Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand [1]

Spørgsmålet i denne sag er, om Kommissionen bør foretage en konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med sine forhandlinger om indgåelse af en frihandelsaftale med Vietnam. Klagerne mener, at en sådan specifik vurdering er nødvendig. Kommissionen er af den opfattelse, at en sådan vurdering ikke er nødvendig. Kommissionen hævder, at den bæredygtighedsvurdering, der blev foretaget i 2009 af en foreslået frihandelsaftale mellem EU og ASEAN, er tilstrækkelig, fordi den omfattede Vietnam. Ombudsmandens konklusion er, at Kommissionens undladelse af at foretage en specifik konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med Vietnam udgør fejl eller forsømmelser, og hun anbefaler, at Kommissionen nu foretager en sådan vurdering uden yderligere forsinkelse.

Baggrunden for klagen

1. Denne sag vedrører forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Vietnam, som blev indledt den 26. juni 2012, og Europa-Kommissionens påståede undladelse af at foretage en konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder ("HR-konsekvensanalyse") af frihandelsaftalen.

2. Klagerne (Det Internationale Menneskerettighedsforbund og Vietnams menneskerettighedskomité [2]) kontaktede Kommissionen den 30. april 2013 og opfordrede den indtrængende til at foretage en HR-konsekvensanalyse. Under henvisning til folkeretten, EU's primære ret og den strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati af 25. juni 2012 (»handlingsplanen«)[3] fremførte de, at EU har en forpligtelse til at sikre, at dets handelsaftaler ikke skader menneskerettighederne i udlandet. De gjorde gældende, at spørgsmålet ikke var omfattet af den indledende konsekvensanalyse, der blev foretaget under frihandelsforhandlingerne med ASEAN, som var blevet opgivet. De fremførte, at indledningen af bilaterale forhandlinger med Vietnam krævede en ny konsekvensanalyse, herunder en HR-konsekvensanalyse. De pegede derefter på en række spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder i Vietnam, som kan blive yderligere negativt påvirket af frihandelsaftalen.

3. Den 26. juni 2013 svarede den daværende kommissær de Gucht klagerne og gav følgende forklaringer.

• Kommissionen følger en integreret tilgang til vurderingen af virkninger, som tager hensyn til økonomiske, sociale, miljømæssige og menneskerettighedsrelaterede virkninger i et enkelt dokument. Dette har vist sig at være den mest hensigtsmæssige måde at nå frem til en afbalanceret vurdering på.
• Forhandlingerne med Vietnam fandt sted inden for de retlige rammer, der blev fastlagt for forhandlingerne om en frihandelsaftale med ASEAN i 2007. Det forhold, at bilaterale forhandlinger erstattede de regionale forhandlinger, krævede ikke en ny konsekvensanalyse.
• Kommissionen gennemgik ASEAN's bæredygtighedsvurdering fra 2009 og konkluderede, at den stadig var gyldig og relevant i en bilateral sammenhæng. Faktisk indeholdt den regionale konsekvensanalyse oplysninger på landeniveau og behandlede indvirkningen på de enkelte lande. Da målene for og dækningen af den bilaterale aftale forblev de samme som for en regional frihandelsaftale, ville de langsigtede virkninger stort set forblive de samme. Dette blev også bekræftet af en konsekvensanalyse af den foreslåede frihandelsaftale mellem EU og Vietnam, der blev bestilt i 2011 under det multilaterale handelsbistandsprojekt mellem EU og Vietnam ("MUTRAP").
• Kommissionen er fast besluttet på at gennemføre Lissabontraktaten, som kræver, at EU's handelspolitik styres af principperne og målene for EU's optræden udadtil, herunder menneskerettighederne. EU's handelspolitik kan faktisk bidrage til at forbedre menneskerettighederne.
• Efter ikrafttrædelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") begyndte Kommissionen i 2011 i sine konsekvensanalyser at indføre udtrykkelige krav til analysen af indvirkningen på menneskerettighederne. På grundlag af denne praksis omfatter handlingsplanen medtagelse af menneskerettigheder i konsekvensanalyserne sammen med økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger. Kommissionen vil således fortsætte med at gennemføre denne forpligtelse ved systematisk at foretage en menneskerettighedsanalyse i alle konsekvensanalyser, der indgås i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til indledning af nye handelsforhandlinger.
• Selv om handelsåbenhed alene ikke automatisk garanterer fuld respekt for menneskerettighederne, viser mange fortilfælde, at øget handel og indkomst skaber bedre betingelser for udvikling og vækst. Bæredygtig udvikling over en længere periode bidrager til forbedrede menneskerettighedsforhold.
• I alle EU's handelsforhandlinger, herunder med Vietnam, tilstræber Kommissionen en klar institutionel og juridisk forbindelse til de relevante politiske rammeaftaler, der indeholder klausuler om menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. Dette sikrer, at de grundlæggende rettigheder er væsentlige elementer i EU's bilaterale forbindelser, også når det drejer sig om handel mellem begge parter. Opgraderingen af de bilaterale forbindelser gennem partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, der blev undertegnet i juni 2012, omfatter også et tættere samarbejde om menneskerettigheder. Selv om denne aftale stadig var i ratifikationsprocessen, blev parterne enige om at gå videre med den fremskredne gennemførelse af prioriterede aspekter. Der blev således etableret en styrket menneskerettighedsdialog i januar 2012. De to møder, der allerede var blevet afholdt, gav mulighed for en omfattende og tilbundsgående udveksling af synspunkter og oplysninger om spørgsmål af særlig interesse for EU.
• EU vil fortsat fremme menneskerettighederne gennem denne styrkede dialog, offentlige erklæringer, demarcher, interaktion med menneskerettighedsforkæmpere og projekter såsom dem, der finansieres af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder.

4. Den 17. april 2014 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori det indtrængende opfordrede Kommissionen til at foretage en HR-konsekvensanalyse af den påtænkte frihandelsaftale med Vietnam og påpegede, at dets godkendelse af frihandelsaftalen er obligatorisk [4].

5. Den 19. maj 2014 understregede Rådet i sine konklusioner "betydningen af fortsat at foretage konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med handels- og investeringsaftaler"[5].

6. Den 4. juli 2014 kontaktede klagerne igen Kommissionen og fremførte, at EU har en forpligtelse til at sikre, at de handelsaftaler, det indgår, ikke fører til krænkelser af menneskerettighederne hverken i EU eller i partnerlandene. Denne forpligtelse følger af menneskerettighedstraktater, som skal gennemføres effektivt. I henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") skal EU's optræden udadtil søge"at gøre fremskridt i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten" , og at EU "fastlægger og gennemfører fælles politikker og tiltag [...] med henblik på at [...] b) konsolidere og støtte demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og folkerettens principper ". I henhold til disse bestemmelser skal EU træffe alle tilgængelige foranstaltninger for at lette respekten for, beskyttelsen af og overholdelsen af menneskerettighederne i partnerlandene. Klagerne fremførte, at kravet om at foretage en HR-konsekvensanalyse finder anvendelse uanset den dato, hvor forhandlingerne blev indledt. Dette skyldes, at formålet med HR-konsekvensanalysen er at sikre, at frihandelsaftalen, når den gennemføres, ikke vil føre til manglende overholdelse af eksisterende menneskerettighedsforpligtelser. De anførte endvidere, at forhandlingsmandatet var blevet udvidet til at omfatte en investeringskomponent og en mekanisme til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater. Mandatet var således ikke det samme som i 2009, og virkningerne af den nye komponent bør absolut vurderes.

7. Den 23. juli 2014 svarede kommissær de Gucht klagerne som følger.

• Siden 2011 har Kommissionen i overensstemmelse med handlingsplanen systematisk medtaget en analyse af potentielle indvirkninger på menneskerettighederne i mindst tre tilfælde: konsekvensanalyser, der gennemføres i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til indledning af nye handelsforhandlinger alle bæredygtighedsvurderinger, der er foretaget under handelsforhandlingerne og alle efterfølgende evalueringer.
• Bæredygtighedsvurderingen vedrørende ASEAN omfattede de sociale virkninger med særlig vægt på arbejdsvilkår og dertil knyttede rettigheder. Kommissionen ville således ikke foretage en specifik HR-konsekvensanalyse for Vietnam.

Der findes andre effektive redskaber, der gør det muligt for EU at bidrage til øget respekt for menneskerettighederne i Vietnam, f.eks. partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Desuden sigter EU mod en institutionel og juridisk forbindelse mellem frihandelsaftalen og partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som indeholder klausuler om menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og sikkerhed. Denne sammenkædning vil sikre, at disse grundlæggende rettigheder og principper er væsentlige elementer i de bilaterale forbindelser, også når det drejer sig om handel. Den vil give ret til at anvende alle passende foranstaltninger, hvis disse bestemmelser om væsentlige elementer overtrædes. Kommissæren konkluderede, at han er "overbevist om, at kontraktforhold er en stærk kanal til yderligere samarbejde med et partnerland og fremme af reformer på områder, der giver anledning til bekymring".

Undersøgelsen

8. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagen og identificerede følgende påstand og påstand:

Kommissionen nægter med urette at foretage en HR-konsekvensanalyse som led i forberedelserne til en EU-frihandelsaftale med Vietnam. Kommissionen bør foretage en omfattende og deltagelsesbaseret HR-konsekvensanalyse.

9. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden Kommissionens udtalelse om klagen og efterfølgende klagernes bemærkninger som svar på Kommissionens udtalelse. Ombudsmandens udkast til henstilling tager hensyn til parternes argumenter og udtalelser.

Påstand om et uretmæssigt afslag på at foretage en HR-konsekvensanalyse af den påtænkte frihandelsaftale med Vietnam og den tilsvarende påstand

Argumenter forelagt Ombudsmanden

10. Klagerne hævdede, at manglen på en HR-konsekvensanalyse er i strid med EU's og dets medlemsstaters forpligtelser i henhold til folkeretten, forpligtelser i henhold til EU-traktaterne og handlingsplanen fra 2012. Det er heller ikke i overensstemmelse med Kommissionens nuværende praksis med systematisk at foretage en HR-konsekvensanalyse.

11. Klagerne hævdede endvidere, at selv om forhandlingerne med Vietnam var blevet indledt efter ASEAN-forhandlingerne, blev de indledt den 26. juni 2012, dvs. efter Lissabontraktatens ikrafttræden, chartret og vedtagelsen af handlingsplanen. Den indledende konsekvensanalyse, der blev foretaget i forbindelse med forhandlingerne med ASEAN, fokuserede ikke i tilstrækkelig grad på specifikke lande. Da Kommissionen gennemgik ASEAN's konsekvensanalyse og dens relevans for de bilaterale forhandlinger med Vietnam, bør den også vurdere indvirkningen på menneskerettighederne.

12. I sin udtalelse fremførte Kommissionen, at der ikke er nogen bindende retlige forpligtelser i henhold til folkeretten eller EU-retten, der kræver en særskilt HR-konsekvensanalyse for at gennemføre forhandlinger om frihandelsaftaler. Navnlig kræver chartret, Lissabontraktaten og handlingsplanen ikke, at Kommissionen foretager en HR-konsekvensanalyse. EU er imidlertid fast besluttet på at tage hensyn til menneskerettighederne i sin handelspolitik og tage hensyn til menneskerettighederne som et centralt element i sin bredere optræden udadtil. Artikel 21 i TEU og artikel 207 i TEUF giver ikke mandat til et specifikt proceduremæssigt instrument såsom en HR-konsekvensanalyse. EU-institutionerne har derfor et vidt skøn med hensyn til at sikre det generelle politiske mål om sammenhæng mellem de forskellige områder af EU's optræden udadtil.

13. Kommissionen anførte endvidere, at dens praksis svarer til handlingsplanen, idet den systematisk medtager en analyse af de potentielle indvirkninger på menneskerettighederne i sine konsekvensanalyser, som udarbejdes med henblik på forslag om indledning af nye handelsforhandlinger.

14. Desuden advarede Kommissionen mod anvendelsen med tilbagevirkende kraft af et krav om at foretage en HR-konsekvensanalyse, som efter dens opfattelse forekom "urimeligt byrdefuldt og uforholdsmæssigt" . Det noterede sig, at Rådet godkendte forhandlingerne med ASEAN (herunder Vietnam) i april 2007, og at Kommissionen siden da allerede havde gennemført en relevant bæredygtighedsvurdering i 2009. De bilaterale forhandlinger med Vietnam blev ført inden for rammerne af bemyndigelsen fra 2007. På samme måde fremførte Kommissionen, at dens nye praksis, der blev udviklet i 2011 og svarer til handlingsplanen, om systematisk at medtage en HR-konsekvensanalyse i sine konsekvensanalyser kun finder anvendelse på nye initiativer og ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft.

15. Kommissionen fastholdt endvidere, at SID 2009 indeholdt tilstrækkelige landespecifikke data til, at Kommissionen kunne vurdere Vietnams tilfælde. Kommissionen var af den opfattelse, at resultaterne stadig var relevante med hensyn til "retningen og omfanget af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger" . Tendenserne i bæredygtighedsvurderingen blev bekræftet af MUTRAP-konsekvensanalysen i 2011. I bæredygtighedsvurderingen fra 2009 blev en række spørgsmål vedrørende menneskerettigheder analyseret, f.eks. spørgsmål i forbindelse med Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende arbejdsstandarder og indvirkningen på fattigdom eller køn. Kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i den frihandelsaftale, der er under forhandling, sikrer, at disse spørgsmål behandles på særlige områder såsom fremme af dagsordenen for anstændigt arbejde, arbejdsmarkedsrelationer og social dialog. Menneskerettighedsspørgsmål behandles yderligere i forbindelse med menneskerettighedsdialogen med Vietnam, for hvilken partnerskabs- og samarbejdsaftalen udgør en stærk ramme. Endelig erklærede Kommissionen, at menneskerettighederne udgør væsentlige elementer i forbindelserne mellem EU og Vietnam, og at Kommissionen sigter mod at afspejle dette i frihandelsaftalen.

16. Endelig forklarede Kommissionen, at en HR-konsekvensanalyse ikke har til formål at vurdere den faktiske menneskerettighedssituation i et land, men at henlede de politiske beslutningstageres og andre interessenters opmærksomhed på de potentielle virkninger (positive og/eller negative) af forskellige muligheder, der overvejes, og dermed støtte en forsvarlig politikudformning.

17. I deres bemærkninger fastholdt klagerne, at bæredygtighedsvurderingen fra 2009 ikke kan erstatte en egentlig HR-konsekvensanalyse, fordi den ikke indeholdt en HR-konsekvensanalyse. De tilføjede, at henvisningen til fattigdomsbekæmpelse ikke kan erstatte en vurdering baseret på menneskerettighedernes normative indhold.

18. For så vidt angår EU's tilsagn fra 2011/2012 om at gennemføre en HR-konsekvensanalyse, gav de blot mere konkrete retningslinjer med hensyn til forpligtelser, der allerede eksisterede. Traktaterne forpligter EU til ikke at træffe foranstaltninger, der kan forhindre eller vanskeliggøre gennemførelsen af menneskerettighederne. De forpligter EU til at træffe foranstaltninger til at sikre respekten for menneskerettighederne, både i sin optræden udadtil og internt. En HR-konsekvensanalyse har til formål at definere disse foranstaltninger, herunder frihandelsaftalens ordlyd og struktur, for at forhindre negative virkninger for udøvelsen af menneskerettighederne i EU og i partnerlandene.

19. De fremførte, at det tidspunkt, hvor forpligtelsen til at gennemføre en horisontal konsekvensanalyse finder anvendelse, under alle omstændigheder bør være det tidspunkt, hvor afgørelsen om at undertegne frihandelsaftalens tekst træffes, og ikke det tidspunkt, hvor forhandlingsmandatet udstedes. Det er på dette tidspunkt, at EU skal kunne påvise, at det tog hensyn til indvirkningen på menneskerettighederne og definerede sine politiske valgmuligheder som følge heraf [6].

20. Desuden hævdede klagerne, at Kommissionen ignorerede problemet med, at bæredygtighedsvurderingen fra 2009 ikke omfattede investeringsbeskyttelsesdelen af frihandelsaftalen, som først blev føjet til forhandlingerne i 2013. Den omfattede heller ikke medtagelsen af en mekanisme til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater, som stadig er under overvejelse. Endelig fremførte klagerne, at "Vietnam skal tage vigtige skridt for at overholde internationale menneskerettighedsstandarder og -forpligtelser".

Ombudsmandens vurdering, der førte til et udkast til henstilling

21. Den Europæiske Ombudsmands rolle er at føre tilsyn med EU's institutioner og organer i deres administrative aktiviteter og navnlig at kontrollere, at de handler i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik. Det er Ombudsmandens mangeårige opfattelse, at god forvaltning først og fremmest betyder overholdelse af og respekt for de grundlæggende rettigheder. I de tilfælde, hvor de grundlæggende rettigheder ikke respekteres, kan der ikke være tale om god forvaltning. EU's institutioner og organer skal derfor altid overveje, om deres foranstaltninger er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, og hvilken indvirkning deres foranstaltninger kan have på de grundlæggende rettigheder.

22. Ovenstående gælder også for administrative aktiviteter i forbindelse med internationale traktatforhandlinger. EU-administrationen bør ikke blot sikre, at de påtænkte aftaler overholder de eksisterende menneskerettighedsforpligtelser og ikke sænker de eksisterende standarder for beskyttelse af menneskerettighederne, men den bør også sigte mod at fremme menneskerettighedssagen i partnerlandene.

23. Faktisk hedder det i artikel 21, stk. 1, i TEU: "Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten." I henhold til artikel 21, stk. 2, i TEU "fastlægger og gennemfører Unionen fælles politikker og aktioner og arbejder for en høj grad af samarbejde på alle områder vedrørende internationale forbindelser med henblik på at: [...] b) konsolidere og støtte demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og folkerettens principper [...]". Disse principper gælder også inden for den fælles handelspolitik [7].

24. Selv om Ombudsmanden er enig med Kommissionen i, at der ikke synes at være noget udtrykkeligt og specifikt retligt bindende krav om at foretage en HR-konsekvensanalyse vedrørende frihandelsaftalen med Vietnam, er hun af den opfattelse, at det ville være i overensstemmelse med ånden i ovennævnte retlige bestemmelser at foretage en HR-konsekvensanalyse. Kommissionen synes at indrømme, at der indtil videre ikke er foretaget nogen omfattende HR-konsekvensanalyse. SID 2009, som Kommissionen henviste til, dækker kun visse aspekter af indvirkningen på sociale rettigheder. Efter Ombudsmandens opfattelse er bæredygtighedsvurderingen fra 2009 derfor ikke en passende erstatning for en HR-konsekvensanalyse.

25. En HR-konsekvensanalyse kan føre til, at Kommissionen konkluderer, at den planlagte frihandelsaftale er i overensstemmelse med eksisterende forpligtelser og standarder på menneskerettighedsområdet og ikke vil have nogen negative indvirkninger på menneskerettighederne, navnlig i Vietnam. Eller afhængigt af resultaterne af sin analyse kan Kommissionen overveje passende foranstaltninger, der kan sikre, at der ikke opstår sådanne negative virkninger. Gennemførelse af en HR-konsekvensanalyse vil også være i overensstemmelse med Kommissionens nuværende praksis med at foretage HR-konsekvensanalyser og handlingsplanen fra 2012, som kræver, at Kommissionen "indarbejder menneskerettighederne i alle konsekvensanalyser ", herunder i forbindelse med " handelsaftaler, der har betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger"[8].

26. Med hensyn til Kommissionens argument om, at ethvert krav om at foretage en HR-konsekvensanalyse ikke bør anvendes med tilbagevirkende kraft, og at dette ville have "urimeligt byrdefulde og uforholdsmæssige" virkninger, bemærker Ombudsmanden, at respekten for menneskerettighederne ikke kan gøres til genstand for rent praktiske hensyn. Som klagerne korrekt påpegede, er det afgørende ikke, på hvilket tidspunkt EU besluttede systematisk at foretage HR-konsekvensanalyser, og om det var før eller efter indledningen af forhandlingerne om frihandelsaftalen med Vietnam, men snarere at sikre, at frihandelsaftalen med Vietnam, som stadig forhandles [9], ikke vil have nogen negativ indvirkning på menneskerettighederne. I betragtning af, hvad der står på spil, ville det være overdrevent formalistisk at sige, at selv om det stadig er muligt at foretage en HR-konsekvensanalyse af den planlagte frihandelsaftale og at tage hensyn til resultaterne af HR-konsekvensanalysen, bør dette ikke ske, fordi forhandlingerne er en opfølgning af ASEAN-forhandlingerne, som blev indledt, før Kommissionen begyndte systematisk at foretage HR-konsekvensanalyser, og før Rådet vedtog handlingsplanen fra 2012.

27. Under alle omstændigheder bemærker Ombudsmanden, at forhandlingerne med Vietnam formelt blev indledt den 26. juni 2012, hvilket er en dag efter vedtagelsen af handlingsplanen, der kræver, at Kommissionen foretager HR-konsekvensanalyser af EU's frihandelsaftaler med tredjelande. Ombudsmanden er derfor ikke overbevist om, at en insisteren på en HR-konsekvensanalyse i forbindelse med frihandelsaftalen med Vietnam ville svare til en anvendelse med tilbagevirkende kraft af tilgangen i handlingsplanen.

28. Selv om forhandlingerne med Vietnam er knyttet til ASEAN-forhandlingerne, er de formelt forskellige. Kommissionen anfægtede ikke klagerens argument om, at forhandlingsmandatet efterfølgende blev udvidet til at omfatte en investeringskomponent og en tvistbilæggelsesmekanisme. Desuden indrømmede Kommissionen, at den havde gennemgået ASEAN's konsekvensanalyse. Den kunne derfor også have foretaget en HR-konsekvensanalyse. Af alle disse grunde er Ombudsmanden af den opfattelse, at Kommissionens argument om tilbagevirkende kraft ikke er holdbart.

29. Desuden bemærker Ombudsmanden, at Europa-Parlamentet, som er det eneste EU-organ, der er direkte valgt af de europæiske borgere, opfordrede Kommissionen til at foretage en HR-konsekvensanalyse af den påtænkte frihandelsaftale med Vietnam.

30. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at Kommissionens afvisning af at foretage en HR-konsekvensanalyse udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Hun fremsætter derfor et tilsvarende forslag til henstilling nedenfor i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand.

Udkastet til henstilling

På grundlag af undersøgelsen af denne klage fremsætter Ombudsmanden følgende udkast til henstilling til Europa-Kommissionen:

Under hensyntagen til ovenstående resultater bør Kommissionen uden yderligere forsinkelse foretage en konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder i sagen.

Kommissionen og klageren vil blive underrettet om dette udkast til henstilling. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Den Europæiske Ombudsmands statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 30. juni 2015. Den detaljerede udtalelse kan bestå af en accept af udkastet til henstilling og en beskrivelse af, hvordan det er blevet gennemført.

Strasbourg, den 26. marts 2015

Emily O'Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

[1] Europa-Parlamentets afgørelse af 9.3.1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (94/262/EKSF, EF, Euratom), EFT L 113, s. 15.

[2] Vietnams menneskerettighedskomité er medlem af det internationale forbund for menneskerettigheder.

[3] Rådsdokument 11855/12 af 25. juni 2012. I handlingsplanen fastsættes det, at Kommissionen bør "indarbejde menneskerettighederne i alle konsekvensanalyser ", herunder for så vidt angår "handelsaftaler, der har betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger" (punkt I/1).

[4] Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om status for frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam (2013/2989(RSP)). Jf. navnlig stk. 1 og 25. § 25 har følgende ordlyd:

"opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at gennemføre en konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder, som Parlamentet anmodede om i sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler, med henblik på at sikre "forståelige handelsindikatorer baseret på menneskerettigheder og miljømæssige og sociale standarder" og i overensstemmelse med rapporten fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer".

[5] Jf. Rådets konklusioner af 19. maj 2014 om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, der omfatter alle menneskerettigheder, punkt 8.

[6] Sag C-310/04, Spanien mod Rådet, Sml. 2006 I, s. 7318, præmis 133-135.

[7] Artikel 207, stk. 1, TEUF bestemmer: "[...] Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil." Artikel 21, stk. 3, i TEUF fastsætter: "Unionen respekterer principperne og forfølger målene i stk. 1 og 2 i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af de forskellige områder af Unionens optræden udadtil, der er omfattet af dette afsnit og femte del [TEUF ...]". Femte del af TEUF dækker bl.a. den fælles handelspolitik.

[8] Punkt I/1.

[9] http://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=1242