# Gennemsigtighed i EU's lovgivningsproces
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: 2020-10-12T00:00+02:00[Europe/Paris]
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/speech/da/133629)
---
Tak Bernd for introduktionen, og god eftermiddag alle sammen.

Jeg havde håbet at besøge Berlin under det tyske formandskab for at drøfte disse spørgsmål med regeringen og med organisationer som din, men jeg er glad for, at dette arrangement nu kan finde sted i dag i dette digitale format.

For det første er det vigtigt at understrege, at EU-institutionerne generelt allerede har en meget høj grad af gennemsigtighed, især sammenlignet med nogle medlemsstater. EU er imidlertid også et mere abstrakt, kompliceret og fjernt system end de nationale eller regionale regeringer, og det er derfor endnu vigtigere, at der er en høj grad af gennemsigtighed og tilgængelighed.

Som Den Europæiske Ombudsmand er mit kontor et uafhængigt tilsynsorgan, den krævende stemme i EU-administrationens øre, der tilskynder institutionerne til at bevise, at de rent faktisk ønsker at komme i kontakt med borgerne, som de så ofte hævder, at de gør.

Jeg modtager ca. 2 000 klager om året fra borgere, civilsamfundsorganisationer og virksomheder, og jeg holder institutionerne ansvarlige, hvis jeg finder fejl eller forsømmelser.

Den nuværende pandemi forener os på mange måder, men især i vores fælles angst for blot at vide, hvad der foregår. Det er afgørende at vide, hvorfor og hvordan borgmestre, nationale regeringer og internationale organisationer træffer deres beslutninger. De fleste mennesker føler sig magtesløse i denne pandemi og ønsker desperat at kunne stole på dem, der har magten.

Og det er ikke en abstraktion. Det går til hjertet af beskyttelsen af alle vores liv, fordi hvis du vil have offentligheden til at gøre, hvad du beder om eller tvinge dem til at gøre, har du brug for deres tillid. Og tillid optjenes kun, når folk er inkluderet i samtalen om politiske muligheder. Åbenhed bliver derfor -- på nuværende tidspunkt og under disse pandemiske omstændigheder -- ikke en fetich i civilsamfundet, men helt bogstaveligt et spørgsmål om liv og død.

Under normale omstændigheder har manglende åbenhed også konsekvenser i det virkelige liv, ikke altid så dramatiske som spørgsmål i forbindelse med covid-19, men det er lige så vigtigt at trække forbindelseslinjerne mellem manglende åbenhed og den skade, der er sket på et vitalt nationalt eller fagforeningsmæssigt spørgsmål.

På EU-plan er denne åbenhed særlig vanskelig at opnå fra Ministerrådet, hvor de nationale regeringer vedtager EU-lovgivning.

I 2018 udsendte jeg en særberetning til Europa-Parlamentet om Rådets manglende ansvarlighed, navnlig den manglende gennemsigtighed i lovgivningsprocessen. Parlamentet støttede i overvældende grad min betænkning, og det samme gjorde mange nationale parlamenter, men mine henstillinger blev mødt med modstand fra visse store medlemsstater.

Jeg ser to hovedspørgsmål i Rådet.

For det første ser det ud til, at Rådets udgangspunkt for de fleste dokumenter er, at de er hemmelige, medmindre der er en særlig grund til, at de ikke er det. EU-traktaterne, forordningen om aktindsigt, retspraksis og sund fornuft tyder imidlertid på, at udgangspunktet bør være det omvendte. Ethvert lovgivningsdokument bør som udgangspunkt være offentligt, medmindre der er særlige grunde til, at det ikke bør være det.

For det andet er det vanskeligt at få oplysninger om de enkelte medlemsstaters holdninger. Domstolen har fastslået, at medlemsstaternes holdninger skal være offentlige, hvis de registreres. Det har derfor i mange tilfælde været praksis, at Rådet ikke registrerer medlemsstaternes holdninger. Der er en afgørende skelnen mellem adgang til oplysninger og adgang til dokumenter. Hvis dokumenterne ikke findes, gør oplysningerne heller ikke.

Men spørgsmålet er ikke begrænset til godkendelse af EU-forordninger og -direktiver. For to år siden modtog jeg en klage fra en fransk civilsamfundsorganisation over de nationale myndigheders holdninger i et teknisk udvalg under Kommissionen. Dette udvalg beskæftiger sig med risikovurderingen af, hvordan pesticider påvirker bibestanden -- en vital offentlig interesse.

Kommissionen hævdede, at dokumenterne, der afslørede de nationale myndigheders holdninger, ikke kunne frigives, fordi det ville bringe den igangværende beslutningsproces i fare, selv om denne proces havde været i gang i næsten syv år.

Vi erklærede, at offentlighedens ret til at vide og dermed til at drage deres nationale myndigheder til ansvar, hvis det er nødvendigt, er stærkere. Balancen blev endnu mere vægtet i forhold til udslip, fordi spørgsmålet vedrørte miljøoplysninger - beskyttet af Århusforordningen. I dag nægter Kommissionen stadig at give aktindsigt i disse dokumenter, men har forpligtet sig til at gennemgå den relevante proces. Den franske NGO har i mellemtiden også indbragt sagen for Domstolen, og det vil være en meget vigtig dom.

Borgerne har ret til at vide, hvordan deres regeringer bidrager til udformningen af EU-lovgivningen, ligesom de har ret til at vide, hvordan og hvorfor deres regeringer udformer den nationale lovgivning.

Hvis denne ret ikke udøves, vil **"Bruxelles"-kulturen** fortsætte med, at de nationale ministre tilslører deres egen rolle i udarbejdelsen af love, der direkte berører deres borgere. Ja, beslutningsprocessen mellem 27 medlemsstater er kompleks og udfordrende, men hvis EU ønsker at gøre sin til tider flygtige legitimitet mere reel i borgernes øjne, er det nødt til at imødegå disse udfordringer.

Men der sker fremskridt, selv om det går langsomt. I sommer var jeg glad for at byde velkommen til nogle små skridt i den rigtige retning:

I juli bebudede Rådet under det tyske formandskab forbedringer af sine regler, herunder foranstaltninger til proaktivt at offentliggøre:

* statusrapporter til Coreper, hvor EU-ambassadørerne mødes, om forhandlinger om lovforslag
* Rådets oprindelige mandat, selv på Coreperniveau
* dokumentet med fire kolonner til triloger, der indeholder institutionernes oprindelige holdninger, dog uden fjerde kolonne, der viser, at der er foretaget ændringer under forhandlingerne

Jeg vil gerne takke det tyske formandskab for dette fremskridt, uden tvivl i lyset af en vis modstand.

Også i juli, efter ++at Rådet++ afviste mine henstillinger i en sag om de årlige forhandlinger om fiskekvoter, meddelte ++Kommissionen,++ at den proaktivt ville begynde at offentliggøre nogle ++af Kommissionens dokumenter++ vedrørende den beslutningsproces, hvorigennem medlemsstaterne bliver enige om og tildeler fiskekvoter for hvert år, et andet meget vigtigt spørgsmål.

Der er meget, vi kan gøre for at gøre fremskridt i Bruxelles, men det nationale input er afgørende. For nogle år siden besøgte jeg Berlin og mødtes med flere medlemmer af Forbundsdagen. Jeg understregede over for dem, at den bedste måde at finde ud af, hvad de nationale ministre siger og stemmer i Bruxelles, er, at deres nationale parlamenter holder dem ansvarlige. I det mindste bør offentligheden forstå, at "Bruxelles" ikke er et abstrakt fællesskab af "ansigtsløse bureaukrater", men at Bruxelles også er Paris og Berlin og Bratislava og Athen og ministrene fra alle andre medlemsstater, der er involveret i at træffe de beslutninger, som de nationale ministre til tider forsøger at give Bruxelles skylden for.

En anden måde at øge ansvarligheden i lovgivningsprocessen på er at indføre beskyttelsesforanstaltninger mod utilbørlig påvirkning. Jeg bifalder det tyske formandskab for ikke at acceptere nogen virksomhedssponsorering, og det glæder mig at høre, at Rådssekretariatet overvejer at udarbejde retningslinjer på området efter en undersøgelse foretaget af mit kontor på grundlag af en klage fra en tysk NGO.

EU har også arbejdet med ansvarlighed gennem åbenhedsregistret for lobbyister, som nu er under revision. Rationalet bag registret er tydeligt skrevet på sin hjemmeside, i et godt eksempel på borgervenlig klar skrivning. Det hedder heri:

***"Borgerne kan og bør forvente, at EU's beslutningsproces bliver så gennemsigtig og åben som muligt. Jo mere åben processen er, jo lettere er det at sikre en afbalanceret repræsentation og undgå unødigt pres og \[...\] privilegeret adgang \[...\]. Gennemsigtighed er også en vigtig del af at tilskynde de europæiske borgere til at deltage \[...\] i EU's demokratiske liv."***

Lobbyisternes arbejde er legitimt og en vigtig del af den demokratiske proces. Offentlighedens interesse varetages imidlertid kun, hvis deres arbejde og dets virkninger kan vurderes.

EU's nuværende åbenhedsregister er allerede en god start, men revisionen kunne tage hensyn til de punkter, som mit kontor konsekvent har gjort opmærksom på. Enhver forhandlet revision af registret bør:

* indeholde fuld finansieringsgennemsigtighed for alle interessegrupper
* have forbedret datanøjagtighed, forbedret overvågning og forbedret sanktionering
* omfatter advokatfirmaer, der driver lobbyvirksomhed
* Der henvises til retten til at klage til ombudsmanden.

++Definitionen af lobbyvirksomhed bør++ også være tilstrækkelig bred, og jeg blev opfordret til i denne uge at høre, at forhandlingerne går i retning af en bred definition. Dette får yderligere relevans under pandemien, da lobbyvirksomhed skal foregå på mere indirekte måder.

Lobbyvirksomhed foregår også gennem de nationale hovedstæder. Nu, hvor Berlin drøfter sit eget mulige lobbyregister, ønsker de tyske ledere måske at lade sig inspirere af EU på dette område.

Kommissionen offentliggjorde for nylig sin strategiske fremsynsrapport, som giver et mere langsigtet perspektiv på EU's politikudformning og tilføjer **modstandsdygtighed** som en nødvendig komponent. Den har følgende ordlyd:

***"Modstandsdygtighed er evnen til ikke blot at modstå og håndtere udfordringer, men også at gennemgå omstillinger på en bæredygtig, retfærdig og demokratisk måde."***

Hvis EU skal blive mere modstandsdygtigt, skal EU-forvaltningen blive mere modstandsdygtig med hensyn til gennemsigtighed, etik og demokratisk ansvarlighed. Mit job er med din hjælp at hjælpe EU-forvaltningen med at blive mere modstandsdygtig.

Endelig vil jeg gerne hylde Europabevægelsen og Transparency International, både i Berlin og Bruxelles. Vi har arbejdet godt sammen, og I har altid været stærke og indflydelsesrige tilhængere af større demokratisk deltagelse i EU. Jeg ønsker jer held og lykke med jeres fremtidige arbejde og store modstandsdygtighed, når I står over for udfordringerne.

Tak for Deres opmærksomhed.

Jeg ser frem til vores diskussion