Kære formand Sophie Wilmès, ærede medlemmer

Godmorgen og tak for at invitere mig til denne vigtige diskussion.

Vi beskriver ofte retsstatsprincippet som en grundlæggende værdi i Den Europæiske Union. Og med rette. Den understøtter vores demokrati, beskytter de grundlæggende rettigheder og sikrer god regeringsførelse. Den udgør den ramme, inden for hvilken magten udøves retfærdigt og gennemsigtigt. Frem for alt giver det borgerne mulighed for at have tillid til deres regeringer, retssystemer og offentlige forvaltninger.

Men som vi alle ved, vil retsstatsprincippet ikke forsvare sig selv. Det kræver konstant opmærksomhed og aktiv beskyttelse. Det er netop her, at institutioner som ombudsmandskontorer spiller en central rolle.

Fra deres oprindelse har ombudsmænd været tæt knyttet til etableringen og styrkelsen af demokrati og retsstatsprincippet – skabt for at føre tilsyn med udøvelsen af offentlig magt og for at beskytte menneskerettighederne.

Tag f.eks. Portugal, hvor ombudsmandsinstitutionen blev oprettet kort tid efter genoprettelsen af det demokratiske styre — som en postrevolutionær og endda prækonstitutionel institution.

Ombudsmænd varetager to væsentlige funktioner: For det første fungerer de som uafhængige kontroller af regeringen og den offentlige forvaltning. og for det andet tilbyder de borgerne tilgængelig beskyttelse i deres kontakt med offentlige myndigheder.

Domstolene er fortsat de primære vogtere af lovligheden, men retsvæsenet alene kan ikke udfylde alle huller — navnlig i en tid med hurtige teknologiske ændringer, politiske forandringer og stigende offentlige forventninger.

På nuværende tidspunkt spiller ombudsmændene en afgørende komplementær rolle. De bidrager til at sikre, at den offentlige magt udøves retfærdigt og gennemsigtigt, og at de grundlæggende rettigheder respekteres, ved at kontrollere administrative foranstaltninger og beskytte individuelle rettigheder.

Som europæisk ombudsmand er min rolle at forebygge og afhjælpe fejl og forsømmelser, fremme god regeringsførelse og bidrage til at opretholde retsstatsprincippet i hele Unionen. Jeg kan ikke træffe bindende afgørelser, men gennem mit arbejde — altid baseret på en sund og uafhængig begrundelse — bestræber jeg mig på at sikre, at EU's institutioner, agenturer og organer handler på en måde, der er gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig.

En stor del af debatten om retsstatsprincippet fokuserer med rette på medlemsstaterne. Men vi er også nødt til at spørge: Hvordan overholder EU-institutionerne disse principper?

EU forventer, at medlemsstaterne respekterer retsstatsprincippet — og det har redskaberne til at håndhæve det. Men for at være troværdig skal EU gå foran med et godt eksempel. Praksis, hvad det prædiker. Kræver gennemsigtighed? Vær gennemsigtig. Forventer du retfærdighed? Vær retfærdig. Opfordring til ansvarlighed? Hold dig selv ansvarlig. Først da kan den vinde reel tillid – hjemme og i udlandet.

Så hvordan får vi det til at ske?

Den Europæiske Ombudsmand er en vigtig interessent. Mit kontor beskytter EU-retten, de grundlæggende rettigheder og god forvaltning. Borgere, virksomheder og organisationer henvender sig til os, når de føler, at en EU-institution har handlet uretfærdigt eller ulovligt.

Domstolene håndhæver loven, ja, men de kan ikke dække alle spørgsmål, der berører borgerne i deres daglige kontakt med EU-institutionerne.

Dette er Ombudsmandens styrke. Vores fleksible procedurer lader os gå ud over loven. Vi bevæger os forbi formaliteter for at genoprette retfærdighed, integritet og tillid

Lad mig illustrere det.

Sidste år undersøgte vi, hvordan EU-Rådet og Europa-Kommissionen behandler anmodninger om aktindsigt i lovgivningsdokumenter. Vi konstaterede, at begge institutioner ikke levede op til de høje gennemsigtighedsstandarder, der kræves i henhold til retspraksis. Vi opfordrede dem indtrængende til proaktivt at offentliggøre lovgivningsdokumenter og begrænse afslag på aktindsigt til helt ekstraordinære tilfælde.

I en Union baseret på retsstatsprincippet skal gennemsigtighed være reglen og ikke undtagelsen. Uden gennemsigtighed svækkes ansvarligheden. Og uden ansvarlighed udhules offentlighedens tillid uundgåeligt.

Med hensyn til gennemsigtighed er en anden stor del af mit arbejde at presse EU-institutionerne til at være mere åbne og konsekvente med hensyn til, hvordan de træffer beslutninger — navnlig når disse beslutninger påvirker borgernes rettigheder.

Vi har netop truffet afgørelse i den såkaldte Omnibus-sag. Vi konkluderede, at der var tale om fejl eller forsømmelser på grund af en række proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Europa-Kommissionen udarbejdede hastende lovgivningsforslag.

Vi anerkender, at Kommissionen skal være i stand til at reagere hurtigt på forskellige situationer, navnlig i den nuværende geopolitiske kontekst. Den skal imidlertid sikre, at ansvarlighed og gennemsigtighed fortsat er en del af dens lovgivningsprocesser, og at dens handlinger forklares klart for borgerne.

I fremtiden skal der findes en bedre balance mellem at have en smidig – fleksibel – forvaltning og garantere proceduremæssige minimumsstandarder for lovgivning. I lyset af den kommende revision af retningslinjerne for bedre regulering mener jeg, at Kommissionen bør forbedre sine regler, så udarbejdelsen af hastelovgivning forbliver gennemsigtig, inklusiv og evidensbaseret.

Kernen i retsstatsprincippet er at beskytte enkeltpersoner – navnlig personer med mindre magt – mod uretfærdig eller uretfærdig behandling fra myndighedernes side.

Derfor er Den Europæiske Ombudsmand også afgørende for at sikre, at EU-institutionerne respekterer borgernes grundlæggende rettigheder: fra beskyttelse af whistleblowere til ansættelses- og rekrutteringspraksis eller undersøgelse af, hvordan EU-midler anvendes for at forhindre, at penge bruges på måder, der krænker grundlæggende rettigheder. 

For nylig anbefalede vi, at Kommissionen styrker tilsynet med de EU-midler, der anvendes til grænseforvaltning, for at sikre, at de ikke anvendes på måder, der krænker migranters rettigheder. Og vi undersøgte også EU-finansiering til personer med handicap og opfordrede indtrængende til stærkere overvågning for at støtte overgangen fra institutionalisering. Det er vigtigt at understrege, at dette arbejde i høj grad har nydt godt af samarbejdet med nationale ombudsmænd i hele det europæiske netværk af ombudsmænd, som jeg har det privilegium at koordinere.

For blot en uge siden afholdt vi vores årlige ENO-konference, og blandt de mange emner, der blev drøftet, blev der lagt særlig vægt på retsstatsprincippet.

Mere end 100 nationale og regionale ombudsmandsrepræsentanter delte deres erfaringer fra deres daglige arbejde. Disse drøftelser fremhævede, hvordan visse spørgsmål i nogle jurisdiktioner fortsat giver anledning til bekymring, navnlig med hensyn til beskyttelsen af ombudsmændenes uafhængighed. Der er fortsat udfordringer med hensyn til udnævnelser, sikkerhed i ansættelsen, mandat, undersøgelsesbeføjelser og frem for alt effektiviteten af ombudsmandstilsynet.

Desuden blev Europa-Kommissionens metode til udarbejdelse af rapporterne om retsstatssituationen også drøftet, og mange ombudsmænd var enige om betydningen af at sikre en mere genkendelig, aktiv og effektiv inddragelse, både selvstændigt og gennem ENO-netværket. Vi er nu i færd med at sikre opfølgningen af disse konklusioner, som derefter vil blive delt med Parlamentet og Kommissionen.

Lad mig slutte.

Opretholdelse af retsstatsprincippet er et fælles ansvar. Det er ikke en enkelt institutions opgave – hverken domstolene alene, de nationale regeringer eller Ombudsmanden. Det kræver et løbende engagement fra os alle: fra retsvæsenet, EU-institutionerne, civilsamfundet og uafhængige tilsynsorganer.

Ved at arbejde sammen — ved at insistere på gennemsigtighed, retfærdighed og ansvarlighed — styrker vi retsstatsprincippet. Og ved at gøre dette bidrager vi til at sikre, at Den Europæiske Union forbliver, hvad den skal være: en union baseret på retfærdighed, demokrati og grundlæggende rettigheder.

Tak skal du have.