Sagen vedrørte et implicit afslag fra Europa-Kommissionen på at give aktindsigt i dokumenter vedrørende en meddelelse om tredjelandes instrumentalisering af migration til politiske formål og om, hvordan sådanne "hybride angreb" skal håndteres.

Efter Den Europæiske Ombudsmands indgriben vedtog Kommissionen en udtrykkelig bekræftende afgørelse. Den gav bred delvis adgang til flere notater og et udkast til meddelelsen, som kun indeholdt personoplysninger. Kommissionen nægtede imidlertid at udlevere resuméet af en hurtig høring på tværs af tjenestegrenene, hvor meddelelsen var blevet drøftet. Ved afslaget på aktindsigt i »fast-track-resuméet« støttede Kommissionen sig på behovet for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser og behovet for at beskytte sin fremtidige beslutningstagning i forbindelse med lignende situationer.

På grundlag af undersøgelsen af det hurtige resumé og i betragtning af den vide skønsmargen, som EU-institutionerne råder over ved afgørelsen af, om offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser er i fare, fandt Ombudsmanden, at Kommissionens afgørelse om afslag på aktindsigt ikke var åbenbart forkert. Den offentlige interesse, der er på spil, kan ikke afløses af en anden offentlig interesse, der anses for vigtigere. Da undtagelsen vedrørende internationale forbindelser gyldigt var blevet påberåbt, var det ikke nødvendigt for Ombudsmanden at vurdere gyldigheden af Kommissionens argumenter med hensyn til beskyttelsen af dens fremtidige beslutningstagning. Ombudsmanden afsluttede derfor undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Klageren anmodede Europa-Kommissionen om at give aktindsigt i dokumenter vedrørende EU's støtte til migrationsstyring i Cypern. Kommissionen identificerede fire dokumenter, der falder ind under anmodningens anvendelsesområde: to møderapporter, en briefing og en Flash-rapport, men gav kun adgang til dele af Flash-rapporten. Ved at afslå aktindsigt i de øvrige dokumenter påberåbte Kommissionen sig undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt og gjorde gældende, at udbredelse kunne skade offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og internationale forbindelser samt dens beslutningsprocesser. Da Kommissionen ikke besvarede klagerens anmodning om en fornyet undersøgelse ("genfremsat begæring") inden for den gældende frist, henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens implicitte afslag på (fuldt ud) at udlevere de ønskede dokumenter, og Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte de pågældende dokumenter. På grundlag af inspektionen delte Ombudsmanden med Kommissionen sit foreløbige synspunkt om, at der kunne gives bredere aktindsigt i dokumenterne. Kort efter at Ombudsmanden havde fremsendt sin foreløbige holdning, vedtog Kommissionen sin bekræftende afgørelse om klagerens anmodning om aktindsigt, hvori den bekræftede sin oprindelige holdning og afslog enhver yderligere aktindsigt. Ombudsmanden anmodede om et møde mellem hendes undersøgelsesteam og Kommissionens repræsentanter for at få yderligere præciseringer vedrørende Kommissionens holdning.

Ombudsmanden beklagede, at Kommissionen ikke gav bredere adgang til møderapporterne og briefingen i løbet af sin undersøgelse. Da Kommissionen bekræftede sin holdning i den bekræftende afgørelse og under mødet med Ombudsmandens undersøgelseshold, var Ombudsmanden af den opfattelse, at det ikke ville tjene noget formål at forfølge sagen i forbindelse med denne sag. Ombudsmanden forventer imidlertid, at Kommissionen tager hensyn til hendes detaljerede vurdering, når den behandler fremtidige anmodninger om aktindsigt i briefinger og møderapporter som de omtvistede.

Sagen vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen sikrer overholdelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med EU-midler, der ydes til Grækenland til grænseforvaltning. Klagerne, flere ikkestatslige organisationer, udtrykte bekymring over, at Kommissionen ikke effektivt havde overvåget og evalueret EU-finansierede grænseforvaltningsaktiviteter på baggrund af vedvarende påstande om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne fra de græske myndigheders side.

Undersøgelsen identificerede områder, som Kommissionen bør tage fat på for at forbedre den måde, hvorpå den overvåger og sikrer overholdelsen af de grundlæggende rettigheder på dette område. Da Kommissionen imidlertid i øjeblikket afventer en endelig rapport fra de græske myndigheder i en af de individuelle sager om påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder, der er rejst i denne undersøgelse, og nu også vil vurdere Grækenlands udgifter under det relevante program, afsluttede Ombudsmanden sagen og fandt, at der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser. Hun fremsatte ikke desto mindre nogle forslag til Kommissionen om at løse de problemer, der blev identificeret i løbet af undersøgelsen.

Ombudsmanden opfordrede navnlig indtrængende Kommissionen til at indføre retningslinjer for vurdering af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder under hele programgennemførelsen, navnlig med hensyn til den tilknyttede "grundforudsætning" for adgang til midler. Som led i disse retningslinjer bør Kommissionen fastsætte kriterier for at afgøre, under hvilke omstændigheder den vil tilbageholde eller suspendere EU-midler for manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder og den tilhørende finansieringsbetingelse, og offentliggøre disse kriterier. I sin vurdering af troværdige klager over krænkelser af grundlæggende rettigheder og af det samlede græske program bør Kommissionen overveje, om Grækenland fortsat opfylder betingelsen om grundlæggende rettigheder i forbindelse med de pågældende midler. Ombudsmanden fremsatte også forslag om gennemsigtighed i overvågningsprocessen og foranstaltninger til styrkelse af inddragelsen af civilsamfundet.

 

Sagen vedrørte afslaget fra Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) på at give aktindsigt i 74 dokumenter vedrørende modtagelsesforhold i flere cypriotiske migrationsstyringsfaciliteter. Ved at afslå at give aktindsigt påberåbte EUAA sig tre undtagelser, der er fastsat i EU-lovgivningen om aktindsigt, nemlig behovet for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed, personoplysninger og dens beslutningsproces.

På grundlag af undersøgelsen af de omtvistede dokumenter var Ombudsmanden ikke overbevist af EUAA’s argumenter om, at en bred udbredelse (alvorligt) ville være til skade for beskyttelsen af de påberåbte interesser. Ombudsmanden fremsatte et forslag til en løsning, hvori hun anmodede EUAA om at genoverveje sin holdning til anmodningen med henblik på at give betydeligt større aktindsigt i de omtvistede dokumenter.

EUAA accepterede Ombudsmandens forslag til en løsning og gav klageren bred adgang til 64 ud af de 74 dokumenter. Ombudsmanden glædede sig over EUAA's positive svar på hendes forslag til en løsning og afsluttede undersøgelsen.