Kære kolleger og venner,

Først og fremmest en varm hilsen til alle de gamle venner, med hvem jeg havde fornøjelsen af at arbejde i ENO i min tid som viceombudsmand i Portugal, samt til de mange nye ansigter, der slutter sig til os i dag.

Jeg er især glad for at kunne præsentere de nye medlemmer, der blev medlem af ENO i år, og som hver især har en enestående dybde og bredde i ledelseserfaringen. De er i alfabetisk rækkefølge: Christian fra Danmark, Claudine fra Luxembourg, Karina fra Letland, Mehmet fra Tyrkiet, Nicolas fra Vallonien og Venceslava fra Bulgarien.

Jeg vil også gerne sende en varm hilsen til vores kolleger fra Kommissionen og FRA samt de ansvarlige for grundlæggende rettigheder fra Frontex og EUAA, som vil dele deres ekspertise under vores workshopper. Jeg vil også gerne takke fru Matheson Mestad, repræsentanten for Venedigkommissionen, som vil slutte sig til os online.

Fra de allerførste dage tilbage i 1996 har ENO's centrale aktivitet været vores årlige konference. Jeg vil gerne sige, at dette års konference er speciel af mange grunde.

For det første har det i ENO's næsten 30-årige historie aldrig været så vigtigt, som det er i dag, at vi alle – hver især – mødes for at tænke på ENO's fremtid og i den forbindelse vores egen professionelle fremtid, når vi konfronterer vor tids usikkerheder.

Vi er på et afgørende tidspunkt. Vi står over for indbyrdes forbundne udfordringer i hele verden: konflikter, ulighed, klimaforstyrrelser, migration, stigende autoritarisme, polarisering og sundhedsmæssige forskelle. Navnlig Europa står over for alvorlige vanskeligheder – krig ved vores grænser, et fjendtligt internationalt miljø og hyppigere klimarelaterede ekstreme hændelser for blot at nævne nogle få.

Vi står også over for store sociale udfordringer, som det klart fremgår af den sociale resultattavle. På trods af forbedringer på nogle områder kan der gøres mere i forbindelse med ulighed og fattigdom, stigende hjemløshed, svage uddannelsesresultater og vedvarende forskelsbehandling.

EU-borgerne er forståeligt nok mest bekymrede over de problemer, de støder på hver dag: økonomisk overkommelige boliger, rimelig løn, manglende fremskridt med hensyn til at mindske fattigdommen i deres lokalsamfund og kvaliteten af tjenester og uddannelse. Eurobarometer-undersøgelsen bekræfter disse bekymringer meget tydeligt.

Ombudsmænd behandler klager over alle disse spørgsmål. Vi indleder også vores undersøgelser på eget initiativ og griber ind på mange forskellige måder, som vores mandater tillader. Vi står i centrum for disse udfordringer, og vi deler vores erfaringer og gode praksis i mange fora. ENO er selvfølgelig en af dem.

Men det er også noget andet – og denne forskel fortjener at blive fremhævet.

Der er betydelige forskelle inden for EU's ombudsmandsfamilie: med hensyn til funktioner, beføjelser og retningslinjer blandt ombudsmænd i den offentlige sektor, hvad enten det er på nationalt eller regionalt plan. Inden for ENO kan der naturligvis udvikles stærkere forbindelser mellem ombudsmænd, der har lignende funktioner og opererer i lignende retssystemer.

Men alle – vi alle – sikrer, at borgernes rettigheder i henhold til EU-retten respekteres. Vi anvender EU-retten og fører tilsyn med dens gennemførelse i vores forvaltninger, og dette fælles formål er det, der holder os sammen.

Vi er ét fællesskab.

Da ENO er uformel og let institutionaliseret, mener jeg, at det er et sandt praksisfællesskab — et sted, hvor ombudsmænd, der anvender EU-retten, mødes for at udveksle erfaringer, lære af hinanden og samarbejde om vores arbejde.

Som ENO's grundlægger og den første europæiske ombudsmand, Jacob Söderman, skrev i sin årsberetning for 1996 til Europa-Parlamentet, blev ENO oprettet for at "gøre borgernes rettigheder i henhold til EU-retten til en levende realitet på alle niveauer i Unionen og dens medlemsstater".

EU-retten er blevet et naturligt grundlag for ombudsmændenes arbejde sammen med nationale regler. Ombudsmændene har pligt til at gennemgå administrative aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten og sikre, at både materielle og proceduremæssige rettigheder respekteres fuldt ud i deres nationale retssystemer.

I dag er denne ENO-konference også speciel af en anden grund. ENO har eksisteret i næsten 30 år — en bemærkelsesværdig arv, som vi bør bygge vores samfunds fremtid på. Mit kontor hørte for nylig ENO-medlemmernes kontorer for at samle deres tanker om, hvordan vi kan gentænke ENO med det ambitiøse mål at få en meningsfuld indvirkning på EU-borgernes rettigheder i de kommende år.

Med udgangspunkt i det grundlag, der er skabt i løbet af de seneste tre årtier, sætter denne strategiske ekspansion os i stand til fuldt ud at realisere ENO's potentiale som et dynamisk fællesskab af ombudsmænd, der overholder EU-retten og får mest muligt ud af ENO's unikke værktøjer.

Jeg henviser til parallelle undersøgelser og forespørgsler om EU-retten som unikke ENO-værktøjer, selv om der kan være andre, der gør ENO karakteristisk, som vi vil drøfte i løbet af i dag og i morgen. Selv om ENO-medlemmer kan have forskellige tilgange, står vi over for mange fælles udfordringer, hvor disse værktøjer kan være særligt nyttige.

Med dette for øje anlægger dette års ENO-konference en ny tilgang i både organisation og format. Det tematiske anvendelsesområde er blevet udvidet, og programmet er udformet med henblik på at sikre aktiv og inklusiv deltagelse. En stor del af den er blevet udformet af nationale og regionale ombudsmandskontorer, hvilket afspejler alle medlemmers prioriteter og erfaringer.

Vi vil samles til to plenarforsamlinger, der giver øjeblikke for hele samfundet at engagere sig. Derudover omfatter konferencen otte særlige workshopper med 16 ombudsmænd, der fungerer som ordførere og ordstyrere, hvilket sikrer bred deltagelse og interaktion.

Dette er din ENO-konference — en mulighed for os alle for at lære, udveksle og bidrage.

Det er mit håb og min forventning, at ENO-konferencen i 2025 vil være en åben agora, hvor ombudsmænd med forskellige mandater kan indgå i en vedvarende dialog om EU-retlige spørgsmål og høre fra eksperterne fra Europa-Kommissionen og tre EU-agenturer, der venligt har indvilliget i at slutte sig til os. Det bør være et fælles område, hvor der ikke findes geografiske grænser — nord, syd, øst eller vest. Det bør også give mulighed for at skabe eller styrke faglige relationer.

Husk: ENO blev grundlagt på princippet om, at vi har brug for hinanden for at blive i spillet.

Faktisk er ombudsmændene ivrige efter at mødes, engagere sig og udveksle idéer. Lignende udfordringer findes overalt. Vi bør identificere dem og søge løsninger. Hvorfor er der nogle gange en uoverensstemmelse mellem EU-retten og samfundet? EU har siloer, mens samfundet er bredt. Hvilket Europa skal vi stræbe efter?

I dag og i morgen vil vi også indlede en proces for at gentænke ENO's fremtid og udvikle en langsigtet køreplan, der er i overensstemmelse med vores effektmission. Dette vil finde sted gennem otte workshops, der udforsker dimensioner, der er afgørende for vores succes.

Ombudsmænd er ikke blot klagebehandlere eller problemløsere. Vi er anstiftere og undervisere. Vi går ikke kun ind for individuel administrativ retfærdighed, men også for en kultur med retfærdighed og service i den offentlige forvaltning. Folket betyder noget, sandheden tæller, og den offentlige tjeneste skal have praktisk betydning.

I alt dette skal vi bevare vores uafhængighed. Det er ikke overraskende, at workshoppen om uafhængighed har tiltrukket sig mest opmærksomhed. Jeg takker Venedigkommissionen for venligt at dele deres ekspertise, og jeg takker vores kollega David, Belgiens føderale ombudsmand, for at vejlede os gennem det delikate forhold mellem Venedigprincipperne og Parisprincipperne, der ligger til grund for vores kontorer.

Vi vil også tage fat på nogle af de iboende udfordringer i vores arbejde: forvalte de mange mandater, der er tildelt i henhold til EU-retten, overvåge observatørerne, navigere i flere sameksisterende klagemekanismer og føre tilsyn med halvoffentlige og halvprivate forvaltninger. Sammen med eksperter fra Europa-Kommissionen vil vi undersøge, hvordan EU-retten støtter ombudsmænd i deres bestræbelser på at fremme borgernes rettigheder.

I – nationale og regionale ombudsmænd – er ENO's hjerte og sjæl.

Dine erfaringer, indsigter og lederskab giver ENO sin magt og formål. Når vi kortlægger et nyt kursus for de næste 30 år, vil det være centralt at engagere sig med dig og lytte til dine ideer. I løbet af disse to halve dage opfordrer jeg dig til at reflektere over, hvad du værdsætter mest ved ENO, dine håb for dets fremtid, og hvordan vi bedst kan bruge ENO's unikke værktøjer til at tjene EU's borgere og indbyggere. Overvej de unikke bidrag, du kan yde til vores kollektive gennemslagskraft som et fællesskab, der står over for Europas — og verdens — mest presserende udfordringer.

Tak for at være en del af dette bemærkelsesværdige fællesskab. Når jeg ser tilbage på ENO's resultater gennem muligheder og udfordringer, deler jeg, som mine fremtrædende forgængere gjorde, dyb taknemmelighed for jeres modstandsdygtighed, engagement og innovationsånd. Jeg vil også gerne anerkende jeres og mine teams ekstraordinære engagement i vores formål og mission.

Det arbejde, der ligger forude, tilhører os alle. Med begejstring for rejsen fremad er jeg glad for at kunne åbne ENO-konferencen i 2025.