Kære republikkens præsident,

Kære formand,

Kære formand for regionalregeringen på Madeira

Kære formand for Madeiras regionalforsamling

Kommissær for højtideligholdelsen af 40-året for Portugals tiltrædelse af Den Europæiske Union,

Kommissær for mindehøjtideligheden for 50 års selvstændighed,

Mine damer og herrer,

Det er mig en ære som portugisisk og europæisk ombudsmand at dele dette symbolske øjeblik med jer, hvor vi fejrer 40-året for Portugals tiltrædelse af Den Europæiske Union og 50-året for Madeiras autonomi.

Festlighederne inviterer os altid til at se på den rejste vej. For det, vi var. Men de opfordrer os også til at reflektere over de værdier, der har gjort denne vej mulig. Og for det, for det vi er. På Madeira er det svært at finde et mere inspirerende symbol på disse værdier end mottoet for Infante D. Henrique: Talent fra bien faire - vilje til at gøre det godt.

Der er udtryk, der modstår tiden. Ikke fordi de er indgraveret i sten, men fordi de udtrykker noget, der forbliver sandt fra generation til generation. Prins Henrik Søfarerens motto er et af dem. Århundreder senere fortsætter det med at udtrykke beundringsværdigt, hvad der inspirerer offentlig service, ansvar og engagement i det fælles gode.

Det er også en særlig velegnet valuta for Madeira.

Det var under fremdrift af infanteriet, at denne øgruppe kom ind i europæisk historie. Og det var herfra, fra dette møde mellem land og hav, at et af de mest ekstraordinære portugisiske kald blev bekræftet: Evnen til at se på horisonten ikke som en grænse, men som en invitation.

De datoer, vi fejrer i dag, inviterer os netop til at se på den vej, der er taget.

Halvtreds års selvstyre på Madeira. 40 år efter Portugals tiltrædelse af Den Europæiske Union.

De er forskellige milepæle, men forenet af den samme idé: tillid til menneskers og lokalsamfunds evne til at opbygge deres egen fremtid.

Det var disse mennesker, disse samfund, der valgte autonomi i 1976 og tiltrædelse i 1986. Det gjorde de i frihed og demokrati. Den frihed, som autonomien styrker. Det demokrati, som Europa uddyber.

De 50 års autonomi repræsenterer bekræftelse, ansvar og udvikling. De repræsenterer en øregions evne til at vende udfordringer til muligheder og bevare sin egen identitet, samtidig med at dens bidrag til det nationale og europæiske som helhed styrkes.

Mere end en institutionel realitet er autonomi nu en del af den historie, der leves af generationer af Madeira, der hjalp med at opbygge en mere velstående region, mere dynamisk og mere åben for verden. En region, der bringer Europa tættere på Atlanterhavet.

Portugals 40 år i Den Europæiske Union fortæller en supplerende historie: valget, også frit og demokratisk, om at deltage i et fælles projekt baseret på fred, solidaritet og retsstatsprincippet.

Et valg, der har bragt folk sammen, skabt muligheder og vist, at samarbejde altid vil være stærkere end splittelse.

Som Den Europæiske Ombudsmand har jeg det privilegium dagligt at observere en særlig menneskelig dimension af denne fælles konstruktion. Gennem de bekymringer, forventninger og klager, der kommer til mit kontor, møder jeg krævende borgere, der er opmærksomme og dybt engageret i europæiske værdier.

Denne erfaring minder mig konstant om, at EU ikke kun er et sæt institutioner eller traktater. Det er først og fremmest et fællesskab af borgere, der forventer at blive hørt, respekteret og behandlet retfærdigt. Og det er dette krav, der holder det europæiske løfte i live og relevant.

Madeira indtager en unik plads i denne historie.

Portugisisk, atlantisk og europæisk region viser os, at identitet og integration ikke er modsatte begreber. Tværtimod gælder følgende: De forstærker hinanden.

Det viser os, at det er muligt at være dybt tro mod sine rødder og samtidig deltage i et bredere projekt. Dette tilhørsforhold mindsker ikke identiteten, men udvider den.

Måske er det derfor, Madeira symboliserer så godt en af de store lektioner i europæisk konstruktion.

Den Europæiske Union blev født af modet til at forestille sig noget, der endnu ikke eksisterede. Mod til at gøre gamle grænser til mødesteder. Modet til at erstatte magtens logik med dialogens kraft. Mod til at tro, at forskellige folk i fællesskab kunne opbygge en fælles skæbne.

Det mod er der stadig brug for.

Vi lever i udfordrende tider, der er præget af hurtige forandringer, usikkerheder og udfordringer, som intet land kan klare alene. Og det er netop i disse øjeblikke, at vi husker vigtigheden af tillid.

I løbet af mit mandat har jeg lært, at borgernes tillid ikke er født af perfektion, hvilket ingen opnår. Det er født af ærlighed, alvoren af de forpligtelser, der er indgået, og sammenhængen mellem ord og handlinger. Og denne holdning er mere end opnåelig: Det er ønskværdigt.

Det er denne tillid, der ligger til grund for de demokratiske institutioner. Det er denne tillid, der bringer borgerne tættere på Europa. Og det er denne tillid, der gør det muligt at omdanne mangfoldighed til enhed og forskel til samarbejde.

Frem for alt er tillid født, når der er en reel vilje til at gøre godt.

Villighed til at tjene, lytte og skabe løsninger, der sætter mennesker i centrum.

Derfor er mottoet for Infante D. Henrique stadig så aktuelt.

For det handler ikke kun om fortiden. Det taler om en holdning til fremtiden.

Det taler om viljen til at fortsætte med at bevæge sig fremad, selv når horisonten endnu ikke er fuldt defineret.

Det taler om ambitionen om at gøre det bedre, tjene bedre og bygge bedre.

Det taler også om håb.

Håb om et Europa, der fortsat tror på samarbejdets styrke.

Håb i samfund som dette, der hver dag viser, at identitet kan eksistere side om side med åbenhed, og at Atlanterhavet kan være en bro mellem folk og ikke en afstand mellem dem.

Og håbet hos borgerne, hvis krav, deltagelse og retfærdighedssans fortsat giver mening for det europæiske projekt.

50 års selvstændighed. 40 års europæisk integration.

Det er datoer, der inviterer os til at fejre det, der er opnået, men også til at forny ansvaret for det, der stadig skal bygges.

Lad os gøre det inspireret af dette enkle og kraftfulde motto, der er gået gennem århundrederne uden at miste sin aktualitet:

Viljen til at gøre det godt.

Altid. For alle.

Mange tak. Og mange tak til Madeira for fortsat at minde os om, at de større horisonter ofte begynder på en ø.