Gäller ditt klagomål en EU-institution eller ett EU-organ?
- Exportera till PDF
- Skapa kortlänk till denna sida
- Dela denna sida på TwitterFacebookLinkedin
Moderationspolitik: Retningslinjer for styring af onlinebrugergrupper
Dokument - Datum Fredag | 27 januari 2017
Den Europæiske Ombudsmands kontor benytter sociale medier for at fortælle om sit arbejde og skabe øget bevidsthed om det og for bedre at kunne lytte, involvere sig og få tilbagemeldinger fra offentligheden. Vi er officielt tilstede på følgende onlineplatforme: Twitter, LinkedIn, Google+, YouTube, Instagram og Medium. Disse konti forvaltes af bemyndigede medlemmer af Ombudsmandens kommunikationsgruppe.
Vi hører meget gerne fra forskellige målgrupper gennem omtale, svar, direkte beskeder og bemærkninger, og vi bestræber os på at give information rettidigt og effektivt. Alle kontiene på de sociale medier overvåges og forvaltes dagligt i størst muligt omfang, dog ikke døgnet rundt. Vi offentliggør svar, der dækker flest mulige spørgsmål, hvis vi ikke er i stand til at besvare alle de enkelte forespørgsler.
Vi forbeholder os ret til ikke at svare på og/eller til at slette omtale, re-tweets, bemærkninger og meddelelser, som:
- tolererer vold eller ulovlig adfærd og er truende
- har æreskrænkende, fornærmende, nedsættende, ulovligt, injurierende, diskriminerende eller racistisk indhold
- indeholder produktomtale eller har salgsfremmende og/eller kommerciel karakter
- er spam, indeholder overdrevent mange gentagelser eller er samfundsskadelige eller er uvedkommende for de drøftede emner
- krænker vilkårene og betingelserne for brug af Twitter, LinkedIn, Google, YouTube, Instagram eller Medium
- krænker retten til beskyttelse af personoplysninger
- indeholder følsomme, ejendomsretligt beskyttede eller fortrolige oplysninger
At vi følger konti, er ikke ensbetydende med, at vi har godkendt kontiene eller deres indhold. Vi anvender en række eksisterende eller nye hashtags (#) for at slutte os til gruppesamtaler og være i stand til at deltage i relevante debatter, men vi kan ikke påtage os ansvar for indhold, der er omfattet af disse hashtags og ikke er udarbejdet af os. Vi opfordrer dem, der følger os, til at interagere med hinanden og bidrage til igangværende debatter og gøre det på en respektfuld og konstruktiv måde, men vi kan ikke påtage os ansvar for deres bemærkninger eller adfærd.
Vores hovedsprog for offentliggørelse af indhold er engelsk. Vi besvarer dog spørgsmål på ethvert af de 24 officielle EU-sprog.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til disse retningslinjer, er du velkommen til at kontakte os: eo-socialmedia@ombudsman.europa.eu
- Exportera till PDF
- Skapa kortlänk till denna sida
- Dela denna sida på TwitterFacebookLinkedin