• Indgiv en klage
  • Anmodning om oplysninger
60th Rome Treaty anniversarydit Europa - Portalen til europæiske og nationale offentlige tjenester på nettet

Forvaltningsret

Modelregler vedrørende EU's forvaltningsprocedurer

Den 1. september 2014 offentliggjorde forskningsnetværket om EU-forvaltningsret (ReNEUAL) et sæt modelregler vedrørende EU's forvaltningsprocedurer. Disse er tilgængelige på ReNEUAL's websted: www.reneual.eu.

Den Europæiske Ombudsmand har i en årrække støttet ReNEUAL-projektet. Efter et møde med ReNEUAL's forretningsudvalg i 2010 var Ombudsmanden vært ved en konference i marts 2012, hvor medlemmerne af ReNEUAL redegjorde for deres idé om at udarbejde regler, der ville give mening både som lovgivningsforslag og som en motiverende syntese af principper i eksisterende lovgivning. Efterhånden som projektet skred frem, leverede Ombudsmandens personale oplysninger, kommenterede udkast og deltog aktivt i to konferencer i 2013.

I maj 2014 fremlagde ReNEUAL resultaterne af sit arbejde på endnu en fælles konference med Ombudsmanden. ReNEUAL's hold færdiggjorde dernæst teksten i modelreglerne under hensyntagen til drøftelserne på konferencerne.

I sine afsluttende bemærkninger på konferencen i maj 2014 sagde Ombudsmanden følgende:

Det enorme arbejde, som forskningsnetværket om EU-forvaltningsret har udført og gennemført i løbet af de fem år efter oprettelsen, gør de administrative rammer, inden for hvilke EU-institutionerne udfører deres funktioner, mere synlige og forståelige. Jeg er sikker på, at dette arbejde på lang sigt kan have en betydelig indvirkning med hensyn til at hjælpe EU-institutionerne med at leve op til deres bedste ved at optræde fair, gennemsigtigt, effektivt og på en måde, der er åben for deltagelse af de berørte interesser og borgerne generelt.

ReNEUAL's modelregler vil udgøre en værdifuld inspirationskilde, når Ombudsmanden udfører sin mission om at tjene demokratiet ved at arbejde sammen med EU-institutionerne for at oprette en mere effektiv, ansvarlig, gennemsigtig og etisk forvaltning.