Indledning

God eftermiddag mine damer og herrer.

Det glæder mig at få lejlighed til at tale med Dem om Den Europæiske Ombudsmands rolle og relevansen af mit arbejde for Dem som fagfolk inden for europæiske anliggender.

Jeg er især taknemmelig for, at formanden for SEAP, Lyn Trytsman Gray, har inviteret mig til at tale til Dem i dag. Også tak til Catherine Stewart, næstformand for SEAP, som koordinerede min sidste tale til denne organisation i 2005, og som er her i dag.

Under min præsentation i dag vil jeg tale om det arbejde, jeg gør for at fremme gennemsigtigheden i Unionen. Jeg vil tale om udviklingen inden for aktindsigt og om, hvordan jeg overvåger EU-institutionerne for at sikre, at de lever op til deres løfter om høring. Endelig vil jeg tale om den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, og hvordan kodeksen kan bidrage til at nå målet om en åben, ansvarlig og serviceminded EU-forvaltning.

Jeg ved, at mange af Deres drøftelser i dag fokuserer på det nye register over interesserepræsentanter og adfærdskodeksen for lobbyister. Min hovedtale er en del af mødet med titlen "Etik og lobbyvirksomhed".

Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at jeg som ombudsmand kun behandler klager over EU's institutioner og organer, og at jeg ikke har beføjelse til at undersøge andre. Mit primære fokus er at sikre, at EU's forvaltning overholder loven, overholder principperne om god forvaltning og sikrer respekt for de grundlæggende rettigheder.

En åben og velfungerende EU-forvaltning af høj kvalitet er særlig vigtig for dig som praktiker inden for europæiske anliggender, da den øger din kapacitet til at udføre dit arbejde effektivt. Jeg håber, at min præsentation i dag vil give dig en god idé om, hvordan Ombudsmanden har arbejdet for at sikre god forvaltning i EU's institutioner og organer.

Det europæiske åbenhedsinitiativ

Det største enkeltspørgsmål, der giver anledning til Ombudsmandens undersøgelser, er manglende gennemsigtighed. Næsten en tredjedel af alle vores undersøgelser vedrører manglende tilvejebringelse af tilstrækkelige oplysninger.

Dette understreger betydningen af projekter såsom Kommissionens europæiske åbenhedsinitiativ. Det erklærede mål med dette initiativ er at gøre Den Europæiske Union og dens institutioner mere åbne og ansvarlige.

Gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed går hånd i hånd. Den grundlæggende idé om gennemsigtighed er, at borgerne let skal kunne få de oplysninger, de har brug for, for at kunne drage de offentlige myndigheder til ansvar.

Gennemsigtighed indebærer, at de offentlige myndigheder bør være proaktive med hensyn til at offentliggøre oplysninger på en måde, der er letforståelig for den tilsigtede målgruppe. Desuden kræver gennemsigtighed, at de offentlige myndigheder reagerer hurtigt og så vidt muligt positivt på anmodninger fra medlemmer af offentligheden om adgang til oplysninger og dokumenter, der endnu ikke er offentliggjort.

En af de bekymringer, der ligger til grund for det europæiske åbenhedsinitiativ, er behovet for at bekæmpe korruption, og jeg er sikker på, at dette spørgsmål vil indgå i Deres drøftelser om "etik i lobbyvirksomhed". Jeg er overbevist om, og al erfaring viser, at større gennemsigtighed og åbenhed i den offentlige forvaltning hænger negativt sammen med korruptionsniveauet. En åben og gennemsigtig offentlig forvaltning gør det vanskeligere at skjule korrupt praksis.

Mit bidrag som europæisk ombudsmand til bekæmpelse af korruption ligger hovedsagelig i mit arbejde med at fremme større åbenhed og gennemsigtighed i EU's forvaltning og søge at opnå større ansvarlighed blandt EU's institutioner og organer.

Siden det europæiske åbenhedsinitiativ blev lanceret, har jeg fulgt dets udvikling nøje. Jeg har gjort det klart, at jeg mener, at en af de mest effektive måder at øge tilliden til Unionen og dens forvaltning på er at forbedre gennemsigtigheden.

Jeg blev f.eks. stærkt opmuntret af tiltag til at gøre data om modtagere af EU-midler mere gennemsigtige. Tanken om, at medlemsstaterne bør offentliggøre oplysninger om, hvem der modtager EU-midler, er bestemt et skridt i den rigtige retning.

Som ombudsmand har jeg modtaget klager over manglende gennemsigtighed med hensyn til modtagere af EU-midler. Jeg mener, at det er i offentlighedens interesse at give oplysninger om, hvordan EU-skatteydernes penge bruges. En åben redegørelse for, hvad EU og medlemsstaterne gør i borgernes navn, gør Den Europæiske Union mere demokratisk og tilgængelig.

Derfor glædede jeg mig over Europa-Parlamentets beslutning om at offentliggøre generelle oplysninger om medlemmernes godtgørelser på sit websted. Selv om jeg mener, at Parlamentet burde være gået videre, er dets anerkendelse af, at offentligheden har ret til at vide, hvordan medlemmerne af Europa-Parlamentet bruger offentlige midler, et vigtigt skridt fremad.

Være åbenhedens vogter

Siden oprettelsen af institutionen har Den Europæiske Ombudsmand bestræbt sig på at skabe en mere åben og demokratisk Europæisk Union.

Mange af Den Europæiske Ombudsmands resultater med hensyn til at fremme gennemsigtighed er knyttet til undersøgelser af påstande om afslag på aktindsigt i dokumenter og oplysninger. Klager, som mit kontor har behandlet på dette område, har bidraget til at gøre en reel forskel.

Med hensyn til anfægtelse af afgørelser, der er truffet i henhold til EU's regler om aktindsigt (nemlig forordning (EF) nr. 1049/2001), giver forordningen ansøgerne mulighed for at klage: de kan anfægte et afslag på aktindsigt enten i retssager eller ved at klage til Ombudsmanden.

Når borgerne træffer deres valg, vil de uden tvivl tage hensyn til, at det ikke koster noget at gå til Ombudsmanden, og at det ikke er nødvendigt at have en advokat, og vi er normalt hurtigere til at behandle sager end en domstol. Derimod har jeg ingen beføjelse til at annullere en afgørelse om afslag på aktindsigt.

Lad mig give Dem et eksempel på en sag, der illustrerer anvendelsen af disse regler og Ombudsmandens bestræbelser på at fremme yderligere gennemsigtighed:

Jeg kritiserede Kommissionen for dens afslag på aktindsigt i dokumenter, som den havde forelagt WTO om videnskabelige bekymringer vedrørende sikkerheden ved genetisk modificerede fødevarer. Dette skete efter en klage fra miljø-NGO'en Friends of the Earth, som havde anmodet Kommissionen om dokumenterne. Kommissionen gav i sidste ende aktindsigt i dokumenterne.

I en anden sag om gennemsigtighed indgav Corporate Europe Observatory en klage over Kommissionen vedrørende udeladelse af navnene på industrielle lobbyister i dokumenter, som Kommissionen har offentliggjort. Jeg kritiserede dette som en overtrædelse af de europæiske gennemsigtighedsregler. Den samme sag blev indbragt for Retten i Første Instans, som tilsluttede sig Ombudsmandens konklusion.

Den seneste udvikling

Da Kommissionen lancerede sin grønbog om åbenhedsinitiativet, påpegede jeg, at dens planlagte revision af forordningen om aktindsigt ville være en vigtig test for den for at vise, hvor alvorlig den virkelig er i denne henseende.

Den 30. april i år fremlagde Kommissionen som led i åbenhedsinitiativet et forslag til forordning, som, hvis det vedtages endeligt, vil revidere og erstatte forordning 1049/2001. Den 2. juni underrettede jeg Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om mine indledende synspunkter vedrørende forslaget. Selv om forslaget har visse positive aspekter, som jeg roste i min meddelelse til Parlamentet, giver det også anledning til en række vigtige bekymringer. Lad mig diskutere et specifikt punkt med Dem, da jeg mener, at det er særlig relevant for Deres egne aktiviteter.

Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på alle dokumenter, som den relevante institution er i besiddelse af. Kommissionens forslag indfører imidlertid en ny definition af "dokument". Denne foreslåede ændring indebærer, at reglerne om aktindsigt kun vil omfatte de dokumenter, der er blevet "formelt fremsendt til en eller flere modtagere"eller på anden måde registreret. Ved at nægte, at et dokument er et "dokument", indtil det formelt er blevet fremsendt eller registreret, vil Kommissionen f.eks. nægte aktindsigt i dokumenter, der rundsendes uformelt, såsom dokumenter, der uformelt videregives til begunstigede lobbyister. Min frygt er, at denne definition vil ende med at styrke, hvad mange opfatter som en alt for hemmelighedsfuld lobbykultur i Bruxelles.

Jeg har opfordret Europa-Parlamentet til aktivt at bruge sin rolle som medlovgiver til at sikre en vellykket reform af de nuværende regler.

EU-lovgiverens vedtagelse af forordning 1049/2001 har i høj grad lettet processen med at sikre større åbenhed i Unionen. Det er vigtigt, at dette momentum i retning af større og større åbenhed fastholdes i fremtiden.

Fremme af deltagelse i den politiske beslutningsproces

Større gennemsigtighed i EU i form af bedre adgang til oplysninger og mere åbne beslutningsprocedurer er afgørende for at lette deltagelsen i EU's politiske beslutningsproces.

Ombudsmanden har en rolle at spille med hensyn til at lette din deltagelse i den politiske beslutningsproces, ikke kun ved at tilskynde til større gennemsigtighed, men også ved at sikre retfærdige og effektive høringsprocedurer.

Væksten i lobbyindustrien i Bruxelles afspejler, at den lovgivning, der vedtages her, i alvorlig grad påvirker virksomheder, organisationer og enkeltpersoner i og uden for EU. Ombudsmanden kan ikke annullere lovgivningen, og det er heller ikke min rolle at undersøge, hvordan den politiske proces har fungeret. Jeg kan imidlertid undersøge, om navnlig Kommissionen har fulgt proceduremæssige krav, f.eks. pligten til at gennemføre høringer, inden den foreslår lovgivning. Jeg modtog f.eks. en klage fra den verdensomspændende GSM-sammenslutning over EU's forordning om roaminggebyrer. Sammenslutningen hævdede, at Kommissionen misbrugte procedurerne ved at haste lovgivningen igennem.

Et centralt element i gennemsigtighedsinitiativet, og det, der er i fokus i dag, er at fremme større gennemsigtighed i lobbygruppers aktiviteter på EU-plan. En stor del af programmet for denne konference fokuserer på, hvordan disse bevægelser påvirker dit arbejde på daglig basis.

En række interessenter har foreslået, at Ombudsmanden skal spille en rolle, f.eks. i overvågningen af den nyligt indførte registreringsordning for lobbyvirksomhed eller i overvågningen af adfærdskodeksen for lobbyister.

Som jeg nævnte tidligere, er mit mandat begrænset til EU's offentlige forvaltning. Selv der undersøger jeg ikke individuelle forseelser, såsom korruption, svig eller chikane. Det er den rolle, som EU-institutionerne selv og et specialiseret organ, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), spiller. Som ombudsmand kan jeg undersøge, om institutionerne og OLAF har udført deres funktioner korrekt, og om deres administrative systemer er egnede til formålet, herunder inden for lobbyvirksomhed.

Traktaten giver imidlertid ikke Ombudsmanden nogen beføjelser til at undersøge private organers aktiviteter, f.eks. interessegrupper eller lobbyister. Dette er ikke en del af en ombudsmands normale rolle.

Retten til god forvaltning

Selv om jeg ikke kan undersøge lobbyister, kan jeg, som jeg allerede har nævnt, undersøge reaktionen fra "de lobbyister". Den europæiske kodeks for god forvaltningsskik er afgørende i denne henseende. Kodeksen, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet i 2001, fastsætter de principper, som institutionernes og organernes ansatte skal overholde i deres forbindelser med offentligheden.

Kodeksen er rettet til personalet i Fællesskabets institutioner og organer. Den indeholder alle de principper for god forvaltningsskik, som de bør respektere i deres administrative forbindelser med offentligheden.

Indirekte er kodeksen også rettet til dig - ikke ved at pålægge dig forpligtelser, men ved at informere dig om dine rettigheder over for EU's institutioner og organer.

Lad mig kort beskrive indholdet af kodeksen:

For det første indeholder den de klassiske forvaltningsretlige principper, såsom princippet om forbud mod forskelsbehandling, retten til at blive hørt og til at udtale sig samt angivelse af klagemuligheder.

Den indeholder også bestemmelser, der sikrer større gennemsigtighed. Disse bestemmelser fastsætter f.eks., at tjenestemænd skal være servicemindede og tilgængelige i deres forbindelser med offentligheden, og at de ved besvarelse af korrespondance skal forsøge at være så hjælpsomme som muligt og svare så fuldstændigt og præcist som muligt på de spørgsmål, der stilles. Med hensyn til anmodninger om oplysninger kræver kodeksen, at embedsmænd giver offentligheden de oplysninger, de anmoder om, på en klar og forståelig måde.

Jeg gør i vidt omfang brug af kodeksen for god forvaltningsskik i mit arbejde. Kodeksen bidrager til gennemsigtighed ved at fastsætte standarder for institutionerne i deres kontakter med enkeltpersoner, som til gengæld ved, hvad de kan forvente af administrationen. Og korrekt anvendt gør de enkelte bestemmelser i kodeksen administrationen meget mere tilgængelig.

Denne kodeks indeholder principper for god forvaltningsskik snarere end etiske retningslinjer. Anvendelsen af principperne om god forvaltningsskik som sådan bidrager imidlertid til at bekæmpe korruption og anden upassende adfærd fra offentligt ansattes side. Overholdelse af principperne om god forvaltning indebærer, at der fastsættes og følges klare regler og principper for, hvordan embedsmænd bør opføre sig, herunder regler for håndtering af konflikter og potentielle interessekonflikter. Sådanne klare regler og principper bidrager til at undgå forvirring - både for tjenestemændene selv og for personer, der er i kontakt med dem - om, hvad der er legitimt, og hvad der ikke er. Forvirring i denne henseende kan have en potentielt ætsende virkning på personlige adfærdsstandarder.

Jeg har foreslået, at et naturligt supplement til det europæiske åbenhedsinitiativ ville være et initiativ til at sikre, at alle EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer er underlagt et ensartet sæt principper som dem, der er fastsat i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

Regler om god forvaltningsskik, der finder ensartet anvendelse på alle EU-organer, vil ikke blot bidrage til at hæve begrebet god forvaltningsskik til et højere niveau, men vil også yderligere fremme gennemsigtigheden.

I den forbindelse er jeg særlig glad for at kunne meddele, at alle EU-agenturerne for nylig blev enige om at vedtage den europæiske kodeks og overveje, hvordan den bedst kan offentliggøres. Dette er gode nyheder for alle, der har grund til at kontakte agenturerne. Der bør nu være en klar idé om, hvad du har ret til at forvente.

Konklusion

Afslutningsvis blev Ombudsmanden oprettet for at bidrage til at forbedre forbindelserne mellem EU-institutionerne og de enkeltpersoner, virksomheder og sammenslutninger, de er i kontakt med.

Ved at hjælpe med at løse de klager, han bliver gjort opmærksom på, og ved at fremme bedste praksis søger Ombudsmanden at sikre, at din kontakt med EU-institutionerne er så problemfri som muligt.

Ved behandlingen af disse sager opfordrer jeg konsekvent EU-institutionerne til ikke at indtage en defensiv holdning til klager. De procedurer, jeg anvender i forbindelse med undersøgelser, giver institutionen mulighed for at gennemgå og forklare sin holdning og rette eventuelle fejl så tidligt som muligt, hvilket øger kvaliteten af dens resultater og dens forhold til borgerne.

For at give Dem et eksempel medtager jeg nu "stjernesager" i min årsberetning for at henlede opmærksomheden på sager, der bør tjene som model for andre institutioner med hensyn til, hvordan man bedst reagerer på klager.

Ved at tilskynde til større gennemsigtighed, sikre retfærdige og effektive høringsprocedurer og fremme høje forvaltningsstandarder kan Ombudsmanden sikre, at den offentlige forvaltning er godt rustet til at lytte til, imødekomme og inddrage dig.

For Deres vedkommende er det vigtigt, at De gør mig opmærksom på dette gennem klageproceduren, hvis EU-institutionerne ikke overholder de relevante regler, eller hvis deres praksis er mangelfuld. Jeg er her for at lytte - og handle.

Tak for Deres opmærksomhed.