Årsberetning 2021

Indledning

2021 var fortsat overskygget af pandemien. I EU var vi i den heldige situation, at vi i stort omfang kunne udrulle vacciner mod covid-19, men den offentlige debat om vaccinationstilslutning og om, hvordan virusset kunne inddæmmes, bragte spørgsmålet om befolkningens tillid til myndighederne i skarpt fokus.

Mit kontor fortsatte gennemførelsen af vores strategi "På vej mod 2024" gennem effektiv klagebehandling og strategiske undersøgelser på områder af almen interesse, herunder pandemiens indvirkning på institutionernes arbejde.

I år satte jeg igen fokus på, hvordan EU-institutionerne håndterer skift blandt medarbejdere fra EU's forvaltning til den private sektor, det såkaldte "svingdørsfænomen". Hvis der ikke føres tilstrækkeligt tilsyn med de risici, dette indebærer, kan det have en tærende virkning og svække befolkningens tillid. Dette bør ikke undervurderes.

Jeg indledte en bred undersøgelse af, hvordan Kommissionen håndterer svingdørssituationer, og anmodede om nærmere oplysninger om de beslutninger, den har truffet vedrørende medarbejderes skift til stillinger i den private sektor. Undersøgelsen omfattede økonomisk vigtige afdelinger samt kommissærernes kabinetter og Den Juridiske Tjeneste. Målet er at vurdere beslutningsprocessen, og hvordan den kan forbedres.

Uafhængigt heraf, men i tilknytning til emnet i bred forstand, fandt jeg fejl eller forsømmelser i forbindelse med, hvordan Det Europæiske Forsvarsagentur håndterede dets tidligere administrerende direktørs skift til en stilling i Airbus, og jeg indledte en undersøgelse af, hvordan Den Europæiske Investeringsbank (EIB) håndterede en ansøgning fra en af dens næstformænd om at skifte til en stilling i energiselskabet Iberdrola.

Jeg fremsatte forslag til Frontex om, hvordan ansvarligheden i agenturets arbejde kan forbedres, og skrev til EIB med forslag om at offentliggøre flere oplysninger om de miljømæssige konsekvenser af de projekter, banken finansierer.

Som led i vores generelle overvågning af institutionernes tilgang til vigtige spørgsmål skrev jeg til Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og spurgte om, hvordan reglerne for kunstig intelligens vil fungere i praksis – et spørgsmål, der giver anledning til betænkeligheder i det europæiske netværk af ombudsmænd, som kontoret afholdt regelmæssige seminarer med i løbet af året. Jeg anmodede også om nærmere oplysninger om, hvordan Kommissionen sikrer overholdelse af menneskerettighederne i de internationale handelsaftaler, som den forhandler.

Da EU's "gennemsigtighedslovgivning" (forordning 1049/2001 om aktindsigt) har 20-årsjubilæum i år, var jeg vært for en offentlig konference om, hvorvidt der er behov for at modernisere lovgivningen. Tilbagevendende problemer, som forsinkelser i institutionernes behandling af anmodninger om aktindsigt eller borgeres utilfredshed med begrundelsen for at give afslag på aktindsigt, kombineret med den omfattende teknologiske udvikling i de seneste 20 år, betyder, at det er på høje tid at overveje, om reglerne opfylder offentlighedens behov på dette område.

Det var mig en fornøjelse at afholde den tredje overrækkelse af prisen for god forvaltning. Prisen gik i fællesskab til personalet i Kommissionens Generaldirektorat for Civilbeskyttelse og Humanitær Bistand og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for deres indsats for at hjælpe borgere, der var strandet i udlandet på grund af pandemien, med at komme hjem. Endnu en gang var prisen en påmindelse om det fremragende arbejde, der udføres af EU-forvaltningen. Jeg håber, at dette vil inspirere andre til at indsende projekter i fremtiden.

Denne årsberetning bærer Den Europæiske Ombudsmands nye logo, der i højere grad skal forankre et moderne offentligt image og styrke forståelsen af vores rolle i EU-forvaltningen. EU-flagets tilstedeværelse tydeliggør, at vi er en del af samlingen af EU-institutioner og -organer, mens de tre logoelementer repræsenterer de centrale mål for vores mission, nemlig ansvarlighed, gennemsigtighed og tillid.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Europa-Parlamentet for dets overvældende tilslutning til en ny statut, der bevarer kontorets beføjelser, styrker Ombudsmandens retsgrundlag og indfører garantier, der i endnu højere grad sikrer kontorets uafhængighed.

Jeg ser den nye statut som en validering af vores kontors arbejde med at sikre, at EU-institutionerne er helt i front, når det gælder fremragende offentlig forvaltning.

Emily O'Reilly

1. Oversigt over 2021

2. Vigtige emner

Ombudsmanden hjælper borgere, virksomheder og organisationer i deres kontakt med EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer. Problemerne kan spænde fra manglende åbenhed i beslutningsprocesser til afslag på aktindsigt og overtrædelse af grundlæggende rettigheder samt aftalemæssige spørgsmål. De forskellige afsnit giver et overblik over de vigtigste sager i forbindelse med et bestemt område.

2.1. Svingdørssituationer

I 2021 havde Ombudsmanden fortsat fokus på, hvordan EU's forvaltning håndterer den såkaldte "svingdørsproblematik" — hvor EU-tjenestemænd skifter til den private sektor, eller medarbejdere i den private sektor skifter til den offentlige tjeneste. Ombudsmandens overordnede mål er at skabe balance mellem retten til at arbejde og offentlighedens interesse i at have en EU-forvaltning, der arbejder med de højeste standarder for integritet og ansvarlighed.

Som led i dette arbejde indledte Ombudsmanden en bred strategisk undersøgelse af, hvordan Kommissionen håndterer svingdørssituationer. Ombudsmandens undersøgelseshold gennemgik sager vedrørende Kommissionens afgørelser – i 2019, 2020 og 2021 – om anmodninger fra ledende medarbejdere og mellemledere om godkendelse af skift til en stilling uden for EU-systemet eller orlov uden løn med henblik på at påtage sig anden beskæftigelse. Sagerne omfattede i alt 14 generaldirektorater ud over alle kommissærkabinetter, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Generalsekretariatet, Kommissionens interne tænketank og Udvalget for Forskriftskontrol.

Efter at have analyseret Kommissionens afgørelser anmodede Ombudsmanden Kommissionen om yderligere præciseringer, herunder af hvor ofte den i henhold til artikel 16 i personalevedtægten har forbudt en medarbejder at påtage sig en bestemt stilling, og hvordan den modvirker risikoen for, at tidligere medarbejdere rådgiver deres nye kolleger i spørgsmål, der har forbindelse til deres tidligere funktioner. Undersøgelsen fortsatte i 2022.

Ombudsmanden indledte også klagebaserede undersøgelser af svingdørssituationer. Den ene vedrørte en spansk næstformand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som skiftede til en stilling i et spansk forsyningsselskab, der havde modtaget lån fra banken. Klagerne – to medlemmer af Europa-Parlamentet – udtrykte bekymring over risikoen for interessekonflikter og de foranstaltninger, som EIB havde foreslået til at begrænse disse risici. Ombudsmanden gennemgik dokumenter vedrørende EIB's beslutning om at godkende stillingsskiftet og anmodede EIB om at besvare en række spørgsmål.

En anden svingdørsundersøgelse vedrørte Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), som godkendte, at agenturets tidligere administrerende direktør skiftede til en stilling som strategisk rådgiver i Airbus, en af de største aktører i den europæiske forsvarsindustri. I undersøgelsen, der blev indledt på eget initiativ, blev det konkluderet, at EDA burde have forbudt skiftet på grund af en interessekonflikt. Ombudsmanden henstillede, at EDA fremover forbyder sine ledende medarbejdere at påtage sig stillinger, hvor der er en klar interessekonflikt. Agenturet bør også fastsætte kriterier for at forbyde sådanne stillingsskift, og alle ansøgere til ledende stillinger bør oplyses om kriterierne. EDA besluttede at gennemføre henstillingerne om potentielt at forbyde medarbejdere at påtage sig visse stillinger og at udstikke retningslinjer til medarbejderne om, hvordan agenturet vil anvende en sådan foranstaltning.

2.2. Aktindsigt

EU-borgerne har omfattende rettigheder til aktindsigt i dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af. Ombudsmanden er en klagemekanisme for borgere, der har problemer med at få aktindsigt i disse dokumenter.

I 2021 satte en klager, der søgte adgang til tekstbeskeder, som Europa-Kommissionens formand havde sendt til den administrerende direktør for en stor medicinalvirksomhed, fokus på, om EU's forvaltning registrerer arbejdsrelaterede tekst- og chatbeskeder. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at oplyse om dens politik på dette område og om, hvordan den søgte efter de tekstbeskeder, som klageren havde anført.

I et særskilt tiltag spurgte Ombudsmanden otte EU-institutioner og -agenturer (Kommissionen, Rådet, Parlamentet, Det Europæiske Kemikalieagentur, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Lægemiddelagentur, Frontex og Den Europæiske Centralbank), hvilke foranstaltninger de har truffet for at dokumentere arbejdsrelaterede tekst- og chatbeskeder.

Ombudsmanden modtog klager om aktindsigt vedrørende en række forskellige EU-institutioner og -organer.

I forbindelse med en undersøgelse af adgangen til indholdet af en kontrakt, som Kommissionen havde indgået med en medicinalvirksomhed om indkøb af covid-19-vacciner, offentliggjorde Kommissionen redigerede udgaver af kontrakten og lignende kontrakter med andre medicinalvirksomheder. I forbindelse med en ombudsmandsundersøgelse besluttede Det Europæiske Agentur for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), at kommende referater af dets tilsynsråds møder skal indeholde oplysning om medlemmernes stemmeafgivning i forbindelse med afgørelser om reguleringsmæssige standarder.

Et andet EU-agentur med vigtige reguleringsbeføjelser, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, besluttede at offentliggøre nærmere oplysninger om dets tilsynsråds stemmeafgivning i forbindelse med en undersøgelse af nationale myndigheders overtrædelse af EU-retten vedrørende tilsynet med to konkrete banker.

Der blev gjort gode fremskridt med en undersøgelse af, hvordan Frontex behandler anmodninger om aktindsigt via sin onlineportal. Klagerne rejste spørgsmål vedrørende Frontex' erklæring om ophavsret, opbevaringsperioder for dokumenterne samt om, hvordan Frontex' portal interagerer med andre onlineportaler. Undersøgelsen fortsatte i 2022.

Desværre fulgte EU's forvaltning ikke altid Ombudsmandens forslag med hensyn til anmodninger om aktindsigt. Ombudsmanden konstaterede fejl eller forsømmelser, efter at Kommissionen havde nægtet at give adgang til oplysninger om import af brugt madolie. Kommissionen anførte, at selv om den indsamler de ønskede oplysninger, fremlægger den ikke dokumenter, der udleder de oplysninger, som klageren havde anmodet om, og afviste derfor at følge et forslag til en løsning fra Ombudsmanden. Ombudsmanden konstaterede også fejl eller forsømmelser, efter at Kommissionen nægtede at frigive dokumenter vedrørende indkøb af 1,5 mio. medicinske masker, som ikke opfyldte de krævede kvalitetsstandarder. Ombudsmanden bemærkede den store offentlige interesse i at frigive sådanne oplysninger.

I 2018 iværksatte Ombudsmanden en hasteprocedure for behandling af klager vedrørende aktindsigt. Denne procedure blev gennemgået i 2021 og viste fremragende resultater, herunder:

• et betydeligt fald i behandlingstiden
• en stigning i antallet af klager om aktindsigt
• interessenters generelle tilfredshed med hasteproceduren.

2.3. Etiske spørgsmål

En række af Ombudsmandens undersøgelser handler om at sikre, at EU-institutionerne gennemfører de eksisterende regler for at sikre høje etiske normer i hele EU's forvaltning.

Efter en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet undersøgte Ombudsmanden sammensætningen af forummet på højt plan om EU's foreslåede kapitalmarkedsunion (CMU). Kommissionen tog hensyn til anbefalingerne fra forummet, som samlede topledere fra erhvervslivet, internationale eksperter og forskere i sin handlingsplan for kapitalmarkedsunionen. I forbindelse med sin egen vurdering af de ansøgere, der skulle udnævnes til at handle uafhængigt, fastslog Kommissionen, at fem havde interesser, der kompromitterede, eller kunne opfattes som kompromitterende for, deres evne til at handle uafhængigt og i offentlighedens interesse. Den fulgte imidlertid ikke sine egne regler for håndtering af disse interessekonflikter. Ombudsmanden konstaterede fejl eller forsømmelser og foreslog, at enhver rapport fra en ekspertgruppe også skulle angive typen af medlemmer af ekspertgruppen.

To civilsamfundsorganisationer indgav klager over, at Kommissionens formand og en næstformand for Kommissionen havde deltaget i et videoklip til støtte for et kroatisk politisk partis valgkampagne. Klagerne satte spørgsmålstegn ved, om dette var i overensstemmelse med Kommissionens adfærdskodeks for dens medlemmer. Som svar på Ombudsmandens brev med anmodning om en afklaring af sagen meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at udarbejde retningslinjer for, hvordan kommissærer kan deltage i nationale valgkampagner.

Efter en ombudsmandsundersøgelse vedrørende rejseudgifter i forbindelse med en officiel rejse til Kina besluttede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i 2021 at forbedre gennemsigtigheden med hensyn til medlemmernes udgifter og godtgørelser ved proaktivt at offentliggøre sådanne oplysninger på sit websted. De supplerende oplysninger omfatter nærmere oplysninger om reglerne for godtgørelser samt information om konkrete arrangementer, der afholdes i udlandet, og de dermed forbundne udgifter.

I april reagerede Kommissionen konstruktivt på Ombudsmandens forslag efter en undersøgelse af dens beslutning om at tildele BlackRock Investment Management en kontrakt om gennemførelse af en undersøgelse på et område af finansiel og lovgivningsmæssig interesse for virksomheden. I sit svar sagde Kommissionen, at den overvejer at udstede yderligere retningslinjer om interessekonflikter for at bistå de medarbejdere, der beskæftiger sig med offentlige udbudsprocedurer. Kommissionen sagde også, at den overvejer, om den skal foreslå ændringer af finansforordningen – EU-lovgivningen om, hvordan offentlige udbudsprocedurer finansieret over EU-budgettet gennemføres –, så den omfatter en forpligtelse for tilbudsgivere til at oplyse om potentielle interessekonflikter. Ombudsmandens konklusioner blev støttet af Parlamentet, som anmodede Kommissionen om at opdatere finansforordningen for at tackle mulige interessekonflikter i forbindelse med politikrelaterede kontrakter.

2.4. Grundlæggende rettigheder

I marts indledte Ombudsmanden på eget initiativ en undersøgelse af, hvordan Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) lever op til sine forpligtelser med hensyn til grundlæggende rettigheder og sikrer ansvarlighed i forbindelse med sine udvidede ansvarsområder. Disse større ansvarsområder var gældende fra december 2019 med ikrafttrædelsen af den nye Frontex-forordning 2019/1896. Undersøgelsen har til formål at afklare spørgsmål vedrørende ansvarlighed i forbindelse med Frontex' "fælles operationer", aktiviteter vedrørende "tilbagesendelse" af migranter og støtte til migration i forbindelse med screening ved EU's ydre grænser.

Undersøgelsen følger efter en separat ombudsmandsundersøgelse af Frontex' "klagemekanisme", hvori Ombudsmanden henledte opmærksomheden på Frontex' forsinkelser i forbindelse med gennemførelsen af agenturets nye forpligtelser vedrørende både mekanismen og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder. Ombudsmandens undersøgelseshold identificerede også mangler ved klagemekanismen, som kan gøre det vanskeligere for borgere at indberette påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder og indgive klage. Ombudsmanden fremsatte flere praktiske forslag for at styrke klagemekanismens uafhængighed og tilskynde borgerne til at anvende den. Et af forslagene var, at offentlige oplysninger om mekanismen bør præcisere, at indgivelse af klager over påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder ikke påvirker afgørelser om asyl.

En anden central undersøgelse i forbindelse med grundlæggende rettigheder havde fokus på, hvordan Kommissionen sikrer, at de kroatiske myndigheder respekterer de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer. Klageren, Amnesty International, havde rejst tvivl om, hvorvidt Kroatien havde oprettet en "overvågningsmekanisme" for at sikre, at grænseforvaltningsoperationer er i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og EU-retten. I løbet af sommeren meddelte Kroatien, at landet havde oprettet en sådan mekanisme. Ombudsmandens samlede konklusioner vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2022.

Ombudsmanden indledte på eget initiativ en undersøgelse af, hvordan Kommissionen overvåger, at de europæiske struktur- og investeringsfonde anvendes til at fremme handicappedes og ældres ret til en uafhængig tilværelse. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at besvare en række spørgsmål og gennemførte derefter en målrettet høring af interessenter.

Ombudsmanden bruger ofte initiativer til indsamling af oplysninger til at fokusere opmærksomheden på et spørgsmål uden at indlede en formel undersøgelse. I et sådant initiativ anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at fremlægge nærmere oplysninger om, hvordan den sikrer respekt for menneskerettighederne i de internationale handelsaftaler, som EU indgår. Initiativet har til formål at undersøge anvendelsen af "menneskerettighedsklausuler" i disse internationale handelsaftaler samt at se på, hvordan menneskerettighederne håndteres, når handelsaftaler er trådt i kraft. Anmodningen om oplysninger følger efter flere undersøgelser foretaget af ombudsmanden på dette område, herunder senest en undersøgelse fra 2020 af Kommissionens manglende færdiggørelse af en opdateret bæredygtighedsvurdering, inden handelsaftalen mellem EU og Mercosur blev indgået. I Ombudsmandens afgørelse, der blev offentliggjort i marts, blev det konstateret, at Kommissionen burde have afsluttet en opdateret vurdering, inden handelsaftalen blev indgået. Ombudsmanden anmodede om, at sådanne vurderinger i fremtidige handelsforhandlinger afsluttes, inden den endelige aftale indgås.

Som følge af Kommissionens meddelelse i april om, at den agter at foreslå regler om kunstig intelligens (AI), skrev Ombudsmanden til både den og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) for at indhente yderligere oplysninger om de potentielle konsekvenser af de foreslåede nye regler. Ombudsmandens undersøgelseshold mødtes derefter med repræsentanter for Kommissionen for at drøfte spørgsmål om, hvordan reglerne om kunstig intelligens kan fungere. Blandt de rejste spørgsmål var, hvad Kommissionens administration i øjeblikket anvender kunstig intelligens til, og hvordan det sikres, at de fremtidige regler tager hensyn til offentlighedens interesse.

2.5. Ansvarlighed i beslutningstagningen

Som opfølgning på tidligere arbejde med ansvarlighed i EU's beslutningstagning indledte Ombudsmanden i november en undersøgelse af, hvordan Kommissionen sikrer, at dens interaktioner med tobakslobbyister er gennemsigtige. Kommissionen blev anmodet om at sørge for gennemgang af alle dokumenter vedrørende interaktioner med tobakslobbyister i 2020 og 2021, herunder begæringer om aktindsigt i dokumenter vedrørende sådanne interaktioner. Ombudsmanden anmodede også om at gennemgå eventuelle interne retningslinjer, der er blevet givet til Kommissionens personale.

EU er part i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rammekonvention om tobakskontrol (FCTC), som fastsætter, at EU skal beskytte den offentlige politik på folkesundhedsområdet mod tobaksindustriens interesser. Dette kræver blandt andet, at Kommissionen er fuldstændig og proaktivt gennemsigtig med hensyn til møder med repræsentanter for tobaksindustrien. Bortset fra GD SANTE og GD TAXUD offentliggør Kommissionens tjenestegrene imidlertid ikke proaktivt oplysninger om møder, der finder sted under generaldirektørniveau.

Som reaktion på Ombudsmandens undersøgelse af gennemsigtigheden i centrets reaktion på covid-19-pandemien indførte Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) foranstaltninger til at forbedre ansvarligheden i forbindelse med dets beslutningstagning. De omfattede at gøre det lettere for offentligheden at følge udviklingen i centrets videnskabelige rådgivning og se de data, der ligger til grund for dets videnskabelige vurderinger. Centret forpligtede sig også til større gennemsigtighed i dialogen med internationale partnere og til at forbedre sin kommunikation med den brede offentlighed.

Ombudsmandens vurdering af Rådets reaktion på pandemien viste, at digitale ministermøder i krisens første måneder ikke opfyldte de gennemsigtighedsstandarder, der gælder for fysiske rådsmøder under normale omstændigheder. Ombudsmanden bemærkede imidlertid også, at nogle af de praksisser, som Rådet indførte i denne periode, forbedrede ansvarligheden, og anmodede om, at de blev videreført. De omfattede en bredere anvendelse af skriftlige bemærkninger forud for og efter møder med nationale embedsmænd, hvilket øgede dokumentationen vedrørende arbejdsgruppedrøftelser.

For at borgerne kan følge med i, hvordan beslutninger træffes på EU-plan, har de brug for en dokumentsamling, som de kan anmode om adgang til. For at sikre at sådanne offentlige registre over dokumenter er relevante og nyttige, bør de være opdaterede og fuldstændige. Efter en undersøgelse foretaget af Ombudsmanden besluttede Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) at forbedre og opdatere sit dokumentregister — herunder ved at oprette en særlig webside for sit register — for at gøre det til et mere nyttigt redskab for offentligheden.

Ombudsmanden undersøgte også Frontex' offentlige register over dokumenter efter en klage, hvori det blev hævdet, at registret ikke blev ført korrekt. Ombudsmanden fremsatte en række løsningsforslag til forbedring af registret, som Frontex derefter besluttede at gennemføre.

Bekymringer over gennemsigtigheden i beslutningstagningen på miljøområdet var fortsat en kilde til klager i 2021.

I april 2021 indledte Ombudsmanden en undersøgelse af Kommissionens rolle i vurderingen af bæredygtigheden af gasprojekter, der af Energifællesskabet (som samler EU, landene i det vestlige Balkan, Sortehavsregionen og Norge) er opført som projekter af regional betydning. Klageren mente, at der ikke var blevet foretaget en tilstrækkelig bæredygtighedsvurdering af projekterne, før de blev opført på listen, da den anvendte metode svarede til den metode, der tidligere var blevet anvendt til at vurdere EU's "projekter af fælles interesse", som Kommissionen siden har anset for at være utilstrækkelig.

Efter en klage fra en gruppe civilsamfundsorganisationer indledte Ombudsmanden en undersøgelse af, hvordan Kommissionen gennemførte en offentlig høring om initiativet om bæredygtig virksomhedsledelse, som har til formål at tilskynde virksomheder til at håndtere bæredygtighedsspørgsmål i deres aktiviteter bedre. Klagerne hævdede, at Kommissionen ved rapporteringen om resultatet af høringen ikke tog behørigt hensyn til synspunkterne hos alle respondenterne i høringen.

I juni fremlagde Ombudsmanden foreløbige resultater for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) vedrørende gennemsigtigheden af miljøoplysninger om de projekter, banken finansierer, både direkte og indirekte.

Ombudsmanden foreslog, at EIB skulle offentliggøre meget mere detaljerede oplysninger om de miljømæssige konsekvenser af de projekter, banken finansierer. Ombudsmanden anmodede EIB om at offentliggøre kildedokumenter, der indeholder fakta samt de tekniske antagelser og beregninger, der er anvendt ved vurderingen af projekterne. For projekter med stor indvirkning på miljøet foreslog Ombudsmanden også, at EIB skulle prioritere øget proaktiv gennemsigtighed, således at bankens overvågningsrapporter om igangværende projekter hurtigt kan offentliggøres.

Det er klart, at der vil være stor offentlig interesse for EU's genopretnings- og resiliensfacilitet — midler, der skal bruges til at hjælpe EU med at komme på fode igen efter pandemien og tackle udfordringer såsom klimakrisen. Med henblik på dette skrev Ombudsmanden til Kommissionen og bad den foregribe den store interesse for dens forhandlinger med medlemsstaterne om deres genopretnings- og resiliensplaner. Ombudsmanden bemærkede sandsynligheden for anmodninger om aktindsigt i denne sag og foreslog, at Kommissionen skulle fremlægge flere oplysninger om de relevante dokumenter, den er i besiddelse af.

3. Ombudsmandens reviderede statut

I juni 2021 vedtog Parlamentet med et meget stort flertal – 602 ud af 692 afgivne stemmer – en opdateret statut for ombudsmandens kontor. Den nye statut kodificerer mange af kontorets vellykkede arbejdsmetoder i de seneste år. Ombudsmanden vil kunne iværksætte undersøgelser på eget initiativ, når hun finder det berettiget, i overensstemmelse med traktaten. Den solide godkendelse af den nye statut kan ses som en validering af kontorets arbejde med at behandle borgernes klager og gennemføre undersøgelser.

Den tager hensyn til det nye retsgrundlag i Lissabontraktaten og er en forordning fra Parlamentet snarere end en afgørelse. Statutten var den første retsakt i henhold til Lissabontraktaten, som er baseret på Parlamentets initiativret. Den reviderede statut udgør en styrket retlig ramme for kontoret og indfører nye garantier, der i højere grad sikrer dets uafhængighed, herunder et tilstrækkeligt budget til at understøtte kontorets aktiviteter. Der er en ny karensperiode på to år for politikere, herunder medlemmer af Europa-Parlamentet, som ønsker at blive kandidater til valg til Den Europæiske Ombudsmand. Dette vil bidrage til at beskytte kontorets uafhængighed, som er afgørende for dets traktatbaserede rolle.

Den reviderede statut bevarer Ombudsmandens stærke undersøgelsesbeføjelser, herunder at institutionerne skal give Ombudsmanden alle de oplysninger, der er nødvendige for hendes undersøgelser. Ombudsmanden kan om nødvendigt i forbindelse med en undersøgelse høres af Parlamentet, på eget initiativ eller efter anmodning fra Parlamentet.

Kontoret opdaterer i øjeblikket sine gennemførelsesbestemmelser til statutten, som indeholder en detaljeret beskrivelse af kontorets arbejdsprocedurer.

4. 20-årsjubilæum for forordning 1049/2001

Gennemsigtighed og aktindsigt har længe været en prioritet for Ombudsmanden og tegner sig for omkring en fjerdedel af de undersøgelser, som kontoret gennemfører. Ombudsmanden fungerer som klagemekanisme for borgere, der nægtes aktindsigt i EU-dokumenter, hvilket giver kontoret stor ekspertise i, hvordan denne grundlæggende rettighed anvendes i praksis af EU's forvaltning.

2021 var 20-året for ikrafttrædelsen af EU's "gennemsigtighedslovgivning" (forordning 1049/2001), som konkretiserede retten til aktindsigt i EU-dokumenter og øgede EU-forvaltningens ansvarlighed betydeligt. Samtidig gjorde Ombudsmanden i løbet af året aktindsigt til et særligt fokusområde for kontoret.

Dette kulminerede i en offentlig konference, der fandt sted den 15. november i Bruxelles – Access to EU documents: what next? Konferencen, der fandt sted i "hybridformat", var opdelt i to dele: Et panel på højt plan, der så på de fremtidige regler om aktindsigt, og et ekspertpanel, der så på borgernes erfaringer med at anmode om dokumenter.

I panelet på højt plan deltog sammen med Den Europæiske Ombudsmand, Emily O'Reilly, Věra Jourová, næstformand for Kommissionen med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Heidi Hautala, næstformand i Europa-Parlamentet, og Reijo Kemppinen, generaldirektør for kommunikation og information i Generalsekretariatet for Rådet. Som forberedelse til konferencen gennemførte Ombudsmanden en ad hoc-undersøgelse blandt en række interessenter om deres erfaringer med anmodning om aktindsigt i EU-dokumenter.

Tidligere på året gennemførte Ombudsmanden et initiativ for at finde ud af, hvordan EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer gør offentligheden opmærksom på retten til aktindsigt. Initiativet resulterede i en vejledning til EU-institutionerne om, hvilke politikker og hvilken praksis de bør have indført for at gennemføre retten til aktindsigt. Vejledningen blev offentliggjort på dagen for konferencen (den 15. november).

Et centralt spørgsmål, der blev rejst på konferencen og gennem klager, er, hvordan EU's forvaltning håndterer tekst- og chatbeskeder og andre nye teknologier i forbindelse med sine gennemsigtighedsforpligtelser. I juli lancerede Ombudsmanden et strategisk initiativ til, hvordan forvaltningen registrerer tekst- og chatbeskeder, der sendes/modtages af ansatte som led i disses professionelle virke. Initiativet har til formål at gøre status over de nuværende regler og praksisser for registrering af disse beskeder med henblik på at identificere god praksis i EU's forvaltning.

5. Pris for god forvaltning

Ombudsmandens pris for god forvaltning 2021 honorerede den ekstraordinære indsats for at hjælpe over en halv million EU-borgere, der var strandet rundt om i verden som følge af pandemien, med at komme hjem.

De fælles vinderprojekter blev gennemført af medarbejdere i Kommissionens Generaldirektorat for Civilbeskyttelse og Humanitær Bistand (GD ECHO) og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).

Vinderne af den overordnede pris og i de forskellige kategorier blev bekendtgjort ved en digital ceremoni i juni, som blev indledt med en videotransmitteret tale af Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Den Europæiske Ombudsmand, Emily O'Reilly, bemærkede med hensyn til konsekvenserne af covid-19 for både det interne og eksterne arbejde i EU's forvaltning, at "mange af de indsendte projekter viste den store indsats, som EU's personale udviste for at hjælpe borgerne under pandemien".

I september var der en kort opfølgende ceremoni i Jardin des citoyens i Bruxelles, hvor præmierne blev overgivet personligt.

Prisen, der tildeles hvert andet år – og som blev indført af Emily O'Reilly i 2017 – anerkender tiltag fra EU's forvaltning, som har en synlig og direkte positiv indvirkning på menneskers liv i og uden for Europa. Der blev også uddelt priser i fire kategorier.

Indstillingerne blev vurderet af et uafhængigt rådgivende udvalg, og vinderne blev valgt af Ombudsmanden.

6. Klager og undersøgelser: Sådan hjælper vi offentligheden

Den Europæiske Ombudsmand hjælper borgere, virksomheder og organisationer, der oplever problemer med EU's forvaltning, ved at behandle de klager, de indgiver, men også ved at søge at fremme god forvaltningsskik ved proaktivt at identificere bredere systemiske problemstillinger i forhold til EU's institutioner.

Ombudsmanden søger konstant at forbedre interne procedurer med henblik på at sikre, at kontoret behandler undersøgelser på den mest effektive måde, og at klagerne får en optimal oplevelse. Det strømlinede undersøgelsesdirektorat, der blev oprettet i 2020, har foretaget yderligere forbedringer med henblik på dette. Det har omfattet honorering af ekspertise og bedste praksis gennem tematiske undersøgelseshold, som har bidraget til at forbedre sammenhængen og effektiviteten af Ombudsmandens undersøgelser yderligere.

De hybride arbejdsprocedurer blev fastholdt igennem hele 2021, og Ombudsmandens onlineklagesystem sikrede kontinuitet i kontorets arbejde på dette centrale område. Antallet af klager, som kontoret behandlede, steg i forhold til 2020.

Der blev indført yderligere forbedringer med hensyn til, hvordan Ombudsmandens undersøgelser præsenteres og offentliggøres online med henblik på at gøre det lettere for offentligheden at følge kontorets arbejde. Et nyt afsnit om "De vigtigste undersøgelser" på webstedet sætter fokus på de af Ombudsmandens undersøgelser, der har en bredere offentlig betydning. Der blev indført et nyt afsnit om Ombudsmandens arbejde med aktindsigt. Webstedets søgefunktion blev også forbedret.

Kontorets mangfoldige team af sagsbehandlere samt kontorets websted afspejler Ombudsmandens indsats for at kommunikere med dem, der søger bistand, på alle 24 officielle EU-sprog.

Selv om Ombudsmanden ikke altid er i stand til at undersøge alle modtagne klager, forsøger kontoret ikke desto mindre at hjælpe alle, der søger bistand, f.eks. ved at rådgive om andre klagemuligheder.

6.1. Klagetyper og -kilder

6.1.1. Oversigt over klager og strategiske undersøgelser

Ombudsmanden kan kun indlede en undersøgelse af klager, som falder inden for hendes mandat og har opfyldt de nødvendige "kriterier for antagelse", f.eks. at klageren tidligere har forsøgt at løse sagen direkte sammen med den involverede institution. Den nye organisatoriske struktur har medført yderligere forbedringer med hensyn til, hvordan Ombudsmanden behandler klager, hvilket har forkortet den tid, det tager at behandle sager og afslutte undersøgelser.

Temaerne for kontorets arbejde udspringer af Ombudsmandens mandat og de modtagne klager, som tegner sig for flest sager. 2021 markerede 20-året for ikrafttrædelsen af EU's "gennemsigtighedslovgivning" (forordning 1049/2001). Samtidig gjorde Ombudsmanden i løbet af året aktindsigt til et særligt fokusområde for kontoret. Som i tidligere år er gennemsigtighed fortsat det vigtigste emne i klager, og dette er også et prioriteret område i Ombudsmandens strategiske arbejde.

Ud over Ombudsmandens centrale arbejde med klager gennemfører Ombudsmanden også bredere strategiske undersøgelser og initiativer vedrørende systemiske problemstillinger i forhold til EU's institutioner. I overensstemmelse med Ombudsmandens strategi "På vej mod 2024" blev Ombudsmandens strategiske arbejde forøget i 2021, og der blev indledt et større antal undersøgelser og initiativer om en lang række spørgsmål.

6.1.2. Klager, der falder uden for Ombudsmandens mandat

I 2021 behandlede Den Europæiske Ombudsmand mere end 1 400 klager, som ikke faldt inden for hendes mandat, hovedsagelig fordi de ikke vedrørte EU-forvaltningens arbejde. Mere end 40 % af disse klager kom fra Spanien, Polen og Tyskland.

For det meste henvendte borgere sig til Ombudsmanden med spørgsmål vedrørende sundhedspleje, ligebehandling eller forskelsbehandling og forbrugerbeskyttelse samt klager vedrørende covid-19-pandemien. Disse klager uden for mandatet vedrørte primært problemer med nationale, regionale eller lokale offentlige organer samt nationale eller internationale domstole (såsom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol). Der var også et stort antal klager vedrørende den private sektor. Andre klager uden for mandatet vedrørte EU-institutionernes politiske eller lovgivningsmæssige arbejde.

Ombudsmanden svarede alle borgere, der søgte hjælp, på klagens eller det foretrukne sprog. I disse svar blev Ombudsmandens mandat præciseret, og klagerne blev så vidt muligt rådet til at henvende sig til andre organer for at få hjælp. Efter aftale med klageren oversendte Ombudsmanden også klager til relevante medlemmer af det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO).

I tilfælde, hvor klagerne ikke var tilfredse med specifik EU-lovgivning, rådede Ombudsmanden dem generelt til at henvende sig til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Klagere, der rejste andre spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende gennemførelsen af EU-retten, blev henvist til Europa-Kommissionen, nationale eller regionale ombudsmænd eller til EU-netværk som Europe Direct og SOLVIT.

6.2. Hvem blev der klaget over?

6.3. Hvad blev der klaget over?

6.4. Opnåede resultater

6.5. Indvirkning og resultater

Ét af Den Europæiske Ombudsmands overordnede mål er at opnå håndgribelige forbedringer for klagerne og offentligheden i forhold til EU's forvaltning. Ombudsmanden opnår dette ved at fremsætte forslag i form af løsninger, henstillinger og forslag. Ombudsmanden kan også fremme forbedringer gennem strategiske initiativer, som ikke er formelle undersøgelser. Hun kan også opfordre en institution til at bilægge en sag, allerede inden der fremsættes et formelt forslag til løsning eller en henstilling.

6.5.1. Acceptgrad

Acceptgraden er procentdelen af positive reaktioner på det samlede antal forslag (løsninger, henstillinger og forslag) fra Ombudsmanden. Da Ombudsmanden giver institutionerne op til seks måneder til at følge op på forslag i sine afgørelser, der afslutter undersøgelser, dækker acceptgraden for 2021 sager, der blev afsluttet i 2020.

I 2020 samarbejdede EU-institutionerne i tilfredsstillende grad med Ombudsmanden i 81 % af tilfældene. Det er en forbedring i forhold til det foregående år (Indtil 2020 blev der i rapporten Putting it Right? redegjort for, hvordan EU-institutionerne reagerede på Ombudsmanden i sager, der blev afsluttet i det foregående år. Efter vedtagelsen af Ombudsmandens nye statut i 2021 er denne vurdering nu medtaget i årsberetningen.).

Generelt reagerede EU-institutionerne positivt på 29 ud af de 36 forslag, som Ombudsmanden fremsatte for at korrigere eller forbedre deres administrative praksis. Ud af de 12 institutioner, som Ombudsmanden fremsatte forslag over for, efterkom 10 fuldt ud alle løsninger, forslag og henstillinger. Af de to resterende institutioner efterkom Kommissionen 16 af Ombudsmandens 22 forslag, mens Rådet efterkom ét af de to forslag fra Ombudsmanden.

6.5.2. Bredere indvirkning

Acceptgraden afspejler institutionernes reaktion på forslag på et bestemt tidspunkt og ikke fuldt ud indvirkningen af Ombudsmandens arbejde over tid.

Ombudsmandens undersøgelser kan henlede opmærksomheden på systemiske spørgsmål, og de deraf følgende positive ændringer afspejles ikke altid i de årlige tal.

Et godt eksempel på dette er Ombudsmandens undersøgelse af virksomhedssponsorering af formandskaber for Rådet for Den Europæiske Union. Som reaktion på Ombudsmandens konklusioner nåede Rådet til sidst til enighed om retningslinjer for virksomhedssponsorering til de medlemsstater, der varetager disse halvårlige formandskaber. Undersøgelsen førte til øget gennemsigtighed om dette spørgsmål, da de medlemsstater, der havde formandskabet, begyndte at opføre deres virksomhedssponsorering på deres officielle formandskabs websteder, hvilket gjorde det muligt for Parlamentet og medierne at overvåge spørgsmålet.

Indvirkning kan også opnås ved at øge debatten om et emne. Ombudsmandens arbejde kan sammen med Parlamentets og mange andres arbejde have en vigtig "afskrækkende virkning". Institutionerne er klar over, at administrative foranstaltninger, der ikke lever op til de høje standarder, som offentligheden forventer, kan give anledning til en ombudsmandsundersøgelse eller bredere offentlig kontrol.

Et specifikt eksempel på dette er spørgsmålet om deltagelse af Europa-Kommissionens medlemmer i nationale valgkampagner. Ombudsmanden modtog to klager vedrørende deltagelse af Kommissionens formand og en næstformand for Kommissionen i en kampagnevideo for et kroatisk politisk parti. Selv om Ombudsmanden ikke fandt grund til at indlede en undersøgelse, anmodede hun Kommissionen om at præcisere, hvordan adfærdskodeksen anvendes i forbindelse med valgkampagner. Som svar herpå meddelte Kommissionen, at den ville udarbejde nye retningslinjer for, hvordan kommissærerne kan deltage i nationale valg.

7. Kommunikation og samarbejde

7.1. Kommunikation

Kontoret fortsatte sine bestræbelser på at fremme Den Europæiske Ombudsmands arbejde over for det bredest mulige publikum. Målrettet og innovativ kommunikation blev anvendt til at øge offentlighedens bevidsthed om specifikke undersøgelser og generelle spørgsmål såsom gennemsigtighed og etik samt om Ombudsmandens rolle med hensyn til at fremme høje standarder for ansvarlighed i EU's forvaltning.

Webstedet udviklede sig fortsat som et dynamisk knudepunkt for indhold vedrørende Ombudsmandens arbejde, hvor det gøres så enkelt som muligt for offentligheden at finde relevante undersøgelser, seneste nyhedsopdateringer og redegørelser for centrale spørgsmål.

På webstedet blev der indført et nyt afsnit "De vigtigste undersøgelser", som har fokus på undersøgelser, der har bredere offentlig betydning. Undersøgelserne er opført på grundlag af de seneste opdateringer og ved hjælp af korte case-sider med teasertekster som indgangssted for borgere, der søger oplysninger om en undersøgelse. Søgefunktionen på webstedet blev forbedret, så det er lettere for besøgende at finde de dokumenter, de søger efter.

Der blev indført nye afsnit på Ombudsmandens websted om kontorets arbejde med aktindsigt i EU-dokumenter samt om, hvordan man får adgang til Ombudsmandens dokumenter. Fokusset på aktindsigt blev suppleret med en kommunikationskampagne samt en webhistorie, som besøgende kan scrolle igennem, og en kort forklarende video.

For første gang blev Ombudsmandens årsberetning fra 2020 præsenteret som en webhistorie, der gør det let at se, hvad Ombudsmandens vigtigste arbejdsområder er, og hvor kontoret havde størst gennemslagskraft.

Ombudsmanden præsenterede kontorets arbejde på den årlige pressekonference i maj. På pressekonferencen meddelte Ombudsmanden, at der ville blive indledt en bred undersøgelse af, hvordan Kommissionen håndterer "svingdørssituationer" (se ovenfor), og fremlagde de vigtigste igangværende og nyligt afsluttede undersøgelser.

For at oplyse om vinderne af prisen for god forvaltning og tilskynde til udveksling af gode idéer og god praksis blev en kampagne på de sociale medier i forbindelse med prisoverrækkelsen efterfulgt af en særskilt visuel fremstilling af de vindende projekter.

Ombudsmanden deltog i Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE2021) i Strasbourg den 8. oktober, som blev afholdt som led i høringsprocessen i forbindelse med konferencen om Europas fremtid. I en debat ledet af forfatteren og aktivisten Nini Tsiklauri besvarede Ombudsmanden spørgsmål fra unge om kontorets arbejde og om emner som gennemsigtighed, demokrati og EU's fremtid.

I 2021 var, ligesom i det foregående år, vores hurtigst voksende konto på de sociale medier Instagram (en vækst på 46 %, hvilket svarer til 1 195 nye følgere). På LinkedIn steg antallet af følgere med 24 % (+ 1 148), mens antallet af følgere på Twitter, hvor Ombudsmanden har flest følgere, nåede op på 31 200 i december 2021, svarende til en stigning på 7 % (+ 2 140).

Endelig fortsatte Ombudsmanden og personalet deres opsøgende aktiviteter ved at give interviews til pressen, tale på større videnskabelige og juridiske konferencer og tale med besøgsgrupper.

7.2. Forbindelser med EU's institutioner

7.2.1. Europa-Parlamentet

Det stærke bånd mellem Den Europæiske Ombudsmand, Emily O'Reilly, og Parlamentet blev styrket yderligere i 2021. I begyndelsen af året talte Ombudsmanden på et plenarmøde i Parlamentet, og i løbet af året deltog hun og hendes medarbejdere i udvalgsmøder for at præsentere Ombudsmandens arbejde med specifikke undersøgelser. Ombudsmanden mødtes regelmæssigt med parlamentsmedlemmer på tværs af det politiske spektrum enten via video eller fysisk i Bruxelles og Strasbourg. På grund af pandemien fandt overgivelsen af Ombudsmandens årsberetning 2020 til Europa-Parlamentets formand sted digitalt den 6. september 2021.

7.2.2. Udvalget for Andragender

Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender er en del af det europæiske netværk af ombudsmænd og er det parlamentariske udvalg, der har ansvar for forbindelsen til Den Europæiske Ombudsmand. Et stærkt samarbejde mellem de to organer er vigtigt for at øge EU-institutionernes demokratiske ansvarlighed. I løbet af året modtog Ombudsmanden solid støtte til sit arbejde fra udvalget og dets formand, Dolors Montserrat, som hun mødtes regelmæssigt med. Ombudsmanden og hendes personale deltog i udvalgsmøder om emner af fælles interesse, og flere af udvalgets beslutninger henviste til Ombudsmandens undersøgelser, navnlig vedrørende gennemsigtighed og ansvarlighed i EU's forvaltning i forbindelse med covid-19.

7.2.3. Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen er den største EU-institution. Omfanget af dens arbejde som EU's udøvende myndighed betyder, at den største – forholdsmæssigt set – andel af klager, som Ombudsmanden modtager, vedrører Kommissionens arbejde. Arbejdsforholdet mellem Den Europæiske Ombudsmand og Kommissionen var fortsat meget konstruktivt i 2021. Næstformand Věra Jourová talte på en konference om aktindsigt (se ovenfor), som Ombudsmanden afholdt i november. Aktindsigt er et emne, som Ombudsmanden modtager mange klager over, og Věra Jourová oplyste, at Kommissionen ville arbejde for at forbedre reglerne på området. Der var regelmæssige kontakter på tjenesteniveau mellem de to institutioner, hvilket gjorde det muligt for personalet at opretholde konstruktive forbindelser.

7.2.4. Andre institutioner, agenturer og organisationer

Forbindelserne med forskellige dele af EU's forvaltning er en integreret del af Ombudsmandens strategi "På vej mod 2024". En langvarig og positiv indvirkning på EU's forvaltning kan kun opnås gennem et tæt samarbejde. Ombudsmanden opretholder tætte forbindelser med mange EU-institutioner, -organer og -agenturer. I 2021 mødtes Den Europæiske Ombudsmand bl.a. med præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol, den europæiske chefanklager, direktøren for Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), formanden og den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) samt et medlem af Den Europæiske Revisionsret. Ombudsmanden opretholder også gode forbindelser med civilsamfundet og internationale organisationer. Hun mødtes med OECD's generalsekretær, og hendes kontor er nu en del af OECD's uformelle netværk for gennemsigtighed og ansvarlighed. Ombudsmandens personale talte ved arrangementer afholdt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Det Europæiske Retsakademi (ERA) og Meijers Committee, et nederlandsk forskningsnetværk om EU-ret.

7.2.5. FN's handicapkonvention

Som medlem af EU's ramme for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCPRD) beskytter, fremmer og overvåger Ombudsmanden EU-forvaltningens gennemførelse af konventionen. I 2021 var Europa-Parlamentet formand for rammen. Rammen fulgte nøje udviklingen vedrørende EU-strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-30, som rammen bidrog til. Den indledte også forberedelserne til EU's gennemgang af gennemførelsen af de afsluttende bemærkninger fra FN's komité om rettigheder for personer med handicap.

Som opfølgning på de to undersøgelser — der blev afsluttet i henholdsvis 2019 og 2020 — om, hvordan EU-midler anvendes i forbindelse med sociale institutioner, indledte Ombudsmanden på eget initiativ en undersøgelse af, hvordan Kommissionen overvåger de EU-midler, der anvendes til at fremme handicappedes og ældres ret til en uafhængig tilværelse. Ombudsmanden vurderer i øjeblikket Kommissionens svar og har også hørt organisationer, der er involveret i rettigheder for handicappede og ældre.

Eftersom forvaltningen af de europæiske struktur- og investeringsfonde er delt mellem Kommissionen og de nationale myndigheder, anmodede Ombudsmanden medlemmerne af det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO) om input til spørgsmålet. Ombudsmanden afholdt også et webinar med medlemmer af ENO for at drøfte institutionel pleje, anvendelsen af midler og erfaringerne fra covid-19-pandemien.

I juni 2021 afsluttede Ombudsmanden et strategisk initiativ om, hvordan Kommissionen imødekommer de særlige behov hos handicappede medarbejdere i forbindelse med covid-19. På grundlag af Kommissionens reaktion på pandemien og ekspertinput, herunder fra Det Europæiske Handicapforum og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, udarbejdede Ombudsmanden en vejledende liste over bedste praksis for imødekommelse af behovene hos handicappede personer i krisesituationer.

Ombudsmanden modtog en klage over Europa-Kommissionens afslag på i henhold til sine regler at tildele et forhøjet børnetilskud til en ansat med et handicappet barn. Ombudsmanden indledte en undersøgelse og opfordrede Kommissionen til at besvare klagen og en række specifikke spørgsmål.

Kontoret præsenterede sit arbejde vedrørende rettigheder for personer med handicap ved flere arrangementer i løbet af året, herunder et arrangement afholdt af Det Europæiske Handicapforum.

7.3. Det europæiske netværk af ombudsmænd

Den Europæiske Ombudsmand søgte at styrke samarbejdet og arbejdsmetoderne i det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO), der er et uformelt netværk, som Den Europæiske Ombudsmand koordinerer. ENO består af omkring 100 kontorer i 36 europæiske lande og omfatter også Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender.

I 2021 forsøgte Den Europæiske Ombudsmand at udvide ENO's rolle med hensyn til kapacitetsopbygning og udveksling af bedste praksis. Med henblik på dette blev der afholdt tre målrettede webinarer for eksperter i ENO-medlemmernes kontorer, som omfattede deltagelse af eksperter fra EU's forvaltning. Webinarerne havde fokus på forskellige emner: kunstig intelligens og digital forvaltning i offentlige forvaltninger; Frontex' klagemekanisme og overvågning af tvangsmæssige tilbagesendelser; institutionel pleje, anvendelse af EU-midler og erfaringer fra pandemien.

Den Europæiske Ombudsmand fortsatte sit "parallelle arbejde" med ENO i 2021. Nationale ENO-medlemmer blev hørt og inddraget i Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse på eget initiativ af, hvordan Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) behandler klager over påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder gennem sin klagemekanisme. De blev også hørt og involveret i undersøgelsen på eget initiativ af, hvordan Europa-Kommissionen overvåger de EU-midler, der anvendes til at fremme handicappedes og ældres ret til en uafhængig tilværelse.

Gennem "forespørgselsproceduren" bistår Den Europæiske Ombudsmand også ENO's medlemmer med at indhente ekspertsvar fra den relevante del af EU's forvaltning om EU-spørgsmål, der er opstået i forbindelse med deres undersøgelser. I 2021 omfattede forespørgselsemnerne berettigelse til EU's digitale covidcertifikat og Spaniens forpligtelser vedrørende beskyttelse af natur og biodiversitet.

Ombudsmanden holdt møder med nationale og regionale ombudsmænd i løbet af året.

7.4. Europa Prize – Universitetet i Flensborg

I november modtog Ombudsmanden Flensborg Universitets "Europa Prize", der blev tildelt som anerkendelse af hendes arbejde med at forbedre ansvarligheden og gennemsigtigheden i EU's forvaltning. I sin takketale nævnte Ombudsmanden betydningen af at opretholde retsstatsprincippet.

"Jeg forsøger at sikre, at EU-institutionerne matcher deres retorik om retsstatsprincippet og demokratiske værdier samt ansvarlighed og gennemsigtighed med deres handlinger i deres forhold til borgerne. Ondsindede handlinger, selv små ikke særlig bemærkelsesværdige handlinger, der går imod de værdier, som EU's forvaltning er forpligtet til at værne om, dræner denne værdifulde, skrøbelige demokratiske ressource og gør det muligt for ondsindede aktører at spille deres udemokratiske spil", sagde Ombudsmanden i sin tale.

8. Ressourcer

8.1. Budgettet

Ombudsmandens budget er en uafhængig sektion i EU-budgettet. Det er opdelt i tre afsnit. Afsnit 1 omfatter lønninger, godtgørelser og andre udgifter til personale. Afsnit 2 dækker bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter. Afsnit 3 dækker udgifter i forbindelse med institutionens udførelse af generelle opgaver. De budgetterede bevillinger beløb sig i 2021 til 12 501 836 EUR.

Med henblik på at sikre effektiv forvaltning af ressourcerne udfører Ombudsmandens interne revisor regelmæssig kontrol af de interne kontrolsystemer og de økonomiske opgaver, kontoret udfører. Som det er tilfældet med andre EU-institutioner, reviderer Den Europæiske Revisionsret også Ombudsmanden.

8.2. Anvendelse af ressourcer

Hvert år vedtager Ombudsmanden en årlig forvaltningsplan, der identificerer konkrete foranstaltninger, som kontoret forventer at træffe for at gennemføre målsætningerne og prioriteterne i Ombudsmandens femårige strategi "På vej mod 2024". Den årlige forvaltningsplan for 2021 er den første, der er baseret på denne nye strategi.

Ombudsmanden har højt kvalificerede, flersprogede medarbejdere. Det sikrer, at kontoret kan behandle klager på de 24 officielle EU-sprog og øge kendskabet til Ombudsmandens arbejde i hele EU. På grundlag af sine erfaringer fra 2020 fortsatte kontoret i 2021 med at reagere positivt og hurtigt på de udfordringer, som covid-19-pandemien medførte. Det vedtog en moderne politik for hybridarbejde for at drage fordel af det nye digitale arbejdsmiljø og samtidig sikre høj effektivitet og personalets trivsel.

I 2021 var der 73 stillinger i Ombudsmandens stillingsfortegnelse; derudover arbejdede i gennemsnit otte kontraktansatte i kontoret, mens 16 praktikanter opnåede erhvervserfaring i løbet af året.

I juni 2021 afsluttede Ombudsmanden omorganiseringen af kontoret med oprettelsen af et direktorat for administration. Marie-Pierre Darchy blev udnævnt til direktør for administration efter en åben ansættelsesprocedure. Den nye enhed er ansvarlig for alle spørgsmål vedrørende institutionens administration, menneskelige ressourcer, budget, bygninger, IT og journalforvaltning.

Hvordan kontakter man Den Europæiske Ombudsmand?

Pr. telefon

+33 (0)3 88 17 23 13

Pr. e-mail

eo@ombudsman.europa.eu

Postadresse

Médiateur européen
1 avenue du Président Robert Schuman
CS 30403
F-67001 Strasbourg Cedex

Online

• Websted https://www.ombudsman.europa.eu/da/home
• Twitter twitter.com/EUombudsman
• Instagram instagram.com/euombudsman
• LinkedIn linkedin.com/company/272026
• YouTube youtube.com/user/eotubes

Vores kontorer

Strasbourg

Besøgsadresse

Bâtiment Václav Havel (HAV)
Allée Spach
F-67000 Strasbourg

Bruxelles

Besøgsadresse

Bâtiment Froissart (FRS)
Rue Froissart 87
B-1000 Bruxelles

© Den Europæiske Union, 2022

Hvis ikke andet er anført, har © Den Europæiske Union copyright til alle fotos og billeder med undtagelse af omslaget (© golubovy/Stocklib og © f9photos/envatoelements).
Gengivelse til uddannelsesmæssige og ikkekommercielle formål er tilladt med kildeangivelse.
Sat med FrutigerNext.

HTML

ISBN 978-92-9483-273-3

ISSN 1680-3906

doi:10.2869/018829

QK-AA-22-001-DA-Q