Kære X

Den 9. december 2024 modtog Den Europæiske Ombudsmand en forespørgsel fra ombudsmanden for det tysksprogede fællesskab i Belgien vedrørende fortolkningen af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med hensyn til børneydelser.

Den anmodende ombudsmand behandler en sag vedrørende en familie, der har modtaget børnepenge fra Belgien og det tysksprogede fællesskab i flere år. Familien bor i Belgien, men faderen arbejder i Tyskland. Moderen var arbejdsløs og modtog arbejdsløshedsunderstøttelse i nogen tid i Belgien. Familien står nu over for en tilbagesøgningsanmodning vedrørende børneydelser i 18 måneder, fordi den relevante belgiske myndighed mener, at den fejlagtigt havde fastlagt den kompetente medlemsstat, og at Tyskland burde have betalt i stedet.

På grundlag af denne forespørgsel vil vi gerne bede Kommissionen om at besvare følgende spørgsmål:

1. Kan Kommissionen præcisere, hvilken medlemsstat der skal udbetale børnetilskud i en situation, hvor i) en familie bor i én medlemsstat (Belgien), hvor moderen har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, og ii) faderen arbejder i en anden medlemsstat (Tyskland)?

Kan moderens ydelser ved arbejdsløshed anses for »ret til ydelser i kraft af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed« som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning nr. 883/2004?

2. Eftersom Tyskland kun accepterer at udbetale børnetilskud for de seks måneder, der går forud for ansøgningen, hvordan skal artikel 68, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004 da anvendes, hvis en anden medlemsstat (Belgien) allerede har udbetalt ydelsen i mere end seks måneder (selv om Tyskland skulle have betalt)?

Hvilke konsekvenser har det for en eventuel inddrivelse fra myndighederne i den medlemsstat, der har udbetalt børnetilskud i mere end seks måneder (selv om en anden medlemsstat skulle have betalt) fra modtageren eller fra den medlemsstat, der skulle have betalt? Kan Belgien eller det tysksprogede fællesskab i Belgien søge om refusion fra Tyskland?

3. For så vidt som medlemsstaternes myndigheder gennemfører EU-retten og handler inden for dens anvendelsesområde, giver EU-retten da nogen yderligere beskyttelse til personer, der har modtaget børneydelser i længere perioder i god tro og pludselig står over for inddrivelseskrav på grundlag af det forhold, at medlemsstaternes myndigheder mener, at de fejlagtigt har bestemt, hvilken medlemsstat der skal betale - såsom beskyttelse af ejendom (artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder) og af erhvervede rettigheder, princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om god forvaltningsskik?

Vi ville sætte pris på, hvis Kommissionen kunne besvare denne forespørgsel og ovenstående spørgsmål og give yderligere nyttig vejledning senest den 10. februar 2025, hvis det er muligt, så vi kan videresende oplysningerne til ombudsmanden for det tysksprogede fællesskab i Belgien.

En kopi af dette brev og af Kommissionens svar vil blive lagt ud på Ombudsmandens websted.

Din oprigtige,

Tina Nilsson
Chef for Afdelingen for Sagsbehandling

Strasbourg, den 13. januar 2025