Indledning

Mine damer og herrer! Velkommen til dette seminar, som mit kontor har afholdt i samarbejde med Transparency International. Jeg er glad for at dele podiet med Jana Mittermeier, der arbejder for Transparency International her i Bruxelles. Jeg er også meget glad for, at Christian Linder fra Kommissionens næstformand Sefcovics kabinet har sluttet sig til os i dag. Han er i kabinettet ansvarlig for bl.a. det europæiske åbenhedsinitiativ, som allerede har givet nogle vigtige resultater.

Når vi taler om næstformænd, er vi beærede over, at Diana Wallis, Europa-Parlamentets næstformand med ansvar for åbenhed, indvilligede i at deltage i og lede vores seminar.

Jeg er også glad for, at vi har Olivier Hoedeman fra Corporate Europe Observatory her i dag. Den Europæiske Ombudsmand modtager regelmæssigt klager fra Corporate Europe Observatory, som hjælper os med at identificere mangler i EU's forvaltning og rådgive EU-institutionerne om, hvordan de kan afhjælpe dem.

Hvorfor arrangerede vi denne begivenhed? Vi var ivrige efter at lytte til opfordringen fra adgang til informationsfortalere for at sætte fokus på "International Right to Know Day" rundt om i verden. Og da debatten om aktindsigt og information er i gang i Bruxelles og er særlig vigtig for Ombudsmandens arbejde, mente vi, at det ville være frugtbart at drøfte nogle af de involverede spørgsmål med Dem.

Bare en ekstra bemærkning: I dag er den første hele dag i Den Europæiske Ombudsmands nye visuelle identitet. Jeg vil gerne invitere dig til at tage et kig på vores nye logo og nye design, som du kan finde på vores hjemmeside og på dagens pressemeddelelse.

Jeg vil nu kort fokusere på de europæiske borgeres ret til at vide og de klager, som Ombudsmanden modtager over manglende gennemsigtighed. Jeg vil også gerne pege på de resultater, vi har opnået, og de ting, der stadig mangler at blive gjort. Endelig ser jeg frem til en livlig debat med jer alle.

De europæiske borgeres ret til information

Lissabontraktatens ikrafttræden og det juridisk bindende charter om grundlæggende rettigheder markerer en afgørende fase i den lange proces med at styrke de europæiske borgere og andre interessenter. Chartret sender navnlig et stærkt signal om den betydning, som EU tillægger borgernes rettigheder.

Den del af chartret, der har overskriften »Borgernes rettigheder«, indeholder naturligvis retten til at klage til Ombudsmanden. Den indeholder også retten til god forvaltning, en ret, der er kernen i Ombudsmandens arbejde. De elementer af retten til god forvaltning, der specifikt er nævnt i chartret, omfatter retten til at få sin sag behandlet "upartisk, retfærdigt og inden for en rimelig frist" af EU-forvaltningen, enhver persons ret til at blive hørt og enhver persons ret til aktindsigt.

En række andre artikler i Lissabontraktaten giver større gennemsigtighed i EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes aktiviteter. De indeholder en bestemmelse om, at Rådet skal mødes offentligt, når det forhandler og træffer afgørelse om udkast til lovgivning - noget, jeg gentagne gange har opfordret til. Men traktaten kræver også, at EU-administrationen udfører sit arbejde så åbent som muligt for at fremme god regeringsførelse og sikre civilsamfundets deltagelse.

Artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder er særlig vigtig for Ombudsmandens arbejde. Den fastsætter, at borgerne har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Dette udgør en betydelig forbedring, idet retten til aktindsigt udvides til ikke blot at omfatte Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, men alle EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer, herunder for første gang Det Europæiske Råd.

Alle disse nye bestemmelser er afgørende for retten til at vide. De europæiske borgere skal kunne se, hvad de regeringer, de har valgt som nationale borgere, gør på europæisk plan. De skal også som EU-borgere kunne overvåge EU-institutionernes arbejde mere effektivt. Desuden har de ret til en åben og borgervenlig EU-forvaltning, der er engageret i en servicekultur.

Klager over manglende gennemsigtighed

Lad mig nu gå over til vores klagestatistik. I 2009 var langt den mest almindelige påstand, som Ombudsmanden undersøgte, manglende gennemsigtighed i EU-administrationen. Denne påstand opstod i 36 % af alle undersøgelser og omfattede afslag på oplysninger eller aktindsigt. Det er med en vis bekymring, at jeg har noteret mig det konstant høje antal klager over manglende gennemsigtighed i de seneste år. En ansvarlig og gennemsigtig EU-forvaltning er trods alt afgørende for at opbygge borgernes tillid til EU.

Lad mig give nogle eksempler på sager, jeg har behandlet vedrørende manglende gennemsigtighed: Som følge af de klager, jeg modtog, kritiserede jeg Kommissionen for ikke at have oprettet et omfattende register over dokumenter som krævet i henhold til EU's regler om aktindsigt.

Jeg kritiserede også Europa-Parlamentet for ikke at følge gennemsigtighedsreglerne med hensyn til offentliggørelse af oplysninger om parlamentsmedlemmernes godtgørelser. Jeg har bemærket, at Parlamentet efter denne undersøgelse på sit websted offentliggjorde generelle oplysninger om medlemmernes godtgørelser. Det er en udvikling, som jeg bifalder, selv om Parlamentet bør gøre mere for at overholde de højeste standarder for gennemsigtighed.

I en meget nylig sag modtog jeg en klage fra en irsk statsborger, hvis søn havde begået selvmord efter at have taget et anti-acne-lægemiddel. Drengens far bad Det Europæiske Lægemiddelagentur om adgang til bivirkningsrapporter i forbindelse med dette lægemiddel. EMA gav oprindeligt afslag på aktindsigt med den begrundelse, at EU's regler om aktindsigt ikke finder anvendelse på bivirkningsrapporter.

Jeg var uenig og opfordrede EMA til at genoverveje sit afslag. EMA accepterede min anbefaling og meddelte, at rapporterne ville blive offentliggjort. EMA meddelte også, at det vil revidere sin gennemsigtighedspolitik. Jeg glæder mig meget over denne konstruktive tilgang.

Denne sag viser, hvor vigtigt det er for de enkelte borgere at lære om deres rettigheder og bruge dem. I sidste ende nyder alle godt af øget gennemsigtighed, både på det vigtige folkesundhedsområde, men også på andre områder.

Gennemsigtig dialog med EU-institutionerne

Lissabontraktaten styrker også borgernes og foreningernes ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Det kræver, at EU-institutionerne opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med repræsentative organisationer og civilsamfundet.

Det er vigtigt at understrege, at en "åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog" – som det er fastsat i traktaten – indebærer en reel politisk debat med repræsentative organisationer og civilsamfundet, som kan kritisere og modsætte sig institutionernes initiativer og støtte dem. Jeg er overbevist om, at denne nye bestemmelse også vil have en væsentlig indvirkning på Ombudsmandens arbejde.

For at give dig et eksempel: I begyndelsen af dette år indledte jeg en undersøgelse af, hvordan Kommissionen gennemførte en undersøgelse af anvendelsen til forskningsformål af ikke-menneskelige primater såsom chimpanser. Klagen blev indgivet af den europæiske koalition for at afslutte dyreforsøg. Den hævdede, at den relevante arbejdsgruppe i Kommissionen manglede ekspertise på området, og at den ikke tog hensyn til visse beviser. Jeg har endnu ikke draget nogen konklusioner i denne sag. Men det er klart, at det fremhæver den rolle, som Ombudsmanden kan spille med hensyn til at fremme en effektiv og gennemsigtig politikudformning i EU-institutionerne.

Høje etiske standarder i EU's forvaltning

Lad mig også sige et par ord om gennemsigtighed og etik, inden Olivier Hoedeman fremlægger ALTER EU's handlingsplan for gennemsigtighed og etikreform i EU-institutionerne. Disse to principper går naturligvis hånd i hånd. Ombudsmanden støtter i høj grad overholdelsen af de højeste etiske standarder i EU's forvaltning.

Vi modtager et stigende antal klager på dette område. De spænder fra spørgsmålet om, hvilke gaver EU-tjenestemænd bør acceptere, til spørgsmålet om "svingdøre", hvor kommissærer eller EU-tjenestemænd flytter til den private sektor - eller omvendt - og dermed risikerer at skabe interessekonflikter. Gennemsigtighed kombineret med principper og regler for etisk adfærd er afgørende for at tackle disse spørgsmål.

Med dette in mente iværksatte jeg for nylig en høring om etiske principper med de nationale ombudsmænd i medlemsstaterne. Denne høring har ikke til formål at udarbejde konkrete retningslinjer.  Tanken er at identificere og angive de grundlæggende etiske principper, der bør gælde for EU-tjenestemænd.  Disse bør sætte EU-tjenestemænd i stand til bedre at forstå og anvende loven og andre gældende regler og hjælpe i situationer, der ikke synes at være omfattet af loven eller andre gældende regler. Jeg håber, at jeg vil være i stand til at præsentere resultaterne for Dem i den nærmeste fremtid.

Konklusion

Afslutningsvis: Retten til at vide er en yderst vigtig rettighed for alle europæiske borgere. Kun hvis de føler, at EU-forvaltningen er gennemsigtig, tilgængelig og ansvarlig, vil de udvikle den nødvendige tillid og vilje til aktivt at deltage i Unionens demokratiske liv.

Jeg er klar over, at der stadig er meget, der skal gøres, for at borgerne kan blive fuldt informeret både om deres rettigheder og om, hvordan de bedst kan udøve dem. Jeg forpligter mig til at informere borgerne om disse rettigheder. For at nå dette mål vil jeg arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og de nationale og regionale ombudsmænd i medlemsstaterne.

Sidst, men ikke mindst, er det også vigtigt for borgerne at vide, hvor de skal henvende sig, når deres grundlæggende ret til aktindsigt eller andre rettigheder krænkes. Jeg opfordrer derfor alle til at hjælpe med at udbrede budskabet om, at Den Europæiske Ombudsmand er en hurtig, fri, fleksibel og efter vores mening effektiv måde at hjælpe enkeltpersoner med at håndhæve deres rettigheder på.

Mange tak for Deres opmærksomhed.