Sagen vedrørte en begæring om aktindsigt i dokumenter udarbejdet i forbindelse med en revision foretaget af Europa-Kommissionen vedrørende landbrugeres overholdelse af miljøkrav i Litauen, som de skal opfylde for at modtage EU-støtte.

Kommissionen afslog at give aktindsigt i dokumenterne med den begrundelse, at en offentliggørelse ville bringe den vellykkede gennemførelse af revisionen i fare.

På grundlag af undersøgelsen af de relevante dokumenter fandt Ombudsmanden, at Kommissionen med rette kunne afslå at give aktindsigt i de omtvistede dokumenter. Hun afsluttede således undersøgelsen og konstaterede, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

Når det er sagt, og da Kommissionen i mellemtiden har bekræftet, at revisionen er afsluttet, har Ombudsmanden tillid til, at Kommissionen vil give størst mulig aktindsigt i dokumenterne, hvis klageren forfølger sagen.

De tre sager vedrørte, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om bedre regulering og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MIK), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to sager hævdede klagerne også, at Kommissionen ikke havde vurderet lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de pågældende lovgivningsforslag, hvilket samlet set udgjorde fejl eller forsømmelser. For at afhjælpe disse mangler anbefalede Ombudsmanden, at Kommissionen sikrer en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra deres krav, samt ved at registrere og forklare årsagerne til eventuelle indrømmede undtagelser. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden også fire forslag til forbedringer, herunder: præcisere reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag sikre, at de analysedokumenter, der erstatter konsekvensanalyser, og som skitserer dokumentationen til støtte for dens forslag, offentliggøres rettidigt for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages udstedelse af retningslinjer for gennemførelse af vurderinger af klimakonsistens tilvejebringelse og registrering af begrundelser, når høringsperioderne på tværs af tjenestegrenene afkortes til under de fastsatte tærskler.

I sit svar til Ombudsmanden indvilligede Kommissionen i at overveje at definere "hastende" situationer i forbindelse med den kommende revision af reglerne om bedre regulering samt at registrere og offentliggøre årsagerne til anvendelsen af eventuelle undtagelser fra deres krav. Kommissionen forpligtede sig også til at sikre målrettede høringer om sine "hastende" forslag, til at offentliggøre analysedokumenterne med dokumentation til støtte for sine forslag senest tre måneder efter vedtagelsen, til at medtage vurderinger af klimakonsekvensen i både analysedokumenter og begrundelser for fremtidige forslag og til at give begrundelser for afkortede høringer på tværs af tjenestegrenene.

Klagerne fandt i deres bemærkninger til Kommissionens svar, at Kommissionens tilsagn hverken er klare eller konkrete nok til at sikre en gennemsigtig, inklusiv og evidensbaseret lovgivningsproces.

Ombudsmanden glædede sig over Kommissionens generelt konstruktive svar på hendes henstillinger og forslag til forbedringer. Når det er sagt, giver Kommissionens svar endnu ikke tilstrækkelig klarhed om de konkrete skridt, den agter at tage for at gennemføre Ombudsmandens henstillinger og forslag til forbedringer.

Ombudsmanden vil derfor overvåge dette spørgsmål på grundlag af fremtidige klager, og når Kommissionen har afsluttet revisionen af reglerne om bedre regulering. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for yderligere undersøgelser, og Ombudsmanden afsluttede de tre sager.

Sagen vedrørte en begæring om aktindsigt i dokumenter vedrørende kaffeudviklingsprogrammer i Etiopien. Klageren indgav sin anmodning til Kommissionen i august 2024.

Kommissionen svarede første gang i december 2024. Den gav fuld aktindsigt i to dokumenter, afslog at give aktindsigt i tre dokumenter i deres helhed og gav delvis aktindsigt i de resterende 31 dokumenter. I den forbindelse hævdede Kommissionen, at (fuld) udbredelse kunne undergrave beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, beskyttelsen af personoplysninger og kommercielle interesser samt beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser.

Klageren anfægtede Kommissionens afgørelse ved at indgive en "genfremsat begæring" i januar 2025. I mangel af et svar henvendte klageren sig til Ombudsmanden i maj 2025.

I juni 2025 indledte Ombudsmanden en undersøgelse og anmodede Kommissionen om at svare klageren så hurtigt som muligt.

Efter flere drøftelser med Kommissionen om spørgsmålet sendte Ombudsmanden den 20. april 2026 en endelig påmindelse til Kommissionen og opfordrede den indtrængende til at vedtage en bekræftende afgørelse senest den 12. maj 2026. Kommissionen undlod at gøre dette.

Da Kommissionen stadig ikke havde besvaret klagerens genfremsatte begæring mere end 15 måneder efter udløbet af den lovbestemte frist, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001, afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen med en konstatering af fejl eller forsømmelser.

De tre sager vedrører, hvordan Europa-Kommissionen anvendte sine regler om "bedre regulering" og andre proceduremæssige krav ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag vedrørende virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (983/2025/MAS), bekæmpelse af smugling af migranter (2031/2024/VB) og den fælles landbrugspolitik (1379/2024/MIK). Kommissionen anså disse forslag for at være presserende og undlod derfor at tage de skridt, der er fastsat i dens regler, såsom konsekvensanalyser og offentlige høringer. Klagerne, som er civilsamfundsorganisationer, mente, at disse udeladelser var i strid med Kommissionens regler om bedre regulering. I to tilfælde hævdede klagerne også, at Kommissionen undlod at kontrollere lovgivningsforslagenes overensstemmelse med EU's klimamål som krævet i den europæiske klimalov. I et tilfælde var klageren endvidere bekymret over, at Kommissionen overtrådte sin forretningsorden om høringer på tværs af tjenestegrenene.   

Ombudsmanden indledte undersøgelser af de tre sager. Hun modtog Kommissionens skriftlige svar i alle tre sager, gennemgik Kommissionens relevante sagsakter, og hendes undersøgelsesteam mødtes med repræsentanter for Kommissionen i forbindelse med to undersøgelser.

Kommissionen svarede, at reglerne om "bedre regulering" ikke er bindende lovgivning, men et sæt politiske værktøjer til indsamling af relevante oplysninger, der bør anvendes på en forholdsmæssig måde. Den fremførte også, at den havde indsamlet al relevant dokumentation inden vedtagelsen af de pågældende lovgivningsforslag, hørt interessenterne og gennemført klimakonsistensvurderingerne og den tværtjenstlige høring i overensstemmelse med de gældende regler.

På grundlag af sine undersøgelser konstaterede Ombudsmanden en række proceduremæssige mangler i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede de lovgivningsforslag, der tilsammen udgør fejl eller forsømmelser.

Ombudsmanden fandt navnlig, at Kommissionen anlagde en bred fortolkning af "hastende" og ikke i tilstrækkelig grad begrundede "hastende" lovgivningsforslag over for offentligheden og dokumenterede sine undtagelser fra de gældende regler om bedre regulering. Ombudsmanden fandt også, at Kommissionen ikke har indført en procedure, der som krævet i traktaterne og retspraksis kan sikre en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv udarbejdelse af "hastende" lovgivningsforslag. Ombudsmanden fandt endvidere, at Kommissionen ved ikke at føre korrekte fortegnelser over obligatoriske overensstemmelseskontroller af sine forslag i forhold til EU's klimamål undlod at handle på en ansvarlig måde.

For at afhjælpe disse mangler fremsatte Ombudsmanden to henstillinger. Ombudsmanden anbefalede, at Kommissionen bør sikre en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "hastende" situationer, der berettiger en undtagelse fra kravene i reglerne. Hvis der indrømmes undtagelser, bør Kommissionen desuden indføre en procedure for at sikre, at den hurtige udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsproces. For at bistå Kommissionen med denne opgave fremsatte Ombudsmanden fire forslag, som omfatter en præcisering af reglerne for høring af interessenter i forbindelse med hasteforslag og sikring af, at dokumentationen til støtte for dens forslag offentliggøres i god tid for at muliggøre en offentlig debat, inden lovgivningen vedtages.

Sagen vedrørte en påstået interessekonflikt, der involverede kommissæren med ansvar for landbrug. Klageren, en organisation, der repræsenterer polske landbrugere, havde indgivet en traktatbrudsklage vedrørende den polske landbrugslovgivning. Klageren gjorde efterfølgende Europa-Kommissionen opmærksom på, at landbrugskommissærens bror var blandt de medlemmer af det polske parlament, der havde foreslået den omtvistede lovgivning.   

Ombudsmanden fandt, at den måde, hvorpå Kommissionen vurderede interessekonflikten, var mangelfuld. Den havde nærmere bestemt undladt at tage hensyn til den omstændighed, at kommissærens forhold til en af forslagsstillerne til lovgivningen kunne have påvirket eller blev opfattet som havende en negativ indflydelse på Kommissionens uafhængighed ved vurderingen af den pågældende traktatbrudsklage.  

Ombudsmanden fremsatte et forslag til forbedringer for at afhjælpe dette og opfordrede indtrængende Kommissionen til at revidere sin beslutningstagning vedrørende traktatbrudsklagen under tilsyn af en anden kommissær. Da Ombudsmanden også konstaterede proceduremæssige mangler i sagen, fremsatte hun endnu et forslag til forbedring for at forhindre lignende situationer i at opstå i fremtiden.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen og anmodede Kommissionen om at rapportere tilbage om de foranstaltninger, den har truffet for at imødekomme hendes forslag.