# Tale holdt af Den Europæiske Ombudsmand, P. Nikiforos Diamandouros, i anledning af hans højtidelige ed ved EF-Domstolen, Luxembourg, den 1. april 2003 - Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand - Dato: 2003-04-01T00:00+02:00[Europe/Paris] - [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/speech/da/321) --- Hr. præsident for Domstolen, ærede medlemmer af Domstolen, hr. næstformand for Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, hr. næstformand for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ombudsmandskolleger i Den Europæiske Unions medlemsstater, formænd for de nationale udvalg for andragender, mine damer og herrer! Det er mig en ære at tale til et så fornemt publikum ved denne højtidelige lejlighed. Det er symbolsk vigtigt, at ansvaret for forvaltningen af denne vigtige institution overdrages fra en person, der er hjemmehørende i et af de ældste demokratier, til en person, der kommer fra en af de yngste; fra Nordeuropa og fødestedet for ombudsmandsinstitutionen mod syd, hvor institutionen er blevet oprettet for nylig. Hr. præsident, det er en stor ære at være blevet valgt til denne post. Men det er en ære, der medfører mange og tunge ansvarsområder. Tillad mig at fremhæve tre af disse. For det første skal den anden europæiske ombudsmand forsøge at leve op til de forventninger, som den første europæiske ombudsmand, Jacob Söderman, har skabt, og videreføre sin arv. Som national ombudsmand i Grækenland blev jeg inspireret af hans arbejde og fik stor gavn af hans rådgivning og støtte. For det andet påhviler det mig at lede Den Europæiske Ombudsmands institution fremad i et historisk øjeblik i den lange proces, der former det moderne Europas identitet. Beslutningen på topmødet i København i december 2002 om at iværksætte den mest ambitiøse udvidelse i EU's historie er endnu et skridt i Europas genforening og markerer på en anden måde afslutningen på den kolde krig. For Den Europæiske Ombudsmand er den udfordring, der er forbundet med dette overgangstidspunkt, dobbelt: fortsat at fremme retsstatsprincippet i hele Unionen, samtidig med at der på meningsfuld vis tages hensyn til tiltrædelseslandenes legitime bekymringer på menneskerettighedsområdet. Endelig mener jeg, at mit største ansvar er at nå ud til borgerne for at oplyse dem om deres rettigheder og, hvad der er endnu vigtigere, om, hvordan de kan udøve deres rettigheder. I bestræbelserne på at nå disse mål vil jeg drage stor fordel af tre vigtige støttekilder: først og fremmest fra denne ærværdige domstols retspraksis, som udgør inspirations- og vejledningskilden vedrørende udviklingen af retsstatsprincippet i Den Europæiske Union; for det andet samarbejdet mellem Europa-Parlamentet, dets Udvalg for Andragender, mine kolleger på nationalt plan og Udvalget for Andragender i de medlemsstater, hvor disse findes; og sidst, men bestemt ikke mindst, støtte fra et dedikeret og højt kvalificeret personale på mit kontor. Det endelige mål er naturligvis at finde metoder til at forbedre ansvarligheds- og gennemsigtighedsstrukturerne i de europæiske institutioner, bidrage til at nedbringe det demokratiske underskud og forbedre demokratiets kvalitet på europæisk plan. Hr. præsident! Tak for Deres venlige ord og Deres gode ønsker om succes i mine nye opgaver. Jeg håber, at min højtidelige erklæring og mine bemærkninger her i dag viser, at jeg er fast besluttet på at gøre alt, hvad der står i min magt, for at leve op til de forventninger, som mit valg og det ansvar, der er forbundet med dette høje embede, har skabt. Tak for din opmærksomhed og for at ære mig med din tilstedeværelse!