Sagen vedrørte en anmodning om aktindsigt i en tekstbesked, som Den Franske Republiks præsident i januar 2024 sendte til formanden for Europa-Kommissionen vedrørende handelsforhandlingerne mellem EU og Mercosur.

I juli 2025 svarede Kommissionen, at selv om en sådan udveksling faktisk havde fundet sted, kunne den ikke finde den ønskede meddelelse. Kommissionen bemærkede, at meddelelsen var blevet modtaget via instant messaging-applikationen "Signal", som aktiverede funktionen "forsvundne meddelelser". Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke var i besiddelse af dokumenter, der var omfattet af anmodningen.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens behandling af anmodningen. Hendes undersøgelseshold gennemgik Kommissionens sagsakter vedrørende begæringen om aktindsigt og afholdt et møde med repræsentanter for Kommissionen.

På grundlag af inspektionen og mødet kunne Ombudsmanden ikke udelukke, at meddelelsen automatisk blev slettet fra formandens telefon, efter at anmodningen var modtaget. Undersøgelsen viste også, at klagerens anmodning ikke blev behandlet af Kommissionens formands kabinet i 15 måneder, mens der ikke var nogen opfølgning eller påmindelse fra Generalsekretariatets side om at overvåge behandlingen heraf. Ombudsmanden konkluderede, at Kommissionens behandling af denne anmodning udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

For at afhjælpe dette anbefalede Ombudsmanden, at Kommissionen gennemgår og forbedrer behandlingen af anmodninger om aktindsigt, der involverer formandens eller en kommissærs kabinet, og aktivt overvåger fremskridtene med sådanne anmodninger for at undgå unødige forsinkelser.

Ombudsmanden fremsatte desuden to forslag til forbedringer. For det første bør Kommissionen tilpasse sine interne regler for at sikre, at ethvert dokument, der er genstand for en begæring om aktindsigt, opbevares, så snart en sådan begæring om aktindsigt i det pågældende dokument er modtaget, og indtil enhver procedure til anfægtelse af et afslag på aktindsigt er afsluttet, uanset om dokumentet opfylder Kommissionens dokumentregistreringskriterier. For det andet bør Kommissionen i en rimelig periode behørigt bevare alle tekst- og straksbeskeder, der udveksles mellem stats- og regeringschefer eller ministre og medlemmer af Kommissionen, herunder dem, der automatisk slettes efter et vist tidsrum, i betragtning af sådanne meddelelsers sandsynlige betydning.

 

Klageren, der repræsenterer en ikkestatslig organisation, anmodede om aktindsigt i dokumenter, som Europa-Kommissionen havde sendt og modtaget om den foreslåede retsakt om kunstig intelligens. Kommissionen udleverede visse dokumenter, men afslog (fuld) aktindsigt i fire dokumenter under påberåbelse af undtagelserne til beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser og beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet.

Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte de omtvistede dokumenter og mødtes med relevante repræsentanter for Kommissionen. Under mødet meddelte Kommissionen Ombudsmandens undersøgelseshold, at den havde besluttet at give bredere aktindsigt i de omtvistede dokumenter i betragtning af den tid, der var gået.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens beslutning om at give bredere adgang og afsluttede undersøgelsen som afsluttet.

Sagen vedrørte Europa-Kommissionens afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende handels- og teknologirådet mellem EU og USA. Klageren, en journalist, anmodede om aktindsigt i dokumenter til og fra Generaldirektoratet for Konkurrence (GD COMP) og nævnte handels- og teknologirådet mellem EU og USA samt møder og referater fra repræsentanter for GD COMP, herunder kommissæren med ansvar for konkurrence.

I løbet af undersøgelsen undersøgte Ombudsmandens undersøgelseshold 50 dokumenter, som Kommissionen havde identificeret som værende omfattet af anmodningens anvendelsesområde. På grundlag af inspektionen fremsatte Ombudsmanden et forslag til en løsning og anmodede Kommissionen om at genoverveje sin holdning med henblik på at give bred aktindsigt i de omtvistede dokumenter. Kommissionen gav efterfølgende fuld aktindsigt i ni dokumenter og bred aktindsigt i 41 dokumenter med forbehold af redigeringer udelukkende med henblik på beskyttelse af personoplysninger. For så vidt angår et dokument fastholdt Kommissionen sit standpunkt om, at dets udbredelse kunne skade offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser.

Ombudsmanden glædede sig over, at Kommissionen genovervejede sin holdning og gav bred aktindsigt, men hun bemærkede, at klageren modtog de ønskede dokumenter efter at have ventet i et år. Hun mindede derfor Kommissionen om sine tidligere resultater, navnlig i forbindelse med sin undersøgelse på eget initiativ af systemiske forsinkelser i Kommissionens behandling af anmodninger om aktindsigt, hvor hun fremsatte en henstilling og forslag til Kommissionen om håndtering af disse systemiske forsinkelser.