Godmorgen og tak for invitationen.

Gennemsigtighed er ikke kun kernen i mit mandat som europæisk ombudsmand, det er også noget, som jeg mener er en afgørende hjørnesten for legitimiteten af demokratiske institutioner og beslutningsprocesser.

Jeg har længe argumenteret for, at gennemsigtighed bidrager til at opbygge offentlighedens tillid til de beslutninger, der træffes af EU-institutionerne, og dermed til EU's egen legitimitet. Dette gælder ikke kun for de tre store institutioner, men også for andre agenturer og organer, som spiller en afgørende rolle i processen, herunder med hensyn til at yde og vurdere videnskabelig rådgivning.

I det nuværende informations- og medielandskab med forskellige informationskilder online og en polariseret social diskurs er dette imidlertid blevet endnu vigtigere.

Det er vigtigt at gøre den videnskabelige rådgivning og de beslutninger, der træffes på grundlag heraf, mere gennemsigtige. Dette indebærer også, at der skal være gennemsigtighed, når den videnskabelige rådgivning ændres.

Karakteren af den videnskabelige metode indebærer normalt langsomme fremskridt og udvikling. Teorier udvikles, testes og udfordres og forfines. Uden usikkerhed ville der ikke være behov for videnskab.

Korrekt offentliggørelse af sådanne ændringer i den videnskabelige rådgivning og forklaring af årsagerne til, at den ændrede sig, er afgørende for offentlighedens troværdighed.

Beslutningstagerne er ofte nødt til at handle, selv når den videnskabelige rådgivning stadig er under udvikling. Det har aldrig været mere tydeligt end under pandemien.

I et så komplekst beslutningsmiljø bør de offentlige myndigheder være på forkant med offentligheden. Kun ved at gøre dette - ved at erklære, at deres beslutninger er baseret på den bedste tilgængelige rådgivning, men ved at indrømme, at denne rådgivning kan ændre sig, og ved at være gennemsigtig, når den gør det - kan de virkelig inspirere offentligheden til tillid og afværge desinformation.

Dette er et punkt, jeg har fremsat i nogle af mine seneste undersøgelser vedrørende EU-administrationens arbejde under pandemien.

I februar 2020 blev Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme sat i søgelyset. Dets rolle var at bidrage til en koordineret europæisk tilgang til pandemien ved at indsamle og udveksle oplysninger.

Der var i løbet af de første måneder en betydelig udvikling i de offentlige oplysninger om centrale spørgsmål såsom overførsel af virusset, effektiviteten af mundbind og laboratoriekapacitet til testning i medlemsstaterne. I betragtning af situationens hidtil usete karakter - en ny respiratorisk virus og en engangspandemi - var dette forståeligt.

I juli 2020 indledte jeg en undersøgelse af, hvordan ECDC opfyldte sin rolle i de tidlige faser af covid-19-pandemien. Min undersøgelse så mere generelt på, hvordan ECDC indsamler oplysninger om sådanne spørgsmål, og hvordan det derefter deler sine anbefalinger på grundlag af denne dataindsamling.

Undersøgelsen viste, at ECDC ofte havde vanskeligt ved at få oplysninger rettidigt fra de nationale myndigheder i medlemsstaterne: et problem i forbindelse med dets begrænsede mandat. Selv om ECDC under covid-19-krisen gjorde en vis indsats for at foretage sin videnskabelige vurdering på en gennemsigtig måde, var der desuden plads til at forbedre den måde, hvorpå det kommunikerer oplysninger til offentligheden.

Jeg fremsatte en række forslag til forbedringer for ECDC, navnlig med henblik på at sikre en mere proaktiv offentliggørelse af og kommunikation om centrets oplysninger, vurderinger og anbefalinger.

Jeg foreslog navnlig, at ECDC klart og konsekvent bør angive i sine risikovurderinger, når det ændrer sin rådgivning på grundlag af ny videnskabelig dokumentation, der bliver tilgængelig.

Det er naturligt, at sådanne vurderinger udvikler sig, efterhånden som nye oplysninger bliver tilgængelige. Det er imidlertid vigtigt, at offentligheden i de tilfælde, hvor rådgivning eller information udvikler sig og ændrer sig på afgørende områder, f.eks. brugen af masker, gøres opmærksom på denne ændring, og årsagerne til ændringen forklares.

Hvis den ikke gør det, kan det føre til den opfattelse, at den måske forsøger at begrave dette skift, hvilket igen kan give næring til forvirringens og desinformationens flammer.

Dette er kernen i det emne, der drøftes i dag.

Det var opmuntrende, at ECDC i september 2021 reagerede positivt på mine forslag om proaktiv offentliggørelse og kommunikation.

Jeg har også modtaget forskellige klager vedrørende gennemsigtigheden af Europa-Kommissionens offentlige indkøb af covid-19-vacciner på vegne af EU-medlemsstaterne. Da dette var en hidtil uset rolle for Kommissionen, var der naturligvis en betydelig offentlig interesse. Fraværet af fuld gennemsigtighed blev en grobund for spekulation.

Klagerne anmodede om aktindsigt i de "forhåndskøbsaftaler", der er indgået mellem Europa-Kommissionen og medicinalvirksomheder med henblik på fremtidigt indkøb af covid-19-vacciner, og i andre dokumenter vedrørende disse forhandlinger. I første omgang indvilligede Kommissionen ikke i at udlevere dokumenterne.

Efter at jeg havde indledt en undersøgelse, oplyste Kommissionen imidlertid, at den tog skridt til at sikre den størst mulige gennemsigtighed i vaccineforhandlingerne, og at den rådførte sig med de berørte medicinalvirksomheder med henblik på at offentliggøre alle APA'er. Den offentliggjorde efterfølgende redigerede kopier af disse aftaler.

Som følge heraf afsluttede vi undersøgelsen, men jeg understregede over for Kommissionen, at det er nødvendigt at sikre, at gennemsigtighedskravene indgår i de igangværende og fremtidige vaccineforhandlinger i betragtning af de vigtige offentlige interesser, der står på spil.

På samme måde modtog vi en klage over den manglende gennemsigtighed i forhandlingerne om indkøb af vacciner, navnlig vedrørende teamet af eksperter fra de nationale myndigheder i medlemsstaterne, som var ansvarlige for forhandlingerne.

Selv om jeg forstod begrundelsen for ikke at offentliggøre navnene på de involverede, beklagede jeg, at Kommissionen nægtede at offentliggøre nogen som helst oplysninger om eksperterne, f.eks. hvilken national forvaltning de tilhører. Jeg var af den opfattelse, at større gennemsigtighed i forhandlingsteamet ville bidrage til at sikre reel ansvarlighed i forhandlingsprocessen om covid-19-vacciner.

Jeg opfordrede indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at offentliggøre i det mindste listen over syv medlemsstater, der er repræsenteret i forhandlingsteamet, hvilket Kommissionen efterfølgende gik med til.

I betragtning af denne iboende usikkerhed og de potentielle konsekvenser for beslutninger, der er baseret på ufuldstændig videnskabelig rådgivning, eller hvor der er divergerende rådgivning, er det afgørende, at de videnskabsfolk og eksperter, der høres, er uafhængige og opfattes som uafhængige.

Det har også været et vigtigt fokuspunkt i mit arbejde.

Et eksempel herpå var min undersøgelse på eget initiativ af, hvordan Det Europæiske Lægemiddelagentur samarbejder med lægemiddeludviklere i perioden op til ansøgninger om godkendelse til at markedsføre nye lægemidler i EU.

For at markedsføre et nyt lægemiddel i EU skal medicinalvirksomheder først indgive en "ansøgning om markedsføringstilladelse" til EMA. EMA vurderer lægemidlet og vedtager en udtalelse om, hvorvidt det bør godkendes. Dette er en procedure, som vi alle er blevet fortrolige med i forbindelse med pandemien.

Inden indgivelse af en ansøgning kan lægemiddeludviklere søge og modtage videnskabelig rådgivning fra EMA. Disse "aktiviteter forud for indgivelsen" har klart positive konsekvenser for folkesundheden. Det er imidlertid vigtigt at undgå selv den opfattelse, at EMA's eventuelle udtalelser om lægemidler var påvirket af disse tidligere interaktioner.

Min undersøgelse undersøgte disse aktiviteter forud for indgivelsen samt den mere generelle gennemsigtighed i EMA's arbejde med godkendelse af lægemidler.

Vores undersøgelse førte til en række forslag til forbedringer for EMA, navnlig med henblik på at sikre en adskillelse mellem EMA's personale, der yder videnskabelig rådgivning til lægemiddeludviklere i fasen forud for indgivelsen, og dem, der efterfølgende er involveret i vurderingen af ansøgningen om markedsføringstilladelse. Jeg fremsatte også et forslag om at forbedre gennemsigtigheden af disse aktiviteter forud for indgivelsen.

Som reaktion herpå indvilligede EMA i at indføre en log over den videnskabelige rådgivning om lægemidler i markedsgodkendelsesprocessen. Denne rådgivning vil blive offentliggjort, når lægemidlet har fået tilladelse til at blive solgt i Europa. EMA forpligtede sig også til i videst muligt omfang at sikre, at de eksperter, der har en fremtrædende rolle i rådgivningen af lægemiddelvirksomheder i fasen forud for markedsføring, ikke er dem, der udarbejder EMA's evalueringsrapport for et nyt lægemiddel.

Endelig er der for at styrke legitimiteten af beslutninger baseret på videnskabelig rådgivning behov for at sikre, at offentligheden kan deltage i beslutningsprocessen. Dette er kun muligt, hvis beslutningsprocessen er gennemsigtig. Hvem bestemmer hvad, hvornår og hvorfor? Offentligheden skal have rettidig adgang til disse oplysninger for at kunne deltage effektivt, ikke i den videnskabelige beslutningstagning, men i de lovgivningsmæssige beslutninger, der måtte følge.

Dette har været retningsgivende for noget af mit store arbejde med gennemsigtighed i beslutningstagningen i Rådet for Den Europæiske Union samt for trilogforhandlingerne om EU-lovgivning. Det vil fortsat stå øverst på min dagsorden for min mandatperiode.

Mange aktører - politikere og lobbyister, men også offentlige myndigheder og endda forskere - har en tendens til at betragte gennemsigtighed som en form for trussel. Der kan være en opfattelse af, at gennemsigtighed ved at afsløre den ofte ufuldstændige måde, hvorpå beslutninger træffes eller videnskaben udvikler sig, kan underminere disse beslutninger eller videnskabelig rådgivning.

Det er min opfattelse, at det modsatte gør sig gældende. "Sandheden vil forsvinde" på den ene eller anden måde. Det er kun ved at være proaktivt gennemsigtig i videst muligt omfang og forklare, hvordan beslutninger træffes, eller hvordan videnskabelig rådgivning udvikler sig, at offentlighedens tillid til disse beslutninger og denne rådgivning kan forbedres.

Tak skal du have.