Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Søg efter undersøgelser

Tekstsøgning

Dokumenttype

Den vedrørte institution

Grundlag for afslutning af undersøgelsen

Sagsnummer

Sprog

Tidsrum

Nøgleord

Manglende proaktiv gennemsigtighed i EU's beslutningstagning

Eller forsøg gamle nøgleord (før 2016)

Viser 1 - 20 af 267 resultater

Afgørelse i sag 640/2019/TE om gennemsigtigheden i EU-Rådets beslutningsproces, der førte til vedtagelsen af årlige forordninger om fastsættelse af fiskekvoter

Onsdag | 29 april 2020

Klagen vedrørte gennemsigtigheden i EU-Rådets beslutningsproces, der førte til vedtagelsen af de årlige forordninger om fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) af visse fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav for 2017, 2018 og 2019. Klagen var indgivet af miljøbeskyttelsesorganisationen ClientEarth.

Klageren var bekymret over, at Rådet 1) ikke havde registreret de holdninger, som medlemsstater havde givet udtryk for i Rådets ”forberedende organer” bestående af nationale embedsmænd og ambassadører samt i møder i Ministerrådet, 2) ikke havde givet rettidig aktindsigt i lovgivningsdokumenter, proaktivt og efter anmodning, og 3) har et ufuldstændigt dokumentregister, som er vanskeligt at bruge.

Ombudsmanden var af den opfattelse, at de pågældende dokumenter er ”lovgivningsdokumenter” som defineret i EU’s regler om aktindsigt i dokumenter. Endvidere indeholder dokumenterne ”miljøoplysninger” som omhandlet i Århusforordningen. Der bør gives en mere omfattende og rettidig aktindsigt i sådanne dokumenter. Ombudsmanden fandt ligeledes, at Rådet ikke havde godtgjort, at en udlevering af dokumenterne i alvorlig grad ville påvirke, forlænge eller komplicere beslutningsprocessen.

Ombudsmanden henstillede derfor, at Rådet proaktivt stiller dokumenterne vedrørende vedtagelsen af TAC-forordningen til rådighed på det tidspunkt, hvor de rundsendes til medlemsstaterne, eller hurtigst muligt derefter.

Rådet har valgt ikke at følge Ombudsmandens henstilling. Dette er skuffende. Endvidere tyder det på, at Rådet ikke fuldt ud har forstået den kritiske forbindelse mellem demokrati og gennemsigtigheden i beslutningsprocessen vedrørende spørgsmål, som har væsentlig indvirkning på den brede offentlighed. Dette er så meget desto vigtigere, når beslutningstagningen vedrører beskyttelsen af miljøet.

Rådets holdning synes at være, at en væsentlig demokratisk standard – gennemsigtighed i lovgivningsarbejdet – skal ofres for, hvad det anser for at være til størst mulig gavn for at opnå enighed om et politisk spørgsmål.

Ombudsmanden bekræfter sin konstatering af fejl eller forsømmelser og sin henstilling.