Indledning

Hr. formand, ærede medlemmer, jeg vil gerne takke Dem for denne lejlighed til at tale til Dem om emnet for min årsberetning for 2012.

Rapporten indeholder nøgletal, statistikker og baggrundsmateriale vedrørende de klager, jeg modtog i 2012 fra borgere, virksomheder, NGO'er, foreninger m.fl.

Den fuldstændige rapport på engelsk og en oversigt på alle officielle sprog findes her i dag. Den fuldstændige rapport vil som sædvanlig være tilgængelig på alle officielle sprog fra juli.

Jeg forelagde formelt rapporten for formand Schulz den 21. maj.

Lad mig først sige, at jeg er taknemmelig for Parlamentets og dette udvalgs fortsatte støtte til Den Europæiske Ombudsmands arbejde - som har et meget specifikt mandat: undersøgelse af klager over fejl eller forsømmelser i EU's institutioner og organer.

Ombudsmandens arbejde supplerer således dette udvalgs arbejde, selv om vores respektive roller helt sikkert er forskellige.

Fejl og forsømmelser omfatter alle former for dårlig eller ukorrekt administrativ adfærd, fra forsinket betaling til EU-projekter til uberettiget afvisning af at udlevere et dokument og fra offentliggørelse af unøjagtige oplysninger til manglende svar på et brev.

I modsætning til domstolsafgørelser er en ombudsmands afgørelser ikke juridisk bindende. Han bruger imidlertid sin overtalelsesevne til at nå frem til venskabelige løsninger, som begge parter, dvs. klagerne og de berørte europæiske organer, kan være tilfredse med. Ombudsmandens tjenestegrene kan således være mere fleksible og oftere hurtigere end domstolene. Desuden - et meget vigtigt punkt for mange klagere - er ombudsmandens tjenester gratis.

Efter Ombudsmandens indgriben har institutioner og organer meget ofte afregnet regninger, betalt renter, frigivet dokumenter, afhjulpet uretfærdigheder og sat en stopper for forskelsbehandling. Ombudsmandens undersøgelser fremmer også offentlighedens interesse og behandler vigtige principielle spørgsmål såsom potentielle interessekonflikter og andre etiske spørgsmål.

Årsrapport 2012 - Centrale statistikker

Lad mig nu gå over til de vigtigste statistikker i årsberetningen. I løbet af 2012 modtog jeg i alt 2 442 klager fra borgere, virksomheder, NGO'er, foreninger m.fl. 

Med hensyn til klagernes geografiske oprindelse kan jeg fortælle Dem, at Spanien og Tyskland som sædvanlig var kilden til det største absolutte antal klager. De blev efterfulgt af Polen og Belgien. Men i forhold til størrelsen af deres befolkning kom de fleste klager igen fra mindre medlemsstater som Luxembourg, Cypern, Malta og Slovenien. Medlemmerne kan finde nærmere oplysninger om klagerne pr. land i årsberetningen og på kortet og tallene i oversigten.

Som De ved, bestræber jeg mig systematisk på at hjælpe enhver klager, der henvender sig til Ombudsmanden, selv i sager, hvor klagen ikke ligger inden for mit mandat.

I januar 2009 lancerede jeg en interaktiv vejledning på mit websted, som er tilgængelig på alle officielle sprog. Denne vejledning har til formål at henvise klagere til det organ, der er bedst placeret til at hjælpe dem, hvad enten det er mine egne tjenestegrene, dette udvalg, nationale eller regionale ombudsmænds tjenester i medlemsstaterne eller eksisterende problemløsningsmekanismer, som Kommissionen har oprettet, såsom Dit Europa-portalen eller SOLVIT-netværket for grænseoverskridende problemer.

Vi bør ikke undervurdere, hvor vigtig og styrkende den interaktive vejledning er for borgerne. Gennem den kan de fra starten identificere det mest hensigtsmæssige klageorgan og skåne sig selv for den frustration og forsinkelse, der kan opstå, hvis de klager til det forkerte organ.

I 2012 modtog mere end 19 000 personer rådgivning gennem vejledningen.

Hvis vi tilføjer antallet af anmodninger om oplysninger, der blev besvaret, og klager, der blev behandlet, kan vi sige, at over 22 000 borgere blev direkte hjulpet af Ombudsmanden i 2012.

Antallet af undersøgelser, der blev indledt i 2012, dvs. 465, udgør en stigning på 18 % i forhold til det foregående år. Efter en tilsvarende stigning på 18 % i 2011 bekræfter tendensen, at stadig flere af de personer, der henvender sig til Den Europæiske Ombudsmand, gør det af de rette grunde.

Denne tendens bekræftes af, at antallet af klager, der faldt uden for Den Europæiske Ombudsmands mandat i 2012, var på 1 720, hvilket er det laveste i ti år. I det store og hele tilskriver jeg denne succes til den interaktive guide, som jeg nævnte tidligere.

I alt blev 390 undersøgelser afsluttet i 2012. I 89 tilfælde har den pågældende institution afgjort sagen, accepteret en mindelig løsning eller accepteret et udkast til henstilling. De fleste af de andre sager blev afsluttet med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser, eller at der ikke var behov for yderligere undersøgelser. I 56 sager konkluderede jeg, at der var tale om fejl eller forsømmelser. Institutionerne accepterede et udkast til henstilling, enten helt eller delvist, i 9 af disse sager, mens 47 sager blev afsluttet med kritiske bemærkninger. I 30 tilfælde kom jeg med "yderligere bemærkninger" for at hjælpe med at forbedre fremtidige resultater.

Særberetning

Som De vil huske, forelagde jeg i maj sidste år Parlamentet en særberetning om a) Kommissionens manglende håndtering af en interessekonflikt i forbindelse med håndteringen af udvidelsen af Wien lufthavn, b) manglen på en miljøkonsekvensvurdering i forbindelse med denne udvidelse samt c) manglen på klageprocedurer for dem, der klagede over byggeprojektet, og manglen på en VVM.

Det ekstremt lille antal særberetninger, som Den Europæiske Ombudsmand historisk har forelagt Parlamentet - 18 på 17 et halvt år - er et håndgribeligt bevis på den samarbejdsbaserede tilgang, som EU-institutionerne har valgt i langt de fleste tilfælde.

Dette samarbejde er imidlertid baseret på kendskabet til, at ombudsmanden har beføjelse til at aflægge en særlig beretning til Parlamentet. Især når der udarbejdes et udkast til henstilling, bidrager kendskabet til, at næste skridt kan være en særberetning, ofte til at overtale den pågældende institution eller det pågældende organ til at ændre holdning.

Særberetninger bør helt sikkert ikke forelægges for ofte, men kun i forbindelse med vigtige spørgsmål, hvor Parlamentet kan hjælpe med at overtale den pågældende institution eller det pågældende organ til at ændre sin holdning.

I forbindelse med behandlingen af Ombudsmandens særberetninger er Europa-Parlamentet som politisk organ suverænt, både hvad angår dets procedurer og indholdet af dets tilgang og handlinger.

Jeg var derfor meget glad for at se, at både ordføreren, fru Auken, og dette udvalg, der stemte enstemmigt, støttede Ombudsmandens holdning og analyse i Deres egen betænkning om Wien lufthavn.

Opfølgning og overholdelse

Ærede medlemmer, i 2012 var vi for første gang i stand til at få et konkret svar på spørgsmålet om, hvor effektiv Den Europæiske Ombudsmand er med hensyn til at skabe forbedringer i institutionernes resultater.

I to publikationer, der blev udarbejdet sidste år - opfølgningsundersøgelsen efter kritiske og yderligere bemærkninger og en ny overholdelsesrapport - konstaterede vi, at EU-institutionerne i 82 % af tilfældene efterlever Ombudsmandens forslag.

Institutionerne gav med andre ord 98 positive svar enten i 2011 eller i 2012 på de 120 bemærkninger og henstillinger, som jeg fremsatte i forbindelse med undersøgelser, der blev afsluttet i 2011.

Da vi uddelte disse resultater til institutionerne, skrev formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, at "... dette arbejde er et andet væsentligt element for at berolige den offentlige mening om, at vores Union har indbygget kontrolmekanismer. Selv for de fleste borgere, der ikke har behov for at henvende sig til Ombudsmanden, er det vigtigt for dem at vide, at der findes sådanne garantier, og at de forfølges aktivt."

Stjernetilfælde

Ærede medlemmer, endnu en gang har jeg i år i årsberetningen medtaget et afsnit om "stjernesager" for at fremhæve illustrative eksempler på eksemplarisk administrativ praksis i institutioner og organer, der er afsløret gennem mine undersøgelser, og desuden for at understrege, at en central funktion for Ombudsmandens institution er at styrke og uddybe en servicekultur i EU's institutioner og organer ved at fremme og støtte bedste praksis.

Ti sådanne "stjernesager" er fremhævet i årsberetningen. De er beskrevet i rapportens afsnit 1.5.

Institutionernes vilje til at samarbejde med Ombudsmanden om at finde en tilfredsstillende løsning på klager er et vigtigt udtryk for deres engagement i denne servicekultur. Jeg bemærker også, at klagernes konstruktive engagement i nogle af sagerne også viste sig at være afgørende for at opnå et win-win-resultat.

Principper for offentlig tjeneste

Det er en proces uden ende at sikre de højeste standarder for adfærd i institutionerne som fastsat i Ombudsmandens hensigtserklæring. I løbet af 2012 offentliggjorde vi et sæt principper for offentlig tjeneste på alle officielle sprog for yderligere at bistå tjenestemænd med de mange kodekser og bestemmelser, der regulerer deres aktiviteter, og for at give bedre vejledning i deres adfærd.

De fem principper er: a) forpligtelse over for Den Europæiske Union og dens borgere, b) integritet, c) objektivitet, d) respekt for andre og e) gennemsigtighed.

Principperne tager hensyn til bedste praksis i medlemsstaterne og blev formuleret efter høring af det europæiske netværk af ombudsmænd og offentligheden. Efter offentliggørelsen af disse principper udarbejdede jeg retningslinjer for etik og god adfærd for personalet i mit eget kontor.

Refleksioner over et årti i embedet

Hr. formand, ærede medlemmer, eftersom jeg går på pension i oktober i år, vil jeg også benytte lejligheden til at give Dem et kort overblik over, hvad jeg mener har været de bemærkelsesværdige resultater og vigtige erfaringer i det årti, jeg har været europæisk ombudsmand.

I grundtal: I løbet af det seneste årti har min institution behandlet mere end 30 000 klager og indledt næsten 3 500 undersøgelser af påståede fejl eller forsømmelser i EU-institutionerne.

I samme periode er EU's forvaltning blevet meget mere gennemsigtig, borgervenlig og serviceminded. Ombudsmandens uafhængige og upartiske arbejde har forhåbentlig bidraget til dette bemærkelsesværdige fremskridt i den administrative kultur i EU's offentlige tjeneste.

Som jeg aldrig bliver træt af at sige, er der dog altid plads til forbedringer, navnlig når det drejer sig om at øge EU-institutionernes og -organernes kapacitet til at være proaktive med hensyn til at fremme en servicekultur over for borgerne.

I løbet af de seneste ti år har Ombudsmanden deltaget på flere måder i beslutningstagningen og meningsdannelsen på europæisk plan og i styrkelsen af samarbejdet med det europæiske netværk af ombudsmænd. Vigtige dele af mit arbejde har omfattet tilpasning af Ombudsmandens kontor for at tage hensyn til EU's udvidelse, reformen af Ombudsmandens statut, rådgivning om oprettelse af Ombudsmandens institution i Tyrkiet, indgåelse af aftalememoranda med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Den Europæiske Investeringsbank, styrkelse af Ombudsmandens rolle i forbindelse med beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, styrkelse af det europæiske netværk af ombudsmænd og frem for alt tilvejebringelse af oplysninger og henstillinger til Parlamentet på en række områder.

Hvis jeg kunne fremhæve tre områder, hvor Ombudsmanden opnåede håndgribelige resultater med hensyn til at forbedre kvaliteten af EU's forvaltning, ville jeg vælge følgende: gennemsigtighed, borgerrettigheder og etiske standarder.

Gennemsigtighed

Klager vedrørende gennemsigtighed har altid stået øverst på klagelisten. De er imidlertid faldende fra højdepunktet i 2008, hvor 36 % af klagerne hævdede, at der manglede gennemsigtighed, til 21,5 % i 2012. Dette er et klart tegn på, at EU-institutionerne har gjort meget for at blive mere gennemsigtige. For blot at nævne et eksempel: Adskillige henstillinger fra Ombudsmanden fik Det Europæiske Lægemiddelagentur i London til at revidere sin gennemsigtighedspolitik vedrørende adgang til medicinske data såsom bivirkningsrapporter og kliniske forsøg. Mere gennemsigtighed på folkesundhedsområdet er afgørende for de europæiske borgere.

Borgerrettigheder

Siden Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, og chartret om grundlæggende rettigheder blev juridisk bindende, har Ombudsmanden modtaget et stigende antal klager vedrørende borgernes rettigheder. De vedrører f.eks. det europæiske borgerinitiativ, institutionernes forpligtelse til at føre en åben og regelmæssig dialog med civilsamfundet og andre måder at øge borgernes deltagelse på, herunder offentlige høringer.

På grundlag af en klage opfordrede jeg Kommissionen til at offentliggøre sine offentlige høringer på alle EU-sprog, da de er afgørende for borgernes deltagelse i EU. Desværre har Kommissionen hidtil nægtet at følge denne anbefaling.

Etiske standarder

I de senere år har jeg modtaget et stigende antal "etiske" relaterede klager, der bl.a. vedrører interessekonflikter, "svingdørssager" og etiske udvalg.

I et tilfælde opfordrede jeg Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet til at styrke sine procedurer for at undgå risikoen for interessekonflikter i "svingdørssager". I en anden konkluderede jeg, at Mario Draghis medlemskab af gruppen på 30 ikke underminerer Den Europæiske Centralbanks uafhængighed. Og jeg har for nylig indledt to nye undersøgelser, der vedrører håndteringen af etiske spørgsmål i Europa-Kommissionen. Disse sager er i øjeblikket i gang.

I min embedsperiode har jeg aktivt fremmet de højeste etiske standarder i EU-forvaltningen, f.eks. gennem offentliggørelse af principper for offentlig tjeneste for EU-ansatte, som jeg netop nævnte, og som har fået meget positive reaktioner fra EU-institutionerne.

I løbet af de seneste ti år er de faktiske og retlige spørgsmål, der rejses i de sager, jeg modtager, blevet stadig mere komplekse. Samtidig er antallet af indledte undersøgelser pr. år steget fra 253 sager for ti år siden til 465 i 2012. Med andre ord er vores arbejdsbyrde blevet større, både hvad angår kvantitet og kvalitet.

For at tjene borgerne i de 12 nye lande, der er tiltrådt Den Europæiske Union i løbet af det seneste årti, behandler vi nu klager på 23 - snart 24 - sprog sammenlignet med mindre end halvdelen af dette antal for ti år siden.

Heldigvis er vores ressourcer steget tilsvarende. Institutionen er fordoblet fra 31 stillinger i 2003 til 66 stillinger i 2012. Denne stigning i antallet af ansatte førte igen til behovet for en langsigtet omstrukturering af kontoret. Jeg er glad for at kunne meddele, at vi næsten har afsluttet den afsluttende fase af processen og ser fremad med fornyet tillid til vores evne til at hjælpe både borgere og institutioner.

Tak

Kun få af disse resultater ville have været mulige uden støtte fra Den Europæiske Ombudsmands personale. Det er deres ekspertise og engagement, der er drivkraften bag korrekt klagebehandling, opsøgende arbejde over for borgerne og gode forbindelser med institutionerne.

Jeg vælger mine ord meget bevidst, da EFQM, Det Europæiske Institut for Kvalitetsstyring, i september 2012 tildelte Den Europæiske Ombudsmand sit "Committed to Excellence"-certifikat. Som det forventes af højt motiverede mennesker af høj kvalitet, sigter personalet naturligvis mod endnu højere standarder. Jeg ønsker dem held og lykke i deres bestræbelser.

Det er lige så vigtigt at erkende, at kun få af disse resultater ville have været mulige uden et ordentligt samarbejde mellem EU-institutionerne. Når der har været problemer, har jeg altid været afhængig af et åbent og proaktivt samarbejde med EU-institutionernes ledelse og personale.

Med hensyn til Kommissionen, som historisk set dækker omkring to tredjedele af alle klager, der når frem til mit kontor, vil jeg her især rose støtten til Ombudsmandens arbejde fra flere på hinanden følgende kommissærer med ansvar for administration, interinstitutionelle forbindelser og grundlæggende rettigheder. En nyere kilde til tilfredshed, der er værd at bemærke her, er EU's agenturer, hvis ledelsesteams i deres overvældende flertal har samarbejdet fuldt ud med mig om at fremme principperne om en servicekultur i deres forbindelser med borgerne og offentligheden.

Sidst, men bestemt ikke mindst, ville få af disse resultater have været mulige uden støtte fra Europa-Parlamentet i almindelighed og fra Dem, Udvalget for Andragender, Ombudsmandens privilegerede samtalepartner i særdeleshed.

Parlamentet har været meget støttende med hensyn til at give Ombudsmanden de budgetmæssige og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for, at jeg kan udføre mit arbejde effektivt, med de fysiske ressourcer, der er nødvendige gennem vores samarbejdsaftale, og med den politiske støtte, der er nødvendig for at opnå fremskridt inden for god forvaltning og forsvar af borgernes rettigheder. Dette har været en samarbejdsindsats, som har givet spektakulært gode resultater, og jeg vil gerne takke alle medlemmerne, men især udvalgets formand, hendes forgængere og alle dem, der har fungeret som ordførere for mine betænkninger til Dem.

Overvejelser om fremtiden

Jeg vil slutte med nogle overvejelser om fremtiden. Parlamentet er i øjeblikket i færd med at vælge min efterfølger. Den, der får succes, vil stå over for en række udfordringer i fremtiden.

En sådan udfordring er den sparesituation, som både de borgere, vi tjener, og de institutioner, vi har til opgave at hjælpe, efter al sandsynlighed står over for i temmelig lang tid.

En anden vil være at håndtere og tilpasse sig den teknologiske udvikling; miljømæssige, økonomiske og finansielle problemer stigende, men også aldrende befolkning og mange andre, herunder migration.

Disse udfordringer sætter deres dybe aftryk på udviklingen i forholdet mellem EU og dets borgere. Til gengæld er de forventninger, som borgerne har til EU, og som tjener dem, en funktion af to centrale parametre:  de problemer, de står over for, og de redskaber, de har til rådighed for at gøre deres krav kendt.

Udfordringen for Den Europæiske Ombudsmand er både at være lydhør over for borgernes skiftende behov og krav og samtidig være opmærksom på det pres og de begrænsninger, som institutionerne står over for.

Manglende opfyldelse af borgernes forventninger kan føre til tab af troværdighed og til, at der søges løsninger andre steder. Ligeledes kan manglende anerkendelse af de begrænsede ressourcer, som institutionerne har til at reagere på sådanne forventninger, føre til et sammenbrud i forholdet mellem Ombudsmanden og institutionerne. En sådan potentiel udvikling vil også være til skade for borgerne.

Hvordan bør den fremtidige ombudsmand håndtere disse udfordringer? Meningsfuldt, kreativt og proaktivt at indgå i en regelmæssig og struktureret dialog med institutionerne, som jeg fungerer som en ekstern kontrolmekanisme for, udgør et centralt element i min dybtfølte opfattelse af, at Ombudsmanden ikke bør betragtes som et institutionelt udtryk for en skyldkultur, der har tendens til at avle en defensiv mentalitet i institutionerne og personalet. Mit mål har snarere været proaktivt at fremme en servicekultur over for borgerne og en aktiv respekt for deres rettigheder.

Fremme af en administrativ servicekultur over for borgerne kræver mere moral end en budgetinvestering fra Parlamentets og Ombudsmandens side. Det anmoder ombudsmanden om at være proaktiv, opfindsom og kreativ med hensyn til at tænke over, hvordan han eller hun kan bidrage til at skabe ændringer i institutionernes tankegang. Sådanne metoder omfatter, men er bestemt ikke begrænset til, systematisk netværkssamarbejde og løbende dialog med offentligheden; at overbevise forvaltningerne om, at proaktiv handling kan være en vindende – og billig – løsning til at øge borgernes tillid.

Frem for alt kræver fremme af en administrativ servicekultur over for borgerne imidlertid, at ombudsmandsinstitutionen udviser intellektuelt engagement og administrativ kapacitet til at vedtage borgerfokuserede strategier, der er rettet mod opretholdelse og overholdelse af de højeste etiske standarder. Sådanne egenskaber udgør det nødvendige grundlag for at opbygge den moralske og politiske kapital, der er nødvendig for at leve op til det ekstra ansvar og de store forventninger, der er forbundet med, at Ombudsmanden betragtes som en vigtig institutionel modvægt til den udøvende magt, udstyret med moralsk autoritet, der kan bidrage væsentligt til uddybningen af retsstatsprincippet og til forbedringen af demokratiets kvalitet i Den Europæiske Union.

For at nå disse mål skal den fremtidige europæiske ombudsmand være i besiddelse af - og være i stand til offentligt at demonstrere en sådan besiddelse til borgernes tilfredshed - personlig uafhængighed, upartiskhed og integritet, som Parlamentet udtrykkeligt fastsatte, da det vedtog sin afgørelse vedrørende ombudsmanden for næsten 20 år siden.

Jeg ønsker alle, der vil være min efterfølger, held og lykke, og jeg takker Dem for Deres opmærksomhed og igen for Deres støtte gennem de sidste ti år.