Kære X

Den 9. december 2024 modtog Den Europæiske Ombudsmand en forespørgsel fra ombudsmanden for det tysktalende fællesskab i Belgien vedrørende fortolkningen af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med hensyn til børneydelser.

Den anmodende ombudsmand behandler en sag vedrørende en familie, der har modtaget børnetilskud fra Belgien og det tysktalende fællesskab i flere år. Familien bor i Belgien, men faderen arbejder i Tyskland. Moderen var arbejdsløs og modtog arbejdsløshedsunderstøttelse i nogen tid i Belgien. Familien står nu over for en anmodning om tilbagesøgning af børnetilskud i 18 måneder, fordi den relevante belgiske myndighed mener, at den fejlagtigt har fastlagt den kompetente medlemsstat, og at Tyskland i stedet burde have betalt.

På grundlag af denne forespørgsel anmoder vi Kommissionen om at besvare følgende spørgsmål:

1. Kan Kommissionen præcisere, hvilken medlemsstat der skal udbetale børnetilskud i en situation, hvor i) en familie bor i en medlemsstat (Belgien), hvor moderen har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, og ii) faderen arbejder i en anden medlemsstat (Tyskland)?

Kan moderens ydelser ved arbejdsløshed anses for »rettigheder, der er til rådighed på grundlag af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed« som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning 883/2004?

2. Hvordan skal artikel 68, stk. 3, litra b), i forordning 883/2004, eftersom Tyskland kun accepterer at betale børneydelser i de seks måneder, der går forud for ansøgningen, anvendes, hvis en anden medlemsstat (Belgien) allerede har udbetalt ydelsen i mere end seks måneder (selv om Tyskland burde have betalt)?

Hvad er konsekvenserne for en eventuel inddrivelse fra myndighederne i den medlemsstat, der har udbetalt børnetilskud i mere end seks måneder (selv om en anden medlemsstat burde have betalt) fra modtageren eller fra den medlemsstat, der skulle have betalt? Kan Belgien eller det tysktalende fællesskab i Belgien anmode om refusion fra Tyskland?

3. Tilbyder EU-retten, for så vidt som medlemsstaternes myndigheder gennemfører EU-retten og handler inden for dens anvendelsesområde, nogen yderligere beskyttelse til personer, der har modtaget børneydelser i længere perioder i god tro og pludselig står over for inddrivelseskrav på grund af, at medlemsstaternes myndigheder mener, at de med urette har fastsat den medlemsstat, der skal betale - såsom beskyttelse af formuegoder (artikel 17 i EU's charter om grundlæggende rettigheder) og erhvervede rettigheder, princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om god forvaltningsskik?

Vi ville sætte pris på, hvis Kommissionen kunne besvare denne forespørgsel og ovenstående spørgsmål og give yderligere nyttige retningslinjer senest den 10. februar 2025, hvis det er muligt, så vi kan videresende oplysningerne til ombudsmanden for det tysktalende fællesskab i Belgien.

En kopi af dette brev og af Kommissionens svar vil blive gjort tilgængelig på Ombudsmandens websted.

Din oprigtigt,

Tina Nilsson
Leder af Enheden for Sagsbehandling

Strasbourg, den 13.1.2025