# Særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet vedrørende Europa-Kommissionens manglende samarbejde i klage 676/2008/RT
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: 2008-03-28T00:00+01:00[Europe/Paris]
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/special-report/da/4639)
---
(udarbejdet i henhold til Ombudsmandens statut[\[1\]](#_ftn1){#_ftnref1})

Indledning
----------

1. Ombudsmanden vurderer, at denne sag rejser et vigtigt principielt spørgsmål. Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionen ikke har samarbejdet loyalt med Ombudsmanden i forbindelse med dennes undersøgelse af denne klage. Ombudsmanden søger derfor Europa-Parlamentets bistand til at sikre, at Kommissionen fremover vil respektere forpligtelsen til loyalt samarbejde med Ombudsmanden.

Baggrunden for klagen
---------------------

2. Klageren er en ikke-statslig organisation, som driver sin virksomhed inden for miljøbeskyttelse. Den 1. marts 2007 anmodede den Kommissionen om aktindsigt i oplysninger og dokumenter vedrørende møder, der var afholdt mellem Generaldirektoratet for Erhvervspolitik og tidligere næstformand Verheugen. De oplysninger og dokumenter, der blev anmodet om, vedrørte møder, der var afholdt mellem Kommissionen og repræsentanter for bilproducenter, hvorunder Kommissionens holdning til kuldioxidemissioner fra biler var blevet drøftet. Kommissionen gav kun delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter.

3. Klageren genfremsatte den 25. juni 2007 i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter ('forordning (EF) nr. 1049/2001')[\[2\]](#_ftn2){#_ftnref2}, sin bekræftede begæring til Kommissionen, der svarede den 9. august 2007.

4. Med henvisning til 18 skrivelser, modtaget af tidligere næstformand Verheugen fra forskellige bilproducenter, informerede Kommissionen klageren om, at den havde brug for at konsultere afsenderne af skrivelserne[\[3\]](#_ftn3){#_ftnref3}. Dette var for at vurdere, hvorvidt en undtagelse fra at give aktindsigt, jf. artikel 4, stk. 1,[\[4\]](#_ftn4){#_ftnref4} eller 4, stk. 2,[\[5\]](#_ftn5){#_ftnref5}, i forordning (EF) nr. 1049/2001, fandt anvendelse på indholdet i de pågældende skrivelser. Kommissionen angav, at den efter denne konsultation ville give klageren aktindsigt i alle de skrivelser, der ikke var omfattet af ovennævnte undtagelse.

5. Den 14. november 2007 informerede Kommissionen klageren om, at der ikke var undtagelser fra at give aktindsigt i relation til femten skrivelser. Klageren fik derefter aktindsigt i disse skrivelser. Kommissionen undlod imidlertid at give aktindsigt i tre skrivelser, der var blevet sendt af Porsche AG til tidligere næstformand Verheugen. Dermed baserede Kommissionen sin beslutning på undtagelsen i artikel 4, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001[\[6\]](#_ftn6){#_ftnref6}, nemlig at offentliggørelsen ville være til skade for beskyttelsen af virksomhedens forretningsmæssige interesser.

Genstanden for klagen
---------------------

6. Klageren hævdede, at Kommissionen:

1. med urette havde afslået at give adgang til skrivelserne fra Porsche AG på basis af artikel 4, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001, og
2. med urette havde nægtet delvis aktindsigt i skrivelserne fra Porsche AG på basis af artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001[\[7\]](#_ftn7){#_ftnref7}.

Klageren hævdede, at:

1. Kommissionen skulle give aktindsigt i de relevante skrivelser i deres helhed.

Undersøgelsen
-------------

7. Klagen blev fremsendt til Kommissionen med en anmodning om en udtalelse vedrørende indholdet senest den 31. maj 2008. Kommissionen anmodede om en udsættelse af fristen, hvilket blev givet indtil den 30. juni 2008. Efter modtagelsen blev Kommissionens udtalelse fremsendt til klageren med en opfordring til at indgive bemærkninger. Klageren fremsendte sine bemærkninger den 4. september 2008.

8. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand foretog Ombudsmandens tjenestegrene den 25. september 2008 en undersøgelse af de dokumenter, som klageren henviste til, i Kommissionens lokaler.

9. En kopi af rapporten vedrørende denne undersøgelse blev sendt til klageren og Kommissionen.

10. På grundlag af denne undersøgelse fremsatte Ombudsmanden den 27. oktober 2008 et forslag til henstilling til Kommissionen.

Ombudsmandens analyse og konklusioner
-------------------------------------

### A. Påstand om undladelse af at give aktindsigt i de pågældende dokumenter og den tilhørende klage

*Argumenter forelagt Ombudsmanden*

11. Klageren hævdede, at Kommissionen med urette afslog: (i) aktindsigt i skrivelserne fra Porsche AG på basis af artikel 4, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001, og (ii) delvis aktindsigt i skrivelserne fra Porsche AG på basis af artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Klageren hævdede ligeledes, at Kommissionen skulle give aktindsigt i de pågældende skrivelser i deres helhed.

12. Klageren hævdede, at Kommissionen undlod at give en tilbundsgående forklaring på, hvilke af Porsche AG's forretningsmæssige interesser der kunne være relevante, og at tage højde for den tungtvejende offentlige interesse i offentliggørelsen heraf.

13. Kommissionen hævdede i sin udtalelse, at de tre skrivelser indeholdt en detaljeret beskrivelse af Porsche AG's "*specifikke position på automobilmarkedet*". Kommissionen mente endvidere, at den ikke kunne give yderligere oplysninger vedrørende indholdet i skrivelserne uden at afsløre selve indholdet. Den gentog, at offentliggørelse af skrivelserne ville være til skade for Porsche AG's forretningsmæssige interesser.

14. Kommissionen påpegede desuden, at den faktisk foretog en "*test af offentlighedens interesser*" og konkluderede, at Porsche AG's forretningsmæssige interesser vejede tungere end offentlighedens interesse i offentliggørelsen af skrivelserne. Den tilføjede, at der ikke kunne gives delvis aktindsigt, da skrivelserne ikke indeholdt dele, der kunne offentliggøres, uden at Porsche AG's forretningsmæssige interesser led skade.

*Ombudsmandens vurdering, der førte til forslaget til henstilling*

15. Artikel 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001 foreskriver, at formålet med denne forordning er at sikre den videst mulige aktindsigt i de dokumenter, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen råder over. Ifølge EF-Domstolens faste retspraksis skal eventuelle undtagelser fra dette princip fortolkes snævert.

16. For at et afslag på aktindsigt skal være gyldigt, skal Kommissionen have fulgt nedenstående vurderingsrækkefølge og have undersøgt følgende:

(i) for det første, hvorvidt det ønskede dokument er omfattet af undtagelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001,

(ii) for det andet, hvorvidt udbredelse af det pågældende dokument afgjort og reelt ville være til skade for beskyttelsen af interesserne,

(iii) for det tredje, hvorvidt der ikke er en tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, og

(iv) for det fjerde, hvorvidt behovet for beskyttelse finder anvendelse på det pågældende dokument i sin helhed.

17. Kommissionen afslog at give klageren aktindsigt i de relevante breve fra Porsche AG på baggrund af artikel 4, stk. 2, første afsnit, i forordning 1049/2001. Ifølge denne bestemmelse afslår "*Institutionerne \[...\] at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder ...*"

18. De pågældende breve blev sendt af Porsche AG i forbindelse med en høring afholdt af Kommissionen med centrale aktører vedrørende gennemgangen af Fællesskabets strategi for at reducere kuldioxidemissioner fra biler. Det var således sandsynligt, at de tre skrivelser indeholdt oplysninger om Porsche AG's forretningsmæssige forbindelser. Derfor kunne Kommissionen have anset dem for at falde ind under undtagelsen i artikel 4, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

19. Ombudsmandens tjenestegrene undersøgte de tre skrivelser fra Porsche AG samt en udveksling af e-mails mellem Kommissionen og Porsche, hvor Kommissionen meddelte Porsche, at den ikke havde til hensigt at give indsigt i de tre skrivelser.

20. På grundlag af undersøgelsen konkluderede Ombudsmanden, at Kommissionen med urette havde nægtet fuld aktindsigt i skrivelserne fra Porsche AG under henvisning til artikel 4, stk. 2, første afsnit, og artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001, og at dette var et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Den 27. oktober 2008 fremsatte Ombudsmanden derfor et forslag til henstilling til Kommissionen indeholdende Ombudsmandens nærmere faktuelle og retlige analyse[\[8\]](#_ftn8){#_ftnref8}. Den operative del af forslaget til henstilling var som følger:

Kommissionen skulle give adgang til de tre skrivelser afsendt af Porsche AG til den tidligere næstformand Verheugen i deres helhed eller overveje at give delvis adgang til dem.

På grundlag af EF-traktatens artikel 195 (nu artikel 228 i EUF-traktaten) anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at afgive en detaljeret udtalelse inden for tre måneder, det vil sige senest den 31. januar 2009.

*Udviklingen efter Ombudsmandens forslag til henstilling*

22. Kommissionen svarede ikke på forslaget til henstilling. I stedet anmodede den gentagne gange i de seks måneder efter udløbet af Ombudsmandens oprindelige svarfrist om udsættelse af denne frist. Disse anmodninger blev fremsat henholdsvis den 30. januar, 23. februar, 26. marts, 29. april, 29. maj og 26. juni 2009.

23. Ombudsmanden accepterede alle Kommissionens anmodninger om udsættelse. I sit brev af 3. juli 2009 påpegede han imidlertid, at det var uforståeligt, hvorfor udarbejdelsen af en udførlig udtalelse tog så lang tid, at det krævede seks udsættelser af fristen.

24. Kommissionen svarede på ovennævnte brev fra Ombudsmanden den 17. juli 2009. Den anførte, at den ikke var i stand til at give et fyldestgørende svar på hans forslag til henstilling, fordi den stadig rådførte sig med tredjeparten om den foreslåede offentliggørelse af dokumenter. I den forbindelse forklarede Kommissionen, at i henhold til artikel 5, stk. 6, i gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 1049/2001 ('gennemførelsesbestemmelserne'), der er tilknyttet Kommissionens afgørelse 2001/937/EF som bilag[\[9\]](#_ftn9){#_ftnref9}, skal Kommissionen, når den påtænker at offentliggøre et dokument mod ophavsmandens udtrykkelige ønske, "*underrette ophavsmanden om, at den agter at offentliggøre dokumentet ... og henlede ophavsmandens opmærksomhed på de klagemuligheder, den pågældende råder over for at modsætte sig denne offentliggørelse"* . Ifølge Kommissionen ville Porsche AG "*være forhindret i at udøve sine juridiske rettigheder, hvis Kommissionen offentliggør dokumenterne mod dennes ønske som et svar på Ombudsmandens forslag til henstilling* ". Kommissionen meddelte, at den var klar over, at den ikke kunne forsinke sit svar på Ombudsmandens forslag til henstilling på ubestemt tid. Den foretrak dog at undersøge alle muligheder for at nå til enighed med ophavsmanden end blot at "*bekræfte sin hensigt om ikke at give indsigt i dokumenterne*".

25. Den 30. september 2009 sendte Kommissionen endnu et brev til Ombudsmanden. Heraf fremgik det, at den havde besluttet at give delvis adgang til de tre skrivelser og derfor havde udfærdiget redigerede versioner af dokumenterne. Det ser ud til, at Kommissionen uformelt havde fremsendt dette forslag om delvis adgang til Porsche AG. Sidstnævnte undlod imidlertid at informere Kommissionen om sin holdning til sagen. Derfor besluttede Kommissionen officielt at underrette Porsche AG om sin hensigt om at give adgang til de reviderede versioner af de tre skrivelser. Med hensyn hertil mindede Kommissionen om, at den i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 6, i gennemførelsesbestemmelserne, når den påtænker at offentliggøre et dokument mod ophavsmandens udtrykkelige ønske, suspenderer virkningerne af sin beslutning om at frigive dokumenterne i ti arbejdsdage med henblik på at give ophavsmanden mulighed for at anlægge sag mod Kommissionens beslutning ved Retten og anmode om, at der træffes midlertidige foranstaltninger. Kommissionen konkluderede, at udbredelsen af de tre skrivelser derfor ville blive udsat i en periode på ti arbejdsdage fra den dato, hvor Porsche AG modtog meddelelsesskrivelsen.

26. Den 27. oktober 2009 præciserede Kommissionens tjenestegrene, at Kommissionens brev af 30. september udgjorde Kommissionens endelige svar på Ombudsmandens forslag til henstilling. Kommissionen tilføjede desuden, at den ikke påtænkte at sende Ombudsmanden yderligere svar i forbindelse med den aktuelle sag. Endvidere tilkendegav Kommissionen, at beslutningen om at informere Porsche om frigivelsen af de tre skrivelser var blevet sendt til oversættelse og ville blive sendt til virksomheden i begyndelsen af november 2009. Den præciserede igen, at fristen på ti arbejdsdage ville løbe fra det tidspunkt, hvor Porsche AG modtog beslutningen. Derfor "*kunne proceduren for aktindsigt i de tre skrivelser ikke videreføres før i midten af november 2009*". Endelig anførte Kommissionen, at den kunne fremsende en kopi af meddelelsesskrivelsen til Ombudsmanden, hvis han ønskede det.

27. Den 9. november 2009 sendte Ombudsmanden endnu en skrivelse til Kommissionen, hvori han anmodede om (i) en kopi af Kommissionens meddelelsesskrivelse til Porsche AG og (ii) bad om at blive orienteret om afslutningen af den procedure for aktindsigt i de pågældende skrivelser, som Kommissionen havde indledt.

28. Den 4. december 2009 meddelte Kommissionens tjenestegrene telefonisk Ombudsmandens kontor, at (i) meddelelsesskrivelsen snarest ville blive sendt til Porsche AG, og at (ii) en kopi af meddelelsesskrivelsen ville blive sendt til Ombudsmanden. En yderligere henvendelse til Kommissionens tjenestegrene viste imidlertid, at meddelelsesskrivelsen til Porsche stadig ikke var fremsendt pr. 15. december 2009.

*Ombudsmandens vurdering*

29. Ombudsmanden gør opmærksom på, at i henhold til EUF-traktatens artikel 228 (tidligere EF-traktatens artikel 195) "*skal ombudsmanden, når han konstaterer et tilfælde af fejl eller forsømmelser, foreligge sagen for den pågældende institution, som har en frist på tre måneder til at meddele ham sin udtalelse*" (kursiv tilføjet).

30. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen i den foreliggende sag ikke afgav sin udtalelse inden for den frist på tre måneder, der er fastsat i EUF-traktatens artikel 228, men i stedet anmodede om seks udsættelser af fristen for forelæggelse af sin detaljerede udtalelse om Ombudsmandens forslag til henstilling. I juli 2009 og igen i september 2009 informerede Ombudsmanden Kommissionens sekretariat om sin hensigt om at fremsende en særlig beretning til Parlamentet, hvis ikke han fik svar på sit forslag til henstilling. Kommissionen svarede, at den ikke var i stand til at give et fyldestgørende svar på hans forslag til henstilling, fordi den stadig rådførte sig med tredjeparten om den foreslåede offentliggørelse af dokumenter. Kommissionen meddelte, at den var klar over, at den ikke kunne forsinke sit svar på Ombudsmandens forslag til henstilling på ubestemt tid. Den foretrak dog at undersøge alle muligheder for at nå til enighed med ophavsmanden end blot at "*bekræfte sin hensigt om ikke at give indsigt i dokumenterne*".

31. Den 30. september 2009 sendte Kommissionen endnu et brev til Ombudsmanden. Heraf fremgik det, at den havde besluttet at give delvis adgang til de tre skrivelser og derfor havde udfærdiget redigerede versioner af dokumenterne. Det ser ud til, at Kommissionen uformelt havde fremsendt dette forslag om delvis adgang til Porsche AG. Sidstnævnte undlod imidlertid at informere Kommissionen om sin holdning til sagen. På den baggrund konkluderede Kommissionen tilsyneladende, at det var nødvendigt formelt at underrette Porsche AG om sin hensigt.

32. Indtil dagen for forelæggelse af sin særlige beretning for Europa-Parlamentet var Ombudsmanden imidlertid ikke blevet informeret om, at Kommissionen rent faktisk havde sendt en formel meddelelsesskrivelse til Porsche AG.

33. Ombudsmanden var af den opfattelse, at Kommissionens forklaringer på dens manglende svar på hans forslag til henstilling ikke var tilstrækkeligt overbevisende.

34. I sine forskellige meddelelser om sagen forklarede Kommissionen, at den ikke kunne opfylde sin traktatmæssige forpligtelse til at svare på forslaget til henstilling på grund af igangværende konsultationer med Porsche AG om den foreslåede indsigt i de pågældende dokumenter. Kommissionen begrundede varigheden af de nævnte konsultationer med to argumenter: (i) udsigten til at opnå et positivt resultat i forhandlingerne med Porsche for så vidt angik den foreslåede offentliggørelse, og (ii) at det var nødvendigt at give Porsche AG en rimelig frist til at indbringe en sag mod Kommissionens beslutning om at udlevere de pågældende dokumenter.

35. Hvad angår Kommissionens *første argument* , minder Ombudsmanden om, at Kommissionen inden for rammerne af de konsultationer, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001[\[10\]](#_ftn10){#_ftnref10}, skal fastsætte en frist for ophavsmanden til et dokument til at svare. Fristen skal sætte Kommissionen i stand til at overholde sine egne svarfrister[\[11\]](#_ftn11){#_ftnref11}. Efter Ombudsmandens opfattelse må Kommissionens egne svarfrister nødvendigvis omfatte den tidsfrist, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for forelæggelse af en detaljeret udtalelse om Ombudsmandens forslag til henstilling.

36. Hvad angår Kommissionens *andet argument* , bemærker Ombudsmanden, at Kommissionens procedureregler kræver, at hvis den har til hensigt at give adgang til et dokument mod ophavsmandens udtrykkelige ønske, skal den informere sidstnævnte herom og gøre opmærksomhed på de klagemuligheder, den pågældende råder over for at modsætte sig denne offentliggørelse[\[12\]](#_ftn12){#_ftnref12}. I den sammenhæng påpeger Ombudsmanden, at det tog Kommissionen 11 måneder at informere ham om, at den havde til hensigt at give adgang til skrivelserne fra Porsche AG. Derudover har Kommissionen indtil dagen for Ombudsmandens forelæggelse af sin særlige beretning for Parlamentet, dvs. mere end 15 måneder efter, at forslaget til henstilling var blevet forelagt, tilsyneladende stadig ikke informeret Porsche AG om, at den har til hensigt at give adgang til dokumenterne, således at Porsche kan udøve sine juridiske rettigheder.

37. Det er således Ombudsmandens opfattelse, at konsultationen med Porsche AG og behovet for at tillade Porsche AG at udøve sine juridiske rettigheder ikke kan begrunde Kommissionens ekstraordinære forsinkelser, først med at svare på forslaget til henstilling og derefter med at gennemføre dens beslutning om at informere Porsche AG om dens hensigt om at frigive dokumenterne. I den forbindelse må det erindres, at den relevante retspraksis vedrørende princippet om loyalt samarbejde (tidligere EF-traktatens artikel 10, erstattet indholdsmæssigt af artikel 4, stk. 3, i EU-traktaten)[\[13\]](#_ftn13){#_ftnref13}, hvorefter EU-institutionerne har pligt til at samarbejde i god tro i deres indbyrdes forbindelser. Denne forpligtelse er klart fastlagt i den nye artikel 13, stk. 2, i EU-traktaten[\[14\]](#_ftn14){#_ftnref14}.

38. Ombudsmanden konkluderer med stor beklagelse, at Kommissionen ved at forsinke sit svar på forslaget til henstilling i 15 måneder og ved at undlade at gennemføre dens beslutning om at informere Porsche AG om dens hensigt om at frigive dokumenterne tilsidesatte sin forpligtelse til loyalt og i god tro at samarbejde med Ombudsmanden.

39. Ombudsmanden understreger, at Kommissionens holdning er til skade ikke blot for den interinstitutionelle dialog, men også for EU's offentlige image. Han påpeger, at han i løbet af sin undersøgelse konstaterede tilfælde af fejl eller forsømmelser og gav Kommissionen alle muligheder for at afhjælpe det. Kommissionens manglende samarbejdsvilje i denne henseende risikerer at udhule borgernes tillid til Kommissionen og være til skade for Den Europæiske Ombudsmands og Europa-Parlamentets evne til at kontrollere Kommissionen på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Som sådan er det i modstrid med selve retsstatsprincippet, som Den Europæiske Union *bl.a.* bygger på (EU-traktatens artikel 2).

40. Ombudsmanden henviste derfor til, at Kommissionens holdning i denne sag berettiger fremsendelsen af en særlig beretning til Parlamentet.

### B. Ombudsmandens henstilling

I lyset af det ovenstående opfordrer Ombudsmanden Parlamentet til at tage stilling til, om Kommissionen bør:

(i) erkende, at de uforholdsmæssigt store forsinkelser i afgivelsen af svar til Ombudsmanden i dette tilfælde udgør en tilsidesættelse af Kommissionens pligt til loyalt samarbejde i henhold til EU-traktaten;

*og*

(ii) kræve, at Kommissionen giver Europa-Parlamentet tilsagn om, at den fremover vil opfylde sin pligt til loyalt at samarbejde med Ombudsmanden.

Parlamentet kan overveje at vedtage en beslutning i overensstemmelse hermed.

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

Udfærdiget i Strasbourg den 24. februar 2010

*** ** * ** ***

[\[1\]](#_ftnref1){#_ftn1} Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv, (94/262/EKSF, EF, Euratom), EFT 1994 L 113, s. 15, senest ændret ved Europa-Parlamentets afgørelse af 18. juni 2008, EUT 2008 L 189, s. 25.

[\[2\]](#_ftnref2){#_ftn2} EFT 2001 L 145, s. 43. Artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 foreskriver at: "*I tilfælde af helt eller delvist afslag, kan den, der har fremsat begæringen, inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af institutionens svar genfremsætte begæringen over for institutionen med henblik på at få denne til at tage begæringen op til fornyet behandling.*"

[\[3\]](#_ftnref3){#_ftn3} Artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001 hedder som følger: "*Med hensyn til dokumenter fra tredjemand rådfører institutionen sig med tredjemanden for at vurdere, om en undtagelse i henhold til stk. 1 eller 2 finder anvendelse, medmindre det er indlysende, at dokumentet skal eller ikke skal udleveres.*"

[\[4\]](#_ftnref4){#_ftn4} Artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001 hedder som følger: "*Institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af:*

*(a) offentlighedens interesser med hensyn til:*

*- offentlig sikkerhed*

*- forsvar og militære anliggender*

*- internationale forbindelser*

*- Fællesskabets eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik*

*(b) privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold til Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af personoplysninger.*"

[\[5\]](#_ftnref5){#_ftn5} Artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 hedder som følger: "*Institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af:*

*- en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder*

*- retslige procedurer og juridisk rådgivning*

*- medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet.*"

[\[6\]](#_ftnref6){#_ftn6} Se fodnote 5.

[\[7\]](#_ftnref7){#_ftn7} Artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001 hedder som følger: "*Hvis kun dele af det ønskede dokument er omfattet af en undtagelse, skal den resterende del af dokumentet udleveres.*"

[\[8\]](#_ftnref8){#_ftn8} Forslaget til henstilling findes på Ombudsmandens websted:  
[http://www.ombudsman.europa.eu/cases/draftrecommendation.faces/en/3735/html.bookmark](/cases/draftrecommendation.faces/en/3735/html.bookmark)

[\[9\]](#_ftnref9){#_ftn9} Kommissionens afgørelse 2001/937/EF af 5. december 2001 om ændring af dens forretningsorden (meddelt under dokumentnummer K (2001)3714), EFT 2001 L 345, s. 94.

[\[10\]](#_ftnref10){#_ftn10} Se fodnote 3.

[\[11\]](#_ftnref11){#_ftn11} Artikel 5, stk. 5, i bestemmelserne vedrørende gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001, som er tilknyttet Kommissionens afgørelse 2001/937/EF som bilag, foreskriver at: "*En ophavsmand, der konsulteres, har en svarfrist, der ikke kan være på mindre end fem arbejdsdage, men som skal sætte Kommissionen i stand til at overholde sine egne svarfrister...*".

[\[12\]](#_ftnref12){#_ftn12} I henhold til artikel 5, stk. 6, i bestemmelserne vedrørende gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001, som er tilknyttet Kommissionens afgørelse 2001/937/EF som bilag.

[\[13\]](#_ftnref13){#_ftn13} Sag C-230/81 *Luxembourg mod Parlamentet* Saml. 1983, s. 255, præmis 37 og sag C-204/86 *Grækenland mod Rådet* Saml. 1988, s. 5323, præmis 16.

[\[14\]](#_ftnref14){#_ftn14} I EUF-traktatens artikel 13, stk. 2, hedder det som følger: "*Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Institutionerne samarbejder loyalt med hinanden.*"