Hr. formand, ærede medlemmer af Europa-Parlamentet !

Lad mig begynde med at sige, hvor taknemmelig jeg er for muligheden for at tale til Europa-Parlamentet om min årsberetning for 1998. Dette er Den Europæiske Ombudsmands fjerde årsberetning og den sidste, der fremlægges i denne valgperiode.

Resultaterne for 1998

Da årsberetningen for 1997 blev behandlet af Parlamentet, antydede nogle kritiske røster, at Ombudsmanden kun havde succes i en lille procentdel af tilfældene. Dette synspunkt blev nået på grundlag af alle de modtagne klager, herunder dem, der lå uden for mandatet. Jeg mener ikke, at denne måde at bedømme en ombudsmands resultater på er rigtig retfærdig. Der skal ikke gøres meget ved en klage, der ligger uden for mandatet, andet end at rådgive klageren eller overføre klagen til et kompetent organ. Det har vi gjort i næsten 80 % af disse tilfælde, så borgere, hvis klager ligger uden for mandatet, normalt ikke efterlader os tomme hænder, især hvis deres rettigheder i henhold til fællesskabsretten er involveret.
I mange tilfælde kan klagen behandles hurtigt og effektivt af en ombudsmand eller et lignende organ (f.eks. et udvalg for andragender) på nationalt plan. Vi forsøger derfor konsekvent at fremme idéen om, at disse ikke-judicielle organer tilskyndes og bistås i behandlingen af klager fra europæiske borgere vedrørende fællesskabsretten. Selv om der har været opfordringer til at udvide Den Europæiske Ombudsmands mandat til også at behandle klager over nationale myndigheder, navnlig i sager vedrørende fri bevægelighed, mener jeg stadig, at det er at foretrække at skabe et effektivt system for samarbejde med de nationale ombudsmænd og lignende organer og informere de europæiske borgere om, at der i hver medlemsstat findes et udenretsligt organ, som kan bistå dem i konflikter med nationale, regionale eller lokale forvaltninger vedrørende deres rettigheder i henhold til fællesskabsretten. Jeg har derfor forpligtet mig til at øge mine bestræbelser på at opnå succes på dette område i 1999.
I 1998 modtog Ombudsmandens kontor 1372 nye klager mod 1181 i 1997 og 842 i 1996. Vi afsluttede også 185 undersøgelser med en begrundet afgørelse (sammenlignet med 101 i 1997). I 45 % af disse sager afgjorde institutionen sagen, der blev fundet en mindelig løsning, eller sagen blev afsluttet med en kritisk bemærkning. I 1997 og 1996 var de sammenlignelige tal 40 % og 35 %. I 1998 blev der ikke konstateret fejl eller forsømmelser i 52 % af de sager, hvor der blev foretaget en undersøgelse. Konstateringen af, at der ikke foreligger fejl eller forsømmelser, er ikke altid et negativt resultat for klageren. Institutionen eller organet skal forklare klageren sin adfærd og formår i nogle tilfælde endda at overbevise klageren om, at den har handlet korrekt.
Det er altid nødvendigt, at en ombudsmandsinstitution holder nøje øje med sine resultater set fra borgernes synspunkt. Selv om der er gjort betydelige fremskridt, er der stadig meget, der skal gøres på dette område. Der kan rettes mere opmærksomhed mod dette, da oprettelsesperioden for Ombudsmandens kontor snart kan afsluttes, og det fulde fokus derefter kan være på klagebehandling.
Det er også vigtigt at registrere den tid, det tager at behandle klager. I den forbindelse har vi sat os to mål. Den første er at træffe afgørelse om, hvorvidt klager kan antages til behandling, inden for en måned. For det andet skal en undersøgelse af en klage normalt afsluttes med en begrundet afgørelse inden for et år. Det første mål synes at være meget muligt at nå og opretholde. Vi har ingen klager, der afventer en afgørelse om antagelighed fra sidste år. Der skal dog gøres mere for at nå det andet mål. Indtil videre har vi stadig 30 åbne sager fra 1997.
Det er yderst vigtigt at tackle efterslæbet af sager, hvor undersøgelsen har varet længere end et år. Min erfaring er, at efterslæb af klager let kan blive et permanent element i en ombudsmands kontor, medmindre problemet håndteres energisk, når det opstår. Så jeg håber stadig, at det ambitiøse mål om at afslutte klager efter en undersøgelse inden for et år med de ekstra ressourcer, der er blevet stillet til rådighed fra næste juli, vil blive nået i fremtiden.

Resultaterne af samarbejdet med Europa-Parlamentet

Da det i dag kunne være den sidste lejlighed i denne valgperiode til at drøfte vores gensidige samarbejde i Udvalget for Andragender og med Europa-Parlamentet, er det måske det rette tidspunkt at forsøge at opsummere, hvad vi har opnået sammen hidtil.
For det første har vi opnået en samarbejdspraksis i forbindelse med behandlingen af klager og andragender, som er beskrevet i begge organers årsberetninger. Desuden har vi udviklet en frugtbar dialog gennem udvalgets betænkninger om Ombudsmandens årsberetninger, begyndende med den første betænkning af fru Ahern, gennem betænkningerne af Papakyriazis, Newman og i år fru de Esteban (1). F.eks. fik opfordringen i Papakyriazis-betænkningen til en klar definition af begrebet "fejl og forsømmelser" mig til at give en definition i årsberetningen for 1997. Efter Newmans betænkning på vegne af Udvalget for Andragender vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori det hilste definitionen velkommen (2). Praksis med en gnidningsløs og effektiv behandling af Ombudsmandens beretninger i Europa-Parlamentet er nu blevet ordentligt og formelt fastlagt ved at bringe Parlamentets forretningsorden i overensstemmelse med Ombudsmandens statut og ved udtrykkeligt at fastsætte, at det kompetente udvalg (dvs. Udvalget for Andragender) skal behandle både Ombudsmandens årlige og eventuelle særlige beretninger (3).
For det andet har en undersøgelse på eget initiativ af aktindsigten, støttet af udvalget gennem fru Thors' betænkning og af Europa-Parlamentet (4), foranlediget alle berørte fællesskabsinstitutioner og -organer til at vedtage regler om aktindsigt med undtagelse af Domstolen. Vi har for nylig skrevet til Den Europæiske Centralbank for at spørge, om de allerede har vedtaget regler om aktindsigt.
For det tredje vil jeg gerne henvise til idéen om en kodeks for god forvaltningsskik, som først blev nævnt i Perry-betænkningen om Udvalget for Andragenders egne aktiviteter for 1996-2007 og støttet i Newman-betænkningen om Ombudsmandens årsberetning for 1997. Det forekommer sandsynligt, at en sådan kodeks snart vil blive en realitet, da Europa-Kommissionen har vedtaget et udkast under førstebehandlingen, inden kommissærerne træder tilbage. Den nye Kommission har naturligvis mulighed for endda at forbedre udkastet, inden det vedtages.
For det fjerde er det lykkedes os at forbedre den administrative procedure, som Kommissionen anvender i sin rolle som "traktatens vogter", når den behandler klager eller andragender fra europæiske borgere. Proceduren er blevet mere åben og effektiv som følge heraf, selv om der stadig er et stykke vej, før borgeren behandles som part i denne sag.
Endelig vil jeg nævne nogle af de globale statistikker vedrørende Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter siden 1995, som Udvalget for Andragender fører tilsyn med i forbindelse med behandlingen af årsberetningerne. Indtil udgangen af marts 1999 blev der indledt undersøgelser i 624 sager (herunder 5 undersøgelser på eget initiativ). 441 undersøgelser er blevet afsluttet, herunder følgende positive resultater for klageren:
- 94 sager blev afgjort af institutionen til klagerens tilfredshed
- 7 sager blev afsluttet med en mindelig løsning
I 89 tilfælde blev der fremsat en kritisk bemærkning for at undgå en gentagelse af et tilfælde af fejl eller forsømmelser.
- 5 undersøgelser førte til et udkast til henstilling, hvoraf 2 er blevet accepteret af den pågældende institution, en førte til en særberetning til Parlamentet (offentlig aktindsigt), og to er i øjeblikket i gang.
Jeg vil også gerne sige et par ord om de seneste afsløringer og beskyldninger om svig og korruption i EU's forvaltning, navnlig i Kommissionen. Min erhvervserfaring fortæller mig, at en åben administration gør de fleste tilfælde af svig og korruption meget vanskelige at gennemføre og ekstremt lette at opdage. En lukket administration på den anden side, der driver sin virksomhed gennem hemmelige møder og opbevaring af hemmelige filer og dokumenter, giver netop de skumle omstændigheder, der gør det muligt for svig og korruption at blomstre. Åbenhed er således et effektivt redskab til at forebygge og bekæmpe svig og korruption.
I den nuværende administrative praksis er der stadig et gammeldags princip om overdrevet hierarki. Efter min mening fører dette princip, når det anvendes, til manglende motivation blandt de medarbejdere, der virkelig interagerer med borgerne. Desuden gør det alle former for uregelmæssigheder lettere, fordi det korrekt fungerende personale ikke kan udtale sig om deres bekymringer over deres institutions aktiviteter. Hvis en tjenestemand ikke kan tale og skrive om sit daglige arbejde uden samtykke fra overordnede, fremmer dette ikke en motiveret og sund atmosfære på arbejdspladsen. Så mere gennemsigtighed og mindre gammeldags hierarki ville give mere motivation til personalet og spare EU-administrationen for mange af dens problemer.
For at forbedre gennemsigtigheden er det vigtigt, at den nye forordning om aktindsigt i henhold til Amsterdam-traktaten vedtages, så snart det er muligt. Den skal indeholde moderne og omfattende principper på dette område.
Det er også vigtigt, at Den Europæiske Ombudsmands statut indeholder en klar bestemmelse, der giver Ombudsmanden ret til at få indsigt i alle nødvendige sagsakter og dokumenter, hvis unødvendige og tidskrævende tvister med institutionerne skal undgås.
Jeg er tilfreds med, at Udvalget for Andragender støtter mit initiativ på dette område i De Esteban-betænkningen. Jeg håber, at denne holdning vil blive bekræftet af Europa-Parlamentet.
Hr. formand!
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle Fællesskabets institutioner og organer for endnu et år med konstruktivt samarbejde. Jeg vil især gerne henvende mig til Kommissionen og dens ansvarlige medlem, Anita GRADIN, og takke hende for hendes faste og fortsatte engagement i en åben og ansvarlig administration.
Jeg takker også formanden for Udvalget for Andragender, FONTANA, og alle udvalgets medlemmer for deres støttende og samarbejdsvillige holdning i deres kontakter med Ombudsmandens kontor. En særlig tak til fru DE ESTEBAN for hendes professionelle og kompetente arbejde med at udarbejde den betænkning, De har fået forelagt.
Hr. formand, ærede medlemmer af Europa-Parlamentet, tak for Deres opmærksomhed.

(1) Betænkning af Ahern, A4-0176/96; Betænkning af Papakyriazis, A4-0211/97; Betænkning af Newman, A4-0258/98.

(2) EFT C 292/168.

(3) Se betænkningerne fra Udvalget for Forretningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immunitet A4-0416/97 (ordfører: Crowley) vedtaget den 16. juli 1998; A4-0016/99 (ordfører: Voggenhuber).

(4) Særberetning fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet efter undersøgelsen på eget initiativ om aktindsigt (616/PUBAC/F/IJH), 1998 EFT C 44/9; Betænkning A4-0265/98 af Thors, Europa-Parlamentets beslutning, EFT 1998 C 292/170.