Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand [1]

En ung østrigsk statsborger arbejdede som ulønnet praktikant i en EU-delegation i Asien. Efterfølgende kontaktede hun EU-Udenrigstjenesten for at klage over dens praksis med ikke at udbetale godtgørelse til praktikanter og over manglen på relevante oplysninger i denne henseende.

Ombudsmanden undersøgte sagen. Hun accepterede EU-Udenrigstjenestens synspunkt om, at praktikanter i en delegation værdsætter praktikopholdet, da sådanne muligheder, som varer tre til seks måneder, faktisk kan udgøre et vigtigt springbræt i deres karriere. Derfor er hun af den opfattelse, at der bør stilles praktikmuligheder til rådighed for så mange personer som muligt - og ikke kun for dem, der har råd til det. Efter Ombudsmandens opfattelse kan ulønnede praktikophold føre til en diskriminerende situation, da personer med en mindre privilegeret baggrund sandsynligvis ikke har de finansielle midler til at gennemføre et praktikophold. De vil således gå glip af denne værdifulde mulighed for at forbedre deres kvalifikationer og færdigheder. Desuden kan praksis med at have ulønnede praktikanter være kontraproduktiv med hensyn til at identificere de bedst egnede kandidater.

Ombudsmanden finder, at EU-Udenrigstjenestens nuværende praksis med ikke at betale praktikanter i sine delegationer udgør fejl eller forsømmelser, og hun anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten betaler alle sine praktikanter, herunder praktikanter i EU-delegationerne, en passende godtgørelse. Hun henviser i denne forbindelse til det positive eksempel fra Europa-Parlamentet, som har afskaffet ulønnede praktikophold i sit sekretariat.

Med hensyn til oplysninger om mulighederne for kortvarig erhvervserfaring i EU-delegationerne bemærker Ombudsmanden, at EU-Udenrigstjenesten på tilfredsstillende vis løste denne del af klagen i løbet af sin undersøgelse.

Baggrunden for klagen

1. En ung østrigsk statsborger arbejdede som ulønnet praktikant i en EU-delegation i Asien. Da hun accepterede praktikopholdet, vidste hun ikke, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), som driver EU-delegationerne, betaler nogle af sine praktikanter. Efterfølgende kontaktede hun EU-Udenrigstjenesten for at klage over, at praktikanter i delegationerne ikke får løn. Hun bemærkede, at den normale praksis er, at praktikanter i EU-institutionerne aflønnes. Hun anførte, at EU-Udenrigstjenestens websted ikke nævnte, at praktikanter i EU-delegationerne ikke aflønnes. Efter hendes opfattelse udgør manglende betaling af praktikanter uberettiget forskelsbehandling af unge fagfolk fra mindre velstillede baggrunde.

2. Da EU-Udenrigstjenesten ikke svarede, henvendte klageren sig til Ombudsmanden i marts 2014. Efter at have modtaget en påmindelse fra Ombudsmanden om, at den skulle svare klageren, svarede EU-Udenrigstjenesten, at klageren havde fået et ulønnet praktikophold "på hendes anmodning". Hun havde også underskrevet en praktikaftale, hvori hun bekræftede, at "jeg er frivillig i delegationen og vil ikke modtage løn, løn eller ydelser […]".

3. Klageren meddelte Ombudsmanden, at hun stadig var af den opfattelse, at EU-Udenrigstjenesten ikke burde tilbyde ulønnede praktikophold.

Undersøgelsen

4. I oktober 2014 anmodede Ombudsmanden EU-Udenrigstjenesten om et svar på klagerens bekymringer over, at den ikke sikrede en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed med hensyn til sine praktikophold, og at den ikke tilbød lønnede praktikophold i EU-delegationerne.[2] Klageren ønskede, at EU-Udenrigstjenesten kun tilbød lønnede praktikophold og ophørte med at tilbyde ulønnede praktikophold. 

5. I december 2014 modtog Ombudsmanden EU-Udenrigstjenestens svar på klagen. I november 2015 modtog Ombudsmanden klagerens bemærkninger til EU-Udenrigstjenestens svar. Ombudsmandens undersøgelseshold mødtes også ved tre lejligheder med EU-Udenrigstjenesten for at drøfte sagen i maj, september og december 2016. I januar 2017 fremsendte EU-Udenrigstjenesten yderligere oplysninger skriftligt. Ombudsmandens henstilling tager hensyn til parternes argumenter og synspunkter.

EU-Udenrigstjenestens påståede undladelse af at sikre en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed med hensyn til dens praktikophold og af at betale praktikanter i EU-delegationerne

Argumenter forelagt Ombudsmanden

6. Klageren anførte, at EU-Udenrigstjenestens websted ikke indeholder oplysninger om ulønnede praktikophold. Unge vil derfor kun lære om disse praktikophold gennem uformelle kontakter, enten med EU-Udenrigstjenestens personale eller med eksisterende praktikanter.

7. I sit svar anførte EU-Udenrigstjenesten, at den var i færd med at ajourføre sit websted, og at den inden udgangen af 2014 ville offentliggøre generelle oplysninger om to særskilte praktikmuligheder i delegationerne, nemlig for "juniorfagfolk" i delegationerne (som betales) og for ulønnede praktikophold.

8. EU-Udenrigstjenesten sagde også, at den allerede i juli 2014 havde givet delegationerne nye retningslinjer for ulønnede praktikophold. Formålet med disse retningslinjer var at gøre offentliggørelsen af ulønnede praktikmuligheder mere gennemsigtig og sikre kvaliteten af de praktikophold, som delegationerne tilbyder. Delegationer, der ønsker at offentliggøre ledige praktikophold på deres websteder, skal nu anmode om forhåndsgodkendelse fra EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter, som vil kontrollere, at det er blevet gjort klart, at praktikopholdet er ulønnet. Alle sådanne offentliggjorte meddelelser om ledige praktikophold skal også klart beskrive den udvælgelsesprocedure, der skal følges.

9. Efter vedtagelsen i marts 2014 af Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold [3] udarbejdede EU-Udenrigstjenesten en ny model for praktikaftaler i EU-delegationerne. EU-Udenrigstjenesten påpegede, at denne henstilling ikke udelukker ulønnede praktikophold. Med henblik på at øge gennemsigtigheden fastsætter skabelonen klart de uddannelsesmæssige mål, som EU-delegationerne skal opfylde, og de opgaver, der skal udføres af den ulønnede praktikant. EU-Udenrigstjenesten beskrev praktikanter som unge universitetsuddannede, der er ved at overgå fra uddannelse til arbejdsmarked. Formålet med et praktikophold er at opnå praktisk erfaring, der svarer til deres færdigheder.

10. EU-Udenrigstjenesten sagde, at EU-delegationerne skal overholde gældende lokal lovgivning. Hvis den lokale lovgivning ikke tillader ulønnede praktikophold, kan delegationen ikke have ulønnede praktikanter [4].

11. EU-Udenrigstjenesten bemærkede, at "et stort antal private og offentlige organisationer lovligt og offentligt tilbyder ulønnede praktikophold (f.eks. Europa-Kommissionen, De Forenede Nationer ...)". EU-Udenrigstjenesten fremførte også, at der er en objektiv forskel mellem dens egne lønnede praktikophold (Bruxelles) og ulønnede praktikophold (delegationer). Disse forskelle vedrører praktikopholdenes varighed og placering samt praktikanternes alder, kvalifikationsniveau og erfaring. Den sagde, at mange ulønnede praktikanter i EU-delegationerne under alle omstændigheder har ret til en eller anden form for finansiel støtte, f.eks. stipendier. EU-Udenrigstjenesten foreslog, at delegationerne fremover bør sikre, at ansøgere til ulønnede praktikophold "har ret til en eller anden form for [ekstern] økonomisk kompensation, inden de påbegynder et praktikophold". Det nævnte også muligheden for at begrænse praktikophold i delegationerne til studerende, der gennemfører praktikopholdet som led i deres studier.

12. I sine bemærkninger hævdede klageren, at målene for de lønnede praktikophold i Bruxelles og de ulønnede praktikophold i delegationerne i det væsentlige er identiske.

Ombudsmandens vurdering, der førte til en henstilling

13. Klageren er bekymret over, at EU-Udenrigstjenesten ikke giver tilstrækkelige oplysninger om mulighederne for praktikophold. Hun er også bekymret over, at EU-Udenrigstjenesten tilbyder ulønnede praktikophold, som efter hendes opfattelse er diskriminerende.

Om oplysninger om praktikmuligheder

14. EU-Udenrigstjenesten har taget skridt til at løse dette problem. EU-Udenrigstjenesten har opdateret sit websted, som nu indeholder oplysninger om mulighederne for kortvarig erhvervserfaring i EU-delegationerne [5]. Det står nu klart, at der er to måder, hvorpå man kan opnå kortvarig erhvervserfaring i EU-delegationerne.

15. En måde er at deltage i programmet for juniormedarbejdere i delegationerne, som betales og varer ni måneder (med mulighed for forlængelse).[6] Ifølge EU-Udenrigstjenesten gør dette program det muligt for udvalgte ansøgere at blive ansat som fuldgyldige medlemmer af en delegations »administrative og tekniske personale«.[7] Juniormedarbejdere i delegationerne modtager et tilskud på 1 300 EUR hver måned, et boligbidrag på 1 000 EUR samt et bidrag til nødsituationer. De modtager også et engangsinstallationsbidrag på 2 000 EUR " ved begyndelsen af deres praktikophold" , et bidrag til rejseomkostningerne "for hver periode af et praktikophold" og 500 EUR til dækning af forsikringsomkostningerne for hver periode på ni måneder " praktikophold "[8] Egnede kandidater indstilles af medlemsstaterne, og de udvalgte kandidater udvælges efterfølgende af EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen. Ifølge EU-Udenrigstjenestens websted er der i øjeblikket 75 juniormedarbejdere udstationeret i EU-delegationerne [9].

16. Den anden mulighed er det ulønnede praktikprogram for unge universitetsuddannede, der søger erhvervserfaring. Sådanne ulønnede praktikophold varer mellem tre og seks måneder [10]. EU-delegationerne udvælger kandidaterne direkte efter en generel godkendelse af ordningen fra EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter i Bruxelles [11].

17. EU-Udenrigstjenesten har også givet EU-delegationerne retningslinjer for ulønnede praktikophold. I henhold til disse retningslinjer skal delegationerne offentliggøre stillingsopslag om praktikophold og fastsætte den udvælgelsesprocedure, der skal følges. Desuden gør webstedet det klart, at disse praktikophold i EU-delegationerne er ulønnede.

18. For fuldstændighedens skyld er det relevant at bemærke, at EU-Udenrigstjenesten også tilbyder et andet praktikprogram, nemlig det såkaldte "blue book"-praktikprogram.[12] Denne type praktikophold aflønnes [13] og tilbydes (hovedsagelig) i Bruxelles [14].

19. På grundlag af ovenstående konkluderer Ombudsmanden, at EU-Udenrigstjenesten har løst denne del af klagen på tilfredsstillende vis.

om praksis med ulønnede praktikophold i EU-delegationerne

20. Den Europæiske Union bygger på lighedens værdi [15]. Enhver forskelsbehandling, såsom forskelsbehandling på grund af social oprindelse, er strengt forbudt i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [16]. Desuden skal Unionen beskytte unge mod økonomisk udnyttelse [17].  EU-administrationen er bundet af disse grundlæggende regler og principper i sine aktiviteter. Ombudsmanden opfordrer som altid EU-administrationen til at gå foran med et godt eksempel.

21. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) forstås ved"forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv" praksis, der bevirker, at visse personer stilles underordnet eller ugunstigt på arbejdsmarkedet eller arbejdspladsen på grund af deres race, hudfarve, religion, køn, politiske anskuelser, nationale tilhørsforhold, sociale oprindelse eller andre egenskaber, som ikke har nogen forbindelse med det arbejde, der skal udføres. ... Indirekte forskelsbehandling henviser til situationer, foranstaltninger eller praksis, der tilsyneladende er neutrale, men som faktisk har en negativ indvirkning på personer fra en bestemt gruppe. ... Lige muligheder og ligebehandling giver alle mulighed for fuldt ud at udvikle deres talenter og færdigheder i overensstemmelse med deres forhåbninger og præferencer og for at have lige adgang til beskæftigelse samt lige arbejdsvilkår."[18]

22. Selv om et praktikophold ikke er et ansættelsesforhold i snæver forstand mellem en arbejdsgiver og en praktikant, mener Ombudsmanden, at ILO's principper giver nyttig vejledning.

23. Klagerens argument om, at ulønnede praktikophold er diskriminerende over for dem, der kommer fra en mindre privilegeret social baggrund, har et vist indhold. Det er ubestrideligt, at en ung kandidat, der ønsker at gennemføre et ulønnet praktikophold, kan støde på praktiske vanskeligheder uden økonomisk støtte, f.eks. fra sin familie. Et praktikophold i en EU-delegation indebærer ikke kun rejseudgifter, men også udgifter til indkvartering, ophold og forsikring. Ulønnede praktikophold i EU-delegationer risikerer derfor at blive et privilegium for de få – nemlig dem med finansielle midler.

24. Under de forskellige møder med Ombudsmandens undersøgelseshold i 2016 hævdede EU-Udenrigstjenesten, at tilbud om ulønnede praktikophold ikke udgør forskelsbehandling på grund af social oprindelse. EU-Udenrigstjenesten fremførte, at ulønnede praktikanter i EU-delegationerne alle mener, at praktikopholdet er nyttigt for deres fremtid. Gennem sådanne praktikophold får de værdifuld erfaring, som bidrager til at opbygge deres faglige profil og gøre dem mere attraktive på arbejdsmarkedet.

25. Ombudsmanden er ikke i tvivl om, at praktikanter i en delegation værdsætter praktikopholdet. Sådanne muligheder kan faktisk udgøre et vigtigt springbræt i deres karriere.  Derfor bør der stilles praktikmuligheder til rådighed for så mange personer som muligt - og ikke kun for dem, der har råd til det. Ulønnede praktikophold kan forlænge den sociale udstødelse, da personer med en mindre privilegeret baggrund sandsynligvis ikke har de finansielle midler til at gennemføre et praktikophold. De vil således gå glip af denne værdifulde mulighed for at forbedre deres kvalifikationer og færdigheder. Dette kan i sidste ende føre til færre fremtidige jobmuligheder for de mindre privilegerede, hvilket indleder en ond cirkel, hvor "privilegium følger privilegium". Ikke at betale praktikanter kan meget vel være en praksis, der synes at være neutral, men som med ILO's ord faktisk har en negativ indvirkning på mindre privilegerede personer. At sikre, som foreslået af EU-Udenrigstjenesten, at ansøgere til ulønnede praktikophold, kandidater eller studerende modtager økonomisk støtte fra andre kilder end EU-Udenrigstjenesten, løser ikke dette problem. Det fastholder faktisk problemet.

26. Rådet for Den Europæiske Union anerkender i sin henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold (som EU-Udenrigstjenesten selv henviser til) ikke desto mindre de sociale omkostninger, der kan opstå som følge af sådanne praktikophold, uden at udelukke ulønnede praktikophold direkte. Disse sociale omkostninger omfatter en begrænsning af karrieremulighederne for dårligt stillede [19]. I Rådets henstilling anerkendes også de problemer, der opstår, når der kun tilbydes få eller ingen midler til praktikanter. EU-Udenrigstjenesten udtrykker faktisk bekymring over, at praktikanter anvendes som billig eller endda ulønnet arbejdskraft.[20] EU-Udenrigstjenesten har ikke behandlet disse aspekter af Rådets henstilling.

27. Denne undersøgelse fokuserer imidlertid ikke på spørgsmålet om, hvorvidt praktikanter udnyttes og anvendes som billig eller ulønnet arbejdskraft. Det forhold, at de får mulighed for at udføre "rigtigt" arbejde som en naturlig del af uddannelsen, er til gavn for praktikanterne og mindsker enhver risiko for udnyttelse. Det forhold, at praktikanter tilfører delegationerne merværdi, afspejles i EU-Udenrigstjenestens notat om ulønnede praktikophold, der sendes til EU-delegationerne, hvori det hedder, at " ulønnede praktikophold etableres til gavn for praktikanter og i delegationens interesse" (fremhævelse tilføjet). EU-delegationerne får input fra praktikanter og kan endda afhænge af deres bidrag. Med dette in mente bemærker Ombudsmanden, at systemet med ulønnede praktikophold muligvis kan føre til den uønskede konsekvens, at EU-delegationerne ikke tiltrækker alle de bedste kandidater til praktikophold; Det vil kun tiltrække dem, der har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at betale for sig selv. Dette er tydeligvis ikke i EU-delegationernes interesse.

28. Det er værd at bemærke, at EU-Udenrigstjenesten udbetaler en godtgørelse til sine praktikanter i Bruxelles [21]. Ifølge EU-Udenrigstjenesten er der visse forskelle mellem praktikophold i delegationerne og praktikophold i Bruxelles, navnlig med hensyn til placering, varighed og den anvendte udvælgelsesprocedure. Selv om der kan være visse objektive forskelle mellem lønnede og ulønnede praktikophold, ændrer dette ikke ved, at hovedformålet med praktikopholdene i det væsentlige er det samme. På den ene side giver praktikopholdene (hovedsagelig) unge færdiguddannede førstehåndserhvervserfaring inden for det, der reelt er EU's udenrigstjeneste; og på den anden side bidrager praktikanterne til delegationernes arbejde, der som nævnt oven i købet kan afhænge af praktikanterne.

29. EU-Udenrigstjenesten har ikke givet nogen objektiv begrundelse for at sondre mellem sine praktikanter i Bruxelles, som modtager løn, og sine praktikanter i delegationerne, som ikke modtager løn [22].

30. Europa-Parlamentet har behandlet spørgsmålet om ulønnede praktikophold. I en beslutning fra 2010 opfordrede Parlamentet EU-institutionerne til at foregå med et godt eksempel ved at betale en minimumsgodtgørelse baseret på leveomkostningerne på det sted, hvor praktikopholdet gennemføres, til alle deres praktikanter [23]. Ombudsmanden bemærker, at Parlamentet ikke længere tilbyder ulønnede praktikophold, selv i tilfælde af praktikophold for studerende. Det udbetaler nu en godtgørelse til alle sine praktikanter på trods af de budgetmæssige begrænsninger for EU-institutionerne.

31. Ombudsmanden finder det også relevant at bemærke, i hvilket omfang EU-Udenrigstjenesten gør brug af praktikophold i EU-delegationerne. EU-Udenrigstjenesten har et netværk af 139 EU-delegationer, som mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens personale beskæftiger 5 800 personer (tal fra slutningen af 2015).[24] I 2016 tilbød EU-Udenrigstjenesten ca. 800 ulønnede praktikophold. Det forekommer sandsynligt, at EU-Udenrigstjenesten til en vis grad er afhængig af, at der er praktikanter til rådighed til at supplere det arbejde, der udføres af fuldtidsansatte i dens delegationer. Ombudsmanden forstår, at betalingen af et sådant antal praktikanter vil skabe budgetproblemer for EU-Udenrigstjenesten. Dette er imidlertid et spørgsmål, som EU-Udenrigstjenesten kan beslutte at rejse over for budgetmyndigheden.

32. For fuldstændighedens skyld er det Ombudsmandens opfattelse, at normen på tværs af EU-institutionerne, bortset fra EU-Udenrigstjenesten, er at tilbyde lønnede praktikophold. Selv om nogle institutioner også kan tilbyde kortvarige, ulønnede praktikophold, er dette langt fra normen. Ombudsmanden vil undersøge, i hvilket omfang andre EU-institutioner kan have en sådan praksis.

33.  På denne baggrund finder Ombudsmanden, at EU-Udenrigstjenestens praksis med at tilbyde ulønnede praktikophold i sine delegationer udgør fejl eller forsømmelser. Som følge af disse fejl eller forsømmelser anbefaler Ombudsmanden EU-Udenrigstjenesten, at den betaler alle sine praktikanter, herunder praktikanterne i EU-delegationerne, en passende godtgørelse. Størrelsen af den godtgørelse, der skal udbetales, kan baseres på leveomkostningerne i det land, som praktikanterne er tilknyttet.

Henstilling

På grundlag af undersøgelsen af denne klage fremsætter Ombudsmanden følgende henstilling til EU-Udenrigstjenesten:

EU-Udenrigstjenesten bør betale alle sine praktikanter, herunder praktikanter i EU-delegationer, en passende godtgørelse. Selv om karakteren af denne godtgørelse vil være et anliggende for EU-Udenrigstjenesten, mener Ombudsmanden, at godtgørelsen bør være i overensstemmelse med princippet om ikkeforskelsbehandling og bør sikre, at unge tilskyndes til at ansøge om et praktikophold uanset deres (eller deres families) økonomiske status.

EU-Udenrigstjenesten og klageren vil blive underrettet om denne anbefaling.  I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Den Europæiske Ombudsmands statut sender EU-Udenrigstjenesten en detaljeret udtalelse senest den 15. maj 2017.

Strasbourg, den 15. februar 2017

Emily O'Reilly (flertydig)

Den Europæiske Ombudsmand

[1] Europa-Parlamentets afgørelse af 9.3.1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (94/262/EKSF, EF, Euratom), EFT L 113, s. 15.

[2] Klageren klagede også over, at det tog EU-Udenrigstjenesten urimelig lang tid at give et svar. Da EU-Udenrigstjenesten imidlertid har undskyldt den forsinkede besvarelse af klageren, mener Ombudsmanden, at dette spørgsmål ikke behøver at blive behandlet yderligere. Der er heller ikke grundlag for yderligere undersøgelser af påstanden om, at EU-Udenrigstjenesten oprindeligt havde undladt at svare på tysk, da den i sidste ende har givet et svar på dette sprog. Disse spørgsmål falder derfor uden for rammerne af denne undersøgelse.

[3] https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/lsa/141424.pdf.

[4] Ombudsmanden forstår, at EU-Udenrigstjenesten i praksis ikke tilbyder praktikophold til sine delegationer i de lande, der ikke tillader ulønnede praktikophold.

[5] http://eeas.europa.eu/jobs/delegations/index_en.htm.

[6] http://eeas.europa.eu/jobs/delegations/junior-professional-delegations/index_en.htm.

[7] http://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/2466/working-in-an-eu-delegation_en.

[8] http://eeas.europa.eu/headquarters/headquarters-homepage/2463/junior-professional-in-delegation-jpd_en.

[9] Idem.

[10] http://eeas.europa.eu/jobs/delegations/index_en.htm#traineeships.

[11] Ifølge oplysninger fra EU-Udenrigstjenesten til Ombudsmanden tilbød den 603 praktikophold i 2014, 726 i 2015 og 477 i første halvdel af 2016. Den forventede at tilbyde i alt ca. 800 ulønnede praktikophold i EU-delegationerne i 2016.

[12] Praktikprogrammet "blå bog" administreres af Europa-Kommissionen. Yderligere oplysninger findes online: http://ec.europa.eu/stages/home_en.

[13] Lønnede praktikanter i EU-Udenrigstjenesten modtager en godtgørelse på ca. 1150 EUR pr. måned.

[14] Ifølge oplysninger fra EU-Udenrigstjenestens repræsentanter under et møde, der blev afholdt med Ombudsmandens undersøgelseshold, er praktikanter i "blå bog" tidligere lejlighedsvis blevet sendt til EU-delegationer.

[15] Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

[16] Artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

[17] Artikel 32 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

[18] http://www.ilo.org/empent/areas/business-helpdesk/faqs/WCMS_DOC_ENT_HLP_BDE_FAQ_EN/lang--en/index.htm#Q1.

[19] Se i denne forbindelse betragtning 4 i Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold.

[20] Betragtning 9 og 10 i nævnte henstilling fra Rådet.

[21] Hvis praktikanten ikke er dækket af nogen anden sygeforsikringsordning, vil han/hun desuden være forsikret mod sygdom på de betingelser, der er fastsat i den sygeforsikringspolice, som institutionerne har hos et forsikringsselskab. EU-Udenrigstjenesten dækker også en del af praktikantens ulykkesforsikring. Ansatte praktikanter kan også modtage rejsegodtgørelse, forudsat at der er budgetmidler til rådighed.

[22] Af klarhedshensyn kan der ikke foretages en sammenligning mellem programmet for lønnede Junior Professionals in Delegation (JPD) og de ulønnede praktikophold i EU-delegationerne. For det første er JPD-programmet for yngre fagfolk og ikke for unge kandidater (som f.eks. den ulønnede praktikordning). For det andet er EU-Udenrigstjenesten ikke konsekvent i sin definition af JPD-programmet. Selv om den undertiden henviser til denne erfaring som et "praktikophold", henviser den også til yngre fagfolk som "fulde medlemmer af EU-delegationernes personale"og dermed som ansatte i delegationerne. For det tredje er JPD-programmet ikke et program, der udelukkende organiseres af EU-Udenrigstjenesten (medlemsstaterne og også Kommissionen er involveret).

[23] Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2010 (2009/2221(INI)), punkt 72, tilgængelig online: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52010IP0262&from=EN.

[24] https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/annual_activity_report_2015_en.pdf.