EU-traktaterne kræver, at alle EU-beslutninger træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt. Gennemsigtighed og deltagelse anses for at være særlig vigtigt, når det drejer sig om EU's beslutningstagning på miljøområdet. Som part i Århuskonventionen er EU fast besluttet på at sikre en høj grad af offentlig adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser vedrørende miljøet. For at kunne deltage i beslutningsprocessen på miljøområdet skal offentligheden have adgang til ajourførte oplysninger om miljøet og EU's indsats i denne henseende.

For bedre at forstå de spørgsmål, som offentligheden står over for med hensyn til gennemsigtighed og deltagelse i EU's beslutningstagning på dette område, opfordrer Ombudsmanden til bidrag baseret på følgende spørgsmål:

Gennemsigtighed

1. Beskriv eventuelle vanskeligheder, du har haft med at søge efter og indhente oplysninger eller dokumenter vedrørende (beslutninger om) miljøet i EU-institutionernes besiddelse.

2. Er de miljøoplysninger, som EU offentliggør, efter din mening ajourførte og nøjagtige? Hvis ikke, bedes du give eksempler.

3. EU's Århusforordning forpligter EU-institutionerne til at oprette offentlige databaser til proaktiv og systemisk formidling af visse miljøoplysninger.[1] Hvad bør EU-institutionerne efter din mening gøre for at gøre disse databaser så omfattende og brugervenlige som muligt? Den type oplysninger, som EU-institutionerne bør medtage inden for deres anvendelsesområde, er fastsat i Århusforordningens artikel 4. Hvilke specifikke oplysninger skal der gives for at opfylde dette krav? Bør EU-institutionerne vælge at gå videre end dette retlige krav? På hvilken måde?

4. I nogle undersøgelser vedrørende aktindsigt fandt Ombudsmanden, at den pågældende EU-institution ikke anerkendte, at »miljøoplysninger« stod på spil, og derfor ikke anvendte de højere gennemsigtighedsstandarder, der kræves i henhold til EU's Århusforordning [2]. Er du stødt på dette problem? I bekræftende fald gives relevante eksempler.

5. Europa-Kommissionen har gennemførelsesbeføjelser (i henhold til den såkaldte »komitologiprocedure«), som den også anvender til at vedtage afgørelser, der vedrører miljøet, såsom godkendelse af aktivstoffer i pesticider [3]. Kommissionen forelagde et forslag om ændring af »komitologiforordningen« i 2017, herunder ved at offentliggøre EU-medlemsstaternes repræsentanters stemmer i appeludvalget. Lovgivningsprocessen vedrørende dette forslag er imidlertid siden gået i stå.[4] I mellemtiden har Kommissionen sagt, at den overvejer, hvordan der kan sikres yderligere gennemsigtighed i komitologiprocedurerne.[5] Hvordan mener De, at Kommissionen kan forbedre gennemsigtigheden i komitologiprocedurerne, navnlig vedrørende beslutningstagning på miljøområdet?

6. Er de personlige og/eller faglige interesser hos eksterne eksperter, som Kommissionen hører i forbindelse med lovgivningsmæssige eller andre miljøforslag, efter din mening tilstrækkeligt gennemsigtige? Giv en begrundelse for dit synspunkt.

7. De bedes tage eventuelle yderligere spørgsmål op, som De har bemærket med hensyn til gennemsigtigheden i beslutningstagningen på miljøområdet.

Deltagelse

8. Hvad kan Kommissionen forbedre med hensyn til inddragelsen af civilsamfundet i udarbejdelsen og gennemførelsen af politikker med indvirkning på miljøet, f.eks. i "grupper for civil dialog" i forbindelse med EU's fælles landbrugspolitik eller "interne rådgivende grupper" i forbindelse med gennemførelsen af frihandelsaftaler?

9. I henhold til EU's Århusforordning skal EU-institutionerne tidligt og effektivt give offentligheden mulighed for at deltage i udarbejdelsen, ændringen eller revisionen af planer eller programmer på miljøområdet og tage hensyn til resultatet af offentlighedens deltagelse. ^[6] Er du bekendt med spørgsmål i denne henseende, f.eks. tilfælde, hvor EU-institutionerne ikke i tilstrækkelig grad har overholdt denne forpligtelse? I bekræftende fald gives relevante eksempler.

10. Hvad bør Kommissionen gøre for at sikre en passende grad af offentlig deltagelse med hensyn til de foranstaltninger, der skal vedtages i forbindelse med REPowerEU [7] og naturbeskyttelsespakken [8]?

11. De bedes tage eventuelle yderligere spørgsmål op, som De har bemærket i forbindelse med den måde, hvorpå EU-institutionerne fremmer offentlighedens deltagelse i beslutningsprocessen på miljøområdet.

Hvordan man kan bidrage

Fristen for at fremsætte bemærkninger er den 15.12.2022. Bidrag kan sendes pr. e-mail (EOPublicConsult@ombudsman.europa.eu) eller pr. post til:

Den Europæiske Ombudsmand
1 avenue du Président Robert Schuman
CS 30403, F - 67001, Strasbourg Cedex
Frankrig

Angiv tydeligt SI/5/2022/KR i begyndelsen af dit bidrag.

Bidrag kan indsendes på et hvilket som helst af de 24 officielle EU-sprog. Det er kun muligt at besvare et udvalg af spørgsmål, hvis det ønskes. De bedes tydeligt angive, hvilke spørgsmål Deres svar vedrører. Hvis det er muligt, bedes du ikke overskride 10 sider for dit bidrag, herunder eventuelle bilag.

Ombudsmanden agter også at gøre disse bidrag tilgængelige på sit websted. Fysiske personer, der mener, at deres navn i overensstemmelse med forordning 2018/1725 om beskyttelse af personoplysninger [9] ikke bør offentliggøres, bør underrette Ombudsmanden.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, bedes du kontakte den ansvarlige undersøgelsesmedarbejder, Koen Roovers, på +32 2 284 11 41.

[1] Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Unionens institutioner og organer, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02006R1367-20211028

[2] Se f.eks. sag 311/2021/TE.

[3] Jf. artikel 79 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02009R1107-20210327.

[4] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Se: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM%3A2017%3A85%3AFIN

[5] Se: https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/correspondence/en/121412.

[6] Jf. Århusforordningens artikel 9, jf. fodnote 1.

[7] Europa-Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser" (COM(2022) 108 final),
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_1511.

[8] https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_3746

[9] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295/39).