You have a complaint against an EU institution or body?

Årsberetning 2020

Indledning

Emily O’Reilly, Den Europæiske Ombudsmand
Emily O’Reilly, Den Europæiske Ombudsmand.

2020 var et tragisk år for mange mennesker i hele verden, som mistede deres kære til covid-19-pandemien, og mange andre blev – og er fortsat – ramt af alvorlig sygdom. Året var også en kraftig påmindelse om betydningen af offentlige forvaltninger, hvis kompetence og ansvarlighed vi kan have tillid til. Pandemien vendte op og ned på menneskers liv og lagde et alvorligt pres på vores sundhedssystemer, vores samfund og vores økonomier. På EU-plan krævede det hurtig beslutningstagning om EU-finansiering, om indkøb af produkter og tjenesteydelser, der kunne bidrage til at håndtere pandemien, og om, hvilke politikker der skulle prioriteres.

Det er imidlertid netop i tider med udfordringer, at de højeste standarder for god forvaltning er nødvendige for at forsikre og berolige offentligheden om, at de trufne foranstaltninger er de rigtige og vil blive gennemført korrekt.

Som europæisk ombudsmand er det vores opgave at bistå i denne proces. Vi mindede derfor i april Europa-Kommissionen om, at alle beslutninger vedrørende pandemien skal træffes så gennemsigtigt som muligt. Vi fulgte op på dette i juli med anmodninger med henblik på indsamling af oplysninger – til Det Europæiske Lægemiddelagentur, Den Europæiske Investeringsbank og Kommissionen – og to undersøgelser vedrørende EU-Rådet og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Målet er at sikre, at al beslutningstagning i forbindelse med pandemien – uanset om den vedrører vurdering af nye lægemidler eller valg af projekter, der skal finansieres – er klar, tilgængelig og begrundet. Da mit kontor ønskede at sikre, at vores sagsbehandling ikke blev afbrudt, gik vi hurtigt over til at blive en digital arbejdsplads – antallet af nye klager, der blev behandlet, svarede til det antal, der blev behandlet i 2019.

I løbet af året blev der også foretaget undersøgelser med meget relevante konklusioner for hele EU’s forvaltning. I én sag konstaterede vi fejl eller forsømmelser i den måde, hvorpå Den Europæiske Banktilsynsmyndighed håndterede sin administrerende direktørs skifte til en lobbygruppe i den finansielle sektor. Vores henstilling blev accepteret og fulgt af EBA. I en sag vedrørende bæredygtig finansiering konstaterede vi, at den relevante EU-ret er for vag til, at der kan foretages en passende vurdering af interessekonflikter i forbindelse med afgørelser om tildeling af EU-finansierede kontrakter.

Vi gennemførte flere vigtige undersøgelser vedrørende gennemsigtighed i beslutningstagningen i forbindelse med miljøspørgsmål. Disse omfattede en undersøgelse af, hvorfor en »bæredygtighedsvurdering« ikke var færdiggjort, inden handelsaftalen mellem EU og MERCOSUR blev indgået, og en undersøgelse af, om Den Europæiske Investeringsbank giver tilstrækkelige miljøoplysninger om de projekter, den finansierer.

En ombudsmands arbejde indebærer også, at der følges op på tidligere undersøgelser, og at det sikres, at henstillinger, der er blevet accepteret, gennemføres. Jeg iværksatte derfor en opfølgende undersøgelse for at undersøge, hvordan Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex) »klagemekanisme« – som var blevet oprettet efter en af Ombudsmandens tidligere undersøgelser– fungerer i praksis.

2020 var et særligt år for Den Europæiske Ombudsmand, da det markerede vores 25-års jubilæum. Dette gav mulighed for at fejre, hvad kontoret er blevet til, nemlig en betroet vogter af gennemsigtighed og etiske standarder i EU’s forvaltning. Vi så også tilbage på profilen af sager i årenes løb og de positive ændringer, som EU’s institutioner og organer har gennemført som følge af vores arbejde. Vi så umiddelbare resultater i mange tilfælde, men også en mere generel positiv indflydelse over tid. Vores gennemgang styrkede også vores bevidsthed om, og vores taknemmelighed for, de andre indflydelsesstrømme, der løber parallelt med vores arbejde, herunder et engageret og støttende Europa-Parlament, et dynamisk civilsamfund, stærke medier og EU-institutioner, der tror på værdien af en ombudsmands arbejde.

I 2021 ser jeg frem til at gennemføre vores nye strategi »På vej mod 2024«, som beskriver, hvordan jeg planlægger at opnå yderligere positiv indvirkning på EU’s forvaltning, opretholde den reelle relevans af vores arbejde og – ved at øge offentlighedens bevidsthed om vores aktiviteter – give borgerne mulighed for yderligere at udøve deres rettigheder i henhold til traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder.

Emily O’Reilly

Emily O’Reilly

1. Oversigt over 2020

2. Vigtige emner

Ombudsmanden hjælper borgere, virksomheder og organisationer i deres kontakt med EU’s institutioner, organer og agenturer. Problemerne kan spænde fra manglende åbenhed i beslutningsprocesser til afslag på aktindsigt i dokumenter og overtrædelser af grundlæggende rettigheder samt aftalemæssige spørgsmål. Klagernes profil afhænger af de bekymringer og problemer, som europæere står over for i et givet år. Årsberetningen for i år indeholder nye afsnit om undersøgelser vedrørende covid-19 og gennemsigtighed i beslutningsprocesser på miljøområdet. De forskellige afsnit giver et overblik over de vigtige sager i forbindelse med et bestemt område.

2.1. Covid-19-relaterede undersøgelser og initiativer

Infografik om EU’s reaktion på covid-19-krisen: eksempler på tiltag iværksat af EU.
Infografik om EU’s reaktion på covid-19-krisen: eksempler på tiltag iværksat af EU.

Som reaktion på den hidtil usete situation, der blev skabt af covid-19, skulle mange af EU’s institutioner, agenturer og organer træffe målrettede foranstaltninger og tilpasse deres arbejdsprocesser til at kunne imødegå udfordringerne i forbindelse med nødsituationen. Der var tale om alt fra hjælp med at koordinere indsatsen på folkesundhedsområdet i EU og godkendelse af specifikke lægemidler til økonomiske foranstaltninger til afhjælpning af krisens sociale og økonomiske konsekvenser.

I april 2020 begyndte Ombudsmanden at undersøge EU-forvaltningens arbejde i forbindelse med covid-19-krisen. Hun mindede Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd om, at deres forpligtelser vedrørende gennemsigtighed var lige så vigtige under en krise.

I juli 2020 sendte Ombudsmanden tre anmodninger med henblik på indsamling af oplysninger – til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Kommissionen – og indledte to undersøgelser – vedrørende Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og EU-Rådet – som en del af kontorets opgave med at overvåge, hvordan EU’s institutioner i frontlinjen udførte deres arbejde under pandemien.

Ombudsmanden undersøgte, hvordan ECDC indsamlede og formidlede oplysninger i forbindelse med covid-19-pandemien. Ud over at undersøge dokumenter vedrørende ECDC’s rolle i forbindelse med forvaltningen af oplysninger om pandemien afholdt Ombudsmandens undersøgelsesgruppe også et møde med repræsentanter for ECDC i oktober 2020. Ombudsmanden anmodede derefter om flere oplysninger om specifikke dele af ECDC’s arbejde, herunder vedrørende gennemsigtigheden af centrets hurtige risikovurdering. Formålet med undersøgelsen er at identificere nogle af de spørgsmål, der kan have hæmmet ECDC, da det søgte at håndtere pandemien.

I undersøgelsen vedrørende Rådet vurderede Ombudsmanden dets beslutning om midlertidigt at fravige standardmåden at træffe afgørelser på og de konsekvenser, som dette har haft for gennemsigtigheden af processen.

Ombudsmanden spurgte Kommissionen om gennemsigtigheden af den videnskabelige rådgivning, som den modtager, dens møder med interesserepræsentanter og dens afgørelser vedrørende offentlige nødindkøb. EIB gav Ombudsmanden oplysninger om, hvordan banken sikrer gennemsigtighed og god forvaltning, når den træffer foranstaltninger til afhjælpning af krisens økonomiske konsekvenser. Som svar på Ombudsmandens spørgsmål tilkendegav EMA, at agenturet var forpligtet til at sikre uafhængigheden af, hvordan det vurderer lægemidler til covid-19, og til at offentliggøre kliniske data om disse lægemidler.

Ombudsmanden indledte også flere klagebaserede undersøgelser vedrørende covid-19, herunder Kommissionens beslutning om ikke at forlænge finansieringen til projekter, der var berørt af covid-19-pandemien. Klagerne – forskere i programmet Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA) – gjorde gældende, at de af Kommissionen trufne foranstaltninger er utilstrækkelige, da de ikke gør det muligt for dem at fortsætte deres forskning uden yderligere finansiering. I en skrivelse med sine foreløbige konklusioner anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at overveje at stille en dedikeret onlineplatform til rådighed for forskningsverdenen, hvorigennem de kan rejse problemer, som de står over for på grund af covid-19-restriktioner. Ombudsmanden opfordrede også Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at finde løsninger for alle MSCA’s forskere, hvis arbejde var påvirket af covid-19-krisen, og til at tilskynde de organisationer, der modtog tilskud, til at gøre brug af disse løsninger. Undersøgelsen fortsatte ind i 2021.

European Ombudsman

We have asked @EU_Commission how it ensures #transparency in relation to:

- Lobbying during the #COVID19 crisis
- Emergency public procurement
- Scientific advice concerning the pandemic

europa.eu/!Xk93Ry

COVID19

Vi har spurgt Kommissionen, hvordan den sikrer gennemsigtighed med hensyn til:

  • Lobbyvirksomhed under covid-19-krisen
  • Offentlige nødindkøb
  • Videnskabelig rådgivning vedrørende pandemien

2.2. Etiske spørgsmål

På grundlag af klager fra medlemmer af Europa-Parlamentet og en civilsamfundsorganisation indledte Ombudsmanden en undersøgelse af Kommissionens beslutning om at tildele BlackRock Investment Management en kontrakt om at gennemføre en undersøgelse vedrørende integrering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige mål i EU’s bankregler. Ombudsmandens undersøgelse vurderede, hvordan Kommissionen evaluerede virksomhedens tilbud i forbindelse med udbudsproceduren vedrørende gennemførelse af undersøgelsen.

Ombudsmanden konstaterede, at virksomhedens tilbud gav anledning til bekymringer, eftersom den som verdens største kapitalforvalter har en finansiel interesse i den sektor, der er genstand for undersøgelsen. Desuden kunne virksomhedens lave tilbudspris opfattes som en del af en strategi til at få indblik i og påvirke de lovgivningsmæssige rammer i denne sektor. Ombudsmanden fandt derfor, at Kommissionen burde have været mere grundig, da den kontrollerede, at virksomheden ikke var genstand for en interessekonflikt, der kan påvirke dens evne til at udføre kontrakten negativt. På baggrund af begrænsningerne i EU’s regler om offentlige indkøb fandt Ombudsmanden imidlertid, at dette ikke udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden foreslog, at Kommissionen ajourfører sine retningslinjer for offentlige udbudsprocedurer for politikrelaterede tjenesteydelseskontrakter, som gør det klart over for personalet, hvornår tilbudsgivere skal udelukkes grundet interessekonflikter, der kan påvirke kontraktens udførelse negativt. Ombudsmanden foreslog også, at Kommissionen overvejer at styrke bestemmelserne om interessekonflikter i finansforordningen – EU-lovgivningen om, hvordan offentlige udbudsprocedurer, der finansieres over EU-budgettet, gennemføres. Ombudsmanden skrev til EU-lovgiverne for at gøre opmærksom på sin afgørelse, navnlig med hensyn til finansforordningen.

European Ombudsman

Decision to award a contract to @BlackRock to study integrating sustainable finance #ESG objectives into @EU_Finance rules – @EU_Commission should have been more rigorous in verifying whether there was a #conflictofinterest

PRESS RELEASE: europa.eu/!Xk47Tx

Black Rock

Kommissionen burde have været mere grundig, da den kontrollerede, om der var en interessekonflikt, da den traf afgørelsen om at tildele BlackRock en kontrakt til at gennemføre en undersøgelse vedrørende integrering af bæredygtig finansiering og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige målsætninger i EU’s finansielle regler.

Emily O’Reilly: »Der burde have været stillet spørgsmål om motivation, prisfastsættelse, strategi, og om de interne foranstaltninger, som virksomheden havde truffet for at forebygge interessekonflikter, virkelig var tilstrækkelige.«

2.3. Grundlæggende rettigheder

I november 2020 indledte Ombudsmanden en undersøgelse af, hvordan Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) håndterer påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Formålet med undersøgelsen er at vurdere effektiviteten og gennemsigtigheden af Frontex’ »klagemekanisme« for dem, der føler, at deres rettigheder er blevet krænket i forbindelse med Frontex’ grænseoperationer, samt Frontex’ »ansvarlige for grundlæggende rettigheders« rolle og uafhængighed.

European Ombudsman

We have opened an inquiry into @Frontex.

We will assess:
- effectiveness & transparency of their ‘Complaints Mechanism’
- role and independence of their ‘Fundamental Rights Officer’

europa.eu/!Jx49Qv

Frontex

Vi har indledt en undersøgelse af Frontex’ funktion.

Vi vil vurdere:

  • effektiviteten og gennemsigtigheden af deres »klagemekanisme«,
  • deres »ansvarlige for grundlæggende rettigheders« rolle og uafhængighed.

I forbindelse med indledningen af undersøgelsen sendte Ombudsmanden en række detaljerede spørgsmål til Frontex om, hvordan og hvornår Frontex vil opdatere mekanismen, så den afspejler agenturets udvidede mandat, hvad der sker med klagere, der står over for tvangsmæssig tilbagesendelse, mens deres klage stadig behandles, hvilke klagemuligheder klagere har, hvordan Frontex overvåger klager over nationale myndigheder, hvordan personer, der er blevet berørt af Frontex-operationer, men befinder sig i tredjelande, kan klage over påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder, og den rolle, som den ansvarlige for grundlæggende rettigheder spiller i denne proces.

Ombudsmanden underrettede også medlemmerne af det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO) med henblik på deres eventuelle deltagelse i undersøgelsen.

Denne undersøgelse på eget initiativ er en opfølgning på Ombudsmandens henstilling fra 2013 om, at Frontex opretter en individuel klagemekanisme, og at agenturets ansvarlige for grundlæggende rettigheder får ansvaret for mekanismen. Siden da er en sådan mekanisme blevet indført og videreudviklet med henblik på at tilvejebringe garantier for de grundlæggende rettigheder i forbindelse med Frontex’ udvidede mandat samt sikre øget ansvarlighed og klageadgang for dem, der påvirkes af agenturets aktiviteter.

En anden central undersøgelse i forbindelse med grundlæggende rettigheder har fokus på, hvordan Kommissionen søger at sikre, at de kroatiske myndigheder respekterer de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer. Klageren, Amnesty International, udtrykte bekymring over de kroatiske myndigheders grænseforvaltning og gjorde opmærksom på påståede menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med »tilbagedrivelser« af migranter og andre grænseoperationer. Klageren rejste tvivl om, hvorvidt Kroatien har oprettet en »overvågningsmekanisme« – som landet var forpligtet til at gøre i forbindelse med den EU-finansiering, det modtog – for at sikre, at grænseforvaltningsoperationerne er i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og EU-retten.

Ombudsmanden stillede Kommissionen en række spørgsmål med henblik på at fastslå overvågningsmekanismens art, og hvordan Kommissionen har kontrolleret, at den er blevet oprettet. Hvis den er blevet oprettet, har spørgsmålene til formål at fastslå, hvordan Kommissionen har kontrolleret dens effektivitet og, mere generelt, hvordan Kommissionen sikrer, at grænseforvaltningsoperationer, der modtager EU-midler, sikrer overholdelse af de grundlæggende rettigheder.

2.4. Gennemsigtighed i beslutningsprocesser på miljøområdet

I 2020 var der flere undersøgelser om, hvordan beslutninger vedrørende miljøet og bæredygtighedsspørgsmål træffes. En gruppe civilsamfundsorganisationer henvendte sig til Ombudsmanden, efter at Kommissionen ikke havde færdiggjort en ajourført »bæredygtighedsvurdering« inden indgåelsen af handelsaftalen mellem MERCOSUR og EU i juni 2019. Klagerne gjorde gældende, at Kommissionen ved ikke at tage dette skridt tilsidesatte sine egne retningslinjer om bæredygtighedsvurderinger og krænkede EU-traktaterne, som indeholder bæredygtighedsmål for EU’s handel. Klagerne udtrykte også bekymring over, at den foreløbige vurdering ikke var blevet offentliggjort, da de offentlige høringer om handelsforhandlingerne var i gang, og at den ikke indeholdt de seneste oplysninger, da den blev offentliggjort.

Ombudsmanden stillede Kommissionen en række spørgsmål, herunder om, hvordan den agter at anvende den endelige rapport, og om standardproceduren for bæredygtighedsvurderinger blev fulgt.

Ombudsmanden undersøgte også, hvordan Kommissionen sikrer, at bæredygtigheden af gasprojekter vurderes, inden de medtages på EU’s liste over »projekter af fælles interesse« – grænseoverskridende energiinfrastrukturprojekter, som skal hjælpe med at opnå EU’s energi- og klimapolitiske mål. Kommissionen anerkendte, at bæredygtighedsvurderingen af gaskandidatprojekter ikke havde været optimal som følge af datamangel og utilstrækkelige metoder, og oplyste, at den ville ajourføre det kriterium, der anvendes til at vurdere bæredygtigheden af projekter, som er kandidater til medtagelse på den næste liste over projekter af fælles interesse, som den vil udarbejde i 2021. Selv om Ombudsmanden beklagede, at gasprojekter var medtaget på tidligere lister over projekter af fælles interesse, uden at deres bæredygtighed var korrekt vurderet, glædede hun sig over Kommissionens tilsagn om at garantere, at denne ajourføring finder sted, inden afgørelsen om den næste liste over projekter af fælles interesse træffes.

European Ombudsman

We made three suggestions to @EU_Commission to improve approval process of ‘active substances’ in pesticides:

- Approve only for uses deemed safe by @EFSA_EU
- Explain decisions in clear language
- Further limit use of the ‘confirmatory data procedure’

https://europa.eu/!pg87PB

Pesticider

Vi fremsatte tre forslag til Europa-Kommissionen med henblik på at forbedre godkendelsesprocessen for »aktive stoffer« i pesticider:

  • Godkend kun stoffer til anvendelser, som EFSA anser for sikre
  • Forklar afgørelser på et klart sprog
  • Begræns brugen af »proceduren for bekræftende data« yderligere

I juli indledte Ombudsmanden tre undersøgelser – på grundlag af klager fra én miljøgruppe – vedrørende Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) videregivelse af miljøoplysninger. Én undersøgelse vedrører EIB’s afslag på at give aktindsigt i referaterne fra møder, hvor dens direktion drøftede finansieringen af et biomasseprojekt. De to andre undersøgelser vedrører spørgsmålet om, hvorvidt EIB giver tilstrækkelige og rettidige miljøoplysninger om projekter, som banken finansierer direkte eller indirekte.

I november afsluttede Ombudsmanden en undersøgelse af, hvordan Kommissionen godkender »aktive stoffer«, som bruges i pesticider. Navnlig undersøgte Ombudsmanden Kommissionens praksis med at godkende aktive stoffer, hvor Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) – EU’s agentur med ansvar for videnskabelig sikkerhedsvurdering – havde konstateret kritiske problemområder eller havde konstateret ingen sikker brug. Ombudsmanden gennemgik også Kommissionens praksis igen med at godkende stoffer, hvor det er nødvendigt med yderligere oplysninger til at bekræfte deres sikkerhed (»proceduren for bekræftende data«). I forbindelse med sin undersøgelse meddelte Ombudsmanden udførligt Kommissionen, hvorfor hun mener, at dens nuværende praksis giver anledning til bekymringer. Hun afsluttede undersøgelsen med tre forslag til Kommissionen: At den godkender stoffer udelukkende baseret på anvendelser, som EFSA har bekræftet til at være sikre, at godkendelsesprocessen er fuldstændig gennemsigtig, og at dens brug af proceduren for bekræftende data begrænses yderligere.

I april bekræftede Ombudsmanden sin konstatering af fejl eller forsømmelser over for Rådet for ikke at acceptere forslag til forbedring af gennemsigtigheden i beslutningsprocessen i forbindelse med vedtagelsen af årlige forordninger om fastsættelse af fiskekvoter. Ombudsmanden glædede sig imidlertid over Kommissionens særskilte skridt til at offentliggøre dokumenter vedrørende forslag om fiskerimuligheder, når de fremsendes til Rådet.

2.5. Ansvarlighed i beslutningstagningen

Ombudsmanden har indledt flere undersøgelser med henblik på at forbedre gennemsigtigheden i beslutningstagningen, navnlig med hensyn til medlemsstaterne i Rådet. Hendes vigtige undersøgelse på dette område førte til henstillinger om forbedring af den lovgivningsmæssige gennemsigtighed i Rådet, som i overvældende grad blev støttet af Europa-Parlamentet og mange nationale parlamenter. Dette førte til nogle små, men konkrete forbedringer i 2020: Rådet besluttede at begynde proaktivt at offentliggøre statusrapporter om forhandlinger om lovforslag, Rådets mandat til forhandlinger med Europa-Parlamentet og tidsplanen for trepartsmøder. Disse ændringer markerer fremskridt med hensyn til ét af Ombudsmandens vigtigste mål, nemlig at sikre, at borgerne ved, hvilke beslutninger regeringerne træffer på deres vegne i Bruxelles. Ombudsmanden opfordrer fortsat Rådet til at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre gennemsigtigheden i lovgivningsarbejdet, navnlig ved at registrere medlemsstaternes identitet, når de giver udtryk for holdninger til lovforslag.

Mário Centeno

This week we have launched the #Eurogroup document register, making it easier to access available documents. This step completes the list of measures to increase #transparency that were agreed in last September’s EG, and were welcomed by @EUombudsman

I denne uge har vi lanceret Eurogruppens dokumentregister, hvilket gør det lettere at få adgang til tilgængelige dokumenter. Dette skridt fuldender den liste over foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden, der blev vedtaget i Eurogruppen i september sidste år, og som blev hilst velkommen af Den Europæiske Ombudsmand.

I en anden undersøgelse med væsentlige konsekvenser for en ansvarlig beslutningstagning indvilligede Kommissionen i at gennemføre foranstaltninger for at styrke gennemsigtigheden og nytten af dens database med oplysninger om medlemsstaternes planlagte nationale tekniske forskrifter. I henhold til EU’s direktiv om gennemsigtighed i det indre marked kan Kommissionen og medlemsstaterne undersøge nationale tekniske forskrifter, som andre medlemsstater har til hensigt at indføre. Kommissionen driver en database, der giver offentligheden adgang til oplysninger om udkast til foranstaltninger. Medlemsstaterne kan dog anmode om, at deres foreslåede foranstaltninger forbliver fortrolige. Kommissionen meddelte, at den agter at give en detaljeret forklaring på sit websted om, hvordan den vil behandle bemærkninger fra interesserede parter. Kommissionen har også til hensigt at fremhæve bedste praksis, når det drejer sig om notifikationer fra medlemsstaterne, og vil træffe strengere foranstaltninger, hvis en medlemsstat mistænkes for at misbruge retten til at foretage fortrolige notifikationer.

Ombudsmanden afsluttede i marts en undersøgelse af, hvordan Kommissionen sikrer, at videnskabelige eksperter, der rådgiver den, ikke har interessekonflikter. Undersøgelsen var baseret på en klage fra en civilsamfundsorganisation, som havde udtrykt bekymring over uafhængigheden af eksperter, der havde bidraget til en rapport om pesticider.

Undersøgelsen havde mere generelt fokus på de systemer, hvorved Kommissionen kontrollerer uafhængigheden af eksperter, der bidrager inden for rammerne af dens »videnskabelige rådgivningsmekanisme«. Ombudsmanden fandt disse systemer tilstrækkelige, men anmodede Kommissionen om at sikre, at alle finansielle interesser fremover inkluderes i eksperters interesseerklæringer, og at alle sådanne erklæringer offentliggøres.

2.6. Gennemsigtighed i forbindelse med lobbyvirksomhed

Udfordringen med »svingdøre« – hvor EU-tjenestemænd tiltræder stillinger i den private sektor, eller hvor personer kommer til EU-institutionerne fra den private sektor – er et særligt fokusområde for Ombudsmanden. Svingdørssager kan i nogle tilfælde være skadelige for institutionerne selv og skade offentlighedens opfattelse af EU.

I januar indledte Ombudsmanden en undersøgelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) afgørelse om at tillade, at dennes daværende administrerende direktør blev administrerende direktør for Finansmarkedssammenslutningen i Europa (AFME), en sammenslutning, der repræsenterer banker og andre finansielle institutioner.

European Ombudsman

Our inquiry has found that @EBA_News should not have allowed its Executive Director to become CEO of a financial lobby association.

Press release: europa.eu/!rj86rV

EBA

Vores undersøgelse har vist, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke burde have givet sin administrerende direktør tilladelse til at blive administrerende direktør for en finansiel lobbysammenslutning.

Emily O’Reilly: »Hvis dette skifte ikke retfærdiggjorde anvendelsen af den mulighed, der er fastsat i EU-retten, for at forbyde en person at skifte til en sådan stilling, ville intet skifte gøre det.«

Ombudsmanden fandt, at EBA burde have forbudt jobskiftet, og at de foranstaltninger, myndigheden indførte for at forebygge interessekonflikter, ikke var tilstrækkelige til at imødegå de hermed forbundne risici. Hun fandt også, at så snart EBA var blevet underrettet om det planlagte jobskifte, burde myndigheden omgående have ophævet den administrerende direktørs adgang til fortrolige oplysninger.

Ombudsmanden henstillede, at EBA i fremtiden forbyder ledende medarbejdere at påtage sig visse stillinger efter deres tjenesteperiode, fastlægger kriterier for, hvornår myndigheden vil forbyde sådanne stillingsskift, og fastlægge interne procedurer, således at myndigheden, når den får kendskab til, at en medarbejder skifter stilling, omgående ophæver dennes adgang til fortrolige oplysninger.

Som reaktion på Ombudsmandens henstillinger meddelte EBA, at myndigheden har til hensigt at forbyde ledende medarbejdere at påtage sig visse stillinger, når de forlader tjenesten. Den indførte også en procedure for vurdering af medarbejderes forpligtelser efter fratrædelse og en politik, hvorved adgangen til fortrolige oplysninger suspenderes for medarbejdere, som vides at ville skifte til den private sektor. Ombudsmanden glædede sig over de foranstaltninger, som EBA havde truffet, og afsluttede sagen.

Det er også vigtigt, at institutionerne overvåger svingdørssager blandt de ansatte i EU-institutionerne, idet sagsbehandlere har adgang til politiske oplysninger, som kan være nyttige for den private sektor. I én undersøgelse henvendte en journalist sig til Ombudsmanden, fordi han søgte aktindsigt i dokumenter vedrørende et erhvervsarrangement, som ansatte ved Kommissionen havde deltaget i. Ifølge journalisten havde han brug for dokumenterne for at undersøge, om en tidligere kontorchef i Kommissionen, som var tiltrådt en stilling i et multinationalt selskab, havde handlet i overensstemmelse med sine retlige forpligtelser vedrørende lobbyaktiviteter i forbindelse med tidligere kolleger. Kommissionen gav aktindsigt i dele af de dokumenter, som klageren havde anmodet om, men afslog at offentliggøre navnet på den tidligere kontorchef. Ombudsmanden konstaterede, at den tidligere kontorchef i Kommissionen måtte acceptere en vis grad af offentlig kontrol med sine erhvervsmæssige aktiviteter efter skiftet til den private sektor, og at Kommissionens afslag på at offentliggøre navnet på dens tidligere ansatte derfor udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Nogle undersøgelser vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang repræsentanter for erhvervslivet eller andre interessegrupper har adgang til beslutningstagerne i Kommissionen, og hvordan denne adgang er dokumenteret. I forbindelse med én sådan undersøgelse søgte en journalist dokumenter vedrørende en præsentation foretaget af en biofarmaceutisk virksomhed på et møde med Kommissionens formand i marts 2020. Ombudsmanden er i gang med at undersøge, om Kommissionen ikke gav en tilstrækkelig bred adgang til en præsentation på mødet, ikke identificerede alle dokumenter vedrørende denne videokonference og ikke identificerede dokumenter vedrørende andre videokonferencer, der blev afholdt i april 2020.

Ombudsmandens undersøgelse af virksomhedssponsorering af formandskaber for EU-Rådet blev afsluttet med et vellykket resultat i juni 2020, efter at Rådet indvilligede i at udarbejde retningslinjer til medlemsstaterne. Klageren, en tysk civilsamfundsorganisation, havde henvendt sig til Ombudsmanden, efter at en stor læskedrikvirksomhed havde sponsoreret det rumænske EU-formandskab (i første halvår af 2019). Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet om sponsorering af formandskaber mere generelt. I sin henstilling bemærkede hun, at da formandskabet er en del af Rådet, kan dets aktiviteter af den bredere europæiske offentlighed forventes at blive opfattet som værende knyttet til Rådet og EU som helhed. Ombudsmanden fandt derfor, at sponsorering af formandskaber er forbundet med omdømmemæssige risici, som Rådet bør forholde sig til. Ud over Rådets positive reaktion anførte en række medlemsstater (herunder det tyske formandskab i andet halvår af 2020 og kommende formandskaber), at de ikke længere ville acceptere sponsorering i forbindelse med deres formandskaber.

2.7. Aktindsigt i dokumenter

Infografik om EU’s reaktion på covid-19-krisen: eksempler på tiltag iværksat af EU.
Flowdiagram, der skitserer de trin, der skal følges for at anmode om aktindsigt i EU-dokumenter.

EU-borgerne har omfattende rettigheder til aktindsigt i dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af. Ombudsmanden er en klagemekanisme for dem, der har problemer med at få aktindsigt i disse dokumenter.

Forskellige ombudsmandsundersøgelser i 2020 resulterede i, at der blev givet aktindsigt i dokumenter af bredere offentlig interesse. Ombudsmanden afsluttede en undersøgelse i november, efter at Kommissionen havde indvilliget i at frigive oplysninger om forskellige udgifter – på 8 320 EUR – der var afholdt i forbindelse med den daværende kommissionsformands officielle besøg i Buenos Aires for at deltage i et G20-topmøde. Kommissionen besluttede også proaktivt at offentliggøre oplysninger om arten af sådanne forskellige udgifter i fremtiden.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) indvilligede i at frigive oplysninger – såsom flyoplysninger, billetpriser og sædeklasse – i forbindelse med en forretningsrejse foretaget af en EØSU-delegation til Shanghai, Kina, i juli 2019. Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen og opfordrede EØSU til at indføre en politik med proaktiv gennemsigtighed i forbindelse med medlemmernes rejseudgifter.

En anden undersøgelse vedrørte en journalists anmodning om aktindsigt i gennemgangene af de etiske, juridiske og samfundsmæssige aspekter af tilbud, som Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) havde modtaget med henblik at gennemføre forsvarsforskningsprojekter. Ombudsmanden konstaterede, at EDA ikke burde have anvendt en så restriktiv tilgang til gennemgangene af de tilbud, der havde fået tildelt EU-finansiering. EDA var enigt i, at udvalgte forslag ikke bør have samme beskyttelsesniveau som forslag, der ikke kommer i betragtning, og gav klageren næsten ubegrænset aktindsigt i de pågældende dokumenter.

Ombudsmanden undersøgte Europols (Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde) afslag på at give aktindsigt i forskellige aftaler, som agenturet havde indgået med medlemsstaterne om at oprette »fælles efterforskningshold« til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, og i dokumenter, der regulerer den fælles forbindelsestaskforce om smugling af migranter. Ombudsmanden fandt, at Europol var berettiget til at afslå fuld aktindsigt i de fleste af dokumenterne, men burde give delvis aktindsigt i et dokument med titlen »The Joint Liaison Task Force – Migrant Smuggling, draft Process Description«, som beskrev taskforcens aktiviteter. Europol gav derefter delvis aktindsigt i dokumentet med redigeringer, som Ombudsmanden fandt berettiget.

European Ombudsman

In response to our proposals to improve transparency, notably regarding public access to documents, @Europol has set out a number of steps it intends to take or has taken: europa.eu/!uB68KW

EUROPOL

Som reaktion på vores forslag om at forbedre gennemsigtigheden, navnlig med hensyn til aktindsigt, har Europol redegjort for en række foranstaltninger, agenturet har til hensigt at træffe eller allerede har truffet.

En undersøgelse vedrørende Det Europæiske Råd rejste vigtige spørgsmål om registrering i forbindelse med tekstbeskeder og instant messaging. Klagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i mobiltelefonbeskeder, som formanden for Det Europæiske Råd sendte til stats- og regeringscheferne i 2018. Generalsekretariatet for Rådet oplyste, at det ikke var i besiddelse af meddelelser, der kunne udgøre et »dokument« i henhold til EU’s regler om aktindsigt. Klagerne satte spørgsmålstegn ved dette argument. Ombudsmanden fandt ingen fejl eller forsømmelser, men bemærkede, at EU-institutionerne bør overveje, hvordan der kan sikres tilstrækkelig registrering, når instant messaging og tekstbeskeder også anvendes til formidling af væsentlige oplysninger.

I oktober indledte Ombudsmanden en undersøgelse af, hvordan Frontex håndterer anmodninger om aktindsigt i dokumenter, efter at have modtaget to klager vedrørende problemer med Frontex’ særlige onlineportal til behandling af sådanne anmodninger. Ombudsmandens sagsbehandlere mødtes med repræsentanter for Frontex for at drøfte, hvordan portalen var oprettet, hvordan den fungerede, og hvorfor offentligheden ikke kan indgive anmodninger om aktindsigt på andre måder, f.eks. via e-mail.

Ombudsmanden foretog en gennemgang af »hasteproceduren« for behandling af klager om aktindsigt i dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af. Denne gennemgang viste, at disse klager nu behandles meget hurtigere: fire gange hurtigere i 2019 end i 2014. Dette er vigtigt, da de ofte er meget tidsfølsomme. Gennemgangen afdækkede imidlertid også problemer med den vejledende tidsplan samt institutionernes overholdelse af Ombudsmandens henstillinger. Dette vil hjælpe os med at optimere proceduren og forbedre dens rammer for potentielle klagere.

3. Den Europæiske Ombudsmand igennem 25 år

Scrollie
Sidste side i den særlige webhistorie, der kan rulles i, og som blev udarbejdet i anledning af Den Europæiske Ombudsmands kontors 25-års jubilæum.

Den Europæiske Ombudsmand fejrede sit 25-års jubilæum i 2020. Siden kontoret blev oprettet i 1995, har det behandlet over 57 000 klager, gennemført mere end 7 300 undersøgelser og hævet etiske standarder og ansvarlighedsstandarder på tværs af en række områder og EU-institutioner.

Digital konference i anledning af 25-årsjubilæet.
Emily O’Reilly var formand for den digitale konference i anledning af Den Europæiske Ombudsmands 25-års jubilæum fra Europa-Parlamentet i Strasbourg, mens nogle af talerne var i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

I årenes løb har forskellige nyskabelser bidraget til at sikre, at Ombudsmanden fortsat har en indvirkning og forbliver relevant for borgerne. Disse omfatter oprettelse af det europæiske netværk af ombudsmænd, anvendelse af udpegede sagsbehandlere til at foretage strategiske undersøgelser og indførelse af en hasteprocedure for klager om aktindsigt i dokumenter.

Ombudsmandens vigtigste arbejdsområder vedrører adgang til oplysninger og aktindsigt i dokumenter, ansvarlighed og offentlig deltagelse i EU’s beslutningsproces, problemer med EU-udbud og -tilskud og respekt for grundlæggende og proceduremæssige rettigheder.

European Commission

For 25 years, the @EUombudsman has been working to ensure that citizens’ rights are respected – as enshrined in the #EUCharter of Fundamental Rights.

This is essential for maintaining public trust in the EU.

We are committed to working together ever more closely. #EO25Years

Konference i anledning af 25-årsjubilæet

I 25 år har Den Europæiske Ombudsmand arbejdet på at sikre, at borgernes rettigheder respekteres – som fastsat i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Dette er afgørende for at bevare offentlighedens tillid til EU.

Vi er fast besluttet på at arbejde endnu tættere sammen.

Behandling af individuelle klager er kernen i kontorets arbejde. I de senere år har Ombudsmanden imidlertid i stigende grad brugt sine beføjelser til at indlede undersøgelser på eget initiativ for at hjælpe med at afhjælpe systemiske problemer i EU’s forvaltning.

Som følge af Ombudsmandens undersøgelser er EU’s handelsforhandlinger blevet mere gennemsigtige, resultaterne af kliniske forsøg med lægemidler, der er undersøgt i EU, offentliggøres, der er indført klagemekanismer for asylansøgere, der føler, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket, og de etiske regler for medlemmer af Europa-Kommissionen er blevet styrket.

Ombudsmanden har også fokuseret på brede områder vedrørende god forvaltning, såsom øget gennemsigtighed i lovgivningen og sikring af, at reglerne om svingdøre gennemføres korrekt.

Kontoret har påvirket adfærden i EU’s forvaltning ved at offentliggøre retningslinjer om forskellige emner, f.eks. om god forvaltningsskik, EU-institutionernes brug af EU’s 24 officielle sprog, og om, hvordan EU-tjenestemænd bør interagere med interesserepræsentanter. En pris for god forvaltning – lanceret i 2016 – sætter fokus på EU-forvaltningens projekter og aktiviteter, der giver borgerne reelle fordele, og tilskynder til udveksling af gode idéer på tværs af EU-forvaltningen.

Kontoret markerede 25-årsjubilæet på de sociale medier gennem en særlig webside og med en brochure, der beskriver de vigtigste resultater siden oprettelsen. En mobil udstilling med højdepunkter fra Ombudsmandens arbejde siden 1995 kunne ses uden for rådhuset i Strasbourg fra oktober til november, og åbningsceremonien havde deltagelse af Strasbourgs borgmester Jeanne Barseghian. Udstillingen blev derefter flyttet virtuelt og fysisk til andre offentlige steder i byen. En særlig konference – Den Europæiske Ombudsmand igennem 25 år – samlede talere på højt plan for at drøfte kontorets fremtid. Blandt den lange række af emner, der blev drøftet, var fordelene ved at give Ombudsmanden bindende beføjelser i forbindelse med anmodninger om aktindsigt og Ombudsmandens rolle med hensyn til at støtte nationale ombudsmænd, der er under pres i deres bestræbelser på at opretholde retsstatsprincippet.

Udstilling i anledning af 25-årsjubilæet
Den Europæiske Ombudsmand sammen med Jeanne Barseghian (til venstre), borgmester i Strasbourg, og Julia Dumay (til højre), viceborgmester med ansvar for europæiske forbindelser og EU-institutioner, i forbindelse med den socialt distancerede åbningsceremoni for udstillingen i anledning af 25-årsjubilæet, uden for rådhuset i Strasbourg.

4. »På vej mod 2024«

I 2020 udarbejdede kontoret en ny strategi »På vej mod 2024«, som fastsætter mål og prioriteter for den nuværende mandatperiode. Den bygger på den vellykkede strategi »Hen imod 2019« fra den foregående mandatperiode, der havde til formål at øge kontorets gennemslagskraft, synlighed og relevans.

Strategien skitserer Ombudsmandens mission med hensyn til at bidrage til at støtte unionsborgerskabet ved at samarbejde med EU’s institutioner om at skabe en mere gennemsigtig, etisk og effektiv forvaltning. Den omhandler de skiftende omstændigheder, hvorunder Ombudsmanden arbejder, og hvordan de har påvirket offentlighedens opfattelse af, hvad der udgør god forvaltning.

Den stiller skarpt på de vigtigste politikspørgsmål, som EU står over for – såsom klimaforandringer, migrationskrisen og retsstatsproblemer i EU – og bemærker, at det er vigtigt at opretholde høje etiske standarder i EU-institutionerne, så borgerne har tillid til de beslutninger og love, der vedtages i de kommende år.

Strategien sigter mod at nå fire mål:

  • Opnå varig positiv indvirkning på EU’s forvaltning – prioriteterne omfatter udvikling af en mere systematisk og omfattende opfølgning på Ombudsmandens arbejde og styrkelse af samarbejdet og dialogen med EU’s institutioner.
  • Fortsat sikre reel relevans af Ombudsmandens arbejde – prioriteterne omfatter identificering af de systemiske tendenser i den offentlige forvaltning på EU- og nationalt plan og vurdering af konsekvenserne heraf for det europæiske demokrati.
  • Øge borgernes bevidsthed om Ombudsmandens arbejde – prioriteterne omfatter udvikling af en deltagerorienteret tilgang over for interessenter og opinionsdannere, såsom civilsamfundsorganisationer, medier, virksomheder og andre organisationer.
  • Fortsat øge effektiviteten af kontorets arbejde – prioriteterne omfatter opbygning af kontoret, arbejdsprocesser og opsøgende arbejde på en fleksibel og tilpasningsdygtig måde.

Konkrete foranstaltninger til at nå målene vil blive planlagt og evalueret på årsbasis.

European Ombudsman

We just published our strategy ‘Towards 2024’!

Our core objectives:
- achieve lasting impact on the EU administration
- ensure real-life relevance to citizens
- increase citizens’ awareness of our work
- keep improving our efficiency

europa.eu/!Hc33bu

Strategi

Vi har netop offentliggjort vores strategi »På vej mod 2024«!

Vores centrale mål:

  • opnå varig indvirkning på EU’s forvaltning
  • sikre reel relevans for borgerne i Den Europæiske Union
  • øge borgernes bevidsthed om vores arbejde
  • fortsat forbedre vores effektivitet.

5. Klager og undersøgelser: Sådan hjælper vi offentligheden

Den Europæiske Ombudsmand hjælper personer, virksomheder og organisationer, der oplever problemer med EU’s forvaltning, ved at behandle de klager, de indgiver, men også ved proaktivt at undersøge bredere systemiske problemstillinger i forhold til EU’s institutioner.

Med henblik på at strømline, hvordan kontoret behandler klager og foretager undersøgelser, blev Ombudsmandens sagsbehandling strømlinet i 2020, navnlig gennem oprettelsen af et enkelt direktorat for undersøgelser. Dette direktorat samler alle medarbejdere, der beskæftiger sig med klager inden for Ombudsmandens mandat, hvilket har bidraget til yderligere at forbedre konsistensen i og effektiviteten af Ombudsmandens undersøgelser.

Trods pandemien var der ingen nedgang i kernen i Den Europæiske Ombudsmands arbejde. Ombudsmandens onlineklagesystem betød, at klagerne ikke oplevede nogen afbrydelse i kontorets mulighed for at hjælpe dem.

For at gøre det lettere for offentligheden at følge Ombudsmandens undersøgelser og skabe endnu større gennemsigtighed blev oplysningerne om undersøgelser på Ombudsmandens websted forbedret og omstruktureret i 2020. Ændringerne omfatter en central »sagsside« for hver undersøgelse, hvorfra der også er adgang til alle relevante dokumenter. Mange af disse sagssider indeholder nu også en kort beskrivende oversigt over undersøgelsen og den seneste udvikling.

Kontorets mangfoldige team af sagsbehandlere og webstedet afspejler Ombudsmandens indsats for at kommunikere med dem, der søger bistand, på alle 24 officielle EU-sprog. Webstedet blev også yderligere forbedret i 2020 med henblik til at opfylde høje tilgængelighedsstandarder for personer med handicap.

Selv om Ombudsmanden ikke altid er i stand til at undersøge alle modtagne klager, forsøger kontoret ikke desto mindre at hjælpe alle dem, der søger bistand, f.eks. ved at rådgive om andre klagemuligheder.

5.1. Klagetyper og kilder

5.1.1. Oversigt over klager og strategiske undersøgelser

Ombudsmanden kan kun indlede en undersøgelse af klager, som falder inden for hendes mandat og har opfyldt de nødvendige »kriterier for antagelse«, f.eks. at klageren tidligere har forsøgt at løse sagen direkte sammen med den involverede institution. Ombudsmandens kontor bestræber sig imidlertid på at bistå alle dem, der indgiver klager. Den nye kontorstruktur har ført til yderligere forbedringer med hensyn til, hvordan Ombudsmanden behandler klager, med et løbende fald i den tid, det tager at afslutte undersøgelser.

Temaerne for kontorets arbejde udspringer af Ombudsmandens mandat og de modtagne klager, da disse tegner sig for flest sager. Som i tidligere år er gennemsigtighed fortsat det vigtigste emne i klager, og dette afspejles også i kontorets strategiske arbejde.

Vejledning, klager og undersøgelser i 2020
Vejledning, klager og undersøgelser i 2020

Ud over Ombudsmandens centrale arbejde med klager foretager Ombudsmanden også bredere strategiske undersøgelser og initiativer vedrørende systemiske problemstillinger i forhold til EU’s institutioner. I 2020 omfattede dette en række undersøgelser og initiativer vedrørende forskellige EU-institutioners og -agenturers reaktion i forbindelse med covid-19-krisen.

Emner for det strategiske arbejde i 2020
Emner for det strategiske arbejde i 2020
National oprindelse af registrerede klager og undersøgelser indledt af Den Europæiske Ombudsmand i 2020
National oprindelse af registrerede klager og undersøgelser indledt af Den Europæiske Ombudsmand i 2020

5.1.2. Klager, der falder uden for Ombudsmandens mandat

I 2020 behandlede Den Europæiske Ombudsmand over 1 400 klager, som ikke faldt inden for hendes mandat, hovedsagelig fordi de ikke vedrørte EU-forvaltningens arbejde. Det største antal af sådanne klager kom fra Spanien, Polen og Tyskland.

Klagerne uden for mandatet vedrørte primært problemer, som borgere oplevede i forhold til nationale, regionale eller lokale offentlige organer, nationale eller internationale domstole (f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol) og private enheder (herunder luftfartsselskaber, banker eller onlinevirksomheder og -platforme). Borgerne klagede hovedsagelig over problemstillinger vedrørende retssager, sundhedspleje, forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse og ligebehandling.

Ombudsmanden modtog også en række klager uden for mandatet vedrørende covid-19-krisen, f.eks. om spørgsmål som sundhedspleje, rejser, beskæftigelse og uddannelse, i forbindelse med foranstaltninger truffet af nationale myndigheder som reaktion på pandemien.

Andre klager uden for mandatet var rettet mod EU-institutioner, men vedrørte politisk arbejde eller lovgivningsarbejde.

Ombudsmanden svarede alle personer, der søgte hjælp, på klagens sprog. I disse svar forklaredes Ombudsmandens mandat, og klagerne blev så vidt muligt rådet til at henvende sig til andre organer, der kunne hjælpe. Der var primært tale om nationale og regionale ombudsmandsinstitutioner, Kommissionen, Parlamentet og andre organisationer og nationale institutioner. Efter aftale med klageren oversendte Ombudsmanden også klager til medlemmer af det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO).

I tilfælde, hvor klagerne ikke var tilfredse med specifik EU-lovgivning, rådede Ombudsmanden dem generelt til at henvende sig til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Hun henviste klagere, der rejste problemstillinger vedrørende gennemførelsen af EU-retten, til nationale eller regionale ombudsmænd eller til EU-netværk som SOLVIT. Alternativt informerede Ombudsmanden klagerne om muligheden for at indgive en overtrædelsesklage til Kommissionen.

Antallet af klager 2016-2020
Antallet af klager 2016-2020

5.2. Hvem blev der klaget over?

Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser i 2020 vedrørte følgende institutioner
Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser i 2020 vedrørte følgende institutioner

5.3. Hvad blev der klaget over?

Genstanden for undersøgelser afsluttet af Den Europæiske Ombudsmand i 2020
Genstanden for undersøgelser afsluttet af Den Europæiske Ombudsmand i 2020

5.4. Opnåede resultater

Foranstaltninger truffet af Den Europæiske Ombudsmand i forbindelse med nye klager, der blev behandlet i 2020
Foranstaltninger truffet af Den Europæiske Ombudsmand i forbindelse med nye klager, der blev behandlet i 2020
Udvikling i antallet af undersøgelser foretaget af Den Europæiske Ombudsmand
Udvikling i antallet af undersøgelser foretaget af Den Europæiske Ombudsmand i 2020
Resultater af undersøgelser afsluttet af Den Europæiske Ombudsmand i 2020
Resultater af undersøgelser afsluttet af Den Europæiske Ombudsmand i 2020
Varighed af undersøgelser afsluttet af Den Europæiske Ombudsmand
Varighed af undersøgelser afsluttet af Den Europæiske Ombudsmand i 2020

5.5. Indvirkning og resultater

Ét af Den Europæiske Ombudsmands overordnede mål er gennem sine undersøgelser og andet arbejde at opnå håndgribelige forbedringer for klagerne og offentligheden i forhold til EU’s forvaltning. Dette kan delvis måles i statistikker med hensyn til, hvordan institutionerne har reageret på Ombudsmandens forslag. En rent statistisk tilgang tager imidlertid ikke højde for den bredere indvirkning af Ombudsmandens undersøgelser. Ombudsmandens årlige rapport Putting it Right?, som ser tilbage på indvirkningen i det foregående år, forsøgte for første gang at indfange denne bredere indvirkning i dette års rapport (2019).

5.5.1. Bredere indvirkning

Denne indvirkning omfatter undersøgelser, hvor det positive resultat først var klart efter undersøgelsens afslutning. Nogle af Ombudsmandens forslag er vidtrækkende, kræver en betydelig indsats og kan indebære reformer af procedurer og praksis, der har været gældende i årtier. I andre tilfælde kan det igangværende eksterne momentum efter afslutningen af en undersøgelse på et senere tidspunkt føre til ændringer, selv om institutionen kan have reageret negativt på et forslag, mens undersøgelsen var i gang.

Et konkret eksempel herpå var Ombudsmandens undersøgelse af processen for udnævnelse af generalsekretæren for Europa-Kommissionen, EU’s mest højtstående tjenestemand. Ombudsmanden havde anmodet Kommissionen om at indføre en specifik procedure for udnævnelse af sin generalsekretær. I sit svar til Ombudsmanden afviste Kommissionen hendes henstilling og afslog i første omgang at foretage ændringer. Kommissionen gjorde imidlertid efterfølgende, som Ombudsmanden havde anbefalet, ved i slutningen af 2019 at indføre en specifik udnævnelsesprocedure for stillingen som generalsekretær, herunder et stillingsopslag og en veldefineret tidsplan. Den nye generalsekretær blev udvalgt i januar 2020 efter en gennemsigtig og retfærdig procedure.

Et andet eksempel vedrører spørgsmålet om »svingdøre« i Kommissionen. I 2018 afsluttede Ombudsmanden en undersøgelse af, hvordan Kommissionen håndterede en tidligere kommissionsformands ansættelse efter mandatets ophør, og den rolle, som dens »etiske udvalg« spillede i denne sag. Kommissionen afviste to henstillinger og fire ud af fem forslag fra Ombudsmanden. I 2019 fremsatte Ombudsmanden imidlertid i forbindelse med en efterfølgende undersøgelse af, hvordan Kommissionen håndterer »svingdøre«, 25 forslag med henblik på at sikre en mere systematisk og effektiv tilgang i forhold til tidligere ansatte, der skifter til den private sektor, eller personer, der skifter fra den private sektor til Kommissionen. Som reaktion herpå gav Kommissionen tilsagn om at gennemføre næsten alle Ombudsmandens forslag til, hvordan den gennemfører sine regler om svingdøre. Heriblandt forslaget om at anmode personer, der skifter til den private sektor, om at give flere oplysninger om den organisation, de skifter til, og nærmere oplysninger om arten af deres nye job.

5.5.2. Acceptgrad

Ombudsmandens årlige rapport Putting it Right? registrerede også den statistiske »acceptgrad« for 2019, som viste, at EU-institutionerne reagerede positivt på Ombudsmandens forslag (løsninger, henstillinger og forslag) i 79 % af tilfældene. Dette er en forbedring i forhold til det foregående år og en positiv afspejling af de EU-institutioner, som har forsøgt at rette op på det, de gjorde forkert, og mere generelt forbedre deres administrative praksis.

Generelt reagerede EU-institutionerne positivt på 93 ud af de 118 forslag, som Ombudsmanden fremsatte for at korrigere eller forbedre deres administrative praksis. Ud af de 17 institutioner, som Ombudsmanden fremsatte forslag over for, overholdt 10 fuldt ud alle løsninger, forslag og henstillinger.

6. Kommunikation og samarbejde

6.1. Kommunikation

Brug af officielle EU-sprog
Den Europæiske Ombudsmand lancerede i løbet af sommeren en kampagne med 10 henstillinger om brugen af de 24 officielle EU-sprog.

Ombudsmandens digitale kommunikation blev fortsat udviklet og forbedret i 2020, og webstedet blev omdannet til et mere dynamisk indholdsknudepunkt for Ombudsmandens arbejde. Webstedet har nu en nyhedssektion, som indeholder letlæselige nyhedsartikler, der går i dybden med udviklingen i forbindelse med fremtrædende undersøgelser eller udforsker andre aspekter af Ombudsmandens arbejde. For at gøre det lettere at følge Ombudsmandens undersøgelser har hver undersøgelse nu en central »sagsside«, hvoraf mange også indeholder en kort teasertekst, hvor undersøgelsen og den seneste udvikling forklares. Der blev også lanceret en ny særlig sektion om aktindsigt.

Ud over det almindelige indhold på webstedet begyndte Ombudsmandens kontor også at anvende andre interaktive formater til onlineoffentliggørelse for at gøre vores arbejde mere interessant og tilgængeligt for et bredere publikum.

Der blev udarbejdet en dynamisk scrollerbar webhistorie om Den Europæiske Ombudsmand for at markere Ombudsmandens 25-års jubilæum. Dette er et format, som Ombudsmandens kontor håber at bygge videre på i fremtiden.

Ombudsmanden fortsatte med at udvide brugen af sociale medier for på en klar og engagerende måde at give oplysninger om, hvad kontoret laver, og hvem det hjælper, samt give opdateringer og synspunkter om den seneste udvikling i forbindelse med undersøgelser. Navnlig på Twitter begyndte Ombudsmanden at gøre brug af mere innovative metoder til at forklare kontorets arbejde, herunder gennem anvendelse af tråde. Ombudsmandens tilstedeværelse på vores vigtigste platforme – Twitter, LinkedIn og Instagram – blev øget. Blandt årets højdepunkter var aktiviteterne i forbindelse med Ombudsmandens 25-års jubilæum, som kunne følges gennem hashtagget #EO25years.

I forbindelse med Ombudsmandens arbejde med EU’s reaktion på covid-19-krisen fremlagde kontoret også en kortfattet infografik og tilhørende nyhedsartikel, der giver et overblik over de forskellige EU-institutioners og -agenturers roller og ansvarsområder. Kontoret gennemførte også en kampagne for at fremme Ombudsmandens retningslinjer til EU’s forvaltning om brugen af officielle EU-sprog i kommunikationen med offentligheden.

I 2020 var den hurtigst voksende kanal Instagram. Antallet af følgere steg med 71 % i løbet af året (1 068 nye følgere). På LinkedIn steg antallet af følgere med 34 % (+ 1 237), mens antallet af følgere på Twitter, hvor Ombudsmanden har flest følgere, nåede op på 29 200 i december 2020, hvilket udgør en stigning på 11 % (+ 2 870).

Årets vigtigste kommunikationsarrangement var den årlige konference, som var en anledning til at markere Den Europæiske Ombudsmands 25-års jubilæum. Med over 240 deltagere måtte Ombudsmanden være nyskabende for at tilbyde et onlinearrangement af høj kvalitet. Konferencen gjorde brug af Interactio-platformen og Europa-Parlamentets tolkefaciliteter for at sikre simultantolkning. Ombudsmanden brugte også Slido, en onlineplatform for virtuelle arrangementer, der giver deltagerne mulighed for at stille spørgsmål og deltage i meningsmålinger i realtid. Dette bidrog til at gøre konferencen virkelig interaktiv på trods af de udfordringer, der var forbundet med dens virtuelle karakter.

Nyhedssektion
Nyhedssektionen giver hurtig adgang til de forskellige højdepunkter i institutionens arbejde.

6.2. Forbindelser med EU’s institutioner

6.2.1. Europa-Parlamentet

Efter sit genvalg i slutningen af 2019 fortsatte Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly, med at konsolidere de stærke bånd mellem sit kontor og Europa-Parlamentet, som er en afgørende partner for Ombudsmanden. I 2020 talte Ombudsmanden på et plenarmøde i Europa-Parlamentet og fortsatte trods de vanskeligheder, som covid-19 gav, med at afholde regelmæssige videomøder med medlemmer af Europa-Parlamentet fra alle sider af det politiske spektrum. Ombudsmanden blev også indbudt til at tale på flere møder i forskellige parlamentsudvalg samt workshopper med relevans for kontorets arbejde. På grund af pandemien fandt overgivelsen af Ombudsmandens årsberetning til Europa-Parlamentets formand sted via e-mail den 5. maj 2020.

6.2.2. Udvalget for Andragender

Ombudsmanden og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender samarbejder om at behandle EU-borgernes bekymringer med hensyn til EU-institutionernes ansvarlighed. I 2020 blev forholdet mellem Udvalget for Andragender og Ombudsmanden yderligere styrket. Ombudsmanden deltog i forskellige udvalgsmøder, og der var løbende kommunikation mellem Ombudsmandens kontor og udvalget. Udvalgets forskellige beslutninger henviste til Ombudsmandens arbejde, navnlig om rettigheder for personer med handicap under covid-19-krisen. I forbindelse med Den Europæiske Ombudsmands kontors 25-års jubilæum var det Emily O’Reilly en stor fornøjelse at modtage lykønskninger og de bedste ønsker for hendes arbejde fra flere medlemmer af Europa-Parlamentet og navnlig fra formanden for Udvalget for Andragender, som også deltog i den konference, der blev afholdt for at markere begivenheden.

Dolors Montserrat
Dolors Montserrat, formand for Udvalget for Andragender, taler på højt plan på den digitale konference i anledning af 25-årsjubilæet.

6.2.3. Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen er EU’s udøvende myndighed og har den største forvaltning i noget EU-organ. Det er kun naturligt, at den største andel af klager til Ombudsmanden vedrører Kommissionens arbejde. Samarbejdet mellem Kommissionen og Ombudsmanden var igen meget konstruktivt i 2020, og næstformand Maroš Šefčovič var hovedtaler på konferencen i anledning af 25-årsjubilæet. Der blev også opretholdt tætte kontakter på tjenestegrensniveau for at sikre, at klagernes problemer kunne behandles effektivt.

Maroš Šefčovič
Maroš Šefčovič, næstformand for Europa-Kommissionen, var hovedtaler på den digitale konference i anledning af 25-årsjubilæet.

6.2.4. Andre institutioner, agenturer og organisationer

Det er vigtigt, at Ombudsmanden også opretholder frugtbare forbindelser med de andre institutioner, agenturer, organer og kontorer. I 2020 var Ombudsmanden i kontakt med lederne af Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Revisionsret og Det Europæiske Lægemiddelagentur. Forbindelserne med forskellige dele af EU’s forvaltning er en integreret del af Ombudsmandens strategi »På vej mod 2024«. Kun gennem et tæt samarbejde kan der opnås en langvarig og positiv indvirkning på EU’s forvaltning.

6.2.5. FN’s konvention om handicappedes rettigheder

Som en del af EU’s rammer beskytter, fremmer og overvåger Ombudsmanden EU-forvaltningens gennemførelse af FN’s konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD). I 2020 var Ombudsmanden formand for EU’s rammer.

Sammen med Det Europæiske Handicapforum, Europa-Parlamentet og EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder sendte Ombudsmanden en fælles skrivelse til Europa-Kommissionen med en redegørelse for EU’s rammers holdninger til, hvad en mere ambitiøs og omfattende europæisk handicapstrategi efter 2020 bør indeholde. Med henblik herpå mødtes EU’s rammer i juli 2020 med kommissæren for ligestilling, Helena Dalli, for at fortsætte dialogen om den kommende europæiske handicapstrategi. Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly, talte også på en workshop, der blev afholdt af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender om handicapstrategien.

I juni 2020 iværksatte Ombudsmanden et strategisk initiativ om, hvordan Kommissionen imødekommer de særlige behov hos personale med handicap i forbindelse med covid-19-nødsituationen. Ombudsmanden skrev til Kommissionen og stillede en række spørgsmål i relation til f.eks. de foranstaltninger, der er indført for fjernarbejde og sygesikring, samt de erfaringer, der kan indhøstes med henblik på Kommissionens mere omfattende interaktion med borgere med handicap. Ombudsmanden er i øjeblikket i færd med at vurdere Kommissionens svar efter at have indhentet input fra organisationer, der repræsenterer personer med handicap.

Ombudsmanden undersøgte en klage over anvendelsen af europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) til opførelse af institutionelle plejefaciliteter til personer med handicap i Ungarn og Portugal. Klageren fandt, at Kommissionen burde have truffet foranstaltninger med hensyn til disse projekter, da de er i strid med EU’s forpligtelser til at sikre, at handicappede får støtte til at leve i lokalsamfund. Efter nøje at have undersøgt de foranstaltninger, som Kommissionen havde truffet, afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen med forslag til forbedringer og vil fortsat overvåge dette vigtige spørgsmål.

European Ombudsman

Today is the International Day of Persons with Disabilities #IDPD2020

The Ombudsman is committed to protecting, promoting, and monitoring the EU administration’s implementation of the @UN Convention on Rights of Persons with Disabilities #UNCRPD

europa.eu/!UQ76uR

Handicapdag

I dag er Den Internationale Handicapdag.

Den Europæiske Ombudsmand arbejder for at beskytte, fremme og overvåge EU-forvaltningens gennemførelse af FN’s konvention om handicappedes rettigheder.

Emily O’Reilly: »Et demokratis sundhed kan måles på, i hvilket omfang det gør det muligt for selv de mest sårbare i videst muligt omfang at deltage i alle dele af livet i dette demokrati.«

På samme område har Kommissionen reageret positivt på forslag fremsat af Ombudsmanden i hendes undersøgelse af, hvordan den behandlede påstande om menneskerettighedskrænkelser i en social plejeinstitution for handicappede. På grundlag af Ombudsmandens forslag anførte Kommissionen, at EU-midler i videst muligt omfang ikke bør anvendes til at opretholde institutioner og i stedet bør anvendes til at støtte en afinstitutionalisering.

Ombudsmanden behandlede også en klage vedrørende forsinkelser i den gældende procedure for reintegrering af en handicappet medarbejder. Ombudsmanden afsluttede sagen, efter at Kommissionen havde erklæret, at den havde reaktiveret proceduren med henblik på at reintegrere klageren.

6.3. Det europæiske netværk af ombudsmænd

Konsekvenserne af pandemien påvirkede klart arbejdsmetoderne og procedurerne i mange offentlige organer og tværnationale enheder. Dette var naturligvis også tilfældet for det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO), som er et uformelt netværk bestående af 96 kontorer i 36 europæiske lande og også omfatter Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender.

Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly, var i direkte kontakt med medlemmerne af ENO fra et tidligt tidspunkt i krisen med henblik på at finde ud af, hvordan netværket bedst kunne betjene sine medlemmer. På grundlag heraf organiserede Den Europæiske Ombudsmand og var vært for et webinar den 12. maj 2020 om konsekvenserne af covid-19 for ombudsmændene. Dette webinar samlede ombudsmænd eller tilsvarende fra 33 medlemsorganisationer med henblik på at udveksle erfaringer og fremme bedste praksis i forbindelse med kriseresponsen.

ENO’s normale årlige kontaktpunkt, den årlige konference, fandt også sted i digitalt format. Den 26. oktober (samme dag som konferencen i anledning af Ombudsmandens 25-års jubilæum) deltog 106 deltagere fra hele Europa virtuelt i netværkskonferencen. Ud over jubilæet og debatten om Den Europæiske Ombudsmands fremtid omhandlede netværkskonferencen det fremtidige samarbejde i den kommende valgperiode og mulige emner og retningslinjer for fremtidige parallelle undersøgelser. Konferencen, hvor kommissæren med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, holdt en hovedtale, gav også endnu en mulighed for at drøfte covid-19-krisen og foregribe, hvordan denne vil påvirke ombudsmændenes arbejde i de kommende år.

European Ombudsman

We now start the European Network of Ombudsman annual conference, discussing the impact of COVID-19 on its members, future parallel inquiries and #ENOnetwork cooperation: europa.eu/!tj97tX #EO25Years

Det europæiske netværk af ombudsmænd

Vi starter nu den årlige konference i det europæiske netværk af ombudsmænd, hvor vi drøfter virkningerne af covid-19 for dets medlemmer, fremtidige parallelle undersøgelser og samarbejdet i det europæiske netværk af ombudsmænd. Vi fejrer også Den Europæiske Ombudsmand 25-års jubilæum.

Klagere rådet til at kontakte andre institutioner og organer af Den Europæiske Ombudsmand i 2020 og klager oversendt
Klagere rådet til at kontakte andre institutioner og organer af Den Europæiske Ombudsmand i 2020 og klager oversendt

7. Ressourcer

7.1. Budget

Ombudsmandens budget er en uafhængig sektion i EU-budgettet. Det er opdelt i tre afsnit. Afsnit 1 omfatter lønninger, godtgørelser og andre udgifter til personale. Afsnit 2 dækker bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter. Afsnit 3 dækker udgifter i forbindelse med institutionens udførelse af generelle opgaver. De budgetterede bevillinger beløb sig i 2020 til 12 348 231 EUR.

Med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af ressourcerne udfører Ombudsmandens interne revisor regelmæssig kontrol af de interne kontrolsystemer og de økonomiske opgaver, kontoret udfører. Som det er tilfældet med andre EU-institutioner, reviderer Den Europæiske Revisionsret også Ombudsmanden.

7.2. Anvendelse af ressourcer

Hvert år vedtager Ombudsmanden en årlig forvaltningsplan, der identificerer konkrete foranstaltninger, som kontoret forventer at træffe for at gennemføre målsætningerne og prioriteterne i Ombudsmandens femårige strategi »Hen imod 2019«. Den årlige forvaltningsplan for 2020 er den sjette, der er baseret på denne strategi. I december 2020 vedtog Ombudsmanden en ny strategi, »På vej mod 2024«.

Ombudsmanden har højt kvalificerede, flersprogede medarbejdere. Dette sikrer, at kontoret kan behandle klager på de 24 officielle EU-sprog og øge kendskabet til Ombudsmandens arbejde i hele EU. I marts 2020 gik Ombudsmandens kontor som reaktion på covid-19-pandemien effektivt og hurtigt over til at blive en digital arbejdsplads uden afbrydelse af det centrale klagebehandlingsarbejde. I 2020 var der 69 stillinger i Ombudsmandens stillingsfortegnelse; derudover arbejdede i gennemsnit otte kontraktansatte i kontoret, mens 13 praktikanter opnåede erhvervserfaring i løbet af året.

I september 2020 blev Rosita Hickey, der har arbejdet i Ombudsmandens kontor siden 2001, udnævnt til direktør for undersøgelser på grundlag af en almindelig udvælgelsesprøve.

Detaljerede oplysninger om Ombudsmandens kontors opbygning og de forskellige enheders opgaver findes på Ombudsmandens websted.

Rosita Hickey
Rosita Hickey blev udnævnt til direktør for undersøgelser i 2020.

Hvordan kontakter man Den Europæiske Ombudsmand?

Pr. telefon

+33 (0)3 88 17 23 13

Pr. e-mail

eo@ombudsman.europa.eu

Online
Vores kontorer
Vores kontor
Strasbourg
Postadresse

Médiateur européen
1 avenue du Président Robert Schuman
CS 30403
F-67001 Strasbourg Cedex

Besøgsadresse

Bâtiment Václav Havel (HAV)
Allée Spach
F-67070 Strasbourg

Bruxelles
Postadresse

Médiateur européen
Rue Wiertz
B-1047 Bruxelles

Besøgsadresse

Montoyer-Science (MTS)
30 rue Montoyer
B-1000 Bruxelles

Den Europæiske Union har copyright © til alle fotos og billeder med undtagelse af omslaget (© erikreis / iStock). Gengivelse til uddannelsesmæssige og ikkekommercielle formål er tilladt med kildeangivelse.

Print ISBN 978-92-9483-264-1 ISSN 1680-3809 doi:10.2869/312426 QK-AA-21-001-EN-C
HTML ISBN 978-92-9483-213-9 ISSN 1680-3906 doi:10.2869/927569 QK-AA-21-001-DA-Q
PDF ISBN 978-92-9483-245-0 ISSN 1680-3922 doi:10.2869/325371 QK-AA-21-001-EN-N