Sagen vedrørte en tidligere medarbejders påståede urimelige afskedigelse fra og chikane i Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Ombudsmandens undersøgelse fokuserede på det spørgsmål, at EIB angiveligt med urette havde nægtet klageren fordelen ved den såkaldte "forligsprocedure" i henhold til artikel 41 i EIB's personalevedtægt (som fastsætter, at ansatte kan anlægge sag ved EU-Domstolen, når der opstår en tvist med EIB, og at de forud herfor bør søge en mindelig løsning gennem forligsproceduren). Ombudsmanden fastslog indledningsvis, at EIB havde begået fejl eller forsømmelser ved at fastslå, at forligsproceduren ikke kunne finde anvendelse på en tidligere ansat, der ikke modtog en EIB-pension. Ombudsmanden foreslog derfor, at EIB straks indledte forligsproceduren for så vidt angår både afskedigelses- og chikanespørgsmålene. Banken indvilligede i at indlede forligsproceduren vedrørende spørgsmålet om afskedigelse og henviste klageren til en anden procedure vedrørende spørgsmålet om chikane.

Ombudsmanden konkluderede, at der efter hendes indgriben var fundet en løsning. Hun afsluttede derfor sagen.

Sagen vedrørte OLAF's handlinger efter modtagelsen af en whistleblowingrapport, der forbinder Den Europæiske Luftfartssikkerhedsmyndighed (EASA) med den påståede manipulation af en luftfartssikkerhedsinspektionsrapport. Efter en foreløbig vurdering var Ombudsmanden bekymret over, hvad der syntes at være OLAF's beslutning om at henlægge sagen og henvise sagen til EASA på trods af, at whistlebloweren bevidst havde valgt at foretage sin indberetning til OLAF i stedet for til EASA. Ombudsmanden var foreløbig af den opfattelse, at en sådan afgørelse kunne have en negativ indvirkning på effektiviteten af bestemmelserne om whistleblowing generelt. Hun besluttede derfor at undersøge sagen.

Efter en inspektion af OLAF's sagsakter fandt Ombudsmanden, at OLAF på passende vis havde overvejet, om der skulle indledes en undersøgelse. Det viste sig også, at OLAF faktisk ikke havde afsluttet sagen, men havde anmodet EASA om at undersøge sagen og rapportere tilbage om resultaterne af sin undersøgelse. OLAF havde desuden forbeholdt sig ret til at indlede en formel undersøgelse på et senere tidspunkt. På denne baggrund fandt Ombudsmanden, at OLAF havde behandlet klagerens whistleblowingrapport korrekt. Ombudsmanden bemærkede, at OLAF burde have informeret klageren mere udtrykkeligt om, at dets henvisning af sagen til EASA ikke betød, at OLAF ikke ville træffe yderligere foranstaltninger i sagen. Hun fremsatte en yderligere bemærkning i denne henseende.

Klageren er midlertidigt ansat i Europa-Parlamentet. Hun blev syg, mens hun var på ferie. Sagen vedrørte Parlamentets afslag på at konvertere klagerens årlige ferie til sygeorlov. Ombudsmanden undersøgte spørgsmålet og fandt ingen fejl eller forsømmelser, da klageren var forpligtet til at angive en nuværende adresse på det tidspunkt eller kort tid efter, hvor hun indsendte sin lægeerklæring for sygeorloven. Dette krav var ikke opfyldt.

Denne undersøgelse på eget initiativ vedrører, hvordan Kommissionen sikrer, at de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, overholdes, når EU's samhørighedspolitik gennemføres af medlemsstaterne. Den blev iværksat, da Unionen indledte en ny syvårig finansieringsperiode, der dækker 2014-2020, under en ny retlig ramme.

EU's samhørighedspolitik har til formål at mindske forskellene mellem udviklingsniveauerne i de forskellige regioner i EU. I betragtning af Unionens synlighed i de projekter, der finansieres gennem samhørighedspolitikken – fra forbedring af beredskabstjenesterne i Rumænien til fjernelse af minefelter i Kroatien – mener Ombudsmanden, at Kommissionen bør gøre alt, hvad der står i dens magt, for at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder, efterhånden som pengene anvendes. Det forhold, at Kommissionen ikke er direkte ansvarlig for forvaltningen af midlerne, bør aldrig bruges som en grund til ikke at handle, hvis de grundlæggende rettigheder er blevet eller risikerer at blive krænket.

Undersøgelsen på eget initiativ har inddraget Kommissionen, de nationale ombudsmænd og repræsentanter for civilsamfundet. På grundlag af deres feedback har Ombudsmanden udarbejdet otte retningslinjer for forbedringer for at støtte Kommissionen, da den fører tilsyn med medlemsstaterne på dette område.

Denne undersøgelse opstod i forbindelse med Den Europæiske Ombudsmands besøg hos Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder. Besøget var en del af Ombudsmandens program for besøg i EU-agenturer med henblik på at udbrede god praksis blandt agenturerne i deres forbindelser med borgerne. Som led i besøget undersøgte Ombudsmanden i) instituttets indledende kontakter med offentligheden, ii) gennemsigtighed, dialog og ansvarlighed, iii) ansættelse, iv) udbud og kontrakter, v) interessekonflikter og vi) whistleblowing. Ombudsmanden fremsatte seks forslag til instituttet om at forbedre dets resultater på disse områder. EIGE's svar bekræftede, at det traf foranstaltninger ved bl.a. at stille oplysninger om sit arbejde til rådighed på alle officielle EU-sprog og vedtage mere detaljerede bestemmelser vedrørende whistleblowing.

Da Ombudsmandens besøg tydede på, at instituttet var nødt til at gøre mere for at håndtere og forebygge tilfælde af chikane, fulgte hun specifikt op på dette spørgsmål og blev opmuntret af de målrettede foranstaltninger, som instituttet traf som reaktion herpå. For at fremme yderligere forbedringer har Ombudsmanden bl.a. foreslået, at EIGE regelmæssigt tilrettelægger uddannelse på dette område af central betydning for instituttets arbejde.

Det europæiske borgerinitiativ (ECI), der har været tilgængeligt siden april 2012, giver en gruppe på mindst en million EU-borgere mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå ny EU-lovgivning. Efter at have modtaget en række klager besluttede Ombudsmanden at undersøge, om ECI-proceduren fungerede korrekt, og Kommissionens rolle og ansvar i denne henseende. Ombudsmanden opfordrede initiativtagere til europæiske borgerinitiativer, civilsamfundsorganisationer og andre interesserede personer til at komme med input til, hvor godt det europæiske borgerinitiativ fungerer. På grundlag af disse svar fremsatte Ombudsmanden en række forslag til Kommissionen om at øge effektiviteten af ECI-processen.

Europa-Kommissionen forhandler i øjeblikket på vegne af Den Europæiske Union om en vidtrækkende handels- og investeringspartnerskabsaftale med USA (det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab - TTIP). Forhandlingerne har tiltrukket hidtil uset offentlig interesse i betragtning af den potentielle økonomiske, sociale og politiske indvirkning, som TTIP kan have.

Ombudsmandens undersøgelse har til formål at bidrage til at sikre, at offentligheden så vidt muligt kan følge udviklingen i disse forhandlinger og bidrage til at forme resultaterne heraf. I juli 2014 fremlagde Ombudsmanden et første sæt forslag for Kommissionen. Ombudsmanden indsamlede også idéer fra offentligheden under sin undersøgelse for at bidrage til at gøre forhandlingerne mere gennemsigtige og tilgængelige. Efter at Europa-Parlamentet og civilsamfundet også havde givet udtryk for bekymring, skitserede Kommissionen i november 2014 en række ambitiøse gennemsigtighedsforanstaltninger.

Ombudsmanden fremsætter nu ti yderligere forslag til Kommissionen vedrørende fælles forhandlingstekster, større proaktiv offentliggørelse af TTIP-dokumenter og øget gennemsigtighed i TTIP-møderne. Ombudsmanden mener, at Kommissionen ved at følge disse forslag vil sikre, at TTIP-forhandlingsprocessen kan nyde større legitimitet og offentlig tillid.  

I juni 2013 udstedte Rådet for Den Europæiske Union forhandlingsdirektiver til Europa-Kommissionen med henblik på at indlede forhandlinger på Unionens vegne om en handels- og investeringspartnerskabsaftale med USA (det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)). Et år senere havde Rådet stadig ikke offentliggjort forhandlingsmandatet, selv om det syntes at være let tilgængeligt på internettet. Ombudsmanden indledte en undersøgelse på eget initiativ og opfordrede Rådet til af hensyn til gennemsigtighed, god forvaltning, effektiv anvendelse af ressourcer og i sidste ende fremme af offentlighedens tillid at overveje proaktivt at offentliggøre dokumentet. I oktober 2014 besluttede Rådet ved fælles overenskomst at offentliggøre mandatet.