Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand [1]

Baggrunden for klagen

1. Den 15. december 2020 foreslog Europa-Kommissionen to retsakter for at opgradere reglerne for digitale tjenester i EU: forordningen om digitale tjenester [2] og forordningen om digitale markeder [3] (tilsammen »pakken om digitale tjenester«). De foreslåede forordninger har til formål at skabe et sikrere digitalt rum, hvor brugernes grundlæggende rettigheder beskyttes, og at skabe lige vilkår for at fremme innovation, vækst og konkurrenceevne.

2. Den 25. november 2021 vedtog Rådet en generel indstilling [4] til pakken om digitale tjenester, og den 25. marts 2022 og den 23. april 2022 nåede det til politisk enighed med Europa-Parlamentet om henholdsvis forordningen om digitale markeder [5] og forordningen om digitale tjenester [6]. Begge retsakter trådte i kraft i november 2022.

3. I september 2021 anmodede klageren, et medieforetagende, om offentlig adgang [7] til udvekslingerne om udkastet til retsakt om digitale tjenester og udkastet til retsakt om digitale markeder mellem Rådets Juridiske Tjeneste, dens interne arbejdsgrupper og Europa-Kommissionen.

4. Rådet identificerede 15 dokumenter som værende omfattet af klagerens anmodning: Seks dokumenter vedrørende retsakten om digitale tjenester og ni dokumenter vedrørende retsakten om digitale markeder. Rådet afslog at give aktindsigt i alle 15 dokumenter i deres helhed med den begrundelse, at deres udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af juridisk rådgivning og fremtidige retssager [8] samt Rådets igangværende beslutningsproces [9]. Rådet var desuden af den opfattelse, at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumenterne.

5. I november 2021 anmodede klageren Rådet om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring"). Sagsøgeren gjorde gældende, at Rådet ikke i tilstrækkelig grad havde forklaret, hvordan udbredelsen ville være til skade for de beskyttede interesser. Den fandt endvidere, at den afgørende betydning af de to lovgivningsmæssige retsakter og dens rolle som »offentlig vagthund« udgør en mere tungtvejende offentlig interesse, der går forud for de beskyttede interesser.

6. Den 20. december 2021 svarede Rådet. Den fastholdt sit oprindelige afslag og meddelte klageren, at den havde identificeret et yderligere dokument (16 dokumenter i alt) som værende omfattet af klagerens anmodning [10].

7. Klageren var utilfreds med resultatet af undersøgelsen og henvendte sig til Ombudsmanden den 8. april 2022.

Undersøgelsen

8. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Rådets afslag på at give fuld aktindsigt i de ønskede dokumenter.

9. I løbet af undersøgelsen gennemgik Ombudsmandens undersøgelseshold de omtvistede dokumenter og mødtes med tjenestemænd i Generalsekretariatet for Rådet med henblik på at få afklaret Rådets begrundelse for afslaget på aktindsigt. Ombudsmanden gav derefter klageren en rapport om dette møde [11].

Argumenter forelagt Ombudsmanden

Klagerens argumenter

10. Klageren hævdede, at Rådet ikke forklarede, hvordan udbredelsen af dokumenterne specifikt og faktisk ville være til skade for de interesser, der er beskyttet af undtagelsen i artikel 4 i forordning 1049/2001.

11. Klageren anførte, at risikoen for at skade en beskyttet interesse skal være rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk. Den fandt, at Rådet henviste til utilbørlige eksterne påvirkninger uden at præcisere, hvad disse påvirkninger præcist er, eller hvordan udbredelsen af de ønskede dokumenter ville bidrage til dem. Klageren var således af den opfattelse, at denne risiko for at skade de beskyttede interesser var rent hypotetisk.

12. Klageren hævdede endvidere, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i at offentliggøre dokumenterne. Det mente, at de to foreslåede lovgivningstekster er af afgørende betydning, da de vil have en konkret indvirkning på EU-borgernes liv. Offentliggørelsen af Rådets Juridiske Tjenestes synspunkt vil således være afgørende for offentlighedens drøftelser. Desuden var klageren af den opfattelse, at afslaget på aktindsigt i dokumenterne griber ind i klagerens rolle som "offentlig vagthund" og princippet om "pressefrihed". Klageren henviste til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som fastslog, at indsamling af oplysninger er et vigtigt skridt i journalistikken og som sådan beskyttet af pressefriheden. Den obstruktion af indsamling af oplysninger kunne blive en form for indirekte censur.

Rådets argumenter

13. Rådet anførte i sin bekræftende afgørelse, at de to lovgivningsforslag er af usædvanlig teknisk reguleringsmæssig karakter og af særlig international følsomhed. De ønskede dokumenter er bidrag fra Rådets Juridiske Tjeneste til at bistå formandskabet og/eller delegationerne i det forberedende arbejde, der er nødvendigt for drøftelserne i arbejdsgrupperne og efterfølgende i De Faste Repræsentanters Komité (Coreper)[13] og i Rådet, med det endelige mål at vedtage medlovgiverens førstebehandlingsholdning til de to lovgivningsforslag. Rådet fandt derfor, at de er omfattet af beskyttelsen af juridisk rådgivning og den igangværende beslutningsproces.

14. Rådet gjorde gældende, at selv om øget gennemsigtighed finder anvendelse, når institutionerne handler som lovgivende myndighed, fratager dette dem ikke muligheden for at begrunde et afslag på grundlag af behovet for at beskytte en igangværende beslutningsproces, hvis dette er nødvendigt for at bevare deres kapacitet til at udføre deres opgaver.

15. Rådet bemærkede, at det kan afslå at give aktindsigt i dokumenter, der er knyttet til en lovgivningsproces, når udbredelsen konkret og faktisk kan være til skade for den beskyttede interesse, og risikoen for en sådan skade med rimelighed kan forudses og ikke er rent hypotetisk. Rådet har anført, at det er tilstrækkeligt at henvise til konkrete forhold, der gør det muligt at konkludere, at risikoen med rimelighed kan forudses og ikke er rent hypotetisk.

16. Rådet gjorde gældende, at de pågældende dokumenter var udvekslinger inden for de relevante arbejdsgrupper, som var af teknisk og forberedende karakter. Deres offentliggørelse på nuværende tidspunkt kan bringe Rådets igangværende beslutningsproces i alvorlig fare ved at svække dets holdning i de kommende trepartsdrøftelser [14] med Parlamentet. Den mente, at offentliggørelse ville gøre det muligt for Parlamentet at foregribe de punkter, som Rådets medlemmer ville være tilbageholdende med eller villige til at løse. Desuden fandt Rådet, at offentliggørelse kunne udsætte dets medlemmer for unødigt eksternt pres i betragtning af den følsomme karakter af de foreslåede tekster, som har til formål at regulere gatekeepere og kan påvirke tredjelandsoperatører. Offentliggørelse vil også lette målrettede forsøg fra tredjeparter med økonomiske, strategiske og/eller politiske interesser på at påvirke medlemsstaterne, da det vil afsløre de punkter, hvor der er (u)enighed mellem dem. Offentliggørelse vil derfor mindske sandsynligheden for, at drøftelserne i de forberedende organer og i Coreper finder sted på en måde, der er "rolig, effektiv og fri for unødigt eksternt pres".

17. Rådet har endvidere gjort gældende, at det i overensstemmelse med EU-retspraksis kan nægte offentligheden aktindsigt i en juridisk udtalelse, der er afgivet i forbindelse med en lovgivningsproces, og som er særlig følsom. Den anførte, at de ønskede dokumenter indeholder juridisk rådgivning, der er formuleret i forbindelse med forberedende drøftelser med henblik på at forberede bredere drøftelser. Offentliggørelse på dette stadium kan påvirke den måde, hvorpå juridisk rådgivning udarbejdes, og vil underminere den juridiske tjenestes mulighed for at udtrykke sin holdning uden nogen form for ekstern indflydelse. Det ville således mindske dets evne til at afgive "ærlige, ærlige og fuldstændige udtalelser".

18. Rådet har gjort gældende, at EU-retspraksis anerkender den særligt følsomme karakter af juridisk rådgivning, der ydes af en institutions juridiske tjeneste, når den vedrører spørgsmål, der er åbne for tvister. Rådet fandt, at det i betragtning af de foreslåede teksters indvirkning på onlineplatforme er "meget sandsynligt", at de vil blive anfægtet ved domstolene. Rådet hævdede, at det med rimelighed kunne forudses, at udbredelsen kunne påvirke Den Juridiske Tjenestes evne til effektivt at forsvare afgørelser vedtaget af Rådet ved Unionens retsinstanser og dermed påvirke integriteten af disse fremtidige retssager.

19. Rådet var endvidere af den opfattelse, at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumenterne. Den fandt, at klagerens argument om, at de to lovtekster er af afgørende betydning, er for generelt og som sådan utilstrækkeligt til at fastslå, at gennemsigtighed bør veje tungere end beskyttelsesinteresser. Tværtimod fandt Rådet, at disse teksters følsomhed og betydning berettiger, at der ikke gives aktindsigt. Med hensyn til klagerens argumenter om, at den ikke kan opfylde sin pligt som "offentlig vagthund", og at afslaget på aktindsigt ville gribe ind i pressefriheden, gjorde Rådet gældende, at den mere tungtvejende offentlige interesse i overensstemmelse med EU's retspraksis skal være forskellig fra disse principper. Rådet fandt, at disse teksters følsomhed og betydning berettiger, at der ikke gives aktindsigt. Rådet erklærede, at det allerede havde offentliggjort en række dokumenter vedrørende pakken om digitale tjenester i sit offentlige dokumentregister [15].

Ombudsmandens vurdering

Arten af de ønskede dokumenter

20. Kontrolundersøgelsen viste, at de 16 dokumenter, der er omhandlet i denne undersøgelse, er e-mailudvekslinger, herunder bilag, mellem medlemmerne af Rådets Juridiske Tjeneste, individuelle delegationer, Rådets formandskab og de ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen vedrørende udkastet til retsakten om digitale markeder og udkastet til retsakten om digitale tjenester. De er dateret fra april til oktober 2021.

21. Under mødet med Ombudsmandens undersøgelseshold bekræftede tjenestemændene fra Rådets Generalsekretariat, at selv om Rådets Juridiske Tjeneste ikke afgav en formel juridisk udtalelse i nogen af de to pågældende lovgivningsprocedurer, ydede den juridisk rådgivning til de enkelte delegationer, Kommissionens tjenestegrene eller Rådets formandskab efter anmodning - enten mundtligt, på møder i den relevante gruppe og ved uformel video-/telekonference eller skriftligt, f.eks. ved at foreslå ændringer til udkastene til retsakter. De pågældende e-mailudvekslinger indeholder en sådan juridisk rådgivning.

22. Embedsmændene i Generalsekretariatet for Rådet præciserede endvidere, at alle de e-mailudvekslinger, der blev anmodet om, vedrørte spørgsmål, der blev drøftet på møderne i arbejdsgrupperne, og at alle medlemsstater således var bekendt med dem.

Anvendelse af undtagelserne fra aktindsigt

23. EU-borgerne har en traktatbaseret ret til »at deltage i Unionens demokratiske liv«.[16] Derfor skal alle EU-beslutninger træffes »så åbent og så tæt på borgerne som muligt«.[17] Dette er særlig vigtigt, når EU-institutionerne handler i deres »lovgivningsmæssige egenskab«.[18] Princippet om gennemsigtighed i lovgivningen er nedfældet i EU-traktaterne [19] og afspejles i EU-lovgivningen om aktindsigt (forordning 1049/2001), hvori det hedder, at »lovgivningsmæssige dokumenter« skal være direkte tilgængelige for offentligheden, medmindre deres udbredelse ville være til skade for en eller flere offentlige eller private interesser, der udtrykkeligt er beskyttet [20].

24. Ombudsmanden bemærker, at de dokumenter, der er genstand for denne undersøgelse, klart er lovgivningsmæssige dokumenter, som de højeste standarder for gennemsigtighed skal gælde for. De undtagelser, som Rådet har påberåbt sig i forbindelse med afslaget på aktindsigt, skal derfor anvendes så meget desto mere restriktivt [21].

Beskyttelse af en igangværende beslutningsproces

25. Rådet gjorde gældende, at de ønskede dokumenter er af teknisk og forberedende karakter, og at deres udbredelse på tidspunktet for den bekræftende afgørelse kunne have været til alvorlig skade for Rådets igangværende beslutningsproces. Rådet bemærkede, at offentliggørelse kunne have svækket dets forhandlingsposition under de kommende triloger, kunne have udsat dets medlemmer for unødigt eksternt pres og kunne have lettet tredjeparters målrettede forsøg på at påvirke medlemsstaterne. Rådet anførte, at mange bestemmelser i udkastet til retsakten om digitale markeder og udkastet til retsakten om digitale tjenester var meget omstridte.

26. Ombudsmanden bemærker, at den foreløbige karakter af drøftelserne i Rådets arbejdsgrupper vedrørende et lovgivningsforslag i overensstemmelse med EU's retspraksis [22] ikke i sig selv berettiger anvendelsen af undtagelsen om beskyttelse af en igangværende beslutningsproces. Denne bestemmelse sondrer ikke efter "status for eller fremskridt i drøftelserne". Drøftelsernes forberedende karakter og den omstændighed, at Rådet endnu ikke er nået frem til sin endelige holdning på tidspunktet for offentliggørelsen, godtgør således ikke i sig selv, at Rådets beslutningsproces vil blive alvorligt skadet.

27. Ombudsmanden har tidligere konstateret, at interne rådsdokumenter, der fastlægger Rådets forhandlingsstrategi (dets »røde linjer«, områder, hvor Rådet kan være fleksibelt, eller alternative muligheder for Rådet) i dets igangværende trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, kan beskyttes, så længe de relevante forhandlinger er i gang [23]. Ombudsmanden fandt i denne tidligere undersøgelse, at afsløring af Rådets forhandlingsstrategi, inden den er blevet anvendt af Rådet og delt med Parlamentet, i alvorlig grad kan undergrave Rådets forhandlingsposition og dermed den igangværende beslutningsproces.

28. De dokumenter, der er genstand for denne undersøgelse, er af en anden karakter. De indeholder ikke Rådets forhandlingsstrategi. De indeholder snarere juridisk rådgivning fra Rådets Juridiske Tjeneste for at bistå Rådets formandskab og medlemsstaternes delegationer i drøftelserne om de to lovgivningsforslag i de relevante arbejdsgrupper. Ombudsmanden mener derfor, at det er vanskeligt at se, hvordan Rådets senere forhandlingsstrategi under trilogerne (som fandt sted i begyndelsen af 2022) kunne have været udledt af disse udvekslinger, eller hvordan offentliggørelsen heraf ville have svækket Rådets forhandlingsposition under forhandlingerne med Parlamentet. Udelukkende som eksempel synes de oplysninger, der udveksles i dokument 6, 13, 14 og 16, samt den juridiske rådgivning i form af registrerede ændringer i vedlagte udkast til forslag ikke at være særlig følsomme eller at fastlægge Rådets røde linjer og dermed dets forhandlingsstrategi.

29. Rådet fremførte endvidere, at offentliggørelse på grund af de foreslåede lovgivningsteksters følsomme karakter kunne udsætte medlemmerne af Rådet og dets juridiske tjeneste for unødigt pres eller anden ekstern indblanding.

30. Selv om risikoen for ydre pres kan udgøre en legitim grund til at begrænse adgangen, skal det med sikkerhed godtgøres, at der foreligger et sådant ydre pres, og der skal fremlægges beviser for, at der er en rimelig forudsigelig risiko for, at den beslutning, der skal træffes, vil blive væsentligt påvirket som følge af dette ydre pres [24].

31. I den foreliggende sag har Rådet ikke fremlagt noget bevis, og der er heller ikke noget i sagsakterne, der tyder på, at Rådet med rimelighed kunne forvente en reaktion ud over, hvad der kunne forventes af offentligheden af et medlem af et lovgivende organ, der foreslår ændringer til lovgivningsudkast [25]. Dokument 1, 4, 12 og 15 indeholder f.eks. spørgsmål, som medlemsstaterne har rejst, og/eller juridiske synspunkter, som medlemsstaterne har givet udtryk for. Spørgsmålene blev besvaret mundtligt af Rådets Juridiske Tjeneste i samtaler med de respektive medlemsstaters delegation og senere delt på arbejdsgruppemøder med alle medlemsstater. De tilbageholdte oplysninger synes ikke at være særligt følsomme, navnlig for så vidt som de består af medlemsstaternes spørgsmål for at forstå lovgivningsforslaget. Det fremgår således ikke, hvordan udbredelsen på tidspunktet for den bekræftende afgørelse ville have været til alvorlig skade for beslutningsprocessen. På denne baggrund finder Ombudsmanden, at Rådets argument ikke er underbygget.

32. Rådet hævdede også, at fremlæggelse af oplysninger ville afsløre de punkter, hvor der var (u)enighed mellem dets medlemmer, og dermed kunne lette målrettede interventioner fra tredjeparter med henblik på at påvirke visse medlemsstaters holdning.

33. Ombudsmanden bemærker, at lobbyvirksomhed, det være sig fra medlemmer af offentligheden, forbrugergrupper eller erhvervsgrupper med en økonomisk og/eller politisk interesse, er en forventet og endog velkommen del af lovgivningsprocessen. Den viser, at disse interessegrupper og offentligheden har en legitim interesse i at følge og deltage i lovgivningsprocessen. Hvis alle interesser skal være i stand til at udveksle informerede synspunkter under den igangværende lovgivningsproces, er det imidlertid afgørende, at der i videst muligt omfang er lige vilkår med hensyn til adgang til oplysninger. Ombudsmanden er således af den opfattelse, at offentliggørelse vil gøre det muligt for offentligheden - herunder lobbyister, men også den brede offentlighed og journalister - at deltage mere effektivt og på lige fod i beslutningsprocessen og dermed øge kvaliteten og legitimiteten af denne proces.

Beskyttelse af juridisk rådgivning og retssager

34. Rådet gjorde endvidere gældende, at de omtvistede dokumenter indeholder juridisk rådgivning, og at udbredelsen heraf ville være til skade for Rådets Juridiske Tjenestes evne til at give ærlige, ærlige og fuldstændige meninger, der er fri for ekstern indflydelse. Rådet fandt også, at det var meget sandsynligt, at de to retsakter ville blive anfægtet ved Domstolen, og at det med rimelighed kunne forudses, at udbredelsen ville påvirke integriteten af disse fremtidige retssager.

35. Ombudsmanden bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt en udtalelse er særlig følsom, i overensstemmelse med EU's retspraksis [26] afhænger af, om selve udtalelsens indhold er særlig følsomt, og ikke af, om lovgivningsprocessen kan betragtes som følsom. Det er uden betydning, at de rejste retlige spørgsmål kan være kontroversielle og genstand for uenighed.

36. Efter at have undersøgt de omtvistede dokumenter er Ombudsmanden af den opfattelse, at oplysningerne i e-mailudvekslingerne ikke kan betragtes som følsomme under hele forløbet (jf. også eksemplerne i det foregående afsnit).

37. Ombudsmanden bemærker endvidere, at en generel henvisning til risikoen for at underminere en institutions evne til at forsvare sig i hypotetiske retssager i overensstemmelse med EU's retspraksis [27] ikke er tilstrækkelig til at begrunde en undtagelse fra den åbenhed, der kræves for lovgivningsmæssige dokumenter. Ombudsmanden er således af den opfattelse, at Rådet ikke har godtgjort, hvordan (delvis) udbredelse ville underminere dets evne til at forsvare sig i retten.

38. I lyset af ovenstående er Ombudsmanden ikke overbevist af Rådets forklaringer om, at udbredelse ville være til skade for de interesser, der er beskyttet af undtagelserne i artikel 4 i forordning 1049/2001.

39. Ombudsmanden mener derfor, at Rådet bør tage sin holdning op til fornyet overvejelse med henblik på at give den bredest mulige aktindsigt i de ønskede dokumenter.

Forslaget til en løsning

Ombudsmanden foreslår, at Rådet tager sin holdning op til fornyet overvejelse under hensyntagen til ovenstående bemærkninger med henblik på at give den bredest mulige aktindsigt i de ønskede dokumenter. Hvis Rådet finder, at der ikke kan gives aktindsigt, bør det i detaljer og med henvisning til de enkelte dokumenter forklare, hvordan udbredelsen af disse dokumenter ville være til skade for en eller flere af de offentlige eller private interesser, der er anført i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001, om nødvendigt i et fortroligt bilag.

Rådet opfordres til senest den 31. marts 2023 at underrette Ombudsmanden om de foranstaltninger, det har truffet i forbindelse med ovennævnte løsningsforslag.

Emily O'Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 2. februar 2023

 

[1] Findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.L_.2021.253.01.0001.01.ENG&toc=OJ%3AL%3A2021%3A253%3ATOC

[2] Findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?uri=COM%3A2020%3A825%3AFIN

[3] Findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?qid=1608116887159&uri=COM%3A2020%3A842%3AFIN

[4] Yderligere oplysninger findes på: https://www.consilium.europa.eu/en/policies/digital-services-Package/

[5] Se https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_1978.

[6] Se https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_2545.

[7] I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32001R1049&from=EN

[8] Artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning 1049/2001.

[9] Artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning 1049/2001.

[10] Dette dokument blev udarbejdet, efter at klageren havde fremsat sin anmodning, men før Rådet traf sin oprindelige afgørelse.

[11] Tilgængelig på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/inspection-report/en/162077

[12] Dom af 14. april 2009 i sag 37374/05, Tàrsasàg A Szabadsàgjogokért mod Ungarn; tilgængelig på https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-92171%22]}

[13] »Coreper« er Komitéen af Faste Repræsentanter for Medlemsstaternes Regeringer ved Den Europæiske Union og Rådets vigtigste forberedende organ. Coreper består af to dele: Coreper I, der består af hvert lands stedfortrædende faste repræsentanter og forbereder arbejdet i seks rådssammensætninger, og Coreper II, der består af hver medlemsstats faste repræsentanter og forbereder arbejdet i fire andre rådssammensætninger. Yderligere oplysninger kan findes her: https://www.consilium.europa.eu/en/council-eu/preparatory-bodies/

[14] Trilog henviser til uformelle møder mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Disse møder har til formål at nå til enighed om en række ændringsforslag, som Parlamentet og Rådet kan acceptere i forbindelse med en bestemt lovgivningsmæssig sag. Trepartsmøderne er ikke offentlige.

[15] Rådet fremlagde ikke en liste over disse dokumenter eller et link til, hvor de er tilgængelige.

[16] artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) findes på https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=EUT:C:2008:115:0013:0045:da:PDF

[17] Artikel 1 og artikel 10, stk. 3, i TEU.

[18] Betragtning 6 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[19] artikel 15, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde findes på https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:12012E/TXT:en:PDF

[20] Artikel 12, stk. 2, og betragtning 6 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[21] Jf. Domstolens dom af 4. september 2018, ClientEarth mod Kommissionen, C-57/16, præmis 100.

[22] Jf. Rettens dom af 25. januar 2023, De Capitani mod Rådet, T-163/21, præmis 78: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=269684&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=6000 og af 22. marts 2011, Access Info Europe mod Rådet, T-233/09, præmis 69 og 76: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=T-233/09 og Domstolens dom af 17. oktober 2013, Rådet mod Access Info Europe, præmis 60: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=C-280/11&language=EN

[23] Se Ombudsmandens forslag til en løsning i sag 360/2021/TE, præmis 37, https://www.ombudsman.europa.eu/en/solution/en/144725

[24] Jf. Rettens dom af 25. januar 2023, De Capitani mod Rådet, T-163/21, præmis 85, og af 22. marts 2018, Emilio de Capitani mod Europa-Parlamentet, T-540/15, præmis 99: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=T-540/15

[25] Ibid.

[26] Rettens dom af 21. april 2021, Pech mod Rådet, T-252/19, præmis 85: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=T-252/19&language=en

[27] Jf. Rettens dom af 6. april 2017, Den Franske Republik mod Kommissionen, T-344/15, præmis 76: og Rettens dom af 21. april 2021, Pech mod Rådet, T-252/19, præmis 89.