Sagen handlede om, hvordan Europa-Kommissionen informerede offentligheden om status for sit lovgivningsinitiativ vedrørende rammen for bæredygtige fødevaresystemer, som indgik i jord til bord-strategien. Efter dette initiativs indledning og offentlige høring medtog Kommissionen det ikke i sit arbejdsprogram for 2024. Klageren, en organisation, der deltog i den offentlige høring, var bekymret over, at Kommissionen ikke havde informeret offentligheden om initiativets status og årsagerne til forsinkelsen i vedtagelsen af et lovgivningsforslag vedrørende det.

Under Ombudsmandens undersøgelse forklarede Kommissionen, at den i 2023 havde revideret sine politiske prioriteter på grund af økonomiske forstyrrelser forårsaget af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, landbrugernes protester i hele EU og bredere interessenters bekymringer over EU's landbrug. I 2025 vedtog Kommissionen en ny "vision for landbrug og fødevarer". Da dette dokument ikke nævnte FSFS, mente Kommissionen, at det var klart for interessenterne, at dette initiativ var blevet indstillet. Desuden sagde Kommissionen, at den var i færd med at ajourføre oplysninger om alle sine politiske initiativer, der er tilgængelige på dens websted.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens tilsagn om at skabe større gennemsigtighed om status for sine politiske initiativer og fandt, at det ikke var berettiget at foretage yderligere undersøgelser af dette spørgsmål.

De tre sager vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om bedre regulering og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MIK), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to sager hævdede klagerne også, at Kommissionen ikke havde vurderet lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de pågældende lovgivningsforslag, hvilket samlet set udgjorde fejl eller forsømmelser. For at afhjælpe disse mangler anbefalede Ombudsmanden, at Kommissionen sikrer en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra deres krav, samt ved at registrere og forklare årsagerne til eventuelle indrømmede undtagelser. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden også fire forslag til forbedringer, herunder: præcisere reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag sikre, at de analysedokumenter, der erstatter konsekvensanalyser, og som skitserer dokumentationen til støtte for dens forslag, offentliggøres rettidigt for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages udstedelse af retningslinjer for gennemførelse af vurderinger af klimakonsistens tilvejebringelse og registrering af begrundelser, når høringsperioderne på tværs af tjenestegrenene afkortes til under de fastsatte tærskler.

I sit svar til Ombudsmanden indvilligede Kommissionen i at overveje at definere "hastende" situationer i forbindelse med den kommende revision af reglerne om bedre regulering samt at registrere og offentliggøre årsagerne til anvendelsen af eventuelle undtagelser fra deres krav. Kommissionen forpligtede sig også til at sikre målrettede høringer om sine "hastende" forslag, til at offentliggøre analysedokumenterne med dokumentation til støtte for sine forslag senest tre måneder efter vedtagelsen, til at medtage vurderinger af klimakonsekvensen i både analysedokumenter og begrundelser for fremtidige forslag og til at give begrundelser for afkortede høringer på tværs af tjenestegrenene.

Klagerne fandt i deres bemærkninger til Kommissionens svar, at Kommissionens tilsagn hverken er klare eller konkrete nok til at sikre en gennemsigtig, inklusiv og evidensbaseret lovgivningsproces.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens generelt konstruktive svar på hendes henstillinger og forslag til forbedringer. Når det er sagt, giver Kommissionens svar endnu ikke tilstrækkelig klarhed om de konkrete skridt, den agter at tage for at gennemføre Ombudsmandens henstillinger og forslag til forbedringer.

Ombudsmanden vil derfor overvåge dette spørgsmål på grundlag af fremtidige klager, og når Kommissionen har afsluttet revisionen af reglerne om bedre regulering. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for yderligere undersøgelser, og Ombudsmanden afsluttede de tre sager.

Sagen vedrørte Den Europæiske Centralbanks (ECB's) afslag på at give aktindsigt i dokumenter, der indeholdt rådgivning vedrørende dens kønspolitik og relaterede foranstaltninger. ECB var af den opfattelse, at udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af juridisk rådgivning og dens interne beslutningstagning. Klageren hævdede, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, nemlig i at forstå det juridiske ræsonnement, der ligger til grund for ECB's kønspolitik og relaterede foranstaltninger.

Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte de omtvistede dokumenter. På grundlag heraf fandt Ombudsmanden, at dokumenternes indhold med rimelighed kunne betragtes som juridisk rådgivning, og at det havde været rimeligt for ECB at antage, at udbredelsen af dokumenterne ville have skadet den beskyttelse, der ydes juridisk rådgivning. Ombudsmanden fandt det desuden rimeligt, at ECB fandt, at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.

Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

De tre sager vedrører, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om "bedre regulering" og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MAS), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to tilfælde hævdede klagerne også, at Kommissionen undlod at kontrollere lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.   

Ombudsmanden indledte undersøgelser af de tre sager. Hun modtog Kommissionens skriftlige svar i alle tre sager, gennemgik Kommissionens relevante sagsakter, og hendes undersøgelsesteam mødtes med repræsentanter for Kommissionen i forbindelse med to undersøgelser.

Kommissionen svarede, at reglerne om "bedre regulering" ikke er bindende lovgivning, men et sæt politiske værktøjer til indsamling af relevante oplysninger, der bør anvendes på en forholdsmæssig måde. Den fremførte også, at den havde indsamlet al relevant dokumentation inden vedtagelsen af de pågældende lovgivningsforslag, hørt interessenterne og gennemført klimakonsistensvurderingerne og den tværtjenstlige høring i overensstemmelse med de gældende regler.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden en række proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de lovgivningsforslag, der tilsammen udgør fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden fandt navnlig, at Kommissionen anlagde en bred fortolkning af "hastende" og ikke i tilstrækkelig grad begrundede "hastende" lovgivningsforslag over for offentligheden og dokumenterede sine undtagelser fra de gældende regler om bedre regulering. Ombudsmanden fandt også, at Kommissionen ikke har indført en procedure, der som krævet i traktaterne og retspraksis kan sikre en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv udarbejdelse af "hastende" lovgivningsforslag. Ombudsmanden fandt endvidere, at Kommissionen ved ikke at føre korrekte fortegnelser over obligatoriske overensstemmelseskontroller af sine forslag i forhold til EU's klimamål undlod at handle på en ansvarlig måde.

For at afhjælpe disse mangler fremsatte Ombudsmanden to henstillinger. Ombudsmanden anbefalede, at Kommissionen bør sikre en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra kravene i reglerne. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden fire forslag, som omfatter en præcisering af reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag og sikring af, at dokumentationen til støtte for dens forslag offentliggøres i god tid for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages.