Afgørelse af den Europæiske Ombudsmand om klage 3147/2004/PB over Europa-Kommissionen

Strasbourg, den 12. december 2005

I skrivelser af 20. oktober og 19. november 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende en overtrædelsesklage, De havde indgivet til Kommissionen mod Danmark.

Den 23. november 2004 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen, og den 10. februar 2005 sendte Kommissionen sin udtalelse, som jeg videresendte til Dem med en opfordring til at fremkomme med eventuelle bemærkninger. De har tilsyneladende ikke fremsendt nogen bemærkninger. Jeg skriver til Dem nu for at gøre Dem bekendt med resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

For at undgå nogen misforståelser er det vigtigt at minde om, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til EF-traktaten kun har beføjelser til at undersøge mulige tilfælde af fejl eller forsømmelser fra Fællesskabets institutioners og organers side. I Den Europæiske Ombudsmands statut står det udtrykkeligt, at handlinger foretaget af enhver anden myndighed eller person ikke kan indklages for Ombudsmanden.

Ombudsmanden har i forbindelse med sin undersøgelse af Deres klage koncentreret sig om at undersøge, om Europa-Kommissionen i sine handlinger har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser.

KLAGEN

Den 12. juli 2002 sendte næstformanden for en lokalgruppe af et dansk politisk parti en e-mail til kommissær Anna Diamantopoulou (beskæftigelse og sociale anliggender). I denne e-mail anmodede han kommissæren om at træffe foranstaltninger i en sag vedrørende retten til fri bevægelighed for EU's borgere. Sagen vedrørte en påstand om, at de sociale ydelser, der var givet til en danskers tyske hustru, som var blevet uarbejdsdygtig efter en ulykke på hendes arbejdsplads i Danmark, ikke var tilstrækkelige.

Klageren modtog et svar af den 6. august 2002, hvori Kommissionen anmodede ham om at fremsende flere oplysninger i sagen. Klageren efterkom denne anmodning i en skrivelse af 10. december 2002.

I sin klage til Ombudsmanden anførte klageren, at han ikke havde modtaget et svar på sin skrivelse af 10. december 2002. Han anførte, at enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer.

Klageren gjorde gældende, at Kommissionen havde undladt at behandle hans overtrædelsesklage mod Danmark korrekt.

UNDERSØGELSEN

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen i det væsentlige følgende bemærkninger:

Den fremsendte dokumentation samt klagerens skrivelse af 10. december 2002 viste, at den pågældende tyske statsborger havde fået tildelt et engangsbeløb for en arbejdsskade, og at hun var blevet tildelt tysk og dansk invalidepension.

Kommissionen svarede klageren i en skrivelse af 20. januar 2003. I denne skrivelse behandlede Kommissionen det problem, som klageren havde taget op, nemlig at han anså de pensioner, som den tyske statsborger havde fået tildelt, for at være for lave. Kommissionen forklarede, hvordan fællesskabslovgivningen om social sikring fungerer. Det blev påpeget, at der ikke findes nogen ensartet europæisk social sikringsordning, og at hver enkelt medlemsstat bestemmer, hvilke ydelser der skal udbetales, betingelserne for tildeling og ydelsernes størrelse. Der blev givet en detaljeret gennemgang af, hvordan fællesskabsbestemmelserne om samordning af de nationale systemer fungerer(1). Kommissionen konkluderede ud fra de dokumenter, som klageren havde indsendt, at den tyske statsborgers pensioner tilsyneladende var tildelt i overensstemmelse med disse forordninger, og at Kommissionen derfor ikke var i stand til at gribe ind i sagen.

I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at klagerens påstand var ubegrundet.

Klagerens bemærkninger

Kommissionens udtalelse blev videresendt til klageren, som ikke fremsatte nogen bemærkninger.

AFGØRELSEN

1 Påstand om undladelse at behandle overtrædelsesklage korrekt

1.1 Klageren sendte den 12. juli 2002 en e-mail til kommissær Anna Diamantopoulou (beskæftigelse og sociale anliggender). I denne e-mail anmodede han kommissæren om at træffe foranstaltninger i en sag vedrørende retten til fri bevægelighed for EU's borgere. Sagen vedrørte en påstand om, at de sociale ydelser, der var givet til en danskers tyske hustru, som var blevet uarbejdsdygtig efter en ulykke på hendes arbejdsplads i Danmark, ikke var tilstrækkelige. Klageren modtog et svar af 6. august 2002, hvori Kommissionen anmodede ham om at fremsende flere oplysninger i sagen. Klageren efterkom denne anmodning i en skrivelse af 10. december 2002. I sin klage til Ombudsmanden anførte klageren, at han ikke havde modtaget et svar på sin skrivelse af 10. december 2002. Han gjorde gældende, at Kommissionen havde undladt at behandle hans overtrædelsesklage mod Danmark korrekt.

1.2 Kommissionen afviste i sin udtalelse påstanden om, at den ikke havde besvaret klagerens skrivelse af 10. december 2002. Den henviste til en skrivelse, den havde sendt til klageren den 20. januar 2003. I den skrivelse havde Kommissionen forklaret, hvordan fællesskabslovgivningen om social sikring fungerer. Det var blevet påpeget, at der ikke findes nogen ensartet europæisk social sikringsordning, og at hver enkelt medlemsstat bestemmer, hvilke ydelser der skal udbetales, betingelserne for tildeling og ydelsernes størrelse. Der var blevet givet en detaljeret gennemgang af, hvordan fællesskabsbestemmelserne om samordning af de nationale systemer fungerer(2). Kommissionen havde ud fra de dokumenter, som klageren havde indsendt, konkluderet, at den tyske statsborgers pensioner tilsyneladende var tildelt i overensstemmelse med disse forordninger, og at Kommissionen derfor ikke var i stand til at gribe ind i sagen.

1.3 Ombudsmanden modtog ikke nogen bemærkninger fra klageren.

1.4 De specifikke bestemmelser om Kommissionens behandling af overtrædelsesklager findes i Kommissionens meddelelse KOM(2002)0141 af 20. marts 2002: "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af Fællesskabsretten"(3). I meddelelsens punkt 8 fastlægges det, at "[s]om hovedregel behandler Kommissionens tjenestegrene de registrerede klager med det formål at nå frem til en afgørelse om udarbejdelse af en åbningsskrivelse eller henlæggelse af sagen inden for en frist på højst ét år fra klagens registrering i Generalsekretariatet". I punkt 9 fastlægges det, at "[k]lageren meddeles skriftligt om Kommissionens afgørelse i den overtrædelsessag, der vedrører hans eller hendes klage. Det samme gælder om Kommissionens senere afgørelser i sagen".

1.5 Det er ikke blevet afklaret, hvorfor Kommissionens skrivelse af 20. januar 2003 tilsyneladende ikke er nået frem til klageren. Kommissionen har vedføjet en kopi af sin skrivelse til sin udtalelse om nærværende klage. Skrivelsen indeholder et stempel for udgående post (dateret den 20. januar 2003). Klageren har ikke fremsat nogen bemærkninger herom.

1.6 I lyset af ovenstående synes Kommissionen at have behandlet klageren korrekt og inden for rimelig tid. Derfor finder Ombudsmanden ikke, at Kommissionen har gjort sig skyldig i noget tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2 Konklusion

Ombudsmandens undersøgelser af denne klage viser ingen fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Europa-Kommissionens formand underrettes ligeledes om denne afgørelse.

Med venlig hilsen

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, (EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2) og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som inden for Fællesskabet (EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, (EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2) og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som inden for Fællesskabet (EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1).

(3) EFT 2002 C 244 af 10.10.2002, s. 5.