Indledning

Mine damer og herrer! Jeg vil gerne byde Dem velkommen til dette seminar og takke Dem for Deres interesse i Den Europæiske Ombudsmands nye mandat. Du repræsenterer borgere, virksomheder, NGO'er, regionale kontorer og andre sammenslutninger og organisationer i Den Europæiske Union. Jeg ser derfor meget frem til at høre Deres bidrag, idéer og feedback om, hvilke prioriteter Den Europæiske Ombudsmands institution bør have i de næste fem år.

Det glæder mig at dele podiet med Kommissionens næstformand Maroš Šefcovic. Som kommissær med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og administration vil han være min vigtigste samtalepartner i Kommissionen i de kommende år. Jeg er også beæret over, at Pat Cox har sluttet sig til os her i dag. Uden Europa-Parlamentets støtte kan jeg ikke udføre mit arbejde. Desuden kender Pat Ombudsmandens arbejde meget godt.

Jeg er også meget glad for, at vi har to interessenter i Ombudsmandens institution, hr. de Clerck og hr. Benassi. Jeg er overbevist om, at organisationer som Deres hjælper Ombudsmanden med at finde ud af, hvordan EU's forvaltning kan forbedres yderligere.

Jeg vil nu kort fokusere på, hvad jeg mener bør være blandt prioriteterne for Den Europæiske Ombudsmands kontor i de kommende år. Mange af disse prioriteter er tæt forbundet med de forbedrede bestemmelser om borgernes rettigheder, der blev indført med Lissabontraktaten, og omdannelsen af chartret om grundlæggende rettigheder til et juridisk bindende dokument for medlemsstaterne, når de anvender EU-retten.

Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder

Lissabontraktatens ikrafttræden og den juridisk bindende karakter af chartret om grundlæggende rettigheder markerer en afgørende fase i den lange proces med at styrke de europæiske borgere og andre interessenter. Chartret sender navnlig et stærkt signal om den betydning, som EU tillægger borgernes rettigheder.

Den del af chartret, der har overskriften »Borgernes rettigheder«, indeholder naturligvis retten til at klage til Ombudsmanden. Den indeholder også retten til god forvaltning, en ret, som er kernen i Den Europæiske Ombudsmands arbejde. De elementer af retten til god forvaltning, der specifikt er nævnt i chartret, omfatter:

• retten til at få sin sag behandlet "upartisk, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer"
• enhver persons ret til at blive hørt
• enhver persons ret til aktindsigt
• administrationens forpligtelse til at begrunde sine afgørelser
• retten til at få Unionen til at erstatte skader forvoldt af dens institutioner
• ret til at skrive til EU-institutionerne på et af traktatens sprog og få svar på samme sprog.

Min første prioritet i de næste fem år er at hjælpe borgerne med at gøre fuld brug af deres rettigheder som fastsat i Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder. Jeg er fast besluttet på at informere borgerne om disse rettigheder og ser med henblik herpå frem til at samarbejde med Europa-Parlamentet samt med nationale og regionale ombudsmænd i medlemsstaterne.

Styrkelse af borgernes deltagelse i Unionens demokratiske liv

Lissabontraktaten styrker også borgernes og foreningernes ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Det kræver, at EU-institutionerne opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med repræsentative organisationer og civilsamfundet.

Takket være det "europæiske borgerinitiativ" vil en million borgere fra et betydeligt antal medlemsstater få mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte nye lovgivningsforslag. Dette initiativ bør yde et afgørende bidrag til styrkelsen af de europæiske borgeres indflydelse og status. Ombudsmanden deltog i den offentlige høring om dette initiativ med henblik på at sikre, at det vil fungere på den mest gennemsigtige måde og med et minimum af bureaukrati.

Det er vigtigt at understrege, at en "regelmæssig dialog" – som fastsat i traktaten – indebærer en reel politisk debat med repræsentative organisationer og civilsamfundet, som kan kritisere og modsætte sig institutionernes initiativer og støtte dem. Jeg er overbevist om, at denne nye bestemmelse også vil få væsentlig indflydelse på Ombudsmandens arbejde.

For at give dig et eksempel: Jeg indledte for nylig en undersøgelse af, hvordan Kommissionen gennemførte en undersøgelse af anvendelsen af ikke-menneskelige primater, såsom chimpanser, til forskningsformål. Klagen blev indgivet af den europæiske koalition for at afslutte dyreforsøg. Den hævdede, at den relevante arbejdsgruppe i Kommissionen manglede ekspertise på området, og at den ikke tog hensyn til visse beviser. Jeg har endnu ikke draget nogen konklusioner. Kommissionen bør afgive udtalelse senest den 30. april 2010. Sagen fremhæver imidlertid den rolle, som Ombudsmanden kan spille med hensyn til at fremme en effektiv og gennemsigtig politikudformning i EU-institutionerne. Jeg er opsat på at bygge videre på denne rolle i de kommende år.

Åbenhed og gennemsigtighed

En række andre artikler i Lissabontraktaten giver større åbenhed og gennemsigtighed i EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes aktiviteter. De indeholder en bestemmelse om, at Rådet skal mødes offentligt, når det forhandler og træffer afgørelse om udkast til lovgivning - noget, jeg gentagne gange har opfordret til. Men traktaten kræver også, at andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer udfører deres arbejde så åbent som muligt for at fremme god regeringsførelse og sikre civilsamfundets deltagelse.

Artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder er særlig vigtig for Ombudsmandens arbejde. Den fastsætter, at borgerne har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Dette udgør en betydelig forbedring, idet retten til aktindsigt udvides til ikke blot at omfatte Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, men alle EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer, herunder for første gang Det Europæiske Råd.

Eftersom mere end en tredjedel af alle de undersøgelser, Ombudsmanden foretager hvert år, vedrører "manglende gennemsigtighed", er en af mine vigtigste prioriteter at sikre, at EU's forvaltning følger de højest mulige gennemsigtighedsstandarder.

En servicekultur i EU-forvaltningen

Alle disse nye traktatbestemmelser har til formål at gøre EU's forvaltning mere åben, ansvarlig og borgervenlig. Og det er min opgave at sikre, at en servicekultur rent faktisk bliver det ledende princip for EU-institutionerne.

I den forbindelse er jeg opsat på at styrke min institutions proaktive deltagelse i offentlige debatter om forslag til lovgivning, der er relevant for Ombudsmandens arbejde, såsom reformen af forordningen om aktindsigt eller reformen af EU's finansforordning.

Som led i mit bidrag til den offentlige høring om reformen af finansforordningen understregede jeg, at de relevante regler bør vejlede tjenestemændene om, hvordan de kan kombinere både forsvarlig økonomisk forvaltning og god forvaltning i udførelsen af deres arbejde. Som eksempel har jeg foreslået, at finansforordningen i særlige tilfælde bør fastsætte ex gratia-betalinger som kompensation for alvorlige ulemper eller alvorlige vanskeligheder som følge af fejl eller forsømmelser. Efter min mening giver reformen af finansforordningen en glimrende mulighed for at omsætte den grundlæggende ret til god forvaltning i praksis.

Yderligere forbedring af ombudsmandsinstitutionens effektivitet

Med hensyn til mit kontors funktion er det min hensigt fortsat at forbedre kvaliteten af vores tjenester ved hurtigere at opnå resultater i vores undersøgelser og ved at foretage en streng selvevaluering af vores behandling af borgernes klager. Det glæder mig at kunne meddele, at den tid, det tog at gennemføre undersøgelserne, faldt fra gennemsnitligt 13 måneder i 2008 til ni måneder i 2009. Vi tilstræber at reducere den tid, det tager at opnå resultater gennem undersøgelser, yderligere.

Jeg vil også søge at øge ombudsmandens offentlige synlighed. Målet er her at nå endnu mere effektivt ud til potentielle klagere, både i medlemsstaterne og i Bruxelles. Vores møde i dag er en vigtig del af denne indsats.

Det er afgørende for borgere, NGO'er og andre organisationer at vide, hvor de skal henvende sig, hvis de støder på problemer med anvendelsen af EU-retten, det være sig på regionalt, nationalt eller europæisk plan. Jeg er derfor opsat på at øge samarbejdet med andre informations- og problemløsningsmekanismer såsom Europe Direct, SOLVIT og det europæiske netværk af ombudsmænd.

Konklusion

Forbedring af kvaliteten af EU's forvaltning til gavn for borgere og andre interessenter har været i centrum for mit arbejde i de seneste syv år. Selv om jeg er stolt af de resultater, som Ombudsmanden hidtil har opnået, er jeg klar over, at der stadig er meget, der skal gøres, for at borgerne både kan blive fuldt informeret om deres rettigheder og om, hvordan de bedst kan udøve disse rettigheder.

Når jeg går i gang med en ny embedsperiode, vil jeg fortsat stræbe efter en mere åben, ansvarlig, serviceminded og borgercentreret EU-forvaltning og mere generelt handle i overensstemmelse med målene og forhåbningerne i Ombudsmandens opgavebeskrivelse, som jeg gerne vil afslutte mine indledende bemærkninger med.

"Den Europæiske Ombudsmand tilstræber retfærdige resultater af klager over Den Europæiske Unions institutioner, tilskynder til gennemsigtighed og fremmer en administrativ servicekultur. Han sigter mod at opbygge tillid gennem dialog mellem borgerne og Den Europæiske Union og fremme de højeste adfærdsstandarder i Unionens institutioner."

Jeg ser frem til at høre dine overvejelser om, hvordan disse mål bedst kan nås.