(3) om at angive de beviser, som Kommissionen havde lagt til grund for sin konklusion om, at eksporten af den pågældende vare til EF i betragtning af omkostningerne ved at skifte produktion til den pågældende vare og i betragtning af andre lignende varers højere forrentbarhed ville være usandsynlig.
I sit svar af 27. juli 1999 anførte Kommissionen følgende:
Kommissionen fandt, at der ikke havde været nogen import af den pågældende vare siden 1989. De toldkoder, som den pågældende vare faldt ind under, var "ex"-koder, hvilket betød, at disse koder ikke kun omfattede den pågældende vare, men også andre varer. En mere præcis analyse krævede anvendelse af Taric-koderne (officielle Eurostat-koder, som Kommissionen anvender i forbindelse med forvaltningen af antidumpingforanstaltninger). På grundlag af de ticifrede Taric-koder viste det sig, at der var blevet importeret mindre mængder til Fællesskabet fra Kina under de relevante koder. Disse mængder var imidlertid ubetydelige og kunne ikke fortolkes som bevis for sandsynligheden for fornyet væsentlig skade for EF-producenten. Desuden var pris- og mængdeforholdene så forskellige fra dem, der blev konstateret i undersøgelsen, at Kommissionen konkluderede, at den vare, der blev importeret under disse 10-cifrede koder, ikke var den vare, der var omfattet af undersøgelsen. Klageren havde ikke påvist noget andet. Kommissionens bemærkninger af 23. september 1998 var ikke selvmodsigende. Når der på side 5 i disse bemærkninger henvises til import, som enten fandt sted til dumpingpriser, i tilstrækkelige mængder eller til priser, der kunne anses for at være skadevoldende, eller i strid med tilsagnsbetingelserne, blev der henvist til de tal, som klageren havde hævdet var bevis for dumpingimport, og ikke til de tal fra Eurostat, som Kommissionen rådede over, og som ikke viste nogen import af den pågældende vare fra Kina.
Den manglende import blev også bekræftet ved det kontrolbesøg hos den ikke forretningsmæssigt forbundne importør, der er omhandlet i den anfægtede beslutnings punkt 5, litra c).
Klageren havde indsendt statistikker fra det tyske forbundsstatistiske kontor, som indeholdt en 11-cifret kode for import fra Kina. Kommissionen kunne ikke acceptere disse tal, da klageren ikke havde påvist, at de tyske statistikker henviste til den pågældende vare.
Oplysningerne om de varer, der fremstilles af den kinesiske producent, og om omkostningerne ved at skifte produktion indgik i det ikkefortrolige dossier og var derfor blevet set af klageren og var ikke blevet anfægtet af sidstnævnte.
Klagerens bemærkninger
I sine bemærkninger anfægtede klageren Kommissionens argumenter. Efter dens opfattelse burde Kommissionen have undersøgt al import til EU fra tredjelande. Klageren anmodede også Ombudsmanden om at tage personlige skridt over for Kommissionens tjenestemænd med ansvar for antidumpingproceduren, da de ikke havde opfyldt deres forpligtelser.

Afgørelsen

1 Forkert vurdering af de faktiske omstændigheder og forkert fortolkning af bemærkningerne 1.1
Klageren hævder, at Kommissionen, da den besluttede at lade antidumpingtolden udløbe, foretog en forkert vurdering af de relevante faktiske omstændigheder. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen fortolkede eller bevidst ignorerede beviser eller anbringender, som den havde fremført, fejlagtigt. Selv om klageren har fremsat to særskilte påstande i denne henseende, synes indholdet af disse påstande at være stort set identiske. Disse påstande bør derfor undersøges samlet.
1.2 Klageren hævder navnlig, at Kommissionen ikke tog hensyn til, at der havde været import til EF fra tredjelande i den relevante periode. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen heller ikke havde bevist sin påstand om, at den kinesiske producent fremstillede flere andre varer, og sin påstand om, at et skift til produktion af den relevante vare ville medføre betydelige omkostninger for den kinesiske producent og derfor var usandsynligt.
1.3 Kommissionen har heroverfor anført, at der ikke har været nogen import af den pågældende vare fra Kina siden 1989, og at den har undersøgt alle de foreliggende beviser, inden den nåede frem til den konklusion, at det ikke længere var berettiget at opretholde antidumpingforanstaltningerne.
1.4 Klageren gjorde oprindeligt også indsigelse mod Kommissionens afvisning af at udvide anvendelsesområdet for antidumpingforanstaltningerne til også at omfatte andre varer. Klageren synes imidlertid ikke længere at insistere på dette punkt. Selv om det forholdt sig anderledes, forekommer Kommissionens opfattelse, hvorefter en sådan forlængelse ville have krævet en (ny) klage, rimelig.
1.5 Det er god administrativ praksis, at Kommissionen tager hensyn til alle relevante beviser, når den træffer afgørelse om, hvorvidt antidumpingforanstaltningerne skal opretholdes. I den anfægtede beslutning gjorde Kommissionen gældende, at der ikke havde været nogen import af den pågældende vare siden 1989. Kommissionen hævdede også, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser til at underbygge sin påstand om, at antidumpingforanstaltningerne var blevet omgået ved import i transit gennem tredjelande som Schweiz. Selv om Kommissionen også henviste til andre faktorer, som ikke er alvorligt omstridte mellem parterne (nemlig faldet i efterspørgslen), til støtte for sin konklusion om, at antidumpingtolden ikke bør opretholdes, er det klart, at fraværet af import spillede en væsentlig rolle i denne sammenhæng.
1.6 For at underbygge sin påstand om, at der i modsætning til, hvad Kommissionen mente, faktisk havde været en sådan import, fremsendte klageren statistikker fra det tyske forbundsstatistiske kontor, som viste importen fra Kina, til Kommissionen. Kommissionen hævder, at disse tal er irrelevante, da de vedrører en anden vare. Ved første øjekast synes de fremlagte beviser imidlertid at bekræfte, at en vare, der svarer til definitionen af den relevante vare, blev importeret til EF fra Kina i den relevante periode. Kommissionens argument er således ikke overbevisende.
1.7 Kommissionen har imidlertid gjort gældende, at en mere præcis analyse kræver anvendelse af de såkaldte Taric-koder. Selv om dette var korrekt, forholder det sig ikke desto mindre således, at de Eurostat-statistikker, som Kommissionen har fremlagt efter anmodning fra Ombudsmanden, viser importen fra Kina. I sit svar på anmodningen om yderligere oplysninger indrømmer Kommissionen, at der har fundet import sted, men hævder, at "pris- og mængdeforholdet" for denne import var af en sådan art, at den vare, der blev importeret under disse koder, ikke kunne have været den vare, der var omfattet af undersøgelsen. Kommissionen har imidlertid ikke præciseret, hvad disse "pris- og mængdeforhold" præcist var, som den hævder at have overvejet her. Hertil kommer, at den anfægtede beslutning ikke indeholder nogen henvisning til sådanne betragtninger. Endelig og vigtigst af alt hævder Kommissionen således reelt, at selv disse statistikker ikke er tilstrækkelige til at fastslå arten af den pågældende vare. Kommissionen hævder imidlertid selv, at disse statistikker anvendes til forvaltning af antidumpingforanstaltninger. Kommissionen har ikke givet nogen forklaring for at forsøge at løse denne modsigelse. Det skal under alle omstændigheder bemærkes, at de Eurostat-statistikker, som Kommissionen har fremlagt, synes at være umiddelbare beviser for, at den pågældende vare blev importeret til EF fra Kina i den relevante periode. Kommissionens argument er derfor ikke overbevisende.
1.8 Kommissionen anfører, at de pågældende mængder var "mindre" og blev betragtet som "ubetydelige". Ombudsmanden er ikke i stand til at løse dette problem på grundlag af de fremlagte tal. Det skal imidlertid bemærkes, at dette argument ikke findes noget sted i den anfægtede beslutning. Tværtimod anføres det kategorisk i beslutningen, at der ikke har været nogen import, og at klageren har haft en monopolstilling i EF. Det kan ikke anses for god administrativ praksis at basere en afgørelse ikke på de deri nævnte argumenter, men på argumenter, som kun videregives til en interesseret part, når denne har indgivet en klage til Ombudsmanden. Det samme gælder påstanden om, at den manglende import var blevet bekræftet af kontrolbesøget hos den ikke forretningsmæssigt forbundne importør. Denne påstand optræder for første gang i Kommissionens svar på Ombudsmandens anmodning om yderligere oplysninger.
1.9 De statistikker fra det tyske forbundsstatistiske kontor, som klageren har fremlagt, viser også, hvad der synes at være en betydelig import fra Schweiz. I den anfægtede afgørelse hævdede Kommissionen, at denne import var irrelevant. Der er ingen beviser til støtte for denne påstand. I sin udtalelse om klagen hævder Kommissionen, at der ikke har været nogen acceptabel dokumentation for, at den påståede import var af kinesisk oprindelse. Dette argument synes ikke at være blevet anvendt i beslutningen.
1.10 Da klageren har forelagt Kommissionen beviserne vedrørende denne import, er Kommissionens påstand om, at klageren ikke har fremlagt væsentlige oplysninger, irrelevant i denne forbindelse.
1.11 For så vidt angår klagerens påstand om, at Kommissionen fejlagtigt antog, at den kinesiske producent også fremstillede flere andre varer, skal det påpeges, at den brochure fra den kinesiske producent, som klageren selv fremlagde, henviste til produktionen af en anden type vare. Under disse omstændigheder er Ombudsmanden af den opfattelse, at der ikke er tilstrækkelige beviser til at påvise, at Kommissionen begik en fejl, da den baserede sig på det forhold, at den kinesiske producent fremstillede en række andre varer end den relevante vare.
1.12 Endelig hævder Kommissionen som svar på klagerens påstand om, at der ikke var noget bevis til støtte for påstanden om, at et skift til produktion af den relevante vare ville medføre betydelige omkostninger for den kinesiske producent og dermed være usandsynligt, at de relevante oplysninger var indeholdt i det ikkefortrolige dossier, således at klageren havde haft adgang til dem, og at de ikke var blevet anfægtet på daværende tidspunkt. Selv hvis det antages, at klageren burde have set de relevante dokumenter (hvilket klageren bestrider), forholder det sig ikke desto mindre således, at klageren i sin skrivelse af 30. marts 1998 anfægtede Kommissionens synspunkt. Det argument, som klageren har fremført i denne forbindelse, er ikke uden overbevisende karakter. Kommissionen synes imidlertid ikke at have taget hensyn til dette argument, da den vedtog sin beslutning.
Det er god administrativ praksis, at Kommissionen, når den vedtager afgørelser, tager hensyn til alle relevante kendsgerninger og argumenter. I den foreliggende sag har Kommissionen ikke taget behørigt hensyn til beviserne og klagerens argumenter for så vidt angår importen fra tredjelande og den kinesiske producents omkostninger ved at omlægge sin produktion til den pågældende vare. Ombudsmanden konkluderer, at denne undladelse udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden ønsker imidlertid at tilføje, at denne konklusion ikke berører spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionens afgørelse er korrekt for så vidt angår dens indhold. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at Kommissionen efter en grundig undersøgelse af alle relevante beviser og indlæg kunne være nået frem til den samme konklusion som i den anfægtede beslutning.
2 Manipulation af beviser
2.1 Klageren hævder, at Kommissionen har manipuleret beviserne, da den vedtog den anfægtede beslutning.
2.2 Kommissionen har gjort gældende, at der ikke er noget, der tyder på, at beviserne blev manipuleret af Kommissionen med henblik på bevidst at konstruere et resultat, der var ugunstigt for klageren.
2.3 Ombudsmanden mener, at selv om Kommissionen efter hans opfattelse begik en fejl ved ikke at tage behørigt hensyn til beviserne og klagerens argumenter for så vidt angår de to ovennævnte spørgsmål, er der intet, der tyder på, at Kommissionen bevidst manipulerede beviserne.
2.4 På grundlag af ovenstående synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side for så vidt angår klagerens anden påstand. Ombudsmanden mener derfor ikke, at det er nødvendigt for ham at behandle klagerens anmodning i sin skrivelse af 20. september 1999 om at træffe foranstaltninger over for Kommissionens tjenestemænd med ansvar for antidumpingproceduren.
3 Konklusion På
grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af denne klage forekommer det nødvendigt at fremsætte følgende kritiske bemærkning:

Det er god administrativ praksis, at Kommissionen, når den vedtager afgørelser, tager hensyn til alle relevante kendsgerninger og argumenter. I den foreliggende sag har Kommissionen ikke taget behørigt hensyn til beviserne og klagerens argumenter for så vidt angår importen fra tredjelande og den kinesiske producents omkostninger ved at omlægge sin produktion til den pågældende vare. Ombudsmanden konkluderer, at denne undladelse udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Da dette aspekt af sagen vedrører en specifik begivenhed i fortiden, er det ikke hensigtsmæssigt at søge en mindelig løsning på sagen. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.
Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige,
Jacob SÖDERMAN