FOR PREVIEWING & TESTING PURPOSES ONLY.
This notification will disappear once the page will be published.
This link is available for less than 30 minutes.
  • Letlæselig
  • Tekststørrelse

Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Nuværende sprog: 
  • Dansk
Kildesprog: 
Tilgængelige sprog: 
Denne side er maskinoversat.
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.

Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag OI/2/2017/TE om gennemsigtighed i Rådets lovgivningsproces

Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Den Europæiske Ombudsmands statut [1]

EU-borgerne har en traktatbaseret ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Borgerne kan ikke udøve denne ret korrekt, medmindre EU's lovgivningsproces er tilstrækkelig åben til, at borgerne kan deltage og også drage deres valgte repræsentanter til ansvar.

Øget ansvarlighed med hensyn til de nationale regeringers holdninger til EU-lovgivning kan mindske "Bruxelles-bebrejdelseskulturen" for beslutninger, der i sidste ende vedtages af de nationale regeringer selv.

Tidligere har dette "bebrejdelsesfænomen i Bruxelles", som giver et misvisende billede af, hvordan der er opnået enighed om EU-lovgivning, givet anledning til bekymring over Unionens demokratiske legitimitet. Dette bidrager igen til at fremme EU-skepsis og EU-fjendtlig stemning.

Hvis medlemsstaternes holdninger gøres offentligt tilgængelige på en rettidig og tilgængelig måde, kan det bidrage til at mindske borgernes fremmedgørelse over for EU-institutionerne. Det kan også bidrage til at præcisere, at de beslutninger om lovgivning, der træffes på EU-plan, i sidste ende træffes af folkevalgte repræsentanter og ikke af såkaldte "ansigtsløse bureaukrater".

Borgerne bør have beføjelse til at udøve deres ret til at deltage i den demokratiske proces og søge at påvirke beslutninger om ny lovgivning. På valgtidspunktet, hvad enten det er for det nationale parlament eller for Europa-Parlamentet, vil borgerne også have mulighed for at drage deres valgte repræsentanter til ansvar. Det er hensigten med et repræsentativt demokrati.

Ombudsmanden indledte en undersøgelse i marts 2017, stillede specifikke spørgsmål til Rådet, iværksatte en offentlig høring, inspicerede Rådets sager og fremsætter i dag henstillinger om, hvordan gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsproces kan forbedres.

Hun har konstateret, at Rådets nuværende praksis udgør fejl eller forsømmelser.

Baggrund

1. Rådet for Den Europæiske Union ("Rådet") vedtager sammen med Europa-Parlamentet EU-lovgivning. De er lige lovgivere i henhold til EU-traktaterne (for den almindelige lovgivningsprocedure). Inden de nationale ministre på samlingen i Rådet når frem til en formel holdning til et lovforslag, finder de forberedende drøftelser sted på ambassadørniveau, i Rådets Faste Repræsentanters Komité (»Coreper«)[2] og i Rådets over 150 forberedende organer med deltagelse af nationale tjenestemænd [3]. Disse forberedende organer kan få afgørende indflydelse på den tekst, som ministrene i sidste ende godkender i Rådet. Drøftelserne i alle disse forberedende organer er derfor en afgørende del af EU's lovgivningsproces.

Rådet af nationale ministre

^

Coreper af nationale ambassadører

  ^

Arbejdsgrupper for nationale tjenestemænd

2. I henhold til EU-traktaterne har enhver borger ret til at deltage i Unionens demokratiske liv, og EU's beslutninger skal træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt [4]. Traktaterne kræver specifikt, at Rådet mødes offentligt, "når det behandler og stemmer om et udkast til lovgivningsmæssig retsakt"[5].

3. Betydningen af lovgivningsmæssig gennemsigtighed er også forankret i EU's lovgivning om aktindsigt [6]. Det fremgår af disse regler, at "lovgivningsdokumenter"skal være direkte tilgængelige for offentligheden.

4. Ombudsmanden var opmærksom på bekymringen over en opfattet mangel på ansvarlighed og deraf følgende manglende mulighed for borgernes deltagelse i Rådets lovgivningsmæssige aktiviteter og besluttede at undersøge sagen på eget initiativ via en "strategisk undersøgelse".

Den strategiske undersøgelse

5. Som et første skridt i sin undersøgelse stillede Ombudsmanden 14 specifikke spørgsmål til Rådet. Rådet svarede den 26. juli 2017 [7]. Ombudsmanden iværksatte derefter en offentlig høring, hvor borgere, nationale parlamenter, akademikere og civilsamfundet blev opfordret til at fremsætte deres synspunkter om de spørgsmål, der blev rejst i den strategiske undersøgelse. Alle bidrag gav udtryk for betænkeligheder med forskellige nuancer og understregninger med hensyn til ansvarligheden og gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i Rådets forskellige forberedende organer [8].

6. Ombudsmanden inspicerede derefter [9] tre rådsdossierer, der var blevet afsluttet i 2016 - sagerne vedrørende vedtagelsen af databeskyttelsesforordningen [10], afgørelsen om bekæmpelse af sort arbejde [11] og direktivet om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer [12] - for at få et indblik i praksis i Generalsekretariatet for Rådet (GSR) med hensyn til at udarbejde, cirkulere og offentliggøre dokumenter, der blev fremlagt på møder i Rådets forberedende organer.

7. Ombudsmandens henstillinger tager hensyn til Rådets argumenter og synspunkter, resultaterne af inspektionen og tilbagemeldingerne fra den offentlige høring.

Ombudsmandens vurdering

Indledende bemærkninger

8. Dybest set har denne undersøgelse vigtige konsekvenser for ansvarligheden i Rådets lovgivningsproces; Det hænger sammen med EU-borgernes evne til under processen at vide, hvordan en bestemt lovgivningsproces skrider frem, at kende de forskellige muligheder, der drøftes, og hvilke holdninger der fremmes eller modsættes af de nationale regeringer. At sikre, at EU-borgerne holdes orienteret om lovgivningsfremskridt, er ikke blot noget, man ønsker; Det er snarere et lovkrav. Denne form for gennemsigtighed skal gælde under hele lovgivningsprocessen og ikke blot med tilbagevirkende kraft, efter at det pågældende lovgivningsspørgsmål er afsluttet. Dette er afgørende for, at borgerne kan nyde godt af deres traktatbaserede ret til at deltage i Unionens demokratiske liv.

9. I EU er Rådet og Parlamentet medlovgivere, der tilsammen vedtager love. Det direkte valgte Europa-Parlament har allerede en høj grad af gennemsigtighed og dermed ansvarlighed i forbindelse med håndteringen af lovgivningen. Til sammenligning er der imidlertid betydelige mangler med hensyn til gennemsigtigheden og dermed ansvarligheden i Rådets lovgivningsarbejde.

Til sammenligning er de typiske vigtige trin i lovgivningsprocessen i Europa-Parlamentet og den tilhørende standard for gennemsigtighed som følger:

Udkast til udvalgsbetænkning

Offentliggjort

Forhandling(er) i udvalget

Offentligt

Ændringsforslag fra udvalget

Offentliggjort

Kompromisændringsforslag

Offentliggjort

Afstemninger ved navneopråb

Offentliggjort

Udvalgsbetænkning

Offentliggjort

Ændringsforslag fra plenarforsamlingen

Offentliggjort

Forhandling på plenarforsamlingen

Offentligt

Afstemninger ved navneopråb

Offentliggjort

Betænkning fra plenarforsamlingen

Offentliggjort

10. De relevante dokumenter i denne undersøgelse er dem, der er fremlagt i Rådets forberedende organer (arbejdsparter og Coreper), som beskæftiger sig med lovforslag. Alle disse dokumenter er "lovgivningsmæssige dokumenter" i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i EU's lovgivning om aktindsigt, dvs. forordning 1049/2001. I henhold til denne forordning er "lovgivningsdokumenter" "dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget som led i procedurer for vedtagelse af retsakter, som er juridisk bindende i eller for medlemsstaterne"[13]. I henhold til forordning 1049/2001 skal disse lovgivningsdokumenter gøres direkte tilgængelige for offentligheden "i elektronisk form eller gennem et register". Dette krav er omfattet af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1049/2001 om visse undtagelser fra retten til aktindsigt [14]. Det er imidlertid kun sjældent, at en af disse undtagelser finder anvendelse på lovgivningsdokumenter i betragtning af den klare offentlige interesse i at offentliggøre sådanne dokumenter, således at borgerne effektivt kan udøve deres ret til at kontrollere lovgivningsprocessen [15].

11. Den nuværende situation er, at Rådets lovgivningsdokumenter ikke i væsentlig grad gøres direkte og proaktivt tilgængelige for offentligheden, mens processen er i gang. For det meste er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for EU-borgerne at holde sig orienteret i realtid om lovgivningsmæssige spørgsmål, der behandles af Rådet. Individuelle begæringer om aktindsigt i Rådets lovgivningsdokumenter behandles generelt i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning 1049/2001. Men på grund af mangler i den måde, hvorpå Rådet offentligt registrerer disse dokumenter, er offentligheden generelt ikke i stand til i realtid at vide, hvilke dokumenter der faktisk findes. Borgerne kan ikke anmode om aktindsigt i et dokument, hvis de ikke ved, at det findes. Ombudsmanden er klar over, at Rådet har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at forbedre sine interne procedurer for dokumentforvaltning. Det mere grundlæggende spørgsmål er imidlertid Rådets tilsagn om at sikre gennemsigtighed og dermed ansvarlighed i sin rolle som EU-lovgiver.

Dokumentation af forberedende organers arbejde

12. I november 2016 indførte Rådet et nyt IT-system til registrering og distribution af dokumenter, der forelægges Rådets samlinger, herunder møder i forberedende organer. Det nye system sikrer, at alle dokumenter, der forelægges Rådets forberedende organer, nu registreres systematisk. Dette omfatter f.eks. medlemsstaternes skriftlige bemærkninger, som GSR modtager via e-mail, og dokumenter, der er udarbejdet på møder i forberedende organer (disse er indarbejdet i dokumenter efter mødet og registreret i IT-systemet). Ombudsmanden glæder sig over indførelsen af dette nye omfattende registreringssystem. Hun erkender, at det har potentiale til at bidrage væsentligt til gennemsigtigheden i lovgivningsdrøftelserne.

13. I løbet af denne undersøgelse konstaterede Ombudsmanden imidlertid uoverensstemmelser i Rådet med hensyn til den dokumentation, der var genereret af de forskellige forberedende organer. Der er uoverensstemmelser med hensyn til, i hvilket omfang de forberedende organers arbejde registreres, divergerende praksis med hensyn til den måde, hvorpå aktiviteter registreres, samt visse dokumentationsmangler (jf. bilag 1). Det er klart, at det er vigtigt, at Rådet har en omfattende og generelt konsekvent tilgang til udarbejdelsen af dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med lovgivningsarbejdet i dets forberedende organer. En sådan tilgang er afgørende for at gøre det lettere for borgere, der ønsker at følge fremskridtene med et bestemt lovgivningsforslag. Divergerende praksis, som ikke er begrundet i et objektivt behov, risikerer at skabe unødvendig forvirring for de borgere, der ønsker at følge og forstå en lovgivningsprocedure i detaljer.  Ombudsmanden foreslår derfor, at Rådet vedtager retningslinjer vedrørende de typer dokumenter, som forberedende organer udarbejder i forbindelse med lovgivningsprocedurer, og de oplysninger, der skal indgå i disse dokumenter.

Registrering og offentliggørelse af medlemsstaternes holdninger

14. Der er forskellige praksisser med hensyn til registrering af medlemsstaternes holdninger i dokumenter, der er udarbejdet og rundsendt i Rådets forberedende organer. Inspektionen af de tre lovgivningssager viste, at identiteten af de medlemsstater, der tager stilling til en sag, kun i nogle tilfælde registreres systematisk. I andre tilfælde anses medlemsstaterne ikke for at støtte en bestemt holdning, og der er i stedet vage henvisninger til uidentificerede "delegationer" .

15. I sit svar til Ombudsmanden anførte Rådet, at dette spørgsmål blev drøftet i Coreper i maj 2014, efter at Rådet mistede en vigtig retssag [16] om frigivelse af medlemsstaternes registrerede holdninger. Coreper konkluderede, at der ikke var nogen retlig forpligtelse til at registrere og identificere de enkelte medlemsstaters holdninger. Coreper nåede til enighed om, at medlemsstaterne vil blive identificeret, hvis det anses for "hensigtsmæssigt". Den anførte, at dette afhang af:

  • "sammenhæng med hensyn til praksis i en bestemt sag og genstand"
  • "indvirkning på effektiviteten af Rådets beslutningstagning og medlemsstaternes forhandlingsfleksibilitet"
  • "det særlige behov for, at medlemsstaterne holder øje med udviklingen i forhandlingerne"
  • »andre hensyn i forbindelse med sagens eller genstandens særlige karakter, navnlig dens følsomme karakter«[17].

16. Ombudsmanden er opmærksom på visse nationale regeringers følsomhed med hensyn til de holdninger, de vedtager eller ikke vedtager i forbindelse med Rådets lovgivningsarbejde. Nogle medlemsstaters regeringer kan være tilbageholdende med at få deres holdninger offentliggjort forud for en formel afstemning om eller en eventuel vedtagelse af et bestemt lovgivningsforslag. Rådets sekretariat kan til gengæld føle sig hæmmet i det omfang, det kan gøre lovgivningsdokumenter proaktivt og direkte tilgængelige for offentligheden. I henhold til Rådets forretningsorden kan GSR således ikke proaktivt stille dokumenter til rådighed, som "afspejler delegationernes individuelle holdninger"[18], mens drøftelserne er i gang. Selv efter vedtagelsen af den pågældende retsakt kan en medlemsstat desuden anmode om, at dokumenter, der afspejler dens individuelle holdning, ikke gøres direkte tilgængelige for offentligheden [19].

17. Domstolen fandt imidlertid, at Rådet med urette nægtede offentligheden adgang til dele af en note fra GSR til Informationsgruppen, der indeholdt ændringsforslag fremsat af en række medlemsstater. Domstolen præciserede, at EU's regler om aktindsigt "har til formål at sikre aktindsigt i hele indholdet af Rådets dokumenter, herunder i dette tilfælde identiteten af dem, der fremsætter forslag"[20]. Ombudsmanden glæder sig over Rådets bekræftelse af, at lovgivningsdokumenter, der indeholder medlemsstaternes holdninger, som følge af Domstolens afgørelse nu offentliggøres efter anmodning, "undtagen i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde". Ombudsmanden foreslår, at Rådet ajourfører sin forretningsorden for at afspejle denne praksis [21]. Dette vil imidlertid ikke behandle det bredere spørgsmål om forpligtelsen til at stille disse dokumenter direkte og proaktivt til rådighed under lovgivningsprocessen. Denne forpligtelse betyder naturligvis kun lidt, hvis medlemsstaternes holdninger ikke engang registreres korrekt i første omgang.

18. Det er vigtigt at bemærke, at repræsentanter for medlemsstaterne, der er involveret i lovgivningsarbejdet, er EU-lovgivere og bør være ansvarlige som sådan. Demokratisk ansvarlighed kræver, at offentligheden ved, hvilken national regering der indtog hvilken holdning i processen med at vedtage EU-lovgivning. Uden dette "minimale og væsentlige bevis"[22] vil borgerne aldrig være i stand til at kontrollere, hvordan deres nationale repræsentanter har handlet. Det er også vigtigt, at de nationale parlamenter i deres opgave med at føre tilsyn med deres egne regeringers handlinger er i stand til at kende deres egen regerings holdninger.  

19. Det er vigtigt at bemærke, at for EU-rettens og EU's legitimitet vil større gennemsigtighed med hensyn til medlemsstaternes holdninger sandsynligvis mindske fristelsen til at "bebrejde Bruxelles" for beslutninger, der i sidste ende træffes af de nationale regeringer selv. Tidligere har dette "bebrejde Bruxelles"-fænomen, som giver et misvisende billede af, hvordan der er opnået enighed om EU-lovgivning, fremmet euroskeptiske og EU-fjendtlige følelser. Sikring af, at medlemsstaternes holdninger bliver kendt i tide, kan bidrage til at mindske borgernes fremmedgørelse fra EU-institutionerne. Mange bidrag til den offentlige høring understregede kraftigt betydningen af at kende de enkelte medlemsstaters holdninger under forhandlingerne.

20. Nogle medlemsstater kan være tilbageholdende med at oplyse, at de har flyttet holdning i løbet af en bestemt lovgivningsproces. Men at være villig til at ændre holdning og opnå et kompromis er en central del af den demokratiske beslutningstagning. At forklare offentligheden disse holdningsændringer og de deraf følgende kompromiser er uden tvivl et afgørende element i ansvarligheden. Med Rettens ord: "For at borgerne kan udøve deres demokratiske rettigheder, skal de være i stand til at følge beslutningsprocessen i de institutioner, der deltager i lovgivningsprocedurerne, i detaljer og have adgang til alle relevante oplysninger. Identifikationen af de medlemsstatsdelegationer, der fremsætter forslag under de indledende drøftelser, synes ikke at kunne forhindre disse delegationer i at tage hensyn til disse drøftelser med henblik på at fremsætte nye forslag, hvis deres oprindelige forslag ikke længere afspejler deres holdninger. Et forslag har i sagens natur til formål at blive drøftet, uanset om det er anonymt eller ej, og ikke at forblive uændret efter denne drøftelse, hvis ophavsmandens identitet er kendt. Den offentlige mening er fuldt ud i stand til at forstå, at ophavsmanden til et forslag sandsynligvis vil ændre dets indhold efterfølgende"[23].

21. I betragtning af betydningen for borgerne af at kende medlemsstaternes holdninger er Ombudsmanden af den opfattelse, at den nuværende administrative praksis i Rådets Generalsekretariat, hvor man ikke systematisk registrerer de holdninger, som medlemsstaterne har givet udtryk for under drøftelserne i de forberedende organer, udgør fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden anbefaler, at GSR systematisk registrerer disse holdninger. Dokumenter, der afslører medlemsstaternes holdninger, bør i princippet gøres proaktivt og direkte tilgængelige for offentligheden rettidigt. Ethvert afslag på at videregive navnet på en medlemsstat, som bør være sjældent, skal være baseret på en behørigt begrundet anvendelse af en undtagelse, der er anført i artikel 4 i forordning 1049/2001, og være i overensstemmelse med retspraksis.

Adgang til forberedende organers dokumenter

22. Der er to specifikke spørgsmål, der opstår her: i) fuldstændigheden og tilgængeligheden af Rådets offentlige dokumentregister og ii) Rådets værktøj til at begrænse adgangen til mange lovgivningsdokumenter, mens beslutningstagningen er i gang, den såkaldte "LIMITE"-mærkning.

i. Rådets offentlige dokumentregister

23. Eksistensen af et offentligt register tyder på en vis fuldstændighed eller fuldstændighed af dets indhold, at registret vil indeholde en liste over alle typer dokumenter, som Rådet udarbejder. At have et komplet og tilgængeligt offentligt register er nøglen til et gennemsigtigt dokumentspor. For at give borgerne mulighed for fuldt ud at nyde godt af deres ret til aktindsigt bør alle lovgivningsdokumenter, der udarbejdes i arbejdsgrupper og/eller rundsendes til delegationerne, opføres deri, uanset deres format, og om de (helt, delvist eller slet ikke) er tilgængelige. Hvis de ikke er opført i registret, er eksistensen af disse dokumenter usynlig for omverdenen. For at offentligheden rent faktisk kan få adgang til dem, skal dokumenterne desuden være lette at finde på Rådets websted. Kun et fuldstændigt og tilgængeligt offentligt register giver offentligheden det nødvendige redskab til at få et fuldstændigt billede af de drøftelser, der finder sted i forberedende organer.

24. Ombudsmanden har konstateret, at Rådets offentlige dokumentregister er ufuldstændigt og ikke særlig brugervenligt. Den nuværende praksis med at offentliggøre lister over "arbejdsdokumenter", som ikke er opført særskilt i registret, er f.eks. utilfredsstillende, da den forhindrer borgerne i nemt og i god tid at finde ud af, at sådanne dokumenter findes. I øjeblikket er der behov for et omfattende kendskab til Rådets funktionsmåde for at finde et specifikt dokument. Det er besværligt for den brede offentlighed at få adgang til oplysninger om forhandlinger i forberedende organer. Yderligere oplysninger om Rådets offentlige dokumentregister findes i bilag 2.

25. Ombudsmanden foreslår, at Rådet opfører alle typer dokumenter i sit offentlige register, uanset deres format og om de er helt, delvist eller slet ikke tilgængelige. For at undgå en overbelastning af oplysninger bør dette ske sideløbende med forbedret adgang til dokumenter via registret.

26. I den forbindelse mener Ombudsmanden, at det i høj grad ville lette adgangen, hvis forberedende dokumenter blev organiseret kronologisk på en enkelt webside for hvert lovgivningsforslag [24]. Rådet har meddelt Ombudsmanden, at det har til hensigt at øge synligheden af og adgangen til dokumenter ved at give et link til Publikationskontorets side "Lovgivningsprocedure" og give adgang til dokumenter via en mødekalender for Rådet og dets forberedende organer. Rådet tilføjede, at der i øjeblikket er overvejelser i gang med henblik på yderligere at forenkle adgangen til dokumenter i det offentlige register. Ombudsmanden glæder sig over disse initiativer til at forbedre tilgængeligheden af det offentlige register og opfordrer Rådet til yderligere at forbedre dets brugervenlighed og søgefunktion i lyset af hendes bemærkninger.

27. Ombudsmanden mener imidlertid, at offentligheden er mere tilbøjelig til at søge på Rådets websted for at finde møder i en bestemt arbejdsgruppe eller nærmere oplysninger om et bestemt stykke foreslået lovgivning end at søge på alle møder, der afholdes af Rådet på en bestemt dag. Ombudsmanden opfordrer derfor Rådet til at udvikle en særlig og ajourført webside for hvert lovgivningsforslag i overensstemmelse med eksemplet fra Parlamentets Lovgivningsobservatorium. I denne forbindelse glæder Ombudsmanden sig over de fremskridt, som Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen har gjort med hensyn til at oprette den "fælles lovgivningsdatabase".

ii. Mærkningen "LIMITE"

28. Rådet har en praksis med at markere de fleste af de dokumenter, der rundsendes i de forberedende organer, som "LIMITE". Modtagere af dokumenter, der er forsynet med denne mærkning, forventes at sikre, at sådanne dokumenter forbliver interne for Rådet. Rådet gør ikke sådanne dokumenter direkte tilgængelige for offentligheden på sit websted [25].  Ombudsmanden forstår imidlertid, at mærkningen af et dokument som "LIMITE" ikke nødvendigvis indebærer, at det pågældende dokument vil blive afslået, hvis der begæres aktindsigt i henhold til EU's lovgivning om aktindsigt.

29. Ifølge EU-retten skal "lovgivningsdokumenter"gøres direkte tilgængelige for offentligheden [26]. Ligesom Europa-Parlamentet bør dets medlovgiver, Rådet, proaktivt gøre sine lovgivningsdokumenter [27] tilgængelige på sit websted uden forsinkelse. Kun ved straks at gøre disse dokumenter direkte tilgængelige kan Rådet sikre, at det overholder traktatens bestemmelser om, at "[e]nhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. [Og at] [d]beslutninger skal træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt”.[28]

30. GSR er ansvarlig for mærkningen af dokumenterne "LIMITE". Rådet forklarede Ombudsmanden, at GSR markerer et dokument som "LIMITE" på grundlag af en "umiddelbar vurdering" af, om der foreligger en risiko for en eller flere af de interesser, der er beskyttet af undtagelserne fra EU-retten om aktindsigt [29].

31. Ombudsmandens kontrol af de tre sager viste imidlertid, at dokumenter med en interinstitutionel kodeks, der blev rundsendt mellem GSR, arbejdsgrupper og Coreper vedrørende de tre lovgivningsmæssige retsakter, generelt og systematisk var mærket »LIMITE«[30]. Dette tyder på, at der på tværs af de forskellige afdelinger i GSR er en vis automatisk reaktion eller standardrespons ved at markere lovgivningsdokumenter på forberedende niveau som "LIMITE". Rådets forretningsorden synes at tilskynde til praksis med »at være på den sikre side« og med kun at give direkte adgang til de dokumenter, der »klart ikke er omfattet«[31] af nogen af undtagelserne fra EU-retten om aktindsigt. Dette drejer sig velsagtens om det retlige krav om, at der skal være størst mulig offentlig adgang [32] til lovgivningsdokumenter [33].

32. Rådet har meddelt Ombudsmanden, at enhver ophævelse af "LIMITE"-statussen, mens de lovgivningsmæssige drøftelser er i gang, generelt er baseret på anmodninger. Der foretages først en systematisk gennemgang af dokumenternes »LIMITE«-status efter den endelige vedtagelse af den lovgivningsmæssige retsakt [34]. I komplekse lovgivningsprocedurer må dokumenter således først offentliggøres proaktivt flere år senere [35]. Ombudsmanden bemærker navnlig, at 84 % af begæringerne om aktindsigt i dokumenter vedrørende igangværende lovgivningsprocedurer i 2015 og markeret som "LIMITE" blev frigivet [36]. Med hensyn til databeskyttelsesforordningen blev 310 ud af 321 "LIMITE"-dokumenter vedrørende sagen gjort fuldt tilgængelige efter anmodning, mens forhandlingerne stadig var i gang. Det betyder, at langt størstedelen af lovgivningsdokumenterne ikke var omfattet af en af undtagelserne til offentliggørelse [37].

33. Rådet har meddelt Ombudsmanden, at GSR's tjenestegrene nu er blevet opfordret [38] til at revidere statussen "LIMITE", når den ikke længere er berettiget, og at "GSR i øjeblikket overvejer at udvikle tekniske værktøjer for at gøre det lettere for den oprindelige tjenestegren at offentliggøre LIMITE-dokumenter". Sådanne tekniske værktøjer vil gøre det muligt for GSR's tjenestegrene at fjerne markeringen i den relevante "LIMITE"-boks i det nye registreringssystem, som Rådet indførte i november 2016. I øjeblikket er det nødvendigt at udstede en berigtigelse – en rettelse – for at ophæve "LIMITE"-statussen, som er en langvarig procedure. Gennemførelsen af dette system indgår i Rådets arbejdsprogram for 2018.

34. Ombudsmanden mener, at begrænsninger i adgangen til lovgivningsmæssige dokumenter bør være både ekstraordinære og begrænset i varighed til, hvad der er absolut nødvendigt, som defineret i EU's lovgivning om aktindsigt. Ombudsmanden mener derfor, at standardholdningen vedrørende Rådets lovgivningsdokumenter bør være, at de i videst muligt omfang skal gøres direkte tilgængelige for offentligheden. Ombudsmanden mener, at den nuværende udbredte og vilkårlige praksis med at markere de fleste forberedende dokumenter i igangværende lovgivningsprocedurer som "LIMITE" udgør en uforholdsmæssig begrænsning af borgernes ret til den videst mulige aktindsigt i lovgivningsmæssige dokumenter. Dette udgør fejl eller forsømmelser.

35. Ombudsmanden anbefaler, at Rådet udarbejder klare og offentligt tilgængelige kriterier for anvendelsen af "LIMITE"-statussen. Status som »LIMITE« bør således kun finde anvendelse på de dokumenter, der på vurderingstidspunktet er fritaget for udlevering på grundlag af en af de undtagelser, der er fastsat i EU-retten om aktindsigt. Og for at sikre den bredest mulige adgang anbefaler Ombudsmanden, at Rådet systematisk gennemgår dokumenternes "LIMITE"-status inden den endelige vedtagelse af den pågældende retsakt. Denne revision bør foretages, inden de uformelle forhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen indledes i såkaldte "triloger", hvor Rådet allerede er nået frem til en indledende holdning (formelt eller "uformelt") til lovgivningsforslaget.

36. Endelig bemærker Ombudsmanden, at Rådet selv, Coreper eller arbejdsgrupper i henhold til sin egen forretningsorden (artikel 9, stk. 3) og vedlagte bemærkninger [39] kan og ofte gør det ved hjælp af såkaldte "vejledende afstemninger"; disse betragtes ikke som en "formel" afstemning i traktaternes forstand, har ingen retsvirkning og offentliggøres ikke.

Konklusion

37. Ombudsmandens konklusioner er følgende: 1) på generelt plan finder Ombudsmanden, at Rådets nuværende tilgang til at gøre dets lovgivningsdokumenter direkte tilgængelige for offentligheden ikke lever op til, hvad der forventes af Rådet med hensyn til gennemsigtighed i lovgivningen, og at dette udgør fejl eller forsømmelser; ii) på et bestemt niveau finder Ombudsmanden, at Rådets undladelse af systematisk at registrere identiteten af de medlemsstater, der indtager en holdning i en lovgivningsprocedure, og dets uforholdsmæssige anvendelse af "LIMITE"-status på dokumenter udgør fejl eller forsømmelser. Hun fremsætter derfor tre tilsvarende henstillinger nedenfor i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand.

Anbefalinger

På grundlag af undersøgelsen af denne klage fremsætter Ombudsmanden følgende henstillinger til Rådet:

Rådet bør:

1. Systematisk registrering af identiteten af de medlemsstater, der giver udtryk for holdninger i forberedende organer.

2. Udvikle klare og offentligt tilgængelige kriterier for anvendelsen af "LIMITE"-statussen i overensstemmelse med EU-retten.

3. Systematisk gennemgå dokumenternes "LIMITE"-status på et tidligt tidspunkt inden den endelige vedtagelse af en lovgivningsmæssig retsakt, herunder inden uformelle forhandlinger i "triloger", på hvilket tidspunkt Rådet vil være nået frem til en indledende holdning til forslaget.

Rådet vil blive underrettet om disse henstillinger. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand sender Rådet en detaljeret udtalelse senest den 9. maj 2018.

I betragtning af dette spørgsmåls betydning for EU-borgerne ville Ombudsmanden ikke hilse anmodninger om forlængelse af denne frist på tre måneder velkommen.

Forslag til forbedringer

Rådet bør:

1. Gennemføre en gennemgang af, hvordan den opfylder sin retlige forpligtelse til at gøre lovgivningsmæssige dokumenter direkte tilgængelige. Denne revision bør afsluttes senest 12 måneder efter datoen for denne henstilling og bør føre til vedtagelse af passende nye ordninger inden for yderligere 12 måneder.

2. Vedtage retningslinjer vedrørende de typer dokumenter, som forberedende organer bør udarbejde i forbindelse med lovgivningsprocedurer, og de oplysninger, der skal indgå i disse dokumenter.

3. Ajourføre Rådets forretningsorden for at afspejle den nuværende praksis for offentliggørelse af lovgivningsdokumenter, der indeholder medlemsstaternes holdninger, som skitseret af det nederlandske formandskab for Rådet i 2016.

4. Anfør alle typer dokumenter i sit offentlige register, uanset deres format, og om de er fuldt tilgængelige, delvist tilgængelige eller slet ikke tilgængelige.

5. Forbedre brugervenligheden af det offentlige dokumentregister og dets søgefunktion.

6. Udvikle en særlig og ajourført webside for hvert lovgivningsforslag efter eksemplet fra Europa-Parlamentets Lovgivningsobservatorium.

 

Emily O'Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 9. februar 2018

 

bilag

Bilag 1- Dokumentation af arbejdet i Rådets forberedende organer

Da Ombudsmanden indledte sin undersøgelse, bemærkede hun, at der var en vis grad af sammenhæng i den dokumentation, der blev udarbejdet i forbindelse med Corepers møder [40]. Der syntes imidlertid at være forskellig praksis i andre af Rådets forberedende organer, navnlig i arbejdsgrupperne, med hensyn til, hvilke dokumenter der skulle udarbejdes, og hvilke oplysninger der skulle medtages deri.

Med hensyn til sammenhængen i den dokumentation, der genereres i de forberedende organer, forstår Ombudsmanden, at Rådet udarbejder forskellige typer dokumenter til registrering af fremskridtene og resultaterne af forhandlingerne i de forberedende organer. Der kan være tale om møder med "agendas", ledsagende "papirer", "rapporter", "resultater af drøftelserne", "sammenfattende referater" af drøftelserne, "kompromistekster", "noter" til delegationerne osv.

Kontrollen af de tre lovgivningssager viste, at affattelsespraksis varierede afhængigt af det forberedende organ og den ansvarlige tjenestegren i GSR. Selv om GSR f.eks. udarbejdede detaljerede "resultater af drøftelserne" på nogle af møderne i det forberedende organ [41], der udarbejdede Rådets holdning til udkastet til afgørelse om bekæmpelse af sort arbejde, findes der ikke sådanne referater på møder i de to andre forberedende organer, der drøftede databeskyttelsesforordningen [42] og direktivet om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer [43]. Tilsvarende udarbejdede GSR regelmæssigt "notater" med samlinger af skriftlige bemærkninger fra medlemsstaterne til udkastet til databeskyttelsesforordning, men der findes ikke sådanne "notater"for de to andre lovgivningsmæssige retsakter. Disse bemærkninger blev bekræftet af flere bidrag til Ombudsmandens offentlige høring, som navnlig udtrykte bekymring over manglen på referater for visse forberedende organer.

Ombudsmanden anerkender, at der er behov for en vis grad af fleksibilitet i udarbejdelsen af dokumenter for at tage hensyn til de forskellige typer forberedende organer og de mange forskellige emner, der drøftes, for at gøre forhandlingsprocessen så effektiv som muligt. Forskellige former for redaktionel praksis bør imidlertid kun være begrundet i lovgivningssagens karakter og de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med de forberedende drøftelser. Rådets svar til Ombudsmanden anerkender imidlertid, at forskellene i praksis mellem GSR's tjenestegrene ikke kun vedrører arten af den specifikke sag; De forskellige tilgange skyldes også forskellig administrativ praksis [44].

Bilag 2 - Rådets offentlige dokumentregister

GSR registrerer normalt fremskridtene og resultatet af drøftelserne i de forberedende organer i såkaldte "standarddokumenter" (disse kaldes almindeligvis "ST-dokumenter"). Disse er alle forsynet med et individuelt referencenummer og den interinstitutionelle kodeks, som knytter dokumenter til et specifikt lovgivningsforslag. Standarddokumenter er som standard opført i det offentlige register (selv om selve dokumenterne måske ikke er umiddelbart direkte tilgængelige for offentligheden).

Indtil for nylig har Rådet også udarbejdet en lang række andre dokumenter [45]. Nogle af disse typer dokumenter er ikke længere i brug. Siden indførelsen af et nyt IT-system er alle dokumenter, der ikke er klassificeret som standarddokumenter, i dag snarere omtalt som arbejdsdokumenter. Arbejdsdokumenter kan f.eks. indeholde skriftlige bemærkninger eller spørgsmål fra medlemsstaterne om lovforslag eller "uofficielle dokumenter"[46] om forskellige emner, der er knyttet til et specifikt lovforslag.

Arbejdsdokumenter opføres ikke automatisk i det offentlige register på det tidspunkt, hvor de udarbejdes. I stedet offentliggør GSR hvert kvartal og for hver arbejdsgruppe et "standarddokument"i det offentlige register, der indeholder en liste over arbejdsdokumenter, som GSR har omdelt til den specifikke arbejdsgruppe i den relevante periode. Arbejdsdokumenterne er således ikke opført særskilt i det offentlige dokumentregister, og de er heller ikke forsynet med en interinstitutionel kode, der knytter dem til en specifik lovgivningsmæssig sag.

Ombudsmanden undersøgte også, hvordan dokumenter og oplysninger vedrørende udkast til lovgivning kan findes i Rådets offentlige register.

I tilfælde af lovgivningsforslag kan registret indeholde hundredvis af dokumenter, der er spredt over forskellige dele af webstedet. For at få et fuldstændigt billede af al den dokumentation, som Rådet har stillet til rådighed vedrørende én retsakt - fra Kommissionens forslag til Rådets vedtagelse heraf - er det nødvendigt at foretage fire forskellige søgninger i registret over forhandlinger i forberedende organer [47] og to søgninger i andre afsnit af webstedet med henblik på drøftelser på rådsniveau [48].

Den mest komplette søgning i det register, man i øjeblikket kan køre, er baseret på den interinstitutionelle kodeks i en lovgivningsmæssig retsakt. Ombudsmandens inspektion viste, at en sådan søgning ikke nødvendigvis viser visse centrale dokumenter vedrørende et udkast til lovgivningsmæssig retsakt, såsom bidrag fra Rådets Juridiske Tjeneste.

Den aktuelle visning af den tilgængelige dokumentation gør det også vanskeligt at gengive alle trin i en forhandling kronologisk. Flere bidrag til Ombudsmandens offentlige høring bemærkede, at det var vanskeligt at identificere de enkelte dokumenters rolle, status og placering i den overordnede lovgivningsproces. Kontrollen afslørede også vanskeligheder med at identificere dokumenter i registret på grundlag af deres titel. Generelt kan det være nødvendigt med et omfattende forudgående kendskab til Rådets funktionsmåde for at finde et specifikt dokument.

 

[1] Europa-Parlamentets afgørelse af 9.3.1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (94/262/EKSF, EF, Euratom), EFT L 113, s. 15.

[2] "Udvalget af Faste Repræsentanter for Medlemsstaternes Regeringer ved Den Europæiske Union" består af de 28 medlemsstaters faste repræsentanter (Coreper II) eller stedfortrædende faste repræsentanter (Coreper I).

[3] Listen over forberedende organer findes på: http://www.consilium.europa.eu/en/council-eu/preparatory-bodies/

[4] Artikel 1 og artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

[5] Artikel 15, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

[6] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, EFT L 145, s. 43 (forordning 1049/2001).

[7] Rådets svar kan findes her:  https://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/correspondence.faces/en/83029/html.bookmark

[8] Ombudsmanden modtog 22 indlæg til den offentlige høring, som kan findes her: https://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/case.faces/en/49461/html.bookmark

[9] Inspektionsrapporten kan findes her: https://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/case.faces/en/49461/html.bookmark

[10] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

[11] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 af 9. marts 2016 om oprettelse af en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med bekæmpelse af sort arbejde.

[12] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2012 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

[13] Artikel 12, stk. 2, i forordning 1049/2001.

[14] Artikel 4 i forordning 1049/2001.

[15] Ifølge Domstolen skal de interesser, der beskyttes ved artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001, afvejes mod offentlighedens interesse, som "klart er særlig relevant, når Rådet optræder som lovgivende myndighed", sag C-280/11 P, Rådet mod Access Info Europe [2013], præmis 33.

[16] Sag C-280/11 P, Rådet mod Access Info Europe [2013].

[17] GSR, Evaluering af virkningen af Domstolens dom i sag C-280/11 P (Rådet mod Access Info Europe), 8863/16, 18. maj 2016, s. 3.

[18] Artikel 11, stk. 4, litra b), i bilag II til Rådets forretningsorden.

[19] Artikel 11, stk. 6, i bilag II til Rådets forretningsorden.

[20] Sag C-280/11 P, Rådet mod Access Info Europe [2013], præmis 40.

[21] Det nederlandske formandskab for Rådet i 2016 foreslog, at "Rådets forretningsorden, navnlig artikel 11 i bilag II om aktindsigt i Rådets dokumenter, ikke er i fuld overensstemmelse med nyere retspraksis. Selv om Rådet i praksis synes at overholde afgørelsen om adgangsoplysninger fuldt ud, er formandskabet af den opfattelse, at gennemførelsesbestemmelserne i artikel 11 i bilag II til forretningsordenen bør tilpasses EU-domstolenes seneste retspraksis", jf. GSR, Informationsgruppen, 19. maj 2016, 9536/16, 26. maj 2016, s. 3.

[22] Jf. udtalelse fra AG Cruz Villalón i sag C-280/11 P, Rådet mod Access Info Europe, præmis 61.

[23] Sag T-233/99, Access Info Europe mod Rådet for Den Europæiske Union [2011], præmis 69 (min fremhævelse).

[24] I afsnittet "Politik" på sit websted har Rådet oprettet særlige websider for større lovgivningspakker, men de nævner kun resultatet af drøftelserne i Rådet – nogle gange Coreper. For at få et sammendrag af drøftelserne i det forberedende organ er det nødvendigt at søge efter den seneste statusrapport i det offentlige register.

[25] De relevante bestemmelser for behandling af "LIMITE"-dokumenter er Rådets forretningsorden og interne retningslinjer for "behandling af dokumenter internt i Rådet", dokument nr. 11336/11.

[26] I henhold til EU's lovgivning om aktindsigt bør lovgivningsdokumenter " gøres direkte tilgængelige i videst muligt omfang", jf. betragtning 6 i forordning 1049/2001.

[27] Rådets lovgivningsdokumenter kan være mødedagsordener, ledsagedokumenter, rapporter, resultater af drøftelserne, kortfattede referater af drøftelserne, kompromistekster, noter osv.

[28] Artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

[29] Artikel 4, stk. 1-3, i forordning 1049/2001.

[30] Med den væsentligste undtagelse er de dokumenter, der skal gøres direkte tilgængelige i overensstemmelse med Rådets forretningsorden, jf. artikel 11, stk. 3 og 5, i bilag II til Rådets forretningsorden.

[31] Jf. artikel 11, stk. 4, i bilag II til Rådets forretningsorden.

[32] Med hensyn til princippet om den bredest mulige offentlighed henvises til forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, Sverige og Turco mod Rådet, Sml. 2008 I, s. 4723, præmis 34, og sag C-280/11 P, Rådet mod Access Info Europe, [2013] præmis 27.

[33] Et dokument fra den nederlandske COSAC-delegation om gennemsigtighed i EU, "Åbning af lukkede døre: At gøre EU mere gennemsigtigt for sine borgere", som Tweede Kamer (Anden Afdeling) i Nederlandene indsendte som bidrag til Ombudsmandens offentlige høring, hævder, at "Rådets håndtering af dokumenter er i strid med EU-retten og EU-Domstolens domme".

[34] GSR, Udstedelse og frigivelse af LIMITE-dokumenter, 5109/1/17 REV 1, 2017, s. 3.

[35] For så vidt angår databeskyttelsesforordningen, fem år efter Kommissionens forslag.

[36] https://www.eerstekamer.nl/bijlage/20170217/information_note_of_the_general/document3/f=/vkbtj89ausrl.pdf

[37] Som fastsat i artikel 4 i forordning 1049/2001.

[38] GSR, Udstedelse og frigivelse af LIMITE-dokumenter, 5109/1/17 REV 1, 2017, s. 3.

[39] Rådets bemærkninger til Rådets forretningsorden, 2016, s. 54, findes her: http://www.consilium.europa.eu/media/29824/qc0415692enn.pdf

[40] Corepers dagsordener offentliggøres inden møderne, og kortfattede referater offentliggøres normalt kort efter møderne.

[41] Socialgruppen.

[42] Gruppen vedrørende Udveksling af Oplysninger og Databeskyttelse (DAPIX).

[43] Gruppen vedrørende Telekommunikation og Informationssamfundet.

[44] Som bilag til sit svar vedlagde Rådet de generelle konklusioner af en evaluering foretaget af GSR i første halvdel af 2015 vedrørende udarbejdelsen af dokumenter vedrørende Rådets lovgivningsmæssige aktiviteter. Undersøgelsen bekræftede, at udarbejdelsespraksis og formatet af de dokumenter, der distribueres til delegationerne under forhandlingerne, varierer fra den ene GSR-afdeling til den anden.

[45] F.eks. "document de séance" (DS), mødedokumenter (MD), arbejdsdokumenter (WK) eller dokument "sans numéro" (SN), se GSR, Understanding the Council's open data datasheets, 2016, s. 14 og 16.

[46] Et "uofficielt dokument" henviser til et uformelt dokument, der er fremlagt under forhandlinger med det formål at nå til enighed om omstridte spørgsmål - uden nødvendigvis at forpligte forfatteren (som kan være Europa-Kommissionen, Rådets formandskab eller individuelle medlemsstater).

[47] Ved interinstitutionel sagskode for listen over forberedende dokumenter; ved arbejdsgruppens/udvalgets navn for dagsordener og mulige resultater af arbejdet i forbindelse med de arbejdsgrupper/udvalg, der er involveret i drøftelserne senest den dato, der er angivet i afsnittene "Agendas" og "Sammenfatning af Corepers mødereferater" med henblik på Corepers drøftelser pr. dokumentnummer for visse relaterede dokumenter, der ikke er forsynet med et interinstitutionelt sagsnummer (f.eks. meddelelser fra Kommissionen).

[48] I afsnittet "Møder" på webstedet for Rådets protokol og yderligere dokumenter såsom dagsordener, baggrundsnotater og protokoller og i afsnittet "Presse" på webstedet for streaming af Rådets offentlige samlinger.

Hvad syntes du om denne automatiske oversættelse? Vi vil gerne høre din mening.