Kære formand

Jeg skriver for at finde en løsning på denne sag ^[1], som er baseret på en klage, jeg modtog den 30. januar 2024. Klageren har ventet på et svar på sin genfremsatte begæring siden den 30. november 2023.

Klageren anmodede om aktindsigt [2] i dokumenter vedrørende møderne i samarbejdsgruppen for net- og informationssystemer (NIS), der er nedsat ved NIS-direktivet [3], dvs. mødedagsordener og mødereferater.

Kommissionen identificerede 24 dokumenter som værende omfattet af anmodningen samt alle mødedagsordener. Den underrettede klageren om, at mødedagsordenerne allerede er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted, og afviste at offentliggøre de resterende 24 dokumenter i deres helhed med den begrundelse, at offentliggørelse ville være til skade for beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.

Mit kontor indledte en undersøgelse af denne klage og anmodede i lyset af den igangværende forsinkelse Kommissionen om at fremsende kopier af de omtvistede dokumenter til mit undersøgelsesteam.

Efter gennemgangen af dokumenterne er det min opfattelse, at Kommissionen burde have givet en vid delvis aktindsigt i dokumenterne.

Selv om EU-institutionerne for det første råder over en vid skønsmargen, når de træffer afgørelse om, hvad beskyttelsen af den offentlige sikkerhed kræver med hensyn til udbredelse af dokumenter, er de stadig forpligtet til at påvise en risiko for den offentlige sikkerhed, der med rimelighed kan forudses, og som ikke er rent hypotetisk [4]. Min undersøgelsesgruppes inspektion tyder på, at dette ikke er tilfældet. De dokumenter, der blev kontrolleret, synes i meget vid udstrækning [5] ikke at indeholde noget følsomt indhold: Referatet er affattet i temmelig generelle vendinger og indeholder ingen følsomme oplysninger om NIS-myndighedernes konkrete operationelle arbejde. Følsomt indhold eller følsomme præsentationer synes at være blevet delt med medlemmer af NIS-samarbejdsgruppen via en sikker platform (REDACTED), og dokumenterne indeholder kun utilgængelige links til denne platform. Alle personoplysninger i dokumenterne kan let redigeres.

Desuden vedrører en stor del af drøftelserne ajourføringer fra medlemsstaterne om deres gennemførelse af det første NIS-direktiv eller holdninger til revisionen af direktivet eller ajourføringer om gennemførelsen af NIS 2-direktivet [6]. I betragtning af den tid, der er gået, er det vanskeligt at se, hvordan disse aspekter kan betragtes som følsomme og dermed være omfattet af undtagelsen vedrørende den offentlige sikkerhed.

For det andet har klageren i sin genfremsatte begæring gjort gældende, at Kommissionen ikke identificerede alle de dokumenter, der var omfattet af hans begæring. Han har navnlig gjort gældende, at Kommissionen burde have identificeret (og givet aktindsigt i) referatet af det 16., 17., 27. og 28. møde, da disse møder fremgår af Kommissionens websted med en liste over dagsordenerne for alle NIS-samarbejdsgruppens møder.

Efter min undersøgelsesgruppes undersøgelse af disse fire supplerende dokumenter mener jeg, at Kommissionen burde have identificeret tre af dem og givet bred delvis aktindsigt i dem af de grunde, der er forklaret ovenfor. Referatet af det 28. møde blev færdiggjort, efter at klageren havde fremsat sin anmodning, og falder derfor uden for dets anvendelsesområde.

Endelig bemærker jeg, at Kommissionen i sin oprindelige afgørelse om afslag på aktindsigt gjorde gældende, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/179 udtrykkeligt fastsætter, at gruppens drøftelser ikke skal være åbne for offentligheden. Som påpeget af klageren fastsættes det imidlertid i samme gennemførelsesafgørelse i artikel 10, stk. 1, at "anmodninger rettet til gruppen om aktindsigt i dokumenter vedrørende dens aktiviteter behandles af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001. " og i artikel 10, stk. 3, at "dokumenter, der indgives til gruppens medlemmer, repræsentanter for tredjeparter og eksperter, må ikke gøres offentligt tilgængelige, medmindre der gives aktindsigt i disse dokumenter i henhold til stk. 1, eller de på anden måde offentliggøres af Kommissionen." (fremhævelse tilføjet) Som sådan har jeg tillid til, at Kommissionen er enig i, at den bør basere sin vurdering af klagerens anmodning om aktindsigt på bestemmelserne i forordning 1049/2001.

I lyset af ovenstående vil jeg gerne foreslå følgende løsning i denne sag:

Kommissionen bør tage sin holdning til klagerens anmodning op til fornyet overvejelse med henblik på at give den bredest mulige aktindsigt i dokumenterne, herunder de tre yderligere dokumenter, der ikke blev identificeret i den indledende fase [7].

Jeg vil være taknemmelig for at modtage dit svar på mit forslag inden for tre måneder, dvs. senest den 21. juni 2024.

På nuværende tidspunkt er løsningsforslaget og det tilhørende bilag fortrolige. Mit undersøgelsesteam har imidlertid informeret klageren om, at jeg har til hensigt at finde en løsning i denne sag.^[8] Bemærk venligst, at vores sædvanlige praksis er at sende en kopi af løsningsforslaget til klageren med henblik på kommentarer sammen med en kopi af institutionens svar på det, når vi har modtaget dette svar. Jeg vil derfor bede Kommissionen om at informere os, hvis nogen af oplysningerne i løsningsforslaget eller i dens svar ikke bør deles med klageren.^[9] Da klagen er på fransk, ville jeg desuden være taknemmelig, hvis Kommissionen kunne udarbejde sit svar på fransk.

Din oprigtige,

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 21. marts 2024

[1] I overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i Den Europæiske Ombudsmands statut (forordning 2021/1163 af 24. juni 2021 om Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv), som findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/da/legal-basis/statute/da.

[2] I henhold til reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?uri=CELEX%3A32001R1049

[3] Artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen, findes på: https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2016/1148/oj

[4] Se Domstolens dom af 3. juli 2014 i sag C-350/12 P, Rådet mod in 't Veld, præmis 52 og 64, som findes på: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=C-350/12

[5] Min undersøgelsesgruppe identificerede imidlertid flere dokumenter, hvor visse diskussionspunkter kunne afsløre operationelle detaljer. De vedrører bl.a. krigen i Ukraine, den måde, hvorpå medlemsstaterne anvender sanktioner og sanktioner, specifikke tredjelandes aktiviteter, scenarier vedrørende omfattende angreb på energisektoren eller medlemsstaternes præsentationer af de seneste større cyberangreb (dokument 9, 13, 17, 20 og 21).

[6] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148, findes på: https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2022/2555/oj

[7] Referat af det 16., 17. og 27. møde i NIS-samarbejdsgruppen.

[8] I overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i Ombudsmandens statut.

[9] Hvis du ønsker at indsende dokumenter eller oplysninger, som du anser for at være fortrolige, og som ikke bør videregives til klageren, bedes du markere dem som "fortrolige". Krypterede e-mails kan sendes til vores dedikerede postkasse. Oplysninger og dokumenter af denne art vil blive slettet fra Den Europæiske Ombudsmands sagsakter kort tid efter, at undersøgelsen er afsluttet.