- Eksportēt PDF formātā
- Iegūt šīs lapas īso saiti
- Dalīties ar šo lapuTwitterFacebookLinkedin
Emily O'Reilly
Curriculum Vitae - Datums Ceturtdiena | 19 septembris 2019

Emily O'Reilly blev udnævnt til Europæisk Ombudsmand første gang i juli 2013. Efter valget til Europa-Parlamentet, blev hun genvalgt for en femårig mandat i december 2014 og igen i december 2019. I sin egenskab af Europæisk Ombudsmand undersøger hun tilfælde af fejl eller forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner og organer. 2016 var Emily O'Reilly på politicos liste over kvinder, der er med til at forme Bruxelles. I 2017 modtog hun Schwarzkopf Europe-prisen, i 2018 Vision for Europe-prisen på det europæiske topmøde i Prag og i 2020 Flensburgs Universitets »Europa Prize« som anerkendelse af hendes arbejde.
Fra 2003 til 2013 var Emily O'Reilly den første kvindelige ombudsmand og informationskommissær i Irland, og hun blev desuden udnævnt til kommissær for miljøinformation i 2007.
Som national ombudsmand modtog Emily O'Reilly i 2008 en æresdoktorgrad i jura ved National University of Ireland for sin indsats gennem hele sin karriere for at fremme menneskerettighederne. I 2014 blev hun tildelt en æresdoktorgrad i jura ved University College Dublin for sit ti år lange virke som irsk ombudsmand.
Som tidligere journalist, forfatter og politisk redaktør har Emily O'Reillys arbejde opnået betragtelig national og international anerkendelse, bl.a. et forskningsstipendium ved Harvard i 1988 og en række nationale priser. Hun har skrevet tre meget roste bøger om irsk politik og mediekultur og er på nuværende tidspunkt medlem af det internationale rådgivende udvalg ved Nieman Foundation for Journalism på Harvard.
I løbet af sin journalistiske karriere modtog hun to priser: årets kvindelige journalist i 1986 og årets journalist i 1994.
Emily O'Reilly er gift og har fem børn.
- Eksportēt PDF formātā
- Iegūt šīs lapas īso saiti
- Dalīties ar šo lapuTwitterFacebookLinkedin