En irsk statsborger bad Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om aktindsigt i dokumenter, der indeholdt oplysninger om alle formodede alvorlige bivirkninger ved brug af et middel mod akne. Hans søn havde begået selvmord efter at have indtaget midlet. EMA afviste hans anmodning med det argument, at EU’s regler om aktindsigt i dokumenter ikke fandt anvendelse på rapporter om formodede bivirkninger ved brug af lægemidler. Efter at have undersøgt klagen, konkluderede ombudsmanden, at EU’s regler om aktindsigt i dokumenter finder anvendelse på alle dokumenter i EMA’s besiddelse. Ombudsmanden anbefalede ligeledes, at EMA revurderede sit afslag på at give aktindsigt i bivirkningsrapporterne. Ombudsmanden foreslog endvidere, at EMA som led i dets informationspolitik kunne komme med yderligere præciseringer for at gøre det nemmere for offentligheden at forstå sådanne data og deres betydning. EMA accepterede ombudsmandens henstilling og meddelte, at det ville frigive rapporterne. Det vedtog også en ny proaktiv politik med det formål at fremme gennemsigtighed i forhold vedrørende aktindsigt i dokumenter i dets besiddelse.

En ikke-statslig organisation med hjemsted i Bruxelles klagede til ombudsmanden over, at Europa-Kommissionen havde undladt at forholde sig til dens sag, og at Kommissionen ikke havde udbetalt udeståendet for en undersøgelse, organisationen havde gennemført, inden for den i tilskudsaftalen fastsatte frist på 45 dage. Klageren havde fremsendt den endelige rapport, årsregnskab og andre påkrævede dokumenter inden for den krævede frist. Selv om Kommissionen havde bekræftet modtagelsen af rapporten, betalte den ikke udeståendet. I sit svar på den første af flere påmindelser fra klageren angav Kommissionen ferie og personalemangel som årsagerne til forsinkelsen. Ombudsmanden kontaktede Kommissionen, som straks reagerede ved at kontakte klageren og genoptage drøftelserne. Den undskyldte ligeledes til klageren for forsinkelsen og lovede at beregne saldoen og betale, så snart klageren var kommet med sine bemærkninger.

En bulgarsk statsborger kritiserede det forhold, at onlineregistreringsformularen på webstedet EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu) kun kunne udfyldes med latinske bogstaver. Han argumenterede for, at det også burde være muligt at bruge kyrilliske og græske bogstaver. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af sagen. Publikationskontoret, der har ansvaret for webstedet, svarede ombudsmanden og lovede at sikre, at der kan bruges både kyrilliske og græske bogstaver ved onlineregistrering på EU Bookshop.

Klagerne til Parlamentets Udvalg for Andragender drejede sig om, at myndighederne i Det Forenede Kongerige var for lang tid om at udlevere opholdskort, og at de tilbageholdt rejsedokumenter under proceduren. Udvalget bad Europa-Kommissionen undersøge disse forhold. Kommissionen konkluderede, at myndighederne i Det Forenede Kongerige rent faktisk ikke overholdt EU-reglen om at udstede opholdskort inden for seks måneder fra ansøgningen. Det Forenede Kongerige erkendte situationens alvor og rettede op på situationen ved at forøge antallet af medarbejdere, der behandler ansøgninger, væsentligt, ligesom der blev strammet op på uddannelse og procedurer. Derudover oprettede myndighederne en e-postadresse for ansøgere, der ansøger om at få returneret deres pas inden for ti arbejdsdage.

Parlamentets Udvalg for Andragender modtog adskillige andragender om, at en vej, som de polske myndigheder havde planer om at opføre tværs over Rospudadalen, ville krydse økologisk følsomme områder og trænge stærkt ind på andre områder, der er beskyttet i henhold til EU-lovgivningen. En undersøgelse bekræftede denne påstand og konkluderede ligeledes, at de polske myndigheder havde undladt at påvise, at de i tilstrækkelig grad havde undersøgt alternativer til den planlagte rute. Udvalget udarbejdede på dette grundlag en rapport, der opfordrede til, at planerne blev ændret. Med denne rapport og dens egne konklusioner i hånden anmodede Europa-Kommissionen om, at EU-Domstolen stoppede projektet, mens den undersøgte dets lovlighed. Både Udvalgets og Kommissionens indgreb, kombineret med presset fra det hjemlige retsvæsen, medførte, at de polske myndigheder besluttede ikke at opføre vejen gennem Rospudadalen.

EDPS blev underrettet anonymt om, at personoplysninger på kandidater, der består stopprøverne i udvælgelsesprøver til tjenestemænd ved EU, behandles af en ekstern leverandør med hjemsted i et ikke-EU-land. EDPS indledte på eget initiativ en undersøgelse i denne sag, der førte til den konklusion, at selv om De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EPSO) havde indgået en kontrakt med en ekstern virksomhed, der var indregistreret i Det Forenede Kongerige, blev selve databehandlingsaktiviteterne rent faktisk udført i De Forenede Stater. EDPS bad EPSO om at kontrollere, om de relevante betingelser, der er fastlagt i EU’s databeskyttelsesregler, overholdes, og om at ændre kontrakten for at sikre yderligere garantier for de berørte registrerede.

En tjekkisk forbruger købte en ny motorcykel i Tyskland. Selv om han gjorde det klart, at han ønskede at eksportere motorcyklen til Den Tjekkiske Republik, indeholdt prisen fejlagtigt moms, der skulle betales i det land, hvor køretøjet er indregistreret. Forbrugeren betalte moms to gange — både i Den Tjekkiske Republik og i Tyskland. Forbrugeren havde ikke held til at løse problemet med sælgeren og med skattekontoret i Tyskland, der er ansvarligt for at behandle sager, hvor en skatteyder er valutaudlænding. På initiativ af det tjekkiske ECC greb det tyske ECC ind, og forhandleren betalte den uretmæssigt opkrævede moms tilbage til forbrugeren.

En forbruger fra Litauen reserverede værelse på et hotel i Belgien. Ved ankomsten krævede hotellet et depositum på 150 EUR som garanti for eventuelle yderligere omkostninger, f.eks. brug af internettet. Forbrugeren udleverede sit kreditkort som garanti. Hotellet trak depositummet på kundens kreditkort, selv om hun ikke havde benyttet sig af nogen ekstra tjenester. Hun sendte et brev til hotellet og bad om en forklaring, og da hun ikke fik noget svar, ringede hun til hotellet, som lovede at løse problemet. Da hotellet ikke ringede tilbage til hende, kontaktede hun ECC i Litauen for at få hjælp. Efter at ECC i Litauen og ECC i Belgien havde interveneret, fik forbrugeren sit depositum tilbage.