# Betydningen af ansvarlig lobbyvirksomhed - Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand - Dato: 2025-05-22T00:00+02:00[Europe/Paris] - [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/speech/da/205235) --- Tak, fordi du inviterede mig. Det er godt at være her i aften. Et centralt aspekt af min mission som europæisk ombudsmand er at sikre, at EU's lovgivning og politikudformning sker på en måde, der - først og fremmest - er gennemsigtig, inklusiv, baseret på de gældende regler og procedurer og i offentlighedens interesse. Det betyder, at mit arbejde ofte fokuserer på at undersøge ikke blot, hvordan EU-lovgivningen udformes, men også hvem der deltog i denne proces, og hvordan der blev udøvet indflydelse. Jeg mener, at det er nyttigt at minde om, at retten til at deltage i EU's beslutningsprocesser er et demokratisk princip, der er beskyttet af EU-retten. Med dette in mente kan lobbyvirksomhed, når det drejer sig om et repræsentativt demokratis sundhed, siges at være et noget paradoksalt begreb. På den ene side giver gennemsigtige og velregulerede lobbyaktiviteter borgere, virksomheder og organisationer et effektivt middel til at udtrykke deres synspunkter og deltage i beslutningstagningen, samtidig med at de letter beslutningstagernes adgang til vital ekspertise og data. På den anden side kan lobbyvirksomhed forværre de eksisterende uligheder og føre til vedtagelse af love, der kan ende med at gavne snævrere og mere specifikke interesser frem for samfundets bredere interesser som helhed. Noget, der -- i sidste ende -- vil undergrave folks tillid til beslutningstagerne og i vores tilfælde til EU-institutionerne. Når vi hører om lobbyvirksomhed i medierne eller endda i tilfældige og uformelle diskussioner, er det oftest i en negativ sammenhæng, nemlig klager over tilbagetrækning eller udvanding af klima-, sundheds- eller sikkerhedsregler på grund af pres og / eller krav fra industrien. Og nogle gange kan sådanne eksterne krav eller pres desværre omsættes til direkte korruption eller ulovlig praksis. I EU har en række nylige presseafslørede sager som Uber-filerne, Qatargate eller de seneste påstande vedrørende Huawei skadet ikke blot EU-institutionernes omdømme, men også den offentlige sektors omdømme. I en tid, hvor mange borgere føler sig uhørte eller uden forbindelse til deres offentlige institutioner, og hvor de opfatter dem som hindringer snarere end katalysatorer for deres forhåbninger, bliver sådanne skandaler endnu mere skadelige end normalt. Hver eneste brister i den skrøbelige tillid, der ikke kun ligger til grund for vores Union, men også for tilliden til EU's demokratiske grundlag. Det ville imidlertid være en fejl udelukkende at fokusere på de store overskriftsfængslende skandaler. Ikke kun fordi det helt udsletter institutionernes positive indsats og resultater, men endnu vigtigere fordi tilsyneladende mindre problemer, hvis de ikke kontrolleres, vil blive endnu større og endnu værre. På en måde er det en selvtilfredshedskultur, der gør store skandaler mere sandsynlige over tid. Tillad mig at dele nogle eksempler på den type spørgsmål, som mit kontor har behandlet, når det drejer sig om EU-institutionernes interaktion med interesserepræsentanter, samt nogle af de forbedringer, vi har formået at skabe --- forbedringer, der øger offentlighedens tillid til de politiske beslutningstagere. Tobakslobby er et godt sted at starte. Europæerne ønsker at være sikre på, at de interaktioner, som EU-administrationen har med tobaksindustrien, ikke resulterer i lavere folkesundhedsstandarder eller juridiske smuthuller for skadelige produkter. Som underskriver af Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol er EU forpligtet til at begrænse sine interaktioner med tobaksindustrien til dem, der er strengt nødvendige for reguleringen, og til at sikre, at disse interaktioner er gennemsigtige. På trods af dette afslørede en undersøgelse på eget initiativ, som vi gennemførte, at kun to af Europa-Kommissionens tjenestegrene -- sundhed og beskatning og told -- proaktivt offentliggør interaktioner mellem EU-tjenestemænd og tobakslobbyister, uanset de involverede medarbejderes anciennitet. Andre tjenestegrene i Kommissionen offentliggør kun proaktivt mødeoplysninger, der involverer højtstående embedsmænd eller kommissærer. Vi konstaterede også, at Kommissionen ikke har nogen specifik procedure eller regler for vurdering af, om individuelle møder faktisk var nødvendige for regulering, og at mødereferater undertiden manglede eller ikke gav en meningsfuld redegørelse for sådanne interaktioner og drøftelser. Uden ordentlige og detaljerede referater er det vanskeligt at se, hvordan Kommissionen kan forsikre offentligheden om, at disse møder ikke underminerer EU's folkesundhedspolitikker. Efter offentliggørelsen af vores revisionsresultater har Kommissionen foretaget en vurdering af sine tjenestegrenes eksponering for tobakslobbyvirksomhed og rapporteret, at der nu er øget bevidsthed blandt EU's ansatte om overholdelsen af bestemmelserne om tobakslobbyvirksomhed. Det sagde også, at det var i færd med at udarbejde en værktøjskasse med forskellige foranstaltninger, som afdelinger og kommissærers kabinetter kan iværksætte, såsom undgåelse af konferencer med stor inddragelse af tobaksindustrien eller procedurer for at sikre høring af den øverste ledelse forud for accepten af et møde. En anden lobbyrelateret undersøgelse vedrørte åbenhedsregistret, hvilket jeg tror, at I alle kender, da det er en forudsætning for at mødes med EU-tjenestemænd og spiller en afgørende rolle med hensyn til at vise den offentlige sektors engagement i gennemsigtighed. Selv om registret i sig selv er en stor positiv faktor for, hvordan lobbyvirksomhed håndteres i EU, er det ikke uden svagheder. I en undersøgelse konstaterede vi f.eks. problemer med, hvordan EU's åbenhedsregistersekretariat behandlede klager over, at to registrerede organisationer havde undladt at oplyse om deres forbindelser med fødevareindustrien og med hinanden samt om deres finansieringskilder. Sekretariatet anmodede om præciseringer fra organisationerne, men foretog en ret begrænset vurdering af de svar, det modtog, samtidig med at det anvendte en alt for snæver definition af tilhørsforhold. Da sekretariatet ikke har midlerne til at overvåge alle de oplysninger, det modtager fra registrerede organisationer, er det afgørende, at det tager disse typer offentlige klager alvorligt og undersøger dem grundigt. Vi fremsatte en række forslag til forbedringer, og sekretariatet reagerede positivt og anerkendte de problemer, vi identificerede, og fremhævede, at det er i færd med at ajourføre sine retningslinjer for forståelse af tilhørsforhold. Et andet spørgsmål, vi har behandlet, er faglige interessekonflikter. I en undersøgelse undersøgte vi Kommissionens beslutning om at tildele investeringsforvaltningsselskabet Blackrock en kontrakt om at gennemføre en undersøgelse af integrationen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige mål i EU's banktilsynssystem. Kontrakten blev tildelt på trods af, at undersøgelsens emne var af klar lovgivningsmæssig interesse for Blackrock, og at virksomheden allerede havde forsøgt at påvirke politikudformningen på dette område med andre midler. Som svar på vores forslag i denne sag ajourførte Kommissionen sine interne retningslinjer for udbud for at gøre det klart for sine medarbejdere, at tilbudsgivere med faglige interessekonflikter bør udelukkes. Senere blev EU-lovgivningen om offentlige udbudsprocedurer, der finansieres over budgettet, også ajourført for at udelukke sådanne tilbudsgivere. Disse eksempler fremhæver betydningen af at være årvågen, når det drejer sig om at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-administrationen med hensyn til den rolle, som grupper og organisationer, der forsøger at påvirke udformningen eller gennemførelsen af EU's politik og lovgivning, spiller. Det er imidlertid vigtigt at anerkende, at EU-institutionernes handlinger kun er den ene side af sagen. Det er lige så vigtigt, at fagfolk inden for offentlige anliggender holder sig til de allerhøjeste standarder i deres interaktion med administrationen. Public affairs-konsulenter og konsulentvirksomheder har i kraft af deres adgang og ekspertise enestående forudsætninger for at handle ikke blot som repræsentanter for deres klients interesser, men også som vogtere af den demokratiske integritet. Ved at fastsætte interne standarder, der går videre end de lovgivningsmæssige krav, er det muligt at sikre, at indflydelsen udøves ansvarligt og til gavn for gennemsigtigheden og et stærkere Europa. I den henseende glæder jeg mig over, at organisationer som Deres bestræber sig på at sikre stærke etiske standarder i selve branchen. Din adfærdskodeks indeholder en række vigtige forpligtelser for fagfolk inden for offentlige anliggender, f.eks. at undgå faglige interessekonflikter samt at tilmelde sig EU's åbenhedsregister og rådgive dine kunder om at gøre det. Når det er sagt, er der altid plads til flere ambitioner, uanset om det er for foreningen som helhed eller for den enkelte konsulent eller public affairs-professionelle. Spørgsmålet om svingdøre giver os et interessant casestudie. I årenes løb har vi set masser af rapporter om højtstående EU-tjenestemænd, der forlader deres stillinger for at tiltræde stillinger, der er relevante for deres EU-erfaring og -viden i den private sektor. De vil ofte blive ansat af advokatfirmaer eller konsulentfirmaer, der opererer inden for de samme økonomiske sektorer, som de tidligere var ansvarlige for at regulere. I Den Europæiske Ombudsmand har vi allerede undersøgt en række tilfælde af svingdørssituationer og f.eks. konstateret, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke burde have tilladt sin administrerende direktør at tilslutte sig en større finansiel lobbyvirksomhed, eller at Det Europæiske Forsvarsagentur burde have forbudt sin administrerende direktør at blive strategisk rådgiver i en luftfartsvirksomhed. Da vi foretog en bred analyse af, hvordan Europa-Kommissionen håndterer svingdørssager, konstaterede vi også, at institutionen havde en tendens til at undervurdere de ætsende virkninger på offentlighedens tillid af embedsmænd, der bringer deres viden og netværk til beslægtede områder i den private sektor. I nogle tilfælde kan der være en slående forskel mellem på den ene side en EU-institution eller et EU-organ, der forsikrer offentligheden om, at situationen efter ansættelsen af en tidligere højtstående tjenestemand er i overensstemmelse med de gældende personalemæssige og etiske regler, og at der er foretaget en tilbundsgående analyse, og at den pågældende person om nødvendigt er blevet pålagt begrænsninger. og på den anden side meddelelsen om \>\>nyansættelse\<\< fra den tidligere tjenestemands nye arbejdsgiver, der ofte med stolthed beskriver hans eller hendes lovgivningsmæssige ekspertise og forbindelser på de områder, der er omfattet af nævnte firma. Der er sket nogle kærkomne forbedringer, f.eks. har Kommissionen nu forbudt ansatte på orlov uden løn at tage beskæftigelse i sektorer med risiko for interessekonflikter. På andre områder, f.eks. overvågning af restriktionerne for personer, der flytter til den private sektor, er der dog stadig modstand. Hvis de overvåges og håndhæves korrekt, kan restriktioner for f.eks. at drage fordel af professionelle kontakter i institutionerne eller give fortrolige oplysninger i høj grad lette offentlighedens uro omkring svingdørsbevægelser. Som ombudsmand er min rolle ikke at omskrive eksisterende regler eller vedtage nye regler, men at fremsætte forslag, forslag og i sidste ende formelle henstillinger til EU-administrationen. Ikke desto mindre kan jeg ikke hjælpe, men spekulerer på, om der også er en rolle at spille for organisationer som din. Jeg finder det meget positivt, at Deres adfærdskodeks allerede kræver, at medlemmerne kun ansætter tidligere EU-personale i overensstemmelse med EU-institutionernes regler og fortrolighedskrav. Samtidig er det ikke umuligt at forestille sig, at offentlige anliggender konsulentvirksomheder går videre. I den undersøgelse, jeg netop nævnte, havde vi f.eks. foreslået Kommissionen at gøre godkendelsen af et nyt job betinget af, at den ansatte opnår et tilsagn fra sin nye arbejdsgiver om at offentliggøre eventuelle begrænsninger, som vedkommende står over for, på sit websted. Kommissionen har hidtil modsat sig dette forslag på grund af frygten for, at det kunne gribe ind i den berørte persons privatliv og fortroligheden af ansættelseskontrakter. Men det gør jeg ikke. Dette udelukker ikke dig eller dine kunder fra at tage føringen og offentliggøre sådanne begrænsninger enten på dit websted eller i pressemeddelelser, der annoncerer nye ansættelser. Tjenestemænd kan også pålægges at sikre, at sådanne begrænsninger indføres i deres nye ansættelseskontrakter. Sådanne skridt har potentiale til yderligere at vise EU-borgerne, at den offentlige sektor behandler deres etiske ansvar med den største alvor, når det drejer sig om at ansætte tidligere EU-tjenestemænd, og at svingdøre ikke er forbundet i offentlighedens bevidsthed med den negative opfattelse, jeg lige har beskrevet. Inden jeg slutter, vil jeg gerne komme ind på endnu et aspekt af ansvarlig lobbyvirksomhed, der går videre end overholdelse af formelle regler og ansvarsområder, nemlig behovet for altid at se sit eget arbejde i et større perspektiv. Der er uden tvivl et stort antal talentfulde mennesker i den offentlige sektor, folk med evnen til at oversætte teknisk indhold og sofistikerede ideer til klare og tilgængelige budskaber. Dette hjælper de politiske beslutningstagere med at navigere i komplekse og mangesidede emner på en måde, der fører til bedre lovgivning Det kan fremme videnskabelig innovation og samfundsmæssige fremskridt og sikre, at vitale industriers stemmer altid høres og forstås godt. Jeg henviser til dette, fordi det - som vi alle ved - også kan gøre det modsatte, især hvis man bliver laserfokuseret på at forbedre den kortsigtede bundlinje på lang sigt på bekostning af alt andet. Det er blevet alt for almindeligt at høre om ambitiøse lovgivningsforslag på forskellige områder såsom forbrugerrettigheder, miljøbeskyttelse, kunstig intelligens eller folkesundhed, der gradvist udvandes eller undermineres af komplekse, velorganiserede og velfinansierede lobbyaktiviteter. Vi befinder os midt i tumultariske tider. Et stigende antal mennesker føler sig ladt i stikken, både økonomisk og socialt. Geopolitiske skift, en meget transaktionel verden og hurtige teknologiske ændringer har ført til øget angst for fremtiden. Klimaændringer, der engang primært var genstand for akademiske diskussioner om polære iskapper og temperaturstigninger, har manifesteret sig gennem en række voldsomme skovbrande, tørke og oversvømmelser. I tider som disse kræver ægte talent eftertænksom forvaltning. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal nægte at repræsentere denne eller hin kunde eller branche, men at man skal anvende en reflekterende og holistisk tilgang til det arbejde, man udfører, og stræbe efter at sikre, at en stærk og professionel fortalervirksomhed også kan bidrage til en bedre fremtid, et bedre Europa og en bedre verden. Du er opmærksom på de virksomheder, du betjener, og på EU-administrationen. Spørg dig selv, hvad det er, du virkelig ønsker at sige. Tak skal du have.