Høring om en forvaltningslov for Den Europæiske Union, JURI-udvalget, Europa-Parlamentet,
Bruxelles, den 28. januar 2016

Kære formand (Svoboda)

Kære ordfører (Hautala)

Kære medlemmer af JURI-udvalget

Indledning

(Tak for invitationen)

· "Hvad forventer du af mig" var mit spørgsmål til mine kolleger, da jeg begyndte at arbejde for EU for over 20 år siden. "Hvad forventer du af mig" Jeg er blevet spurgt mange gange siden da af nye kolleger, der slutter sig til mine hold.

· Selvfølgelig er der svar, selv uden en lovgivning om administrative procedurer: Personalevedtægten giver et godt overblik, og mange tjenestegrene har indført etiske retningslinjer. EU-institutionerne har en forretningsorden og adfærdskodekser.

· MEN hvor meget klarere og enklere ville det være, hvis der var en EU-forvaltningslov. Med 63 institutioner, organer, kontorer og agenturer i EU og tusindvis af ansatte ville de vide nøjagtigt, hvad der forventes af dem.

Og - vigtigst af alt - borgerne ved, hvad de kan forvente af EU-administrationen.

Når man ser tilbage

· Den allerførste europæiske ombudsmand, Jacob Söderman, anbefalede i sin særberetning af 11. april 2000 at vedtage en sådan lov i form af en forordning.

· Det skete ikke. Men Europa-Parlamentet godkendte med visse ændringer Ombudsmandens europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

· Ombudsmandens kodeks er i dag et referencedokument for mange EU-borgere, der er i kontakt med EU-institutionerne. Den udgør en kodificering - til gavn for alle EU-borgere - af de eksisterende principper i EU's forvaltningsret og god administrativ praksis. Ved udarbejdelsen af kodeksen og kodificeringen af de eksisterende principper lod Ombudsmanden sig inspirere af EU-domstolenes og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Kodeksen var desuden baseret på nogle af de bedste praksisser, der findes i medlemsstaterne. Vi må ikke glemme, at over 20 medlemsstater har en lov om administrative procedurer for deres embedsmænd.

· Ombudsmanden har tidligere behandlet flere undersøgelser, som understreger behovet for ét sæt regler om de forvaltningsstandarder, som borgerne kan forvente, når de interagerer med EU-institutionerne.

· F.eks. angiver mange breve med negative afgørelser til borgerne (f.eks. i forbindelse med kontrakter, offentlige udbud eller endda EPSO-sager) nu, hvilke retsmidler der er til rådighed, herunder muligheden for at henvende sig til Ombudsmanden.

· Kodeksen og det foreslåede udkast til forordning gør det klart, at dette bør være en standardpraksis for hele EU-forvaltningen.

· Ombudsmanden har også opfordret flere institutioner - herunder Den Europæiske Investeringsbank og Frontex - til at oprette klagemekanismer. Udkastet til EU's forvaltningslov understreger faktisk, at administrativ prøvelse altid bør være mulig.

· Fristerne for besvarelse af korrespondance fra borgerne bør også være de samme, uanset hvilken EU-institution eller hvilket EU-organ, -kontor eller -agentur man henvender sig til. I dag er det ikke tilfældet.

Et udkast til forordning, der fremlægges i dag

· Det er takket være det fremragende og fortsatte arbejde i Europa-Parlamentets arbejdsgruppe om EU-forvaltningsret - under ledelse af Heidi Hautala - at vi i dag får forelagt et udkast til forordning, som udgør et godt grundlag for et forslag til forordning fra Europa-Kommissionen.

· Udkastet passer godt sammen med Juncker-Kommissionens strategi for bedre regulering fra maj 2015: En enkelt EU-forvaltningslov ville i mangel af specifikke regler fastsætte ensartede regler for alle institutioner og ville desuden opfylde målene for Kommissionens foranstaltninger til bedre regulering, nemlig forenkling, kodifikation samt tilgængelighed af EU-retten. Ligesom den europæiske kodeks for god forvaltningsskik vil en EU-forvaltningslov desuden blive et reelt redskab til "myndiggørelse" af EU-borgerne.

Vores erfaringer

· Hvert år undersøger Ombudsmanden ca. 400 undersøgelser af påståede fejl eller forsømmelser i EU-administrationen.

Der er tale om påstande, der spænder fra manglende svar, manglende modtagelse af en traktatbrudsklage eller manglende gennemsigtighed til afslag på adgang til oplysninger eller manglende vedtagelse af en begrundet og retfærdig afgørelse.

Ved undersøgelsen af disse påstande følger vi lovgivningen, domstolenes retspraksis og kodeksen for god forvaltningsskik.

Den nuværende ikke-regulerede situation giver os en vis skøn i, hvordan man bedømmer situationer. Vi er komfortable med dette.

Samtidig mener vi, at der er plads til forbedringer. Vi mener, at borgerne bør have klarere rettigheder og større retssikkerhed.

Borgeren kan og bør ikke have brug for at vide om komplekse love for at kunne vurdere, om en forvaltningsakt, der berører ham eller hende, er rigtig.

I sidste ende behøver borgerne ikke at henvende sig til os.

Links til anden lovgivning

· Jeg vil gerne understrege, at der allerede findes ét sæt ensartede regler for de "vertikale"administrative forbindelser mellem de ansatte og deres administration/hierarki. Disse regler - nemlig EU's personalevedtægt - er de samme for alle EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer og blev også vedtaget i form af en forordning. Der er derfor ingen grund til - på samme måde - at der ikke også skulle være et enkelt regelsæt for de "horisontale" administrative forbindelser mellem personalet (i alle EU-institutionerne) og EU-borgerne. Artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, som garanterer retten til god forvaltning, udgør et solidt retsgrundlag herfor sammen med artikel 298 i TEUF, som fastsætter, at institutionerne skal støttes af en åben, effektiv og uafhængig forvaltning.

Jeg bemærker i denne forbindelse, at andre grundlæggende rettigheder, der er sikret i chartret, såsom beskyttelse af personoplysninger (artikel 8) og retten til aktindsigt (artikel 42), er blevet videreudviklet i specifikke forordninger. Selv om disse forordninger også har et mere specifikt retsgrundlag (nemlig artikel 15 og 16 i TEUF), er der ingen grund til, at retten til god forvaltning ikke også bør videreudvikles i en detaljeret forordning.

· Nødvendigheden af en fælles EU-forvaltningsret er særlig vigtig i betragtning af det store antal specialiserede EU-agenturer, der er blevet oprettet i årenes løb, og som stadig er ved at blive oprettet. De fleste af disse agenturer er nødt til at opbygge deres administration og udvikle deres administrative praksis fra bunden. Det er derfor yderst vigtigt, at administrationen og forvaltningen af disse agenturer - ud over de sektorspecifikke regler, der gælder for dem - råder over et passende sæt generelle regler om deres administrative forbindelser med borgerne.

· Ombudsmanden glæder sig over, at den foreslåede forordning er en forholdsvis kort tekst. Det giver også mening, at forslaget til forordning er udformet som en lex generalis, nemlig at det fastsætter generelle regler, der finder anvendelse, medmindre der findes (sektor)specifikke administrative procedureregler. Generelt mener Ombudsmanden, at loven bør fokusere på de vigtigste principper for god forvaltningsskik og ikke indeholde bestemmelser, der er for præskriptive eller tekniske. I den forbindelse mangler der nogle principper i kodeksen for god forvaltningsskik, f.eks. ikkeforskelsbehandling, manglende magtmisbrug, retfærdighed og berettigede forventninger.

· Men når jeg argumenterer for en retlig ramme for administrative procedurer, vil jeg også gerne advare: Vi kan se en risiko for, at loven bliver den laveste fællesnævner for administrativ adfærd.

I et sådant tilfælde ville Ombudsmanden have vanskeligt ved at argumentere for løbende forbedringer og et højere niveau af god forvaltning, end lovgiveren ville have forudset i en bestemt situation.

Dette ville være uheldigt og potentielt i strid med ånden i det, der er hensigten. Men vi ser det som en reel risiko, som der bør anlægges en politisk vurdering af, før vi går videre.

· Sidst, men ikke mindst, for at en EU-forvaltningslov kan blive en succes, skal den endelige udgave udarbejdes på en måde, der er let at forstå for almindelige borgere. I den forbindelse har den europæiske kodeks for god forvaltningsskik vist sig at være en god præcedens. Kodeksen er kortfattet og udarbejdet i et enkelt og letforståeligt sprog. Mange af vores klagere - ofte ikke-advokater - henviser til kodeksens artikler for at forsvare deres sag mod EU-administrationen ved Ombudsmanden. På samme måde vil en fremtidig EU-forvaltningsrets succes afhænge af, om EU-borgerne reelt vil kunne forlade sig på forordningen, når de interagerer med EU-forvaltningen. Budskabet bør således også være: holde det simpelt !

Konklusion

· Ombudsmanden vil fortsat vurdere klager, der indgives til hende, på grundlag af de eksisterende regler og principper for god forvaltningsskik, som de er defineret i retspraksis og er nedfældet i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik. Med andre ord, hvis lovgiveren rent faktisk skulle vedtage en EU-forvaltningslov, bør den give mulighed for løbende forbedringer og ikke blive en spændetrøje.

· Tak for din opmærksomhed!