# Den Europæiske Ombudsmands tale – Udvalget for Andragender, indledende bemærkninger fra Den Europæiske Ombudsmand, Jacob Söderman, om det første mandat - Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand - Dato: 1999-09-28T00:00+02:00[Europe/Paris] - [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/speech/da/361) --- Hr. formand! Lad mig begynde med at sige, hvor taknemmelig jeg er for muligheden for at tale til udvalget og for at have en udveksling af synspunkter med Dem om Ombudsmandens aktiviteter i den første mandatperiode fra september 1995 til juli 1999. Vi har offentliggjort et uformelt dokument om dette mandat, så udvalget lettere kan få oplysninger om de vigtigste resultater. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at informere Dem om den nuværende situation med hensyn til bestræbelserne på at nå frem til en kodeks for god forvaltningsskik for den europæiske forvaltning, som oprindeligt foreslået i betænkningen fra Udvalget for Andragender om dets egne aktiviteter 1996-97 af ordføreren Roy Perry. Maastricht-traktaten indførte to nye, lad os sige ++forfatningsmæssige++ retsmidler for de europæiske borgere: retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og retten til at klage til Den Europæiske Ombudsmand. Retten til at indgive andragender, som tidligere var blevet udøvet på grundlag af Parlamentets forretningsorden, blev formaliseret i traktaten. Retten til at klage til Ombudsmanden, som Europa-Parlamentet allerede foreslog i 1979, var et nyt retsmiddel for de europæiske borgere. Anvendelsesområdet for retten til at indgive andragender omfatter alle spørgsmål inden for Det Europæiske Fællesskabs virksomhedsområde og på alle niveauer. ikke kun på europæisk plan, men også på nationalt, regionalt eller kommunalt plan i medlemsstaterne. Desuden er retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet ikke begrænset til juridiske eller administrative spørgsmål. Borgeren kan også basere et andragende på bredere moralske eller politiske grunde. Mulighederne for at klage til Ombudsmanden er langt mere begrænsede. Ombudsmanden behandler kun klager vedrørende Det Europæiske Fællesskabs institutioners og organers aktiviteter, og hans rolle er at undersøge eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser. Det er vigtigt at tilføje, at Udvalget for Andragender har en dobbelt opgave. Dets første opgave er at behandle de andragender, der er rettet til Parlamentet. Dets anden opgave er at varetage Europa-Parlamentets forbindelser med ombudsmanden og navnlig behandle ombudsmandens årsberetninger og særberetninger. Det betyder, at alle de klagepunkter, som de europæiske borgere giver udtryk for ved at anvende disse to forfatningsmæssige retsmidler, forelægges udvalget til eventuelle bemærkninger på et eller andet tidspunkt i processen. Retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og retten til at klage til Den Europæiske Ombudsmand udgør tilsammen en enestående mulighed for at beskytte og fremme de europæiske borgeres rettigheder. Under Den Europæiske Ombudsmands første mandatperiode indførte de to uafhængige organer en samarbejdsprocedure for at sikre, at de europæiske borgere er bevidste om de rettigheder, de bør have, og for at øge deres muligheder for at gøre disse rettigheder gældende og forsvare dem. Dette samarbejde er foregået i en god og konstruktiv atmosfære, og jeg håber og forventer, at det vil fortsætte. Hvad har vi opnået gennem dette samarbejde? For det første har vi opnået en procedure for behandling af klager og andragender, således at hvis Den Europæiske Ombudsmand modtager en klage, der ligger uden for hans mandat, men som kunne være genstand for et andragende, råder han klageren til at indgive et andragende til Europa-Parlamentet, eller hvis klageren har givet sit samtykke, overfører klagen til Parlamentet, så den kan behandles som et andragende. Udvalget for Andragender kan også overføre et andragende til Ombudsmanden, hvis det kun vedrører mulige fejl eller forsømmelser i Fællesskabets institutioner og organer. Formålet med denne procedure er at sikre en hurtig og effektiv bistand til de europæiske borgere. Samarbejdet har i princippet fungeret tilfredsstillende, som det fremgår af begge organers årsberetninger, men der synes stadig at være plads til forbedringer i praksis. For det andet har vi udviklet en frugtbar dialog gennem udvalgets betænkninger om Ombudsmandens årsberetninger, begyndende med den første betænkning af AHEARN (AR 1995), gennem betænkningerne af PAPAKYRIAZIS (AR 1996), NEWMAN (AR 1997) og DE ESTEBAN (1998). F.eks. fik opfordringen i PAPAKYRIAZIS-betænkningen til en klar definition af begrebet "fejl og forsømmelser" mig til at give en definition i årsberetningen for 1997. Efter Newman-betænkningen vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori det hilste definitionen velkommen. På det parlamentariske møde hilste det ansvarlige medlem af Kommissionen også denne definition velkommen, som nu er almindeligt accepteret. Praksis med en smidig og effektiv behandling af ombudsmandens beretninger i Parlamentet er nu blevet ordentligt og formelt fastlagt i forretningsordenen, som udtrykkeligt fastsætter, at det kompetente udvalg (dvs. ++dette++ udvalg) skal behandle alle ombudsmandens beretninger. For det tredje har en undersøgelse på eget initiativ om aktindsigt, støttet af udvalget gennem fru THORS' betænkning og efterfølgende af Europa-Parlamentet, fået alle de berørte fællesskabsinstitutioner og -organer til at vedtage regler om aktindsigt med undtagelse af Domstolen. Den seneste institution, der underrettede Ombudsmanden om, at den havde vedtaget passende regler, var Den Europæiske Centralbank. Desuden har Europol, som først påbegyndte sin fulde drift i juli i år, meddelt Ombudsmanden, at det overvejer at vedtage regler om aktindsigt inden årets udgang. For det fjerde er det lykkedes os at forbedre den administrative procedure, som Kommissionen anvender i sin rolle som "traktatens vogter", når den behandler klager eller andragender fra europæiske borgere. Denne procedure er blevet mere åben og effektiv som følge heraf, selv om der stadig er et stykke vej, før borgeren behandles som part i sådanne procedurer, som det bør være tilfældet i ethvert samfund, hvor retsstatsprincippet har forrang. Endelig kommer jeg til idéen om en kodeks for god forvaltningsskik, som først blev nævnt i PERRY-betænkningen om udvalgets aktiviteter i 1996-2007 og derefter støttet i NEWMAN-betænkningen om Ombudsmandens årsberetning for 1997 og efterfølgende i en beslutning fra Europa-Parlamentet på grundlag af denne betænkning. Europa-Kommissionen begyndte allerede i 1997 at udarbejde en kodeks. Under Kommissionens krise i januar-marts i år blev arbejdet fremskyndet, men da Santer-Kommissionen kollapsede, synes forberedelserne at være strandet. I betragtning af, at dette spørgsmål er for vigtigt til, at de europæiske borgere kan opgives, har jeg udarbejdet et udkast til en kodeks, som omdeles til Dem her i dag, og som snart vil være tilgængelig på alle fællesskabssprog på Ombudsmandens websted. Jeg sendte en undersøgelse på eget initiativ til alle Fællesskabets institutioner og organer for at undersøge, om der kunne vedtages en kodeks for god forvaltningsskik i den nærmeste fremtid. Alle reagerede positivt, og derfor har jeg formelt anbefalet, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet vedtager Ombudsmandens udkast til kodeks eller en lignende kodeks inden udgangen af november, og at de øvrige institutioner og organer følger efter inden årets udgang. Hvis svaret på denne henstilling er utilfredsstillende, vil jeg overveje at udarbejde en særlig rapport til Europa-Parlamentet for at forelægge dette vigtige spørgsmål for dette udvalg med henblik på passende foranstaltninger. Indholdet af udkastet til kodeks er baseret på min erfaring fra fire års behandling af borgernes klager over påståede fejl og forsømmelser i forbindelse med fællesskabsinstitutionernes og -organernes aktiviteter. Jeg er sikker på, at vedtagelsen af kodeksen vil være et vigtigt skridt i retning af en tjenesteorienteret EU-forvaltning, da den vil informere både tjenestemændene og de europæiske borgere selv om, hvilken tjeneste borgerne har ret til at forvente af den europæiske forvaltning. Jeg håber derfor på vores samarbejde, som kan føre til vedtagelse af kodeksen i den nærmeste fremtid. I den første mandatperiode var det muligt at oprette Den Europæiske Ombudsmands kontor og opnå det nødvendige samarbejde med dette udvalg og dermed med Parlamentet og de øvrige fællesskabsinstitutioner og -organer. Der er stadig en vanskelig hindring: Det er Europa-Kommissionens modvilje mod rutinemæssigt at fremlægge alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelser. I sidste ende indhentes dokumenterne normalt efter lange diskussioner, hvor nogle indflydelsesrige kredse i Kommissionen synes at betragte Den Europæiske Ombudsmand mere som en mistænkt kriminel end en institution, der er oprettet i henhold til traktaten for at føre tilsyn med den europæiske forvaltning med henblik på at genvinde de europæiske borgeres hårdt tiltrængte tillid til denne forvaltning. Det er derfor yderst vigtigt, at de forslag, der blev vedtaget i fru DE ESTEBANs betænkning, straks forfølges i Europa-Parlamentet med det formål, at traktaten skal give Ombudsmanden adgang til alle dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for at foretage undersøgelser. Denne ret er for nylig blevet sikret det nye kontor for bekæmpelse af svig, OLAF. Det siger sig selv, at ombudsmanden og hans personale er bundet af de samme regler om fortrolighed som andre fællesskabstjenestemænd, når de behandler klassificerede dokumenter. Til orientering vil jeg gerne meddele, at jeg for nylig har udarbejdet en særberetning om Europa-Kommissionens praksis med at nægte ansøgere til ansættelsesudvælgelsesprøver mulighed for at se deres vurderede skriftlige prøver. Det, der står på spil her, er tilliden hos unge europæere, der ønsker at tjene EU, til, at deres test er blevet vurderet korrekt og retfærdigt. Jeg mener, at dette er et principielt spørgsmål, og så snart særberetningen er oversat, vil jeg derfor formelt forelægge den for formanden for Europa-Parlamentet. Når sagen kommer for udvalget, håber jeg, at De vil være opmærksom på den. Hr. formand! Lige fra begyndelsen har jeg indtaget en professionel holdning til Den Europæiske Ombudsmands opgave i overensstemmelse med det mandat, der er fastsat i traktaten og i den statut, som Europa-Parlamentet gav Ombudsmanden. Jeg har aldrig glemt, at borgerne også har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet, der som valgt repræsentativt organ på europæisk plan er det naturlige og korrekte forum for håndtering af de europæiske borgeres politiske og moralske bekymringer. Som jeg har forklaret i flere på hinanden følgende årsberetninger, er mit kontors informationsaktiviteter hovedsagelig rettet mod borgere, som virkelig kunne have grund til at klage over fejl eller forsømmelser i forbindelse med fællesskabsinstitutionernes eller -organernes aktiviteter. Denne oplysningskampagnes succes fremgår af, at andelen af klager, der opfylder betingelserne for behandling, er forblevet stabil, selv om det samlede antal klager pr. måned er steget fra 71 i 1996 til 99 i 1997, 115 i 1998 og 135 pr. måned indtil videre i år. Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem og alle udvalgets medlemmer for Deres venlige opmærksomhed og forsikre Dem om, at jeg er parat til at besvare eventuelle spørgsmål, der måtte opstå under denne udveksling af synspunkter.