# Den nye europæiske ombudsmands edstale, Teresa Anjinho
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: 2025-02-27T00:00+01:00[Europe/Paris]
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/speech/da/200127)
---
Monsieur le Président de la Cour de Justice, Mesdames et

Messieurs les Membres des Cours de Justice et de la Cour des Comptes Européenne

Mesdames et Messieurs les Ambassadeurs, chers invités

**Jeg står i dag som nyvalgt europæisk ombudsmand og er dybt beæret over at aflægge denne ed --** en ed om tjeneste, uafhængighed, integritet, gennemsigtighed og urokkeligt engagement over for befolkningen i vores Union.

Jeg er bevidst om min **primære mission** og kardinal pligt: **at forsvare borgernes rettigheder i vores værdsatte Europa.** Disse rettigheder er nedfældet i traktaterne og i chartret, men de er mere end proklamationer. De er kernen i den europæiske integration og Den Europæiske Unions identitet.

Dette er et **højtideligt øjeblik.** En, der ikke kun signalerer det dybe ansvar for den rolle, jeg er ved at påtage mig, men også betydningen af det kontor, jeg er blevet betroet at lede.

**Jeg har det privilegium at henvende mig til Dem i dag ved Domstolen ,** som er en hjørnesten i vores EU-ret. Og jeg er **Europa-Parlamentet dybt taknemmelig** for den tillid, der er til mig, til min vision og til mit projekt for Den Europæiske Ombudsmand. Det demokratiske mandat, jeg har fået, er ikke kun den vigtigste kilde til min legitimitet, men den permanente advarsel om dette embedes store ansvar.

**Denne lejlighed er også et øjeblik, der indbyder til overvejelser** - om den vej, der førte mig hertil, samt om de valg, der formede vores Union, styrkede vores institutioner og gav selve **idéen om unionsborgerskab** mening.

Der er**to milepæle, som** jeg finder særligt passende at fremhæve -- en af dem, tilgiv mig, for dens personlige betydning.

**For 40 år siden blev Portugal medlem af EU.**

**For 30 år siden blev Den Europæiske Ombudsmand oprettet.**

Ved første øjekast kan disse to begivenheder synes uafhængige. Men for mig er de dybt forbundne.

Da Portugal blev medlem af de daværende Europæiske Fællesskaber og genindtrådte i sin naturlige og historiske familie, gjorde det det med en klar og stærk drøm: en drøm om demokrati, frihed og fælles velstand, der ville åbne nye døre for borgerne. For det portugisiske folk -- herunder min generation -- var det begyndelsen på et fornyet tilhørsforhold: Det er det, vi i dag med stolthed kalder europæerne.

Et årti senere forsøgte oprettelsen af Den Europæiske Ombudsmand efter Maastrichttraktaten at gøre den samme drøm til virkelighed. Den første valgte europæiske ombudsmand, Jacob Söderman, havde et klart formål: at sikre, at unionsborgerskabet ikke blot var et abstrakt begreb, der var skrevet ind i traktaten, men et levende begreb -- et begreb, der garanterede borgernes rettigheder, opretholdt gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne og gav regeringsførelse et menneskeligt ansigt.

**Det er på grund af de beslutninger, der blev truffet for 40 og 30 år siden, at jeg i dag står foran Dem som portugisisk og europæisk borger og som nyvalgt europæisk ombudsmand.**

At være europæer gav mig en chance. Formet min vej. Det gav mig mulighed for at tjene. Og nu giver det mig mulighed for at give tilbage -- rodfæstet i min personlige, akademiske, politiske og faglige rejse -- for at sikre, at alle borgere i Den Europæiske Union, uanset baggrund, status eller oprindelse, bliver hørt, respekteret og behandlet retfærdigt.

Mesdames et Messieurs

Ombudsmandens rolle har aldrig været vigtigere.

**Vi står over for et bekymrende tillidsunderskud.** Mange borgere føler sig uhørte, afkoblet og afkoblet fra de institutioner, der skal repræsentere dem. EU's institutionelle ramme opfattes i stigende grad ikke som en katalysator for deres forhåbninger, men som en hindring. Alt for ofte frygter folk, at systemet ikke fungerer, som det skal.

**Styreformer kæmper for at holde trit med de hurtige forandringer i vores verden.** Og der er ingen enkle svar. Institutionerne skal ganske vist blive mere empatiske, tilgængelige og lydhøre, men de skal gøre det uden at miste deres centrale principper og formål af syne, hvilket i første omgang gjorde dem solide.

Det er min faste overbevisning, at tilliden til regeringsførelse som oftest udhules, ikke fordi folk afviser regler, men fordi de ikke forstår dem -- eller værre endnu, føler sig ladt i stikken af dem.

Mesdames et Messieurs

Dette er tider med stor usikkerhed, der minder mig om en passage i bogen "Os Maias", der er skrevet af en af de største portugisiske forfattere, **Eça de Queirós:**

"Ønsk for ingenting, og frygt for ingenting... Giv ikke efter for håb -- eller skuffelse. Accepter alt, hvad der kommer, og det, der undslipper, med samme ro, som du omfavner de naturlige ændringer i hårde dage og retfærdige dage."

Det er ikke en opfordring til at træde tilbage. Det er en opfordring til modstandsdygtighed. Af hensyn til stabiliteten. For en principiel indsats.

Det er en påmindelse om, at **ægte tjeneste** -- hvad enten det er som ombudsmand, som dommer, som medlem af Europa-Parlamentet eller som EU-tjenestemand -- ikke skal styres af flygtige følelser, men af tankevækkende fornuft og et urokkeligt engagement i vores værdier, der er forankret i empati, medfølelse og en fælles følelse af medmenneskelighed.

Jeg er overbevist om, at det at opnå dette begynder med**at give borgerne større indflydelse.**

**Behandling af individuelle klager** er hjørnestenen i Ombudsmandens arbejde. Ikke bare papirarbejde. Klager er stemmer fra rigtige mennesker, som -- uanset om de kender lovgivningens snørklede karakter eller ej -- søger retfærdighed, klarhed og klageadgang. De afspejler den overbevisning, at der inden for rammerne af de europæiske styreformers kompleksitet fortsat er et kontor, der er villigt og i stand til at lytte - uden filtre, uden barrierer - til deres bekymringer. Et kontor, hvis magt -- og unikke karakter -- primært er baseret på ret, ligger i evnen til at kæmpe for materiel retfærdighed, der går ud over de retlige formaliteter for at genoprette **retfærdighed, integritet og tillid.**

Mit tilsagn er at gøre denne proces endnu mere **tilgængelig, effektiv og lydhør** --- især for dem, der er mest sårbare eller underrepræsenterede. I den forbindelse fungerer vi som sande brobyggere, der hjælper borgerne, men også institutionerne og de dedikerede personer, der tjener i dem --- ofte med vægten af beslutninger, der er truffet uden tilstrækkelig refleksion eller fremsyn.

Samtidig er det også afgørende at **foregribe og imødegå de udfordringer, der ligger forude,** navnlig dem, der følger af den digitale omstilling. Det er klart, at forholdet mellem borgere og institutioner -- det private og det offentlige -- er ved at blive omformet.

Det giver bemærkelsesværdige muligheder, som jeg ønsker at drage fordel af -- men også indebærer genkendelige risici, som jeg ønsker at tage fat på.

I takt med at forvaltningen udvikler sig, skal én ting forblive sikker: **De grundlæggende rettigheder må aldrig betale prisen for fremskridt.**

Derfor vil jeg under mit mandat også anvende **undersøgelser på eget initiativ,** ikke blot reaktivt, men proaktivt og strategisk - for at øge gennemsigtigheden, fjerne ineffektivitet og sikre etisk styring. Mange af de udfordringer, vi står over for, er ikke isolerede hændelser. Det er systemiske spørgsmål. Og hvor der fortsat er problemer, er Den Europæiske Ombudsmands rolle klar: Ikke bare for at reagere, men for at handle. At hjælpe institutionerne med at reflektere, forbedre og om nødvendigt reformere.

Men intet af dette kan naturligvis opnås alene.

For virkelig at tjene borgerne skal Ombudsmanden også skabe **stærke partnerskaber** -- samarbejde med nationale ombudsmænd, civilsamfundet, den akademiske verden og alle dem, der deler vores engagement i retfærdighed og ansvarlighed. Dette afspejler også den voksende virkelighed med et fælles rum, hvor den offentlige forvaltning -- hvad enten den er national eller europæisk -- i stigende grad er et fælles ansvar og en fælles bekymring.

**Borgerne forventer ingen undskyldninger. De forventer løsninger.** Og kun gennem dialog og samarbejde kan vi levere dem.

Mesdames et Messieurs

Inden jeg slutter, vil jeg gerne takke **min familie** -- her repræsenteret ved min mand -- **og naturligvis mine venner**, hvis urokkelige støtte har været min største kilde til styrke. Deres tro på mig er en konstant påmindelse om fællesskabets magt, vigtigheden af at tjene og vægten af ansvar - værdier, der er kernen i den rolle, jeg påtager mig i dag.

Når jeg påtager mig denne opgave, henter jeg inspiration fra Infante D. Henrique, en af Portugals største personligheder, hvis motto "Talent**de bien faire"**-- talentet for at gøre godt -- er blevet mit kompas i uudforskede farvande.

Med samme ånd**lover jeg i dag at tjene med mod, uafhængighed og integritet.** Altid handle i borgernes bedste interesse. At sikre, at vores institutioner forbliver retfærdige, gennemsigtige og værdige til den tillid, der er til dem.

Lad os sammen styrke vores Union, styrke vores borgere og værne om de værdier, der binder os sammen.

Tak skal du have. Obrigada.

Teresa Anjinho

*Luxembourg, den 27.2.2025*