Afgørelse af den Europæiske Ombudsmand om klage 71/2002/PB mod Europa-Parlamentet

Den 6. januar 2002 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand, hvori De nedlagde påstand om diskriminerende tildeling af støtte til Europabevægelsen.

Den 21. januar 2002 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Parlamentet. Parlamentet fremsendte sin udtalelse den 12. april 2002. Jeg videresendte denne til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De herefter fremsendte den 19. juni 2002.

Jeg skriver nu til Dem for at underrette Dem om resultaterne af de foretagne undersøgelser.

KLAGEN

I januar 2002 indgav klageren, som er medlem af Europa-Parlamentet, anbringende mod en afgørelse fra Europa-Parlamentets præsidium.

Den pågældende afgørelse var et negativt svar på klagerens anmodning om støtte til et seminar arrangeret af en organisation ved navn SOS Demokrati. Afgørelsen blev truffet på Præsidiets møde den 28. november 2001.

På samme møde vedtog Præsidiet at bevilge støtte til et andet arrangement, der var arrangeret af Europabevægelsen.

Klageren nedlægger følgende påstande:

1. Europa-Parlamentets præsidium har overtrådt princippet om ikkeforskelsbehandling ved at bevilge støtte til Europabevægelsen og ikke til et seminar arrangeret af SOS Demokrati.

2. Præsidiets afgørelse om at bevilge støtte til Europabevægelsen er endvidere præget af partiskhed, idet et flertal af Præsidiets medlemmer ligeledes er medlemmer af Europabevægelsen.

UNDERSØGELSEN

Parlamentets udtalelse

Klagen videresendtes til Europa-Parlamentet, som i sin udtalelse i det væsentlige anførte følgende:

Klageren havde anmodet om støtte i en skrivelse af 22. november 2001 til formanden for Europa-Parlamentet. Anmodningen omhandlede afholdelsen i Europa-Parlamentets lokaler i Bruxelles af et seminar arrangeret af SOS Demokrati, en tværpolitisk gruppe, som ikke er konstitueret officielt, og som klageren er formand for. Dette seminar skulle have deltagelse af 70 journalister fra kandidatlandene.

Klageren anmodede om a) at få stillet lokaler til rådighed til arrangementer tilrettelagt af hans gruppe og/eller SOS Demokrati, b) adgang til bygningerne for et stort antal besøgende og c) godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter for omkring 20 journalister, der var indbudt til at deltage i seminaret og konferencen.

Efter en afstemning vedtog Præsidiet ikke at imødekomme anmodningerne.

Præsidiets afgørelse var baseret på bestemmelserne om afholdelse af møder under mødeperioderne (en af dagene faldt i en Strasbourg-mødeperiode). I henhold til disse bestemmelser, som Formandskonferencen vedtog den 14. maj 1998, er mødeperioden det vigtigste forum for parlamentarisk aktivitet, og der bør principielt ikke afholdes andre møder sideløbende hermed. I overensstemmelse med dette princip kan der ikke gives tilladelse til afholdelse af møder i et parlamentarisk organ eller af andre møder med deltagelse af et eller flere medlemmer af Europa-Parlamentet under (bl.a.) afstemningerne.

Selv om SOS Demokrati ikke er nogen formelt nedsat officiel tværpolitisk gruppe, bør det dog påpeges, at ifølge de bestemmelser om oprettelse af tværpolitiske grupper, som Formandskonferencen vedtog den 16. december 1999, kan de politiske grupper - principielt er det nemlig de politiske grupper, der er ansvarlige for de faciliteter, de tværpolitiske grupper anmoder om - kun give tilladelse til anvendelsen af tekniske infrastrukturer, mødeværelser og tolkefaciliteter, hvis de tværpolitiske grupper respekterer de samme krav til mødetidspunkter som Europa-Parlamentets officielle organer. I særdeleshed er det desuden ikke tilladt at afholde møder under afstemningerne i Europa-Parlamentets mødeperiode.

Endvidere skal det påpeges, at Præsidiet efter begivenhederne den 11. september 2001 vedtog en række sikkerhedsforanstaltninger på mødet den 3. oktober 2001. Blandt disse kan nævnes suspendering af muligheden for at fravige bestemmelserne om, hvor mange besøgende et medlem højst kan indbyde til Parlamentet hver dag (ni personer), og suspendering af omfattende arrangementer og andre store møder, der afholdes under Parlamentets mødeperiode, eftersom mødeperioderne i sig selv indebærer en betydelig ekstra arbejdsbyrde for sikkerhedstjenesterne.

Endelig skal det understreges, at der inden for Parlamentets egne rammer ikke findes noget retsgrundlag eller nogen præcedens for, at institutionen godtgør rejse- eller opholdsudgifter for journalister, der er indbudt af et medlem af Europa-Parlamentet, en politisk gruppe eller en gruppe medlemmer. Dog er det her på sin plads at erindre om, at bevillingerne på budgetpost 3701 i Sektion 1 - Europa-Parlamentet - i Unionens almindelige budget udtrykkeligt er beregnet til dækning af bl.a. udgifter til politisk informationsvirksomhed udøvet af de politiske grupper og af løsgængere som led i EU's politiske aktiviteter.

Selv om de relevante bestemmelser forhindrede Præsidiet i at efterkomme klagerens forskellige anmodninger, skal det dog påpeges, at der blev fundet alternative løsninger. I en skrivelse af 7. december 2001 erklærede Europa-Parlamentets daværende formand sig rede til som noget højst exceptionelt, og uden at det måtte skabe præcedens, at give adgang til omkring 180 deltagere. Under anvendelse af den særlige ordning for modtagelse af besøgsgrupper godtgjorde Europa-Parlamentet rejse- og opholdsudgifterne for de 220 besøgende, der reelt deltog i arrangementet.

Præsidiets afgørelse af samme dag vedrørende en anmodning fra et andet medlem af Europa-Parlamentet er af en helt anden karakter. Den vedrører en anmodning om støtte til Europabevægelsens afholdelse af et arrangement med betegnelsen "Borgerforsamlingen 2004" fra den 13. til den 15. december 2001 i Palais des Expositions i Heysel i Bruxelles parallelt med Det Europæiske Råd i Laeken. Præsidiet vedtog at yde et tilskud på 25.000 euro til afholdelsen af dette arrangement i overensstemmelse med de på området gældende kriterier, hvorefter et arrangement skal have fællesskabsrelevans, deltagerne skal være af forskellig nationalitet, arrangementet skal tage sigte på opinionsdannere, og der skal være medlemmer af Europa-Parlamentet til stede.

Som svar på klagerens spørgsmål om en eventuel interessekonflikt kan det oplyses, at Europa-Parlamentet ikke er bekendt med, hvilke medlemmer af Europa-Parlamentet der er medlemmer af Europabevægelsen eller af denne bevægelses nationale råd. Medlemskab af denne såvel som af alle andre bevægelser eller organisationer er et spørgsmål om den enkeltes personlige valg, og der er ikke påvist nogen form for interessekonflikt.

Klagerens bemærkninger

Europa-Parlamentets udtalelse videresendtes til klageren med anmodning om dennes bemærkninger.

I sine bemærkninger fastholdt klageren, at der forelå forskelsbehandling af SOS Demokrati til fordel for Europabevægelsen.

Klageren anførte endvidere, at det var vigtigt at vide, hvilke medlemmer af Præsidiet der også er medlemmer af Europabevægelsen, og om der var gjort opmærksom på denne interesse, inden afgørelsen om støtten blev truffet.

AFGØRELSEN

1 Forskelsbehandling

1.1 Klageren nedlægger påstand om, at Europa-Parlamentets præsidium har overtrådt princippet om ikkeforskelsbehandling ved at yde finansiel støtte til Europabevægelsen og ikke til et seminar arrangeret af SOS Demokrati. Han hævder, at de af de to organisationer foreslåede arrangementer var identiske set ud fra en støttemæssig synsvinkel.

1.2 Europa-Parlamentet hævder, at Præsidiet i henhold til de relevante bestemmelser ikke kunne imødekomme klagerens anmodning om støtte til SOS Demokratis seminar, mens det i forbindelse med afgørelsen om at støtte det af Europabevægelsen tilrettelagte arrangement handlede i overensstemmelse med de relevante kriterier.

1.3 Ifølge princippet om ikkeforskelsbehandling skal medlemmer af offentligheden, som er i samme situation, behandles på lignende måde(1).

Ombudsmanden finder, at Europa-Parlamentets forklaring på relevante forskelle mellem de to sager forekommer rimelig. Ombudsmanden finder derfor ikke, at der er tale om fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af sagen.

1.4 På baggrund af Ombudsmandens undersøgelser synes der ikke at være tale om fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af klagen.

2 Interessekonflikt

2.1 Klageren hævder, at Præsidiets afgørelse om at yde finansiel støtte til Europabevægelsen er præget af partiskhed, idet et flertal af Præsidiets medlemmer ligeledes er medlemmer af Europabevægelsen.

2.2 Parlamentet anfører, at det ikke er bekendt med, hvilke af dets medlemmer der er medlemmer af Europabevægelsen eller af denne bevægelses nationale råd. Det finder, at medlemskab af denne såvel som af alle andre bevægelser eller organisationer er et spørgsmål om den enkeltes personlige valg, og der er ikke påvist nogen form for interessekonflikt.

2.3 Ombudsmanden bemærker, at Europabevægelsen i henhold til de på bevægelsens websted offentliggjorte oplysninger er en almennyttig forening. Ombudsmanden bemærker desuden, at den her omhandlede afgørelse om støtte vedrørte et arrangement tilrettelagt af Europabevægelsen og ikke støtte til selve bevægelsen. Under disse omstændigheder mener Ombudsmanden ikke, at det forhold, at de præsidiemedlemmer, der traf afgørelsen om støtte, muligvis er medlemmer af Europabevægelsen, kunne udgøre en interessekonflikt.

2.4 På denne baggrund synes det, at der ikke er forekommet fejl eller forsømmelser fra Europa-Parlamentets side.

3 Konklusion

På baggrund af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes det, at der ikke er forekommet fejl eller forsømmelser fra Europa-Parlamentets side. Ombudsmanden afslutter derfor behandlingen af sagen.

Formanden for Europa-Parlamentet vil ligeledes blive underrettet om denne afgørelse.

Med venlig hilsen

 

Jacob SÖDERMAN

---

(1) Jf. artikel 5 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, som er udarbejdet af Ombudsmanden og vedtaget af Europa-Parlamentet. Kodeksen er offentligt tilgængelig på Ombudsmandens hjemmeside (www.ombudsman.europa.eu).