Tale til Open Government Partnership
En hjørnesten i god regeringsførelse – lokalt, nationalt, europæisk,
8. maj 2014, Dublin Castle

Mange tak for invitationen her til morgen, og jeg vil gerne lykønske minister Howlin og hans afdeling med denne meget håndgribelige demonstration af deres engagement i OGP-projektet.

Det er et særligt privilegium at være her som europæisk ombudsmand efter min tid som irsk ombudsmand og informationskommissær og sammen med min efterfølger Peter Tyndall bl.a. drøfte, hvad jeg anser for potentielt at være et forandringsinitiativ af hidtil uset omfang og betydning.

Hvis det er revolutionært, og det tror jeg, det kan være, så kommer revolutionen i bund og grund af en udplyndring af tanken om, at regeringen er eneejer af regeringen. OGP's ledende filosofi, som jeg forstår det, er, at ved at give borgerne, hvad der tidligere var låst væk i administrationens private filer, kan de deltage som partnere med regeringen for at foreslå og skabe sig nye måder at producere og levere offentlige tjenester på, der radikalt kan forbedre livet for mennesker fra de rigeste til de fattigste stater i vores verden.

Når den er mest radikal, afkobler den til dels lovgivningsprocessen fra lovgiverne og tillader befolkningens kollektive visdom, hjulpet af leveringen af kritiske data indsamlet af regeringer og offentlige organer, at lave bedre love og bedre regler og foreslå mere intelligente og effektive måder at drive vores lande på.

En anden, kritisk, fokus for OGP er dens anti-korruption drev. De anslåede omkostninger ved global bestikkelse er mere end en billion dollars om året. I EU's medlemsstater er et konservativt skøn på 120 milliarder euro om året, omtrent på størrelse med hele EU-budgettet.  Omkostningerne for menneskers velfærd, for menneskers sundhed, for livsudsigterne for de fattigste af vores børn, for miljøet og for den tredje verdens udvikling i særdeleshed er måske uoverskuelige.

Som europæisk ombudsmand sætter jeg især pris på invitationen, fordi EU ikke som sådan deltager i OGP. Jeg vil sige mere om, hvad jeg mener, der kan og bør gøres ved det på et panelmøde i eftermiddag, men i betragtning af EU-institutionernes øgede og stigende rolle i borgernes liv i de enkelte EU-medlemsstater mener jeg, at det bør være muligt at finde en måde, hvorpå centrale EU-institutioner, herunder min egen, kan spille deres rolle i udviklingen af dette initiativ, som i så høj grad afspejler deres eget arbejde og deres bestræbelser på at udvikle og fremme bedre standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet.

For to dage siden mødtes jeg f.eks. i Frankfurt med formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, og drøftede, i betragtning af både indsatsen for en bankunion og et tættere og mere direkte ECB-tilsyn med medlemsstaternes banker i euroområdet, hvor vigtigt det i stigende grad vil blive for ECB at blive mere gennemsigtig og give borgerne langt mere adgang til oplysninger om bankens beslutningsproces.

Europa-Kommissionen svarede så sent som i går på de spørgsmål, jeg stillede som følge af mine kontorers inspektion af sager om, hvordan den håndterer interessekonflikter, der involverer tjenestemænd, der flytter ind i den private sektor. I slutningen af sidste år trådte formanden for Kommissionens etiske ad hoc-udvalg efter endnu en undersøgelse tilbage i lyset af de bekymringer, der var givet udtryk for med hensyn til mulige konflikter med hans eget arbejde i den private sektor. Institutionerne og især Kommissionen arbejder på at forbedre deres forvaltningsstandarder og gennemsigtighedsstandarder, og jeg mener, at hvis der findes en måde at bringe disse institutioner ind i dette initiativ på, vil disse bestræbelser blive styrket. Institutionerne er nu for vigtige for EU-borgernes liv til at være blotte tilskuere til noget, der nu vinder sådan global indpas.

Men her til morgen vil jeg fokusere på, hvorfor jeg ser OGP som en unik transformativ udvikling.

OGP skaber positive synergier mellem dagsordener, der plejede at være stort set adskilte, og mellem tilknyttede politiske samfund, der plejede at forfølge disse dagsordener stort set isoleret fra hinanden:

FOI-dagsordenen

Dagsordenen for offentlig deltagelse

Kvaliteten af styringsdagsordenen

Dagsordenen for e-forvaltning

- dagsordenen for åbne data.

FoI-dagsordenen fokuserer primært på adgang til information som et middel til at gøre indehavere af offentlig myndighed ansvarlige over for borgerne for deres beslutninger.

Offentlighedens deltagelse fokuserer på at styrke borgerne og civilsamfundet. Selv om deltagelse undertiden præsenteres som en "input"-værdi med hensyn til at øge legitimiteten, har den også en "output"-dimension. Ideen bag f.eks. Århuskonventionen er, at offentlig deltagelse har potentiale til at ændre resultaterne af den offentlige beslutningstagning på miljøområdet og ændre dem til det bedre.

God regeringsførelse er måske den bredeste dagsorden. I den ene ende af sit sortiment kommer det tæt på FOI's ansvarlighedsfokus, der samler bekymring for etiske spørgsmål, interessekonflikter og lobbyvirksomhed. I den anden ende kommer det tæt på "bedre" eller "intelligent" regulering og skygger således ind i outputfokus for offentlig deltagelse.

Dagsordenen for e-forvaltning handler primært om at forbedre borgernes adgang til offentlige tjenester og gøre disse tjenester mere effektive.

Åbne data er måske outrider. Dens primære fokus er adgang til data som en kommerciel ressource. Men der er også synergier med de andre dagsordener, og en vigtig indsigt hos fortalere for åbne data er det forandringspotentiale, som åben dataadgang har for den offentlige politik, et spørgsmål, som jeg endnu ikke er sikker på, at offentligheden er tilstrækkeligt opmærksom på. Men de succeser, der allerede er kommet ud af regeringens åbne datainitiativer, fra kortlægning af vandpunkter i Tanzania for at hjælpe landdistrikterne med at få adgang til vandforsyninger til kortlægning af kræftresultater i Storbritannien, bør overbevise skeptikerne om deres værd.

Det mest spændende ved OGP er, at det skaber en proces og et forum, hvor synergierne mellem disse forskellige dagsordener og politiske fællesskaber kan udforskes og udvikles.

OGP-processen er i sig selv noget nyt. Den er ikke baseret på en traktat mellem stater eller en formel retlig ramme. Dens legitimitet er baseret på både input og output. Faktisk er en af de mest spændende ting ved det, at det får den slags sondring til at virke ret gammeldags.

Jeg er ikke i tvivl om, at OGP er den mest lovende globale udvikling i det 21. århundrede i retning af at gøre en levende virkelighed med åben regering og god regering.

Derfor er jeg som irsk statsborger glad for, at Irland deltager i OGP.

Som europæisk ombudsmand vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt, for at sikre, at EU ikke lades i stikken.